Holdet 2h ps2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Sofie Hougaard Prip Nielsen
Hold 2025 ps/2h2 (2h ps2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Køn, kultur og kognition
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Ungdommen nu til dags
Titel 5 Kærlighed på godt og ondt
Titel 6 Forløb#1
Titel 7 Forløb#2
Titel 8 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

INDHOLD:
I dette forløb blev vi introduceret til, hvad det vil sige at have psykologi på gymnasiet. Vi snakkede først om forskellen på hverdags- og videnskabelig psykologi. Vi arbejdede på et basalt niveau med forskellige psykologiske retninger og rettede fokus imod, hvordan forskellige retninger indenfor psykologien giver forskellige forklaringsmodeller på almenmenneskelige problematikker, og at det derfor er relevant at belyse psykologiske problemstillinger fra forskellige teoretiske vinkler. Vi blev bekendt med caseanalyse - vores anvendte arbejdsform i undervisningen. Vi lærte derudover basalt om de forskellige metoder, vi arbejder med indenfor psykologifaget (kvantitativ, kvalitativ, spørgeskema, observation, eksperiment, caseanalyse, interview osv), og blev bekendt med de metodebegreber, vi har anvendt gennem de temabaserede forløb efterfølgende. Herunder begreber til at lave kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser. I den forbindelse gennemførte vi et eksperiment på klassen (Stroop-effekten).

FAGLIGE MÅL:
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
- Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder)
- Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her.

LITTERATUR/PENSUM:
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
Første modul:
- "Hvad er psykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=5769)
- "Hverdagstænkning og videnskabelig tænkning" (https://psykveje.systime.dk/?id=4548)
- "Om psykologifaget" (https://psykveje.systime.dk/?id=4521)
Andet modul:
- "Evolutionspsykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4795)
- "Behaviorisme" (https://psykveje.systime.dk/?id=4796&L=0)
- "Eksistentiel og humanistisk psykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4794)
- "Socialpsykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4792)
- "Neuropsykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=5803)
- "Kognitiv psykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4793)
- "Psykoanalyse" (https://psykveje.systime.dk/?id=4797)
- "Tre videnskabelige traditioner" (https://psykveje.systime.dk/?id=5773)

Fra PsykC (i-bog: Riisager, Systime, 2025)
Tredje modul:
- "Psykologifagets indhold" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=144)
- "De grundlæggende videnskabelige metoder" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=154)
- "Om kritiske vurderinger af undersøgelser" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=151)
- "Om brud på etiske retningslinjer" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=153)

Supplerende materiale (cases mm):
- "Case: Lena" (https://psykveje.systime.dk/?id=4791#c13442)
- "Øvelse til eksperiment" (https://psykveje.systime.dk/?id=5816)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn, kultur og kognition

INDHOLD:
I dette forløb arbejdede vi med trivsel, motivation, læring og køn med særligt fokus på skolekonteksten, som er et fælles omdrejningspunkt for eleverne. Forløbet tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad der har betydning for menneskers motivation, trivsel og præstationer i skolen, og hvordan både individuelle, sociale, kulturelle og biologiske faktorer spiller sammen.
Vi indledte med at se på trivsel og motivation som tæt forbundne størrelser gennem Ryan & Decis selvbestemmelsesteori, hvor eleverne opnåede en forståelse for betydningen af autonomi, kompetence og samhørighed. Herefter arbejdede vi med behavioristisk indlæringsteori med fokus på Skinners operante betingning og senere Banduras social-indlæringsteori for at undersøge, hvordan adfærd læres gennem henholdsvis konsekvenser og observation. Indlæringsteorierne blev løbende koblet til køn og kønnet adfærd.
Forløbet bevægede sig videre mod en kulturel forståelse af kønsforskelle, hvor eleverne analyserede køn og læring gennem udsendelsen Drengene mod pigerne. Dernæst så vi på biologiske forklaringer med fokus på neurologiske kønsforskelle og deres mulige betydning for læring og skolegang. Herefter arbejdede vi med kognitive skemaer og kønsskemaer med udgangspunkt i Piaget for at forstå, hvordan forventninger og tidligere erfaringer former vores opfattelse af køn og os selv. Forløbet kulminerede med Rosenthal-effekten og begrebet selvopfyldende profeti, hvor vi undersøgte, hvordan andres forventninger kan påvirke elevers adfærd og præstationer i skolen.
Forløbet blev afrundet med repetition og en afsluttende analyse af aktuelle problemstillinger, hvor eleverne anvendte relevant teori og redegjorde for psykologiske undersøgelser. Det gennemgående spørgsmål i forløbet var: Hvad har betydning for trivsel, motivation og læring i skolen – og i hvilken grad formes disse af køn, forventninger og miljø?

KERNESTOF:
Socialpsykologi:
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden

Supplerende stof:
Neuropsykologi
- Kønsforskelle i hjernens udvikling og modning

FAGLIGE MÅL
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.

LITTERATUR (forløbets pensum):

Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
- ”Selvbestemmelsesteorien” (c13868)
-”Social indlæringsteori” (p5157)
- ”Tænkningens udvikling” (p5242)
- ”Kønnet som kultur”, her kun afsnittet ”Kognitiv psykologi” (c13988)

Fra andre kilder:
- ”Tre psykologiske behov er afgørende for skoleelevers trivsel og læring” (Videnskab.dk, 2016)
- ”Skinner og den operante betingning” i Nielsen, P. (2013). Grundlæggende psykologi og socialpsykologi. ØKNOM (s. 148-150)
- The Brain: A Secret History - Emotions; Bandura Bobo Doll Experiment - YouTube
- Ann-E. Knudsen (2005): ”Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?” Bidrag til EVA-rapport
- "2.5 Tror du, at du består eksamen?" (p145) fra i-bogen Undersøgelser i psykologi, Jensen & Quorning, Systime, 2024

Supplerende materiale (cases, udsendelser m.m.):
- ”Drengene mod pigerne (1)” (TV2, 2017)
- ”Drenge larmer, piger er ordentlige” (Folkeskolen.dk, 2008)
- ”Eleverne trives bedre i folkeskolens frihed” (Esbjerg Kommune via Ritzau.dk, 2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

INDHOLD:
I dette forløb så vi på ondskab – et emne der optager, fascinerer og undrer mange. Først og fremmest skulle vi forstå, hvornår vi kan tale om ondskab, og vi skulle se på forskellige typer af ondskab. Derefter skulle forløbet belyse forskellige mulige årsager til et langt fra enkelt, men helt særligt menneskeligt fænomen, da kun menneskers handlinger kan defineres som onde. Forløbet havde et særligt fokus på at forstå radikaliserede individers ondskab. For at forskellige perspektiver så vi først på, hvad udviklingspsykologien kan bidrage med, og vi var omkring psykopatologien i form af den dyssociale personlighedsforstyrrelse (psykopati), men vi var også nødt til at ty til socialpsykologien for at se på, hvorfor ondskab ikke kun er forbeholdt ganske få, og hvorfor vi ikke så sjældent hører om det eller selv er vidner til det.

FAGLIGE MÅL:
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
- Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder) samt om etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her

KERNESTOF:
Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- tilknytning, sårbarhed og resiliens
Socialpsykologi:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- stereotyper, fordomme og diskrimination

Supplerende stof:
Klinisk psykologi

LITTERATUR (forløbets pensum):

Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
• ”Det onde som frihed” (p5627)
• ”Kerneselv” (p5048)
• ”Psykopaterne” (p5114)
• "Moralsk frakobling" (p5628) - kun afsnittene "Moralsk retfærdiggørelse", "Ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering)" og "Dehumanisering"
• ”Tajfels minimalgruppeeksperiment” (c13136)
• ”Den social identitetsteori” (c13997)
• ”Filterbobler og ekkokamre” (c14078)
• ”Gruppepolarisering” (c12425)

Fra andre kilder:
• ”The Stanford Prison Experiment” (youtube, uddrag af udsendelser)
• Nielsen, P. (2013). Grundlæggende psykologi og socialpsykologi. ØKNOM (s. 93-103, afsnit ”Ondskab og rolleforventninger”, ”Abu Ghraib fængslet i Irak” (gul boks) og ”Umenneskeliggørelse”)

Supplerende materiale (cases mm.):
• ”Nye oplysninger om massemorderen: Så forfærdelig var Breiviks barndom” (BT, 2016)
• ”En morder vender hjem” (uddrag af dokumentar)
• Danskere opfatter muslimer som underudviklede: Hvilke konsekvenser har det? (videnskab.dk)
• ”Et ekstremt netværk (uddrag af dokumentar)
• Artikel: ”Den stille dreng blev en radikal terrorist” (Kristeligt Dagblad, 2020)
• ”Ny rapport: Sårbare mænd finder sammen om kvindehad på nettet” (Center for digital pædagogik, cfdp.dk, 2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdommen nu til dags

INDHOLD:
Unge er på mange måder meget friere end nogensinde før med flere muligheder for at vælge, hvem de vil være, og hvordan deres liv skal se ud*. Men der er er mange bekymrende undersøgelser om unges trivsel, som er værre end nogensinde før, og der er rigtigt mange bud på, hvad det skyldes. Kan psykologien hjælpe os på vej til at forstå lidt mere ved at inddrage forskellige perspektiver på ”ungdommen nu til dags”?
I dette forløb så vi på, hvad det vil sige at være ung i dag, og hvilken betydning bl.a. den unges personlighed, det senmoderne samfunds generelle træk samt de sociale medier kan have for de unges trivsel. Vi kom omkring stress og coping for at forstå både årsagerne til den store stress-epidemi, men også forskellene på, hvem der rammes af stress. Vi var omkring, hvordan vores opmærksomhed fungerer og hvad der skader den. Slutteligt så vi også nærmere på den selviscenesættelse, som sociale medier muliggør, og hvilken betydning det har for bl.a. selvopfattelsen.
*Danske Gymnasier: #altermuligt vs. Svend Brinkmann: #alterikkemuligt

FAGLIGE MÅL:
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
- Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder)
- Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her.

KERNESTOF:
Personlighed og identitet
- identitet og personlighed
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
Socialpsykologi:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier
Kognitionspsykologi
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse


LITTERATUR (forløbets pensum):

Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
• ”The Big Five” (p5664)
• ”Erik H. Erikson” (p5052 – kun det introducerende afsnit og skemaet)
• ”Identitet som refleksivt projekt” (c13230)
• ”Akut og kronisk stress” (p5574)
• ”Coping” (p5806)
• ”Opmærksomhed” (p5238)
• ”Selvevaluering” (c14052)

Fra andre kilder:
• ”4.6 Accelerationssamfundet” fra i-bogen Sociologisk set, Iversen, Lund & Bundgård, Systime, 2024
• Ravn & Wolf (2017). Fra celle til selfie. Columbus (s. 177-179)
• "1.1 Forskningsmetoder" (p168) fra i-bogen Undersøgelser i psykologi, Jensen & Quorning, Systime, 2024

Supplerende materiale (cases mm.):
• “Stress: Læs om Pernille Kornum, der gik ned med stress” (Samvirke.dk, 2016)
• "Selvværd" (c14041) - undersøgelser om effekten af sammenligning fra Psykologiens veje
• ”De perfekte piger”, udsendelse 3. DR3 (2018)
• ”De perfekte piger: ”Vi må aldrig ramme bunden”” (Politiken, 2014)
• ”De fleste teenagepiger bliver stressede af sociale medier” (Politiken, 2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed på godt og ondt

INDHOLD:
I dette forløb så vi på, hvorfor vi har behov for kærlighed i livet, hvad der har indflydelse på, hvem vi forelsker os i, selve forelskelsesfasen og hvilke faktorer der kan spille ind på det parforhold, som ofte udvikles herefter, herunder barndommens betydning. Vi forsøgte at finde årsager til den aktuelle problemstilling, at parforholdet kan have sværere kår i det senmoderne samfund, og hvilken betydning det har for bl.a. danskernes romantiske kærlighed. Slutteligt var vi også omkring det uundgåelige faktum, at vi er nødt til at tale om tingene – og at det ikke altid går lige godt. De gennemgående spørgsmål var: hvem forelsker vi os i, hvad kræver et godt parforhold og hvorfor kan romantisk kærlighed være svært?

FAGLIGE MÅL (ALLE):
- Du skal kunne vise, at du kender til fagets kernestofområder og har en bred forståelse af psykologien
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
- Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder) samt om etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her

KERNESTOF:
Socialpsykologi
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- tilknytning, sårbarhed og resiliens

Supplerende stof:
Neuropsykologi


LITTERATUR (forløbets pensum):

Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
• ”Forelskelse og kærlighed” (p5471)
• ”Maslows behovshierarki” (p5385)
• "Kærlighed er et pendul der svinger mellem nærhed og distance" (p5479)
• ”Forskellige tilknytningsstile” (p5478)
• ”Mary Ainsworth” (c13974)
• “Forelskelsen kredser om en fælles grundkonflikt” (p5477)
• “Evolutionspsykologi” (p5661) - forklaret i store træk af lærer (se PP)
• “Seksuel selektion og partnervalg” (p5674)
• ”Kærlighed og forelskelse er ren kemi” (p5472)
• ”Transaktionsanalyse” (p5448)
• ”Afspænding, jegsprog og cirkulær forståelse” (c12159)
• ”Signalement af den senmoderne familie” (p5484) - kun afsnittene ”Den symmetriske to-forsøger familie” og ”Parforholdet”

Fra andre kilder:
• The Four Attachment Styles of Love (youtube, kilde: Psych2Go)
• Kort uddrag af ”Sexlyst, stenalderhjerner og drager i jetstrømmene” (DR2, 2011)
• VIDEO Sådan påvirker kærlighed vores hjerne | Psykologi | DR
• ”Sindssygt forelsket” (DR2, 2012)

Supplerende materiale (cases mm.):
• ”Fede forhold” (klip fra sæson 1 og 2)
• Den sorte box: Mysteriet om David (TV2, 2008)
• "Singler er lige så tilfredse som folk i parforhold" (Videnskab.dk, 2009)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer