Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Cecilia Betak Byrresen, Gitte Henriksen Mortensen, Maria Batsberg Christensen, Rasmus Damkilde
Hold 2025 ks/p (1p ks, 1p ks-hi, 1p ks-re, 1p ks-sa, 2p ks, 2p ks-hi, 2p ks-re, 2p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra stamme til stat (Hi)
Titel 2 Fra stat til nation (Hi)
Titel 3 Identitet og familie (flerfagligt)
Titel 4 Globalisering og kulturmøde (flerfagligt forløb)
Titel 5 Hinduisme
Titel 6 Den kolde krig - Tyskland (Hi)
Titel 7 Ideologier kan ændre verden
Titel 8 Bæredygtighed
Titel 9 Kristendom (enkeltfaglig)
Titel 10 Danmark efter 1945
Titel 11 Ensomhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra stamme til stat (Hi)

Forløbet fungerer som introduktion til historiefaget. Forløbet er enkeltfagligt og har sit fokus på tilblivelsen af staten Danmark.

Nøglebegrebe:

Kernestof:

Jensen, P. S.,Olsen, K. R.,Søndberg, O., & Frederiksen, P. (2022). Grundbog til Danmarkshistorien. Systime. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk
Siderne:

Kauffeldt, S.,Nielsen, L., & Poulsen, P. W. (2025). KLAR TIL KS. Columbus. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk
Siderne:
kapitel 2: Vikingetid: id=37,75,76,77,78,79 (21,4 ns)
kapitel 3: Middelalder: id=89,90,91,92,93,94,95 (22,3 ns)

Supplerende stof:
DR: "Historien om Danmark, afsnit 3,
https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_474368
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra stat til nation (Hi)

SOm en naturlig forlængelse af klassens første forløb - fra stamme til stat - forsøger dette forløb et indfange den stigende nationale fortælling om Danmark.
Der er endevældens tid og overgangen til det demokrati, som danner rammen for forløbet.

Kernestof:

Jensen, P. S.,Olsen, K. R.,Søndberg, O., & Frederiksen, P. (2022). Grundbog til Danmarkshistorien. Systime. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk
Siderne:

Kauffeldt, S.,Nielsen, L., & Poulsen, P. W. (2025). KLAR TIL KS. Columbus. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk
Siderne:
Kapitel 4: id=38,107,108,109,283, 110,11,112 (23,6 ns)
Kapitel 5: id=121,122,123,124,125,126 (22,8 ns)
Kapitel 6: id= 139,140,141,142,143,144,145,146 (31 ns)
Kapitel 7: id = 157,158,159,160,161,162 (27,7 ns)

Supplerende stof:
DR: "Historien om Danmark", afsnit 6 + 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitet og familie (flerfagligt)


Materiale anvendt i undervisningen, som kræver log in eller adgang via netadgang må tilgås i forberedelsen til den enkeltfaglige eksamensforberedelse.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur.
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen.

Metode:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale.
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

HISTORIE
Vi har læst om det danske samfunds udvikling fra det traditionelle til det moderne og frem til det senmoderne samfund. I hver periode har vi undersøgt samfunds- og produktionsforholdene og betydningen for, familiens udvikling. Eleverne har fået en forståelse for, hvordan samfund, familie og individ har udviklet og forandret sig i samspil med hinanden.
Vi har også haft fokus på velfærdsstaten i Danmark, hvor vi har fulgt udviklingen i den danske sociallovgivning fra Industrialiseringen frem til idag. Vi har undersøgt, hvilke samfundsmæssige behov, menneskesyn og politiske kompromisser, der lå bag ændringerne i den sociale lovgivning gennem årene.

Kernestof Historie:
- dansk historie og identitet
-velfærdsstaten
- natur, teknologi og produktionens betydning for mennesker i historisk og nutidig perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Pensum Historie:

Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen, 2. udgave, I-bog, Columbus; id-siderne: id=129, id=135, id=148, id=147, id=227, id=146, id=142, id=218, id=216, id=217, id=215, id=214.

(side = 44 ns)



RELIGION
Forløbet er en introduktion til begrebet religion og til fagbegreberne myte og ritual. Der er arbejde med religion, identitet og ritualer (konfirmation og bryllup) i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Vigtige begreber: sekularisering, afsekularisering, genfortryllelse, den religiøse aktør, eklekticisme, ikke-institutionaliseret religion, maksimalisme og minimalisme, Myte, Hellig tid, Ritual, Ritual-myte-model


Grundbogsstof:
- Skema: religion i traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280 (se OneNote)
- Om indefra og udefra: https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149
- Om det hellige og det profane: https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
- Om Ninian Smarts religionsmodel: https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
- Christina Blach Hansen, Lene Madsen og Sofie Reimick: Kultur og samfund. Uddrag om konfirmation i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund fra: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=279 , https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=280 og https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=281
- Religionshistorien på fem minutter: http://religionsoraklene.no/spesial-religionshistorien-pa-fem-minutter/


Tekster:
Folkekirkens vielsesritual (liturgien fra www.folkekirken.dk)
Bryllupsbilleder: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/ks-bogen/tema-1/introduktion/introduktion/
Bjørn og Freja blev viet på Langeland. Udgivet på Spiritismens Trossamfunds hjemmeside d. 22. august 2020

Ca. 30 sider

SAMFUNDSFAG
Vi har arbejdet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder det frie valgs negative og positive konsekvenser for, hvordan vores liv former sig. Eleverne har fået indsigt i forskellige familiemønstre.
Eleverne er blevet præsenteret for de 3 velfærdsmodeller, hvad velfærdsstaten koster, hvordan den finansieres. Endelig hvilke udfordringer velfærdsstaten står over for idag.
Vi har også haft fokus på, hvordan vores uddannelse har indflydelse på, hvordan vi klarer os - herunder sundhedsmæssigt.

Kernestof Samfundsfag:
- identitetsdannelse og socialisering
̶  sociale og kulturelle forskelle
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.

Pensum i samfundsfag

Kernestof:
Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen, 2. udgave, Columbus; sider: 38-56, 168-178
(svarer til ID-siderne: 134, 153, 152, 151, 150, 149, 221, 141, 210, 211, 212, 208, 209, 232, 207, 206)

Supplerende stof:
Corydon: Jeg tror på konkurrencestaten, artikel fra Politiken, den 24. august 2013.

Anslået antal sider: 47 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Globalisering og kulturmøde (flerfagligt forløb)

Tværfagligt forløb.
Dette forløb er et tværfagligt forløb mellem fagene historie, samfundsfag og religion. I forløbet arbejdes med fokus på globalisering og kulturmøde mellem kristendom og islam med vægt på den danske samtid.


Materiale anvendt i undervisningen, som kræver log in eller adgang via netadgang må tilgås i forberedelsen til den enkelfaglige eksamensforberedelse.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsmære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egene og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning.
-̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Metode:
- kritisk at indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale.
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse (ks-dag)
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.
̶ - argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶-  kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

RELIGION

Fokus: Islams gudopfattelse, syn på Muhammed og Koranen, islams hellige tid og helligsted, ritualer, sharia, de seks trosartikler, de fem søjler

Undervisningsmateriale i religion

Reimick m.fl.: Grundbogen til religion C: https://grundbogentilreligionc.systime.dk
Om begrebet renhed i GADs religionsleksikon
Ks-bogen: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130>
DR: Fem skarpe om islam (digitalt)
kort over religionernes udvikling:https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=AvFl6UBZLv4
Billede: Fem forskellige muslimske klædedragter til kvinder
Korancitater om tørklæde: Koranen, Sura 33, vers 59 og Koranen
DR: Med Allah i skole ( 1 )
Ahmad Mahmoud: Nej til bederum på skoler
Dokumentar: The worlds largest pilgrimage (digitalt)
Koranen, Sura 2 (uddrag)); sura 4.136 ; sura 4 (uddrag) Sura 1, vers 1-7; sura 8, 39; sura 9, 5
rundvisning i moskéen:https://religion.systime.dk/?id=539
islams hus: illustration af sharia, de fem søjler, de seks trosartikler
Fortælling om Muhammeds åbenbaringer
billeder af helligsteder
Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på en sekulær islam
Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet
Besøg hjemmesiden og find et eksempel på et hverdagsproblem, som en mufti eller sheik tager stilling til: https://www.fatwa-online.com/ (digitalt)


Historie:
Vi har kigget på kulturmøder og globaliseringen igennem tiden, med særligt fokus på Danmark efter 1945. Fokus på fjendebilleder, fremmedsyn, amerikaniseringen, gæstearbejdere og indvandringen til Danmark.

Kernestof:
dansk historie og identitet
̶̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

Materiale:
- Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen.; id- sidene: id=130, id=161, id=158, id=159

- Ebbe Kühle: Forandringer og Dillemmaer, Gyldendal 2001, s. 98-122

- Disney: "The Spirit of 43" Kortfilm



SAMFUNDSFAG
Vi har arbejdet med politisk, økonomisk og kulturel globalisering. Endvidere kulturel kode og socialisering. Vi har også haft fokus på ideologierne, partierne i Danmark og synet på indvandrere, herunder integrationsstrategier.

Kernestof i samfundsfag:
̶- identitetsdannelse og socialisering i en global verden
̶- sociale og kulturelle forskelle, Hofstedes og Hungtinton
̶- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.


Kernestof:
Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen, 2. udgave, Columbus; sider: 86-89, 106-125, 168-171
(siderne er læst fra i-bogsudgaven) (ID-siderne er: 137, 162, 163, 164, 166, 141)


Supplerende stof:
Dokumentar:
Fenar Ahmad (2009): "Den Perfekte Muslim", final cut produkction - hentet vha. CFU.


artikel:

Soei, Aydin (2021):"Boligpolitikken bliver stadig mere racialiseret og kafkask", artikel fra Politiken den 21. december 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hinduisme

Forløbet er en generel introduktion til hinduismen med vægt på upanishade-filosofien (atman, brahman, karma, samsara, moksha og yoga), frelsesveje, guderne, puja og kastesystemet. Vi har kigget på billeder af både guderne og puja.

Grundbogsmateriale:
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C:
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=129
Allan Poulsen: Hinduismen, https://hinduismen.systime.dk/?id=1


Tekster:
- Upanishaderne: Forholdet til kroppen og den forgængelige verden
- Vishwanathan: Reinkarnation forklaret for børn, https://hinduismen.systime.dk/?id=264>
- Uddrag fra Purusha-hymnen:https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=225
- Puja for gudinden: https://hinduismen.systime.dk/?id=274


Øvrigt materiale:
-"Fem skarpe om hinduismen" på CFU
- Klip fra "Teenageren og gudinden" på CFU
-klip fra "Verdens værste job"på CFU

Omfang: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den kolde krig - Tyskland (Hi)

Forløbet omhandler Den Kolde Krig, med fokus på ideologier, bipolær verdensorden, DKs rolle, brug af historien, mm.
Klassen har abejdet med diakron og synkron historietilgang og har foretaget erindringshistorisk analyse i Berlin. Dette selvindsamlede materiale/kilder i Brlin skal anvendes i historieopgaven, som er lagt som en naturlig forlængelse af dette forløb.

Vi har ikke isoleret os til en konkret begivenhed eller lignende men snarere forsøgt at se på krigen generelt med fokus på bipolaritet og ideologier. Vi har dog fokuseret lidt ekstra på Berlinmuren og Tyskland og Ruslands fælles erindring om 2. Verdenskrig.

Vi besøgte erindringsstederne Treptower Park og Gedenknisstätte Bernhauerstrasse.

Kernestof:
Kauffeldt, S., Nielsen, L. & Poulsen, P. W. (2026). KLAR TIL KS. Columbus. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk, id= 160, id=165 (4 ns)

Nikolajsen, K. & Ohnesorge, T. (2022). Den Kolde Krigs Verden. Systime. https://denkoldekrigsverden.systime.dk, id=132 (11,5 ns)

Petersen, Nikolaj, m.fl. (2026): "Den kolde krig", fra hjemmesiden https://lex.dk/den_kolde_krig (7 ns)

Jensen, P. S., Olsen, K. R., Søndberg, O. & Frederiksen, P. (2022). Grundbog til Danmarkshistorien. Systime. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk, id=191 (2,5 ns)

Supplerende stof:
Forskellige dokumentarfilm fra DR.DK:
https://www.dr.dk/drtv/se/flugtrute_-ddr_danmark_486816
https://www.danmarkpaafilm.dk/tema/den-kolde-krig
https://www.danmarkpaafilm.dk/film/alle-mine-skibe


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologier kan ændre verden

Ideologier kan ændre verden! (Enkeltfagligt: Samfundsfag)

Forløbet fokuserer blandt andet på demokrati og styreformer, magt, beslutningsprocesser og partiernes adfærd.

Kernestof:
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Bæredygtighed

Tværfagligt forløb om bæredygtighed.

Materiale anvendt i undervisningen, som kræver log in eller adgang via netadgang må tilgås i forberedelsen til eksamensforberedelsen.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng ̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Metode
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.


HISTORIE
Vi har i historie fokuseret på miljøhistorie - forholdet mellem menneske og natur -  med fokus på den industrielle revolution med dens menneskelige og miljømæssige konsekvenser. Afsluttende med nutidens miljøudfordringer med fokus på bæredygtig udvikling.

Kernestof
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder


Materiale:
Grundbog i historie

Nielsen, D. L. & Ørsted, E. L. (2026). KLIMAHISTORIE. Forlaget Plenum. https://klimahistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk
Siderne: ID =

Igen bruges vores metodebog også en hel del:

Kauffeldt, S., Nielsen, L. & Poulsen, P. W. (2026). KLAR TIL KS. Forlaget Plenum. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk

Supplerende stof:
WATCH: Greta Thunberg's full speech to world leaders at UN Climate Action Summit


Samfundsfag:
Tilgangen til bæredygtighed bliver i samfundsfag primært økonomisk. Herfra forsøges trådene at blive trukket til både den politiske og sociale dimension. Der lægges fokus på de udfordringer, som en klima- og miljømæssig dagsorden, skaber for den sociale og politiske sammenhængskraft i det danske velfærdssamfund.

Kernestof:
sociale og kulturelle forskelle
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Pensum
Kihl, L.A. og Cour, L.l., 2024. 1. En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål. I Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene. [iBog] Aarhus: Systime.
• Kap 1. Afsnit "Hvad er bæredygtighed" og "Gennemgang af de tre dimensioner af bæredygtighed"
• Kap. 2. Afsnit "Bourdieu: Kapitalmængdens indvirkning på livsstil og forbrug"
• Kapitel 5, afsnit "cirkulær økonomi" og "Doughnutmodellen"
• Kapitel 6. ”Miljø- og klimapolitik i Danmark”, ”Top-down: Det grønne politiske landskab i Danmark” og herunder ”En grøn diskursændring i dansk politik?”


(Red.), M.W.B., Bülow, H.H., Frederiksen, S., Gräs, F., Holleufer, K., Malling, S., Mouritsen, P., Pedersen, C., Nørgaard-Petersen, J. og Vestergaard, G., 2024. 7. Økonomi. I SamfNU C. [iBog] Aarhus: Systime.
•  Kap. 7 (Økonomi)  
• 7,1 (Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål)  
• 7,1,1 (7.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter)


Supplerende materiale


I alt ca. 31 sider.


Religion - Materiale
Tekster - udleveret på print
Første  Mosebog kap. 1-2, Verdens skabelse
Pavens udtalelser om miljø, Vatikanet, 27. November 2014. Francis
Martin Ishøy: Bøn for Skabningen. 2011.
C.R. Sundell/ K.L. Aastrup: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord, 1934/1945, Den danske salmebog
Skabelsestid 2015: Inspirationsmateriale, Grønkirke.dk
Salme: “Håb og handling”, Jane Mark, 2015, Grøn Kirke


Grundbogen til religion C (Systime) 251-252: Myte

Ibog, Dorte Motzfeldt, Religion og Etik (Systime)
https://religionogetik.systime.dk/?id=143
https://religionogetik.systime.dk/?id=152>

Nordisk mytologi - skabelse: Sigurd fortæller om de nordiske guder (lydbog)

Religion - Begreber
Tre typer bæredygtighed
Etik
absolut etik
relativ etik
Etiske objekter
Antropocentrisme
sentientisme
biocentrisme
Økocentrisme

holistisk natursyn
instrumentelt natursyn

Apokalypse
Eskatologisk myte
Lineær tidsopfattelse
Mytens tid
Mytens funktion
Mytens indhold
Kultdrama
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristendom (enkeltfaglig)

Forløbet har haft fokus på at introducere til den kristne grundfortælling og til særligt Jesus som historiske og mytisk person.

Fra Grundbogen til religion c:
Menneskesyn i kristendom: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=293
Helligskrifter: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=c1228
Hvad tror kristne på?: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=294&L=0
Den historiske Jesus – fra Jesus-bevægelse til verdensreligion: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=289
Den mytiske Kristus – evangeliernes fremstilling af Jesus (kun første afsnit): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=288



Tekster:
GT Første Mosebog 3: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have
NT Matt. 22, 36-40: Det største bud i loven
NT Markusevangeliet kap. 15-16: Lidelseshistorien
NT: Markusevangeliet 10, 46-52
NT Lukasevangeliet 10, 25-37: Den barmhjertige samaritaner
Cranach: Loven og Nåden (billede)
Den apostolske trosbekendelse: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=294&L=0#c1322
Nadverritualet (Højmesseordning)
Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste.
Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste.
Carsten Riis Jensen: En nadverprædiken, riisjensen.dk, 2005

Fokus og begreber:
- næstekærlighed
- det etiske dilemma ved næstekærlighed
- det positive og negative menneskesyn
- arvesynd
-treenighed
- den kristne grundfortælling (oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten)¨
-Historisk og mytisk Jesus
- nadver


Supplerende:
-Religionsnørden om Kristendom: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE&t=241s&ab_channel=Religionsn%C3%B8rden
-Fem skarpe om Jesus (dr.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark efter 1945

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ensomhed

Ensomhed (Enkeltfagligt - samfundsfag)

Hvad er ensomhed? Hvor mange er ensomme i Danmark og hvilke grupper er mest ensomme?

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


Pensum:
Lene Vendelbo og Morten Hasselbalch (2021). Ensomhed og fællesskab. Forlaget Columbus.
- kap. 1 (inkl. 1.1., 1.2., 1.3) Link: https://xn--ensomhedogfllesskab-vxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179
• 2.2: Fakta om unges ensomhed
• 3.3.2: Anthony Giddens og identitet i det senmoderne samfund
• 3.3.3 Pierre Bourdieu og identitet som habitus og diskurs
• 3.4: Zygmunt Bauman og Michel Maffesoli om, hvorfor vi behøver fællesskaber
• 3.5 Axel Honneth om anerkendelse i et fællesskab
• 3.6: Erving Goffman om det at være alene i et fællesskab | ENSOMHED OG FÆLLESSKAB

Teksten: ”Velfærdsstaten og ensomhed” uddrag fra kap. 4 i Lene Vendelbo og Morten Hasselbalch (2021). Ensomhed og fællesskab. Forlaget Columbus.
Teksten: ” Civilsamfundet og markedets rolle ift ensomhed” uddrag fra kap.5 og 6 i Lene Vendelbo og Morten Hasselbalch (2021). Ensomhed og fællesskab. Forlaget Columbus.

Bülow m.fl. Forslag til partiernes placering på de fordelings- og værdipolitiske akser. SamfNuc. i-bog. 2024. (Red.), M.W.B., Bülow, H.H., Frederiksen, S., Gräs, F., Holleufer, K., Malling, S., Mouritsen, P., Pedersen, C., Nørgaard-Petersen, J. og Vestergaard, G., 2024. 3. Politiske partier og ideologier. I SamfNU C. [iBog] Aarhus: Systime.

Supplerende materiale:
Video: Sundhedsstyrelsen: "Sammenhold og fællesskab i naturen - DGI-Nordsjælland", Inspirationsfilm om sociale fællesskaber, sst.dk,  7.11.2025
DRTV: ”Rigtige mænd”. 1. sæson. Episode 2. DR1 14.012015. Fra start indtil 2:30. Igen fra 17:30 indtil 21:25.
Ordførertalerne fra 1. behandlingen af B 1 - 2021-22 (1. behandling): Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi mod ensomhed. / Folketinget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer