Holdet 2h ps1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2h ps1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Aalborg Katedralskole
Fag og niveau	Psykologi C
Lærer(e)	Mette Skotte Engers
Hold	2025 ps/2h1 (2h ps1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til psykologi
Titel 2	Kognition, køn og kultur [eksamen]
Titel 3	Ondskab [eksamen]
Titel 4	Ungdommen nu til dags [eksamen]
Titel 5	Kærlighed på godt og ondt [eksamen]

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til psykologi Dette korte, indledende forløb har til formål at introducere eleverne til psykologifaget i gymnasiet med særligt fokus på den vigtige skelnen mellem hverdags- og videnskabelig psykologi. Derudover er der også en introduktion til psykologien som et mangfoldigt fag med et ben i både natur-,samfunds- og humanvidenskaben og med mange forskellige retninger og syn på mennesket. Faglige mål: - inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger - kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden Litteratur (psykologiske retninger fordelt mellem elever): - https://psykveje.systime.dk/?id=4797 - https://psykveje.systime.dk/?id=4796 - https://psykveje.systime.dk/?id=4794 - https://psykveje.systime.dk/?id=4793 - https://psykveje.systime.dk/?id=4792 - https://psykveje.systime.dk/?id=4791
Indhold	Kernestof: *ps = psykologi (der kunne ikke være flere tegn i titlen) :) I dag skal vi se nærmere på psykologi som en mangfoldig videnskab med mange forskellige tilgange til og forklaringer på menneskets psyke. Dagens læsestof fordeles mellem jer og læses på timen. Det er ikke en del af eksamenspensum, men en baggrundsviden for at forstå flere af de teorier, I møder.
Omfang	Estimeret: 2,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kognition, køn og kultur [eksamen] INDHOLD: I dette forløb så vi på kognition, køn og kultur som tre ting, der hænger tæt sammen. Som en fælles rød tråd satte vi fokus på det at gå i skole, som er noget, eleverne har tilfælles. Vi skal se på, hvilke faktorer der har betydning for, hvad og hvor meget vi lærer i skolen. Dette skulle også gøre forløbet relevant for eleverne i forhold til deres eget skoleliv og tilføje et metakognitivt element, hvor de kunne reflektere over egen læring og måske få redskaber til at ”lære” bedre – ved fx at lære om mindset og motivation. Vi undersøgte, om vi lærer at blive det køn, vi er, eller om vores hjerner blot er forskellige, og om vores adfærd og evner i skolen kan være bestemt af vores køn. Og vi så på om andres forventninger til os kan have en afgørende betydning for, hvordan vi præsterer. Det gennemgående spørgsmål var dermed: hvad har betydning for, hvordan man klarer sig i skolen? KERNESTOF: Socialpsykologi: - Stereotyper, fordomme og diskrimination Udviklingspsykologi: - Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur Kognition og læring: - Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse - Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden Supplerende stof: Neuropsykologi FAGLIGE MÅL - Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi - Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med - Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber - Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse - Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne. LITTERATUR (forløbets pensum): Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023): • ”Selvbestemmelsesteorien” (c13868) • ”Social indlæringsteori” (p5157) • ”Tænkningens udvikling” (p5242) • ”Kønnet som kultur”, her kun afsnittet ”Kognitiv psykologi” (c13988), som er præsenteret af lærer Fra andre kilder: • ”Tre psykologiske behov er afgørende for skoleelevers trivsel og læring” (Videnskab.dk, 2016) • Carol Dweck - A Study on Praise and Mindsets - YouTube (link: https://www.youtube.com/watch?v=NWv1VdDeoRY&t=44s) • ”Skinner og den operante betingning” i Nielsen, P. (2013). Grundlæggende psykologi og socialpsykologi. ØKNOM (s. 148-150) • The Brain: A Secret History - Emotions; Bandura Bobo Doll Experiment - YouTube (link: https://www.youtube.com/watch?v=zerCK0lRjp8) • Ann-E. Knudsen (2005): ”Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?” Bidrag til EVA-rapport • "2.5 Tror du, at du består eksamen?" (p145) fra i-bogen Undersøgelser i psykologi, Jensen & Quorning, Systime, 2024 Supplerende materiale (cases mm.): • Uddrag af "Verdens dejligste møgunger (1)" (DR1, 2021) • ”Drengene mod pigerne (1)” (TV2, 2017) • ”Drenge larmer, piger er ordentlige” (Folkeskolen.dk, 2008) • ”Eleverne trives bedre i folkeskolens frihed” (Esbjerg Kommune via Ritzau.dk, 2023)
Indhold	Kernestof: I dag skal vi afrunde forløbet "Kognition, køn og kultur" med en eksamenslignende opgave (KUN træning og ikke en aflevering). Hjemme forventer jeg, at I bruger mellem 15-30 minutter på at udfylde dele af begrebslisten på OneNote. Det er en god idé at
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ondskab [eksamen] INDHOLD: I dette forløb så vi på ondskab - et emne der optager, fascinerer og undrer mange. Først og fremmest skulle vi forstå, hvornår vi kan tale om ondskab, og vi skulle se på forskellige typer af ondskab. Derefter belyste forløbet forskellige mulige årsager til et langt fra enkelt, men helt særligt menneskeligt fænomen, da det kun er mennesker handlinger og bevæggrunde, der kan betegnes som onde. For at få flere perspektiver på emnet så vi først på, hvad udviklingspsykologien kan bidrage med, men vi var også nødt til at ty til socialpsykologien for at se på, hvorfor ondskab ikke kun er forbeholdt ganske få, og hvorfor vi ikke så sjældent hører om det eller selv er vidner til det. FAGLIGE MÅL: - Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi - Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser - Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber - Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse - Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne. - Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder) samt om etiske problemstillinger i psykologisk forskning KERNESTOF: Udviklingspsykologi - menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur - tilknytning, sårbarhed og resiliens Socialpsykologi: - social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse - stereotyper, fordomme og diskrimination Supplerende stof: Klinisk psykologi LITTERATUR (forløbets pensum): Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023): • ”Det onde som frihed” (p5627) • ”Kerneselv” (p5048) • ”Psykopaterne” (p5114) - kun afsnittet "Fællestræk ved barndommen" • "Moralsk frakobling" (p5628) - afsnittene "Moralsk retfærdiggørelse", "Ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering)" og "Dehumanisering" • ”Tajfels minimalgruppeeksperiment” (c13136) • ”Den social identitetsteori” (c13997) • ”Filterbobler og ekkokamre” (c14078) • ”Gruppepolarisering” (c12425) Fra andre kilder: • ”The Stanford Prison Experiment” (youtube, uddrag af udsendelser) • Nielsen, P. (2013). Grundlæggende psykologi og socialpsykologi. ØKNOM (s. 93-103, afsnit ”Ondskab og rolleforventninger”, ”Abu Ghraib fængslet i Irak” (gul boks) og ”Umenneskeliggørelse”) Supplerende materiale (cases mm.): • ”Nye oplysninger om massemorderen: Så forfærdelig var Breiviks barndom” (BT, 2016) • ”En morder vender hjem” (uddrag af dokumentar fra TV2, 2000) • Danskere opfatter muslimer som underudviklede: Hvilke konsekvenser har det? (uddrag fra videnskab.dk, 2019) • Dokumentaren "Incels - mænd der hader kvinder" (TV2, 2023) • Artikel: ”Den stille dreng blev en radikal terrorist” (Kristeligt Dagblad, 2020) • ”Ny rapport: Sårbare mænd finder sammen om kvindehad på nettet” (Center for digital pædagogik, cfdp.dk, 2020)
Indhold	Kernestof: I dag skal I arbejde selv med at analysere problemstillingerne i en artikel om Breiviks barndom. Hvis I har 4. modul, skal I arbejde på skolen (helst i par), og hvis I har fri, kan I lave det derhjemme. Jeres besvarelse skal være at finde nederst på I dag ser vi dokumentaren og analyserer den med teori fra forløbet. Det tid, der bliver til overs, bruger vi til repetition. Vi skal afrunde vores forløb med en eksamenslignende opgave. Det er en god måde både at repetere og forberede sig til den del på. Det vil være en god idé hjemme at kigge på begrebslisten (OneNote) og få repeteret de fagbegreber/teorier/undersøgelser,
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ungdommen nu til dags [eksamen] INDHOLD: Unge er på mange måder meget friere end nogensinde før med flere muligheder for at vælge, hvem de vil være, og hvordan deres liv skal se ud. Men der er er mange bekymrende undersøgelser om unges trivsel, som er værre end nogensinde før, og der er rigtigt mange bud på, hvad det skyldes. Kan psykologien hjælpe os på vej til at forstå lidt mere ved at inddrage forskellige perspektiver på ”ungdommen nu til dags”? I dette forløb så vi på, hvad det vil sige at være ung i dag, og hvilken betydning bl.a. den unges personlighed, det senmoderne samfunds generelle træk samt de sociale medier kan have for de unges trivsel. Vi kommer omkring stress og coping for at forstå både årsagerne til den store stress-epidemi, men også forskellene på, hvem der rammes af stress. Vi ser på hvordan vores opmærksomhed fungerer, hvad den er styret af og hvad der skader den. Slutteligt ser vi også nærmere på den selviscenesættelse og selvoptagethed, som sociale medier muliggør, og hvilken betydning det har for bl.a. selvopfattelsen. FAGLIGE MÅL: - Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi - Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser - Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber - Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse - Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne. - Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder) - Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her. KERNESTOF: Personlighed og identitet - identitet og personlighed - individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping Socialpsykologi: - social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse - kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier Kognitionspsykologi - Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse LITTERATUR (forløbets pensum): Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2018): • ”The Big Five” (p5664) • ”Erik H. Erikson” (p5052 – kun det introducerende afsnit og skemaet) • ”Identitet som refleksivt projekt” (c13230) • ”Akut og kronisk stress” (p5574) • ”Coping” (p5806) • ”Opmærksomhed” (p5238) • "Social sammenligningsteori" (p5801) - kun afsnittet ”Selvevaluering” (c14052) Fra andre kilder: • ”4.6 Accelerationssamfundet” fra i-bogen Sociologisk set, Iversen, Lund & Bundgård, Systime, 2024 • Ravn & Wolf (2017). Fra celle til selfie. Columbus (s. 177-179) • "1.1 Forskningsmetoder" (p168) fra i-bogen Undersøgelser i psykologi, Jensen & Quorning, Systime, 2024 • "2.6 Erving Goffman" fra i-bogen LUK SAMFUNDET OP!, Brøndum & Hansen, Forlaget Columbus, 2026 Supplerende materiale (cases mm.): • “Stress: Læs om Pernille Kornum, der gik ned med stress” (Samvirke.dk, 2016) • "Selvværd" (c14041) - undersøgelser om effekten af sammenligning fra Psykologiens veje • ”De perfekte piger”, afsnit 3 (DR3, 2018) • ”De perfekte piger: ”Vi må aldrig ramme bunden”” (Politiken, 2014) • ”De fleste teenagepiger bliver stressede af sociale medier” (Politiken, 2018)
Indhold	Kernestof: Forventet tidsforbrug: 1 time. Fravær føres mandag morgen. Har man svaret på det hele, registreres man som tilstedeværende. NB: Hvis jeg kan se, at I ikke selv har lavet arbejdet (dvs. AI'et den), så får I også fravær.Hvad skal I lave? 1) Gå ind på s
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kærlighed på godt og ondt [eksamen] INDHOLD: I dette forløb så vi på, hvorfor vi har behov for kærlighed i livet, hvad der har indflydelse på, hvem vi forelsker os i, selve forelskelsesfasen og hvilke faktorer der kan spille ind på det parforhold, som ofte udvikles herefter, herunder barndommens betydning. Vi forsøgte at finde årsager til den aktuelle problemstilling, at parforholdet kan have sværere kår i det senmoderne samfund, og hvilken betydning det har for bl.a. danskernes romantiske kærlighed. Slutteligt var vi også omkring det uundgåelige faktum, at vi er nødt til at tale om tingene – og at det ikke altid går lige godt. De gennemgående spørgsmål var: hvem forelsker vi os i, hvad kræver et godt parforhold og hvorfor kan romantisk kærlighed være svært? FAGLIGE MÅL (ALLE): - Du skal kunne vise, at du kender til fagets kernestofområder og har en bred forståelse af psykologien - Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi - Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser - Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber - Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse - Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne. - Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder) samt om etiske problemstillinger i psykologisk forskning - Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her KERNESTOF: Socialpsykologi - social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse - kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier Udviklingspsykologi - menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur - tilknytning, sårbarhed og resiliens Supplerende stof: Neuropsykologi LITTERATUR (forløbets pensum): Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023): • ”Forelskelse og kærlighed” (p5471) • ”Maslows behovshierarki” (p5385) • "Kærlighed er et pendul der svinger mellem nærhed og distance" (p5479) • ”Forskellige tilknytningsstile” (p5478) • ”Mary Ainsworth” (c13974) • “Forelskelsen kredser om en fælles grundkonflikt” (udgået kapitel, der blev gennemgået i fællesskab) • “Evolutionspsykologi” (p5661) - forklaret i generelle træk af lærer (se PP) • “Seksuel selektion og partnervalg” (p5674) • ”Kærlighed og forelskelse er ren kemi” (p5472) • ”Transaktionsanalyse” (p5448) • "Konflikter" (p5444) - kun afsnittet ”Afspænding, jegsprog og cirkulær forståelse” (c12159) • ”Signalement af den senmoderne familie” (p5484) - kun afsnittene ”Den symmetriske to-forsøger familie” og ”Parforholdet” Fra andre kilder: • The Four Attachment Styles of Love (youtube, kilde: Psych2Go) • Kort uddrag af ”Sexlyst, stenalderhjerner og drager i jetstrømmene” (DR2, 2011) • VIDEO Sådan påvirker kærlighed vores hjerne \| Psykologi \| DR (link: https://www.dr.dk/levnu/psykologi/video-saadan-paavirker-kaerlighed-vores-hjerne) • ”Sindssygt forelsket” (DR2, 2012) Supplerende materiale (cases mm.): • ”Fede forhold” (klip fra sæson 1) • "Pigerne på kanten" (afsnit 3, TV2 Zulu, 2022) • "Singler er lige så tilfredse som folk i parforhold" (Videnskab.dk, 2009)
Indhold	Kernestof: Først skal vi lige have styr på teorien om parforhold i det senmoderne (alle spørgsmål skal være besvaret inden timen på OneNote).
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb