Holdet 2025 Bk/3g2h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Henrik Juhl Andersen
Hold 2025 Bk/3g2h (3g2h Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det moderne og modernismen i billedkunsten
Titel 2 3D kunst og formgivning med Utzon som udgangspunkt
Titel 3 "Byens puls" samtidskunst
Titel 4 Eksamensprojekt 2026

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det moderne og modernismen i billedkunsten

Efter en kort repetitionsperiode med central teori fra 1HF og 1.g har vi arbejdet med et udstillingsprojekt på Kunsten.
Vi tager udgangspunkt i Kunstens samling af værker af  den danske billedkunstner Edvard Weie (1879-1943) der i den sene del af sin karriere udviklede et helt unikt formsprog, der er omdrejningspunktet for denne udstilling af værker udført af billedkunstelever på Aalborg Katedralskole.
På trods af sin opvækst i et arbejderklassehjem i København formåede han at udvikle sig til en af de mest interessante og elskede billedkunstnere i første halvdel af 1900-tallet i Danmark. Fra udgangspunktet i et realistisk/impressionistisk formsprog, som han lærte på de frie kunstskoler i København, over synteseskabende symbolisme til et frit flydende koloristisk modernistisk formsprog inspireret af de franske skoler herunder kunstnere som Paul Cézanne og Henri Matisse med det for ham så karakteristiske ”Svung” – heraf udstillingstitlen ”Weie’s Svung”
Billedkunsteleverne har ligesom Weie fundet et sted i naturen, som har speciel personlig betydning for dem. Herfra har de gennem skitsearbejdet med udgangspunkt i deres specielle udsnit af virkeligheden udviklet deres eget kunstneriske udtryk fra arbejdet med det realistisk/impressionistiske iagttagende og videre gennem synteseskabende processer og via indgående studier af Weies stilmæssige udvikling og ikke mindst studier af værker fra Weies sene produktion som ”Langelinje-billederne” fra 1920’erne samt Mars og Venus 1923 og ”Faun og Nymphe” fra 1941 – de såkaldte romantiske kompositioner.
Eleverne viser således på udstillingen deres færdige individuelle værker inspireret af Edvard Weies stil og metode, men giver også publikum et lille indblik i tilblivelsesprocessen ved de små ”mood boards” med skitser og farvestudier samt en beskrivelse af deres arbejdsproces og inspiration i det til udstillingen hørende katalog.
Edvard Weie er ligeledes godt repræsenteret i Kunstens permanente samling med hele 16 værker, der i forskellig grad har inspireret eleverne i arbejdsprocessen, med at skabe denne udstilling. Samtidigt er der en anden Weie-kender, der udstiller i den store sal nemlig Per Kirkeby
Vi havde desuden en workshop med Kunstens formidlingsmedarbejdere hvor vi arbejdede med kuratering, museologi samt kunstformidling generelt specielt i forhold til den aktuelle udstilling  "Hvis du kan se det jeg ser",  kurateret af designeren Stine Goya

Opgaven:
1. Dit sted - fotos og skitser -

2. Formanalyser - Skitser og farvestudier samlet i aluminiums-ramme 40x60

3. Efter skitse-arbejdet  - akryl på lærred ca. 70x100 i samme stil som "Faun og nymfe"

4. Artikel til kataloget 2 siders opslag pr. person - analyse og præsentation af eget værk under inddragelse af og i perspektivering til værker fra Weies portfolie

Deadline: uge 41
Resultatet: Aalborg katedralskole kunstudstilling 44 sider (2).pdf

Materialer:
Weie katalog: fra udstillingen "Steder og stemninger" 1998 artiklen "Weie og farverne" ved Søren Elgaard. s. 30-40 samt "Weies steder" 20-29 ved Aase Bak
Kap 1 i "Edvard Weie og symbolismen"  Aarhus Universitets forlag ved Ingeborg Bugge og Henrik Juhl Andersen
Kap 5 i I. Bugge m. fl.  Panorama. Landskaber i kunsten fra tidlig middelalder til vor tid. Systime 2005
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 2 3D kunst og formgivning med Utzon som udgangspunkt

Vi arbejder overordnet i forløbet med at tegne og udforme parafraser over Sidney Operahus af Jørn Utzon i kul og kridt, i keramik



Opgaven: Idegenerer med udgangspunkt i Jørn Utzons Operahus i Sydney til en parafrase herover. Der skal være minimum et additivt element dvs., der skal være et formelement, der gentages ligesom skallerne i operahusets design. Det skal være stedsspecifikt eks. Genius Logi


Om formgivning og analyse af 3D kunst "Rum Tid Flade" s. 74-85 Janne Yde og Kirsten Windfelt Gyldendal 1995
Skulptur og arkitekturanalyse i  "Billedkunst" H. S. Andersen og Ole Laursen  Systime 2005 s. 75-80 !!!
Læs Kap. 8 Grøn arkitektur s. 215-38 og s. 245-287 i Kunst i teori og praksis af Jonas Wolter Tidernes forlag 2022

Faglige mål:
undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling.
Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
̶ anvende fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof :
̶ praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
̶ visuelle værker, fænomener og kulturer med følgende spredning:
o før og efter 1800 og fra de seneste 10 år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
o forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
o danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
̶ elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
̶ udvalgte teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
̶ æstetiske og innovative processer.

Der er anvendt digitale materialer i forløbet


   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 "Byens puls" samtidskunst


Titel: BYENS PULS – Mennesket dekonstrueret

Koncept og inspiration:
Byens puls beskrives og fortolkes i installationer, performence, video maleri etc
.Byens mennesker og liv dekonstrueres i installationer  og værker som enkelte dele.
Det spændende ved strukturen i dekonstruktionen (der jo stammer fra arkitekturen) er bruddene og de fragmenter, der opstår i processen, det som J. Derrida kalder différance. Han mener, at denne struktur altid har været til stede i arkitekturen, men hvor man tidligere har prøvet at skjule den, skal den nu frem i lyset, da den er den egentlige essens i byggeriet. Han vil finde det – så at sige- arketypiske i formen og det, der er undertrykt i typen/metaforen.
Først gennem samarbejdet med Bernard Tschumi og en anden central figur, Peter Eisenmann, er teorien blevet til arkitektur, også den franske filosof Georges Bataille er blevet nævnt i forbindelse med det aktuelle eksempel. Derrida tilhører en gruppe af moderne filosoffer, som på hver deres måde er påvirket af en grænsesøgende ideologi, ligesom et af de litterære forbilleder forfatteren James Joyce, der i Ulysses demonstrerede – alene i det faktum, at han skrev en 800 sider lang roman om en dag i hovedpersonen Dedaleus’ liv – en grænsesøgende definition af virkeligheden.
Georges Batailles beskæftigede sig ligeledes med en grænsesøgende dissektion af eksistensen – menneskets vilkår. Han betragtede det rituelle som bestemmende for en given samfundsnorm. Det rituelle er et spørgsmål om ofring – ikke til guden – men en symbolsk ofring af selve guden. I den rituelle handling skal ofret slagtes, parteres, fordeles og fortæres. Bernard Tschumi overfører dette koncept til arkitekturen i nedenfor beskrevne projekt. Et eksempel i Parc de la Villette er bambushaverne, der på et henføringsplan skulle udgive sig for Paris’ mave og de røde stålbygninger blodets røde blodceller. Overordnet kan byggeriet opfattes som en dekonstruktion (ofring) af menneskekroppen. Det er en malende metafor, da området oprindelig var udtænkt som kødby – således Le Grand Halle.

Cité des Science et de l’Industrie i Parc de la Villette
Da Parc de la Villette  i 1980’erne skulle realiseres var det ikke blot et nyt arbejde af en kendt arkitekt -  Bernard Tschumi – det var den socialistiske regerings stolthed – dens Versailles eller Pompidou- et monument over præsident Mitterand. Her under et par andre eksempler fra Venedig Biennalen 2007, David Altmejd: The Giant, 2007 og David Altmejd: The index. 2007. Heri dekonstruktionen som kunst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksamensprojekt 2026

Eksamensprojektet

Udform din egen problemformulering som du vil arbejde med i dit eksamensprojekt!
Foreløbig projektbeskrivelse plus portfolie sendes til mig på lectio senest 27/3 med understående punkter
Foreløbig projektbeskrivelse  med understående punkter

1. Emne - tema - koncept - din ide - idegenerering

2. Inspiration fra andre kunstnere. I skal researche! Hvilke kunstnere kan I stå på skuldrene af og blive inspireret af. herunder meget gerne så meget samtidskunst som muligt

3. Kunstform f. eks. akryl eller tush-maleri (send mål på lærreder), blyant-kul-kridt tegning, modelering ler-voks, objektkunst, mixedmedia foto-tush m.m.

4. Hvilke metoder og hvilke teorier anvender du: Socialkonstruktivisme, Feminisme, Kontekst- relationskunst, postkolonialistisk, visuel kultur, antropocæne, Betydningsanalyse, ikonografisk-ikonologiske analyse af 3d-kunst og arkitektur, farveteori, perspektiv, portrættegning, kronologi m.m.

5. Projektbeskrivelse punkt for punkt.
Planlæg dine moduler - hvad laver du hjemme (Arbejde med portfolie, analyser metode og teori) og hvad laver du i modulerne på skolen (Primært det praktiske), således du er færdig og kan sende din portfolie inklusiv eksamensprojektet senest mandag d. 4/5 senest kl. 22.
Imod slutningen af undervisningsperioden bruges ca. 15 pct. af den samlede undervisningstid til et selvstændigt, individuelt
eksamensprojekt, jf. pkt. 4.2., hvor eleverne undersøger en selvvalgt, lærergodkendt problemstilling gennem en vekselvirkning
mellem praksis, analyse og teori. Eksamensprojektet inkluderer elevernes egne eksperimenterende undersøgelser i form af
praktisk, kunstnerisk arbejde. Læreren optræder som vejleder.



Centralt i undervisningen er elevernes portfolio, hvor eleverne gennem hele undervisningsforløbet dokumenterer arbejdet med
praksis, analyse og teori. Portfolioen indgår i den afsluttende prøve, jf. pkt. 4.2.

Faglige mål:
undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling.
Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
̶ anvende fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof :
̶ praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
̶ visuelle værker, fænomener og kulturer med følgende spredning:
o før og efter 1800 og fra de seneste 10 år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
o forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
o danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
̶ elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
̶ udvalgte teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
̶ æstetiske og innovative processer.
Der er anvendt digitale materialer i forløbet

Jonas Wolter. Kunst i teori og praksis. Tidernes Forlag 2022
Læs og orienter jer i Ny kunsthis (5).pdf
Ny kunsthis (5).pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde