Holdet 2a3g Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2a3g Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Aalborg Katedralskole
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Céline Lund Carré
Hold	2025 Sa/2a3g (2a3g Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Danmark - et lige samfund?
Titel 2	Kommunalvalg - hvad rager det mig?
Titel 3	Ungdomsliv i det senmoderne samfund
Titel 4	Velfærdsstatens udfordringer
Titel 5	Hvad har indflydelse på dansk klimapolitik?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Danmark - et lige samfund? I forløbet arbejder vi med forskellige former for ulighed i Danmark. Forløbet tager udgangspunkt i verdensmål 10 og starter med at undersøge forskellige årsager til og konsekvenser af ulighed. Vi ser på ulighed ift. social klasser men også køn og ulighed i uddannelsessystemet. Et andet tema er ulighed i sundheden, hvor vi ser nærmere på forskellen i levevilkår mellem Hasseris og Aalborg Øst. Vi tager på felttur med Gadens stemmer, hvor vi Møder Troels, som fortæller om hans liv som hjemløs. Det leder over i et tema om fattigdom og hjemløshed i Danmark. Forløbet afsluttes med at se på ulighed ift. indvandrere i Danmark. Vi deltager i et ligestillingsevent på skolen arrangeret af Zontaklubben. Kernestof Sociologi - socialisering - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. Politik - ligestilling mellem kønnene Metode Kvantitativ og kvalitativ Faglige mål: - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger - sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets - taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 1.1: Ulighed og social ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 1.2: Lighedsbegreber \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 1.3: Årsager til social ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 1.6: Den nye ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Gini-koefficienten - og dens svagheder \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Piketty og de rigeste 1 procent \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Palma-ratio \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Felter og Maxwells dæmon \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 1.2 Social arv og samfundsklasser \| SamfNU B 6.5 Studenterhue = damehat \| Sociologisk set 6.6 Tabermænd \| Sociologisk set 8.2 Social arv og uddannelse i Danmark \| Sociologisk set 8.3 Hvordan kan den sociale arv mht. uddannelse brydes? \| Sociologisk set 7.4 Ulighed i sundhed \| Sociologisk set 7.3 Den socioøkonomiske ulighed – findes der fattige i Danmark? \| Sociologisk set Men er der også fattigdom i Danmark? \| LUK SAMFUNDET OP! 12. Det skæve Danmark \| Sociologisk set 12.1 Baggrund – hvori består det skæve Danmark? \| Sociologisk set 9.2 Indvandrere, flygtninge... \| Sociologisk set 9.3 Integration og medborgerskabstanken \| Sociologisk set Uddannelse og arbejdsmarked \| Integration og demokrati Værdier og holdninger blandt ikke-vestlige indvandrere \| Integration og demokrati Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som politisk aktive \| Integration og demokrati 6.4: Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Sammenhængskraft og økonomisk ligheds gavnlighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Ghettoer og social kontrol \| Integration og demokrati Parallelsamfund \| Integration og demokrati 9.4 Kriminalitet – kulturforskelle eller sociale og økonomiske årsager? \| Sociologisk set Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Kapitel 9: Løsninger på ulighed og social ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Supplerende stof: Mål 10: Mindre ulighed Udsendelse: En vej to verdener Video: Konsekvenser af for stor ulighed Video: Hvorfor stiger uligheden i rige industrilande Mønsterbryder ( 2 ) Udsendelse: Drengene mod pigerne (1) https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-er-kun-blevet-vaerre-siden-80erne-fattige-danskere-doer-flere-aar-foer-deres Se, hvor i landet de går lidt til lægen og dør tidligt: Søren er syg og bor et af de steder Overblik: Her er alle detaljerne i regeringens store uddannelsesplan - Altinget Mål 3: Sundhed og trivsel Mål 1: Afskaf fattigdom Gadens stemmer Troels Hjemløshed i ungdommen - vive.dk Hver tredje hjemløse er under 30 år gammel, men unge hjemløse overses af systemet Det nationale integrationsbarometer — Integrationsbarometer Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som politisk aktive \| Integration og demokrati Værdier og holdninger blandt ikke-vestlige indvandrere \| Integration og demokrati
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kommunalvalg - hvad rager det mig? Forløbet er et demokrati og politik forløb, hvor vi ser på grundstenene i demokratiet og det politiske system i Danmark - illustreret ved en case om kommunalvalget 2025. Her medsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere har vi særligt fokus på vælgeradfærd generelt og i forbindelse med kommunalvalget. Forløbet afsluttes med en vinkel på mediernes rolle i det politiske system og selve lovgivningsproccessen både i DK og EU. Kernestof: Sociologi - politisk meningsdannelse og medier Politik - politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd - magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU Metode Kvantitativ og kvalitativ Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 5. Demokrati \| SamfNU B 5.2 Moderne demokrati \| SamfNU B 5.1 Demokrati og magt \| SamfNU B 5.3 Rettigheder og pligter i demokratiet \| SamfNU B 5.4 Ligestilling i Danmark og verden \| SamfNU B 5.5 Konventioner og menneskerettigheder \| SamfNU B 1. Hvad rager kommunen og byrådet mig? \| BYRÅDET 4.3 Politik på mange niveauer \| SamfNU B 2.3.2 Kommunal- og regionsrådsvalg \| Statistikguiden - statistik til samfundsfag og IØ 3.4 Folkestyrets politiske partier \| SamfNU B 3.5 Aktuelle politiske skillelinjer \| SamfNU B 3.6 Partiadfærd - hvorfor mener partierne det de gør? \| SamfNU B 3.7 Vælgeradfærd - hvorfor stemmer vi som vi gør? \| SamfNU B Kapitel 9: Kommunal vælgeradfærd \| VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK 9.1: Valgvindsmodellen: Stemmer vælgerne ud fra landspolitik eller kommunalpolitik til et kommunalvalg? \| VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK 9.2: Hvilke faktorer har betydning for valgvindens styrke? \| VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK 9.3: Hvilke kampagneaktiviteter har betydning for, om en kandidat bliver valgt? \| VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK 9.4: Kan man forudsige et kommunalvalg? \| VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK 5.3 Medierne i valgkampen \| Medier og meningsdannelse 6. Medier og meningsdannelse \| SamfNU B 6.1 Mediernes betydning i demokratiet \| SamfNU B 7.1 Populisme \| Medier og meningsdannelse 7.2 Fake news \| Medier og meningsdannelse 7.3 Konspirationsteorier \| Medier og meningsdannelse 7.4 Det postfaktuelle demokrati \| Medier og meningsdannelse 4. Dansk politik \| SamfNU B 4.1 Politisk deltagelse og medborgerskab \| SamfNU B 4.2 Lovgivningsprocessen \| SamfNU B Supplerende stof: Dit Demokrati: Undervisningsfilm: Den demokratiske samtale Deadline ( 23.07.2025 ) Titel: Grundloven Langt fra Borgen: Skal mænd tage mere barsel? Så meget bestemmer din kommune Deadline ( 07.10.2025 ) Restudy: Fordelings og værdipolitik Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i Kandidater i Aalborg Kommune kommune \| KV25 \| DR Kandidatfesten \| Aalborg Kommune: Spidskandidatdebat \| Lyt som podcast \| DR LYD Restudy: Partiadfærd Få overblikket: Alle nordjyske borgmestre er på plads Er der forskel på mænds og kvinders politiske deltagelse? \| KØN OG LIGESTILLING 2.3.2 Kommunal- og regionsrådsvalg \| Statistikguiden - statistik til samfundsfag og IØ Valgresultater Alborg kommune Dagbog fra en kongemager: - Ikke et sekund i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige Svar på spørgsmålene til lektien i fredags. Vi starter modulet med dem EU-regulering af AI og fake news ( 3 ) Magtens tredeling \| Hvorfor er magten delt i tre? Dit Demokrati \| Hvordan lovgiver EU?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ungdomsliv i det senmoderne samfund Vi undersøger i forløbet, hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund med særligt vægt på danske unges trivsel i uddannelsessystemet. Vi arbejder med at skrive synopser og formulere samfundsfaglige problemstillinger. Vi ser på mediernes betydning for unges liv og trivsel og har også et perspektiv på kulturelle mønstre mellem lande og forskelle ift. køn og etnicitet i Danmark. Kernestof: Sociologi identitetsdannelse og socialisering adfærd på de sociale medier kulturelle mønstre i Danmark Politik - ligestilling mellem kønnene Metode - Komparativ, kvantitativ og kvalitativ Faglige mål. Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi · på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold	Kernestof: 1. Identitetsdannelse og socialisering \| SamfNU B 1.1 Ungdom - mellem frihed og afhængighed \| SamfNU B 3.2 Behovet for anerkendelse - årsagen til stress? \| Identitet og senmodernitet - med stress som case 3.3 Honneth - en afrunding \| Identitet og senmodernitet - med stress som case 1. Stress - en konsekvens af senmodernitetens mangfoldighed og individuelle frihed? \| Identitet og senmodernitet - med stress som case 1.1 Den stressende ungdom \| Identitet og senmodernitet - med stress som case 1.2 Teknologiens fangarme og kompetencekravenes foranderlighed \| Identitet og senmodernitet - med stress som case 1.3 Senmoderne samfund \| SamfNU B 1.4 Acceleration og nye risici \| SamfNU B 1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner \| KØN OG LIGESTILLING Taberdrenge og 12-talspiger \| KØN OG LIGESTILLING 6.4 Diskurser om køn \| Sociologisk set 6.2 Medier og identitetsdannelse \| SamfNU B 6.3 Paradokser i mediebrugen \| SamfNU B 6.4 Medier og digital dannelse \| SamfNU B 6.2 Unges levevilkår i Danmark \| KulturNU 6.3 De mange arenaer \| KulturNU 6.4 Arenaer og kapital \| KulturNU 2. Kultur og kulturelle mønstre \| SamfNU B 2.1 At være dansk \| SamfNU B Minervamodellen 3.2: Når dobbeltsocialiseringen bliver en del af integrationen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.3: De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.11: Ressourcer hos indvandrere - forskelle i kapitaler \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.12: Skolen som kulturbærer - symbolsk vold og integrationsprocessen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Supplerende stof: Udsendelse om selvværd Børn og unges trivsel - vive.dk Psykiatrifonden rapport feb 2025 mistrivsel eller psykisk sygdom.pdf Presset ungdom ( 1 ) Præstationssamfundet gør os deprimerede.docx description Når det hele koger over: Hver fjerde unge føler sig stresset What makes Denmark so happy? Deadline ( 22.07.2020 ): Hartmut Rosa Deadline (22. marts 2011); Fukushima Udsendelse: De perfekte piger (2015) Restudy: Habermas Udsendelse: Fire muslimske stemmer ae flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og su.pdf Unge etniske minoriteter trives mindre i skolen https://www.information.dk/debat/2021/07/uddannelsessystemet-ofte-lavere-forventninger-etniske-minoriteter-giver-dybe-ar
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Velfærdsstatens udfordringer Forløbet undersøger velstatens udfordringer i dag og vi ser nærmere på forskellen mellem en velfærdsstat og en konkurrencestat. En af de klemmer, som vi giver særligt opmærksomhed er ældrebyrden. Herudover har vi en case omkring udfordringer for fremtidens arbejdsmarked.i forhold til AI. Forløbet afsluttes med et perspektiv på Danmark i den globale økonomi. Kernestof: Politik - politiske ideologier, skillelinjer Sociologi: - social differentiering og kulturelle mønstre i andre lande Økonomi - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og - økonomisk styring nationalt og regionalt - globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. Metode - Komparativ, kvantitativ og kvalitativ Faglige mål Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 7. Velfærd \| SamfNU B 7.1 De tre velfærdsmodeller \| SamfNU B 7.2 Hvordan måles velfærd? \| SamfNU B 3.1 Er ideologierne relevante i dag? \| SamfNU B 3.2 Liberalisme og konservatisme \| SamfNU B 3.3 Socialisme og nyere ideologier \| SamfNU B Hvad karakteriserer den danske velfærdsstat i dag? \| VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES 1.2 Velfærdsstaten i Danmark \| Konkurrencestaten Danmark 1.9 Universelle vs. selektive velfærdsydelser \| VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES 12.1 Velfærdsmodeller \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 12.4 Velfærdsstaten under pres \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalisme? \| POLITIKBOGEN Liberalismens syn på mennesket, samfundet og staten \| POLITIKBOGEN Det frie marked \| POLITIKBOGEN 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? \| POLITIKBOGEN Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten \| POLITIKBOGEN Nationen og den sociale orden \| POLITIKBOGEN 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? \| POLITIKBOGEN Socialismen - klassekamp og merværdi \| POLITIKBOGEN Socialismens syn på mennesket,  samfundet og staten \| POLITIKBOGEN 7.3 Udfordringer for velfærdsstaten \| SamfNU B 7.4 Konkurrencestaten og den 4. industrielle revolution \| SamfNU B Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne \| SAMF PÅ B Kapitel 9 Velfærdsstat og konkurrencestat 8.5 Arbejdsmarkedet \| SamfNU B 4.0: Indvandrere og efterkommere i Danmark - en økonomisk byrde? \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 4.1: Indvandrere og efterkommere på det danske arbejdsmarked - hvordan ser det ud? \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 4.4: Vil indvandrere arbejde? - om indvandrernes og efterkommernes holdning \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 4.6: Integration på arbejdsmarkedet - hvad siger virksomhederne? \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 4.1: EU og det danske arbejdsmarked: Mere integration? \| ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED 4.1.1: Hvor mange EU-borgere arbejder i Danmark? \| ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED 4.1.2: Hvad bestemmer EU vedrørende arbejdsmarkedet? \| ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED 4.1.3: Arbejdskraftens frie bevægelighed i en økonomisk ramme \| ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED 8. Samfundsøkonomi \| SamfNU B 8.1 Økonomiske mål \| SamfNU B 8.2 Makroøkonomi og strukturpolitik \| SamfNU B 2.1 De samfundsøkonomiske mål \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 8.3 Finanspolitik \| SamfNU B 8.4 Pengepolitik \| SamfNU B 8.6 Danmark i den globale økonomi – EU \| SamfNU B 8.7 Økonomisk globalisering \| SamfNU B 8.8 Konkurrenceevne og vækst \| SamfNU B Supplerende stof: Tryg velfærd for alle Velfærd Velfærd \| Liberal Alliance Konservative værdier Vil AI stjæle vores jobs i 2026? Ikke på den måde vi forestiller os, siger ekspert Kunstig intelligens skaber nye vindere og tabere på arbejdsmarkedet Forskere fra SDU svarer: Stjæler robotterne vores jobs? Knap halvdelen vil kunne få ny Arne-pension. Men ‘Socialdemokratiet er for alle’, fastholder minister Morgenpost fra Europa: Ældrebyrden i EU's største økonomier er en reel byrde Arne fik sin tidlige pension, men det gør hans yngre kolleger nok ikke 9.5.3: To strategier over for udfordringerne \| INTERNATIONAL ØKONOMI A DRTV - Debatten: Råd til tidlig pension? DRTV - Explainer: Hvad er en overenskomst? VIDEO Sådan er ’den danske model’ Hvad bestemmer EU (ikke)? Restudy: BNP og konjunkturer Artikel EU og globalisering.docx description Restudy: Udbud og efterspørgsel Flere tegn tyder på, at investorerne er ved at ændre deres syn på USA og Europa
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Hvad har indflydelse på dansk klimapolitik? Der er tale om et kort afsluttende forløb, som mest har akrakter af selvstudie. Forløbet tjener primært som afrunding på skoleåret og det forrige forløb, hvor fokus primært er på at træne synopsisskrivning og mundtlighed. Vi repeterer også kernestof fra årets løb særligt i forhold til politik og laver et studie af et politikområde ved arbejde med et tema om dansk klimapolitik. Eleverne er inddelt i tre hold, som enten arbejder med en sociologisk, økonomisk eller politisk vinkel på temaet og fremlægger deres arbejder for hinanden. Kernestof Politik - politiske skillelinjer og partiadfærd - Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng Økonomi Globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark Metode Kvantitativ og kvalitativ Faglige mål: - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og frem Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold	Kernestof: 8.9 Bæredygtig omstilling \| SamfNU B Den globale markedsøkonomi \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Vækst og grøn udvikling \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Et grønt BNP \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Økologisk økonomi – planeten er vores hjem \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Cirkulær økonomi \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene 6. Miljø- og klimapolitik i Danmark \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Top-down: Det grønne politiske landskab i Danmark \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Vælgernes indflydelse på den grønne dagsorden \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Grønne resultater? \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Klima er både værdi- og fordelingspolitik \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Kapitel 2: Klimasociologi \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 2.1 Hvordan opfatter og reagerer individet på klimaforandringerne? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 2.1.1 Anthony Giddens og tre reaktionsmønstre på klimaforandringerne \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 2.1.2 Per Stoknes og kognitiv dissonans \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 2.1.3 Intentions-adfærds-kløften \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Kapitel 3: Klimaøkonomi \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 3.1 Den neoliberale vækstøkonomi \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 3.1.3 Vækstens dilemma: Økonomisk vækst og teknologiens åbenbaring \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 3.1.4 Vækstens dilemma: Klimaforandringer og ulighed \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 3.2 Grøn vækst: regulering af markedsøkonomien \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 3.2.1 Grøn vækst gennem strukturpolitik \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 3.2.2 Grøn vækst gennem kontraktiv finanspolitik \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 3.2.3 Grøn vækst gennem ekspansiv finanspolitik \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.1 Hvad karakteriserer FN’s klimapolitik? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.1.1 FN’s Klimapanel, IPCC \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.2 Hvad karakteriserer EU’s klimapolitik? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.2.3 EU’s indsats for at bekæmpe klimaændringer \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.3 Hvordan skabes den danske klimapolitik? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.3.1 Eastons model og den danske klimalov \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Trepartsaftaler, en demokratisk konstruktion? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.3.3 Valg og klimavalg \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.3.4 Hvad betød klimasagen for folketingsvalgene i 2019 og 2022? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.3.5 Partiernes adfærd i teori og praksis \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.3.6 Vælgernes holdninger og adfærd \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 4.3.7 Vælgertyper og vælgervandringer \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Supplerende stof: ANALYSE Danmarks internationale klimaambitioner har kurs mod skibbrud Verdensmål 7 Regeringen er klar med nyt klimamål: 'Det er uambitiøst' klimaanalyse 2024.pdf Udsendelse: Deadline ( 06.11.2025 ) • Hvad betyder grøn vækst? Og hvem fandt på det?; Videnskab.dk; 27. juni 2024 Minister glæder sig over klimakompromis i 11. time. 'Som at tisse i bukserne for at holde sig varm', lyder kritikken
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb