Holdet 2025 ps/2h2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Sofie Hougaard Prip Nielsen
Hold 2025 ps/2h2 (2h ps2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Køn, kultur og kognition [eksamen]
Titel 3 Ondskab [eksamen]
Titel 4 Ungdommen nu til dags [eksamen]
Titel 5 Kærlighed på godt og ondt [eksamen]

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Introduktion til psykologi

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb blev eleverne introduceret til psykologi som gymnasiefag. Der blev arbejdet med forskellen mellem hverdagspsykologi og videnska-belig psykologi samt en grundlæggende introduktion til forskellige psyko-logiske retninger og deres forklaringsmodeller. Fokus var på, hvordan psykologiske retninger kan belyse almenmenneskelige problemstillinger fra forskellige teoretiske perspektiver, og hvorfor det er relevant at anven-de flere forklaringsmodeller. Eleverne blev introduceret til caseanalyse som central arbejdsform i faget. Derudover blev der arbejdet med grund-læggende metoder i psykologisk forskning, herunder kvantitative og kva-litative metoder såsom spørgeskemaer, observation, eksperimenter, inter-views og caseanalyse. I den forbindelse blev centrale metodebegreber in-troduceret, herunder begreber til kritisk vurdering af psykologiske under-søgelser, som efterfølgende er anvendt i tematiske forløb. Som en del af forløbet gennemførte klassen et eksperiment med fokus på Stroop-effekten.

Faglige mål
Der er særligt arbejdet med følgende faglige mål fra læreplanen:
• redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
• formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra for-skellige kilder til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
• inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske pro-blemstillinger.
• demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabeligt baseret psy-kologisk viden.
• vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
• argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
• demonstrere viden om psykologis identitet og metoder.
Kernestof

Forløbet har primært fungeret som introduktion til psykologiens teorier, metoder og videnskabelige grundlag og har således forberedt arbejdet med fagets kernestofområder i de efterfølgende forløb.

Supplerende stof
• Psykologiens identitet og genstandsfelt
• Hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi
• Psykologiske hovedretninger
• Videnskabsteoretiske traditioner
• Psykologiske forskningsmetoder
• Validitet, reliabilitet, forskningsetik og kritisk vurdering af undersøgelser

Anvendt materiale
Forløbets pensum
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
• "Hvad er psykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=5769) (1,5)
• "Hverdagstænkning og videnskabelig tænkning" (https://psykveje.systime.dk/?id=4548) (8,3)
• "Om psykologifaget" (https://psykveje.systime.dk/?id=4521) (1,3)
• "Evolutionspsykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4795) (2,1)
• "Behaviorisme" (https://psykveje.systime.dk/?id=4796&L=0) (1,5)
• "Eksistentiel og humanistisk psykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4794) (1,1)
• "Socialpsykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4792) (1,3)
• "Neuropsykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=5803) (1,2)
• "Kognitiv psykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4793) (1,2)
• "Psykoanalyse" (https://psykveje.systime.dk/?id=4797) (2)
• "Tre videnskabelige traditioner" (https://psykveje.systime.dk/?id=5773) (2,1)

Fra PsykC (i-bog: Riisager, Systime, 2025):
• "Psykologifagets indhold" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=144) (2,8)
• "De grundlæggende videnskabelige metoder" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=154) (< 0,5)
• "Om kritiske vurderinger af undersøgelser" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=151) (< 0,5)
• "Om brud på etiske retningslinjer" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=153) (0,8)

Supplerende materiale
• "Case: Lena" (https://psykveje.systime.dk/?id=4791#c13442) (1,5)
• "Øvelse til eksperiment" (https://psykveje.systime.dk/?id=5816) (0,7)

I alt: 30,4 normalsider

Arbejdsformer
Der har særligt været anvendt følgende arbejdsformer:
• Læreroplæg og klasseundervisning
• Individuelt læsearbejde
• Makker- og gruppearbejde
• Caseanalyse
• Mundtlige fremlæggelser og klassediskussioner
• Analyse af psykologiske problemstillinger ved anvendelse af for-skellige teoretiske perspektiver
• Eksperimentelt arbejde (Stroop-eksperiment)
• Introduktion til og analyse af psykologiske undersøgelser
• Mindre skriftlige øvelser og besvarelser
• Digitale arbejdsformer (i-bøger, OneNote og præsentationer)

Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn, kultur og kognition [eksamen]

Køn, kultur og kognition [eksamen]

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb arbejdede eleverne med trivsel, motivation og læring i en skolekontekst med fokus på samspillet mellem psykologiske, sociale, kul-turelle og biologiske faktorer i forståelsen af menneskers adfærd og præ-stationer. Forløbet tog udgangspunkt i kønsforskelle og ligheder belyst gennem biologiske og kulturelle perspektiver, hvor eleverne arbejdede med undersøgelser og tekstmateriale samt forskellige forklaringer på køn.
Herefter blev kognitive perspektiver inddraget med Piagets skemateori samt kønsskemateori, hvor fokus var på, hvordan skemaer påvirker for-ståelsen af køn og sociale roller. Forløbet omfattede desuden behaviori-stiske og socialkognitive perspektiver med Skinners operante betingning og Banduras social-kognitive læringsteori, som blev anvendt i analyser af kønnet adfærd samt motivation og trivsel med afsæt i selvbestemmelseste-orien (Ryan & Deci). Der blev arbejdet casebaseret med Drengene mod pigerne, hvor teorierne blev anvendt til analyse af køn, læring og præstati-on. Rosenthal-effekten og selvopfyldende profeti blev inddraget som for-klaring på betydningen af forventninger i skolen. Afslutningsvist blev biologiske og socialkonstruktivistiske perspektiver på køn inddraget. Med udgangspunkt i dokumentaren Uden køn arbejdede eleverne med social konstruktion, diskurser og performativt køn. Forløbet blev afrundet med repetition og anvendelsesorienterede caseanalyser. Det overordnede spørgsmål i forløbet var: Hvordan kan køn, kultur, forventninger og bio-logiske faktorer forklare trivsel, motivation og læring i skolen?

Faglige mål
Der er særligt arbejdet med følgende faglige mål fra læreplanen:
• anvende viden fra forskellige psykologiske stofområder til analyse af køn, kultur, læring, motivation og trivsel i en skolekontekst.
• redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
• formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger samt an-vende relevant psykologisk viden til at undersøge disse.
• inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske pro-blemstillinger.
• demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder samt skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykolo-gi.
• vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
• argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat.
• demonstrere viden om psykologiens metoder gennem analyse af undersøgelser, eksperimenter og aktuelt materiale.

Kernestof
Socialpsykologi
• Stereotyper, fordomme og diskrimination (forventninger og køn)
Udviklingspsykologi
• Menneskets udvikling med fokus på samspillet mellem arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring
• Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
• Perception og tænkning i forhold til selvforståelse og sociale for-ventninger

Supplerende stof
• Neuropsykologiske perspektiver på kønsforskelle i hjernens ud-vikling og modning

Anvendt materiale
Forløbets pensum
Fra Temaer til psykologi – Grundbog til C-niveau (i-bog: Pedersen, Sy-stime, 2024):
• ”Introduktion til kønsforskelle” (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=192&L=10) (4)
• ”Kultur 1: To klassiske teorier” (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=195) (3,8)
• ”Motivation” (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=151) (3,1)
• ”Kultur 2: Socialkonstruktivisme” (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=196) (4,7)

Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
• ”Kønsforskelle i barndom og ungdom” (https://psykveje.systime.dk/?id=4829) (3,6)
• ”Tænkningens udvikling” (https://psykveje.systime.dk/?id=5242) (1,4)
• ”Thorndike, Skinner og den operante betingning” (https://psykveje.systime.dk/?id=5161) (4,7)
• ”Behaviorisme og social indlæringsteori” (https://psykveje.systime.dk/?id=4827#c10536) (2,1)

Fra Undersøgelser i psykologi (i-bog, Jensen & Quorning, Systime, 2018):
• ”Tror du, at du består eksamen?” (https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=145&L=10) (2,5)

Fra andre kilder:
• Knudsen, Ann E. (2005): "Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelser?". I: Køn, karakterer og karriere. EVA. (Uddrag) (4,8)

Supplerende materiale
• ”Drengene mod pigerne (1)” (TV2, 2017) (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000105184) (6,5)
• ”Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier” (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=151#c412 (1,8)
• ”The Bobo Doll Experiment - Albert Bandura on Social Learning” (YouTube) (https://www.youtube.com/watch?v=6lYsmt9qUVI&t=202s) (0,8)
• ”The Pygmalion Effect” (YouTube) (https://www.youtube.com/watch?v=4aN5TbGW5JA&t=154s) (0,5)
• ”Big Bang Theory operant conditioning” (YouTube) (https://www.youtube.com/watch?v=5XUvm_smWHY) (0,5)
• ”Uden køn” (DR2, 2013) (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000025863) (4,2)
• Eksamensopgave (øvelse) (3,5)

I alt: 52,5 normalsider

Arbejdsformer
Der har særligt været anvendt følgende arbejdsformer:
• Klasseundervisning med læreroplæg
• Fælles gennemgang og klassediskussion
• Individuelt arbejde med læsning og noter
• Par- og gruppearbejde
• Casebaseret analysearbejde (f.eks. Drengene mod pigerne)
• Anvendelse af psykologiske teorier på konkrete problemstillinger
• Arbejde med film- og dokumentarbaseret materiale
• Kortere eksperimentelle og undersøgende aktiviteter (f.eks. Bobo-eksperimentet)
• Fremlæggelser og planchearbejde
• Repetition og fælles opsamling

Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab [eksamen]

Ondskab [eksamen]

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb arbejdede eleverne med ondskab som psykologisk og socialt fænomen med fokus på, hvordan og hvorfor mennesker kan handle ondt. Der blev arbejdet med forskellige forklaringer på ondskab, herunder indi-vid-, udviklings- og socialpsykologiske perspektiver. Udviklingspsykolo-gisk blev barndommens betydning for empati, tilknytning og relations-dannelse inddraget, herunder Sterns kerneselv og Ainsworths tilknyt-ningsteori. Psykopati og samspillet mellem arv og miljø blev behandlet som et klinisk perspektiv. Socialpsykologisk blev der arbejdet med mo-ralsk frakobling (Bandura), herunder dehumanisering og distancering fra konsekvenser, samt Stanford-fængselseksperimentet som illustration af rolleforventninger og situationens betydning. Desuden indgik social iden-titetsteori, intergruppekonflikter samt stereotyper og fordomme. Afslut-ningsvist blev gruppeprocesser som gruppepolarisering samt filterbobler og ekkokamre inddraget i forståelsen af ondskab i digitale fællesskaber.
Forløbet blev afsluttet med casearbejde og repetition af centrale begreber og teorier. Det overordnede spørgsmål i forløbet var: Hvordan kan ond-skab forklares ud fra individ-, udviklings- og socialpsykologiske perspek-tiver?

Faglige mål
Der er særligt arbejdet med følgende faglige mål fra læreplanen:
• anvende viden fra forskellige psykologiske stofområder til analyse af ondskab, aggression, gruppeprocesser og social påvirkning.
• redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
• formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt anvende relevant psykologisk viden til at undersøge dis-se.
• inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske pro-blemstillinger.
• demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabeligt baseret psy-kologisk viden.
• vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorers betydning for menneskers tænkning og handlinger.
• argumentere fagligt og formidle psykologisk viden ved anvendelse af et psykologisk begrebsapparat.
• demonstrere viden om psykologiens metoder gennem analyse af undersøgelser, eksperimenter og aktuelt materiale.

Kernestof
Udviklingspsykologi
• Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
• Tilknytning, sårbarhed og resiliens
Socialpsykologi
• Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
• Stereotyper, fordomme og diskrimination

Supplerende stof
Klinisk psykologi med fokus på psykopati og personlighedsforstyrrelser

Anvendt materiale
Forløbets pensum
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
• ”Det onde som frihed” (https://psykveje.systime.dk/?id=5627) (6,8)  
• ”Kerneselv” (https://psykveje.systime.dk/?id=5048) (4,8)
• ”Mary Ainsworth” (https://psykveje.systime.dk/?id=5043#c13974) (2,5)
• ”Psykopaterne” (https://psykveje.systime.dk/?id=5114) (8,8)
• ”Moralsk frakobling” – kun afsnittene: ’Moralsk retfærdiggørel-se’, ’Ignorering eller fordrejning af konsekvenser’ og ’Dehumani-sering’ (https://psykveje.systime.dk/?id=5628) (2,1)  
• ”Zimbardo og virkelighedens fængsel” (https://psykveje.systime.dk/?id=5629&loopRedirect=1) (3)
• ”Tajfels minimalgruppeeksperiment” (https://psykveje.systime.dk/?id=5665#c13136) (2)
• ”Den sociale identitetsteori” (https://psykveje.systime.dk/?id=5665#c13997) (2,2)
• ”Gruppepolarisering” (https://psykveje.systime.dk/?id=5535#c12425) (1,6)
• ”Filterbobler og ekkokamre” (https://psykveje.systime.dk/?id=5535#c14078) (1,6)

Fra andre kilder:
• Nielsen, Peder. (2013): ”Ondskab og rolleforventninger”, ”Abu Ghraib fængslet i Irak”, ”Umenneskeliggørelse” (s. 93-103). I: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi. ØKNOM. (2,1)

Supplerende materiale
• ”Mød dit urmenneske (2)” (DR1, 2018) (https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=011809052045) (uddrag: 12:50-18:00) (0,8)
• ”Nye oplysninger om massemorderen: Så forfærdelig var Breiviks barndom” (BT, 2016) (https://www.bt.dk/arkiv/nye-oplysninger-om-massemorderen-saa-forfaerdelig-var-breiviks-barndom) (2,4)
• ”En morder vender hjem” (TV2, 2000) (uddrag: 00-15:10 + 19:20-21:30) (https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=020010022035) (3)
• DRTV (2022): “DRTV: Explainer – Hvad er INCEL?”. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-en-incel_295395 (1)
• ”40 syersker besvimede på dansk modebrands fabrik” (Ritzau, 2017) (https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-25-40-syersker-besvimede-paa-dansk-modebrands-fabrik) (1,2)
• ”Putin annoncerer militær operation i Ukraine” – kun videoen (TV2, 2022) (https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-02-24-putin-annoncerer-militaer-operation-i-ukraine) (0,5)
• ”White Pride tosse angriber station2 vært. Stupid hooligan” (You-Tube) (https://www.youtube.com/watch?v=OyJTfuvJa9g) (0,5)
• ”The Stanford Prison Experiment (Summary + Lessons)” (You-Tube) (https://www.youtube.com/watch?v=iXv91xFipLM) (0,9)
• ”The Stanford Prison Experiment” (YouTube) (https://www.youtube.com/watch?v=760lwYmpXbc&t=612s) (0,8)
• ”Deadline” (DR2, 2018) (uddrag: 14:10-23:27) (https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=031806252230) (1,2)
• ”Danskere opfatter muslimer som underudviklede: Hvilke konse-kvenser har det?” (uddrag fra videnskab.dk, 2019) (https://videnskab.dk/kultur-samfund/danskere-opfatter-muslimer-som-underudviklede-hvilke-konsekvenser-har-det/) (1,4)
• ”Et ekstremt netværk” (DR1, 2013) (uddrag: 00-33:00 + 37:00-38:20) (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000023530) (6)
• ”Nordjyde tiltalt for forsøg på skoleskyderi har været aktiv på kvindehadske fora” (DR, 2021) (https://www.dr.dk/nyheder/indland/nordjyde-tiltalt-forsoeg-paa-skoleskyderi-har-vaeret-aktiv-paa-kvindehadske-fora) (3,9)
• Eksamensopgave (øvelse) (2,7)

I alt: 63,8 normalsider

Arbejdsformer
Der har særligt været anvendt følgende arbejdsformer:
• Lærer- og elevcentreret undervisning
• Par- og gruppearbejde
• Klassediskussioner og dialogbaseret undervisning
• Casearbejde og analyseopgaver
• Anvendelse af dokumentarfilm og artikler
• Begrebs- og teorianalyse i praksis
• Eksamenslignende øvelser og fremlæggelser

Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdommen nu til dags [eksamen]

Ungdommen nu til dags [eksamen]

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb arbejdede eleverne med ungdomslivet i det senmoderne sam-fund og de psykologiske faktorer, der kan påvirke unges trivsel, identitet og selvforståelse. Forløbet indledtes med personlighedspsykologi, hvor eleverne arbejdede med The Big Five og forskellen mellem personlighed, identitet og selv. Herefter blev identitetsudvikling belyst gennem Eriksons teori om ungdomsfasen og Giddens' forståelse af identitet som et reflek-sivt projekt. Der blev arbejdet med, hvordan sociale arenaer, valg og for-ventninger præger identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Forløbet fortsatte med fokus på stress og coping, hvor eleverne arbejdede med år-sager til stress, symptomer og mestringsstrategier. Stress blev sat i relation til accelerationssamfundet og aktuelle problemstillinger om unges trivsel. Gennem casearbejde analyserede eleverne sammenhængen mellem sam-fundsmæssige krav, personlige ressourcer og oplevelsen af stress. Derud-over arbejdede eleverne med opmærksomhed og de udfordringer, som digitale medier og samtidens mange stimuli kan medføre. Forløbet afslut-tedes med sociale sammenligninger og selviscenesættelse på sociale medi-er. Med afsæt i Festingers teori om social sammenligning, Goffmans dra-maturgiske perspektiv og dokumentaren De perfekte piger undersøgte eleverne, hvordan sociale medier kan påvirke selvopfattelse, identitet og trivsel. Det overordnede spørgsmål i forløbet var: Hvordan påvirker per-sonlighed, identitet, sociale medier og det senmoderne samfund unges trivsel og selvforståelse?

Faglige mål
Der er særligt arbejdet med følgende faglige mål fra læreplanen:
• anvende viden fra forskellige psykologiske stofområder til analyse af unges identitetsdannelse, trivsel, stress og brug af sociale medi-er.
• redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
• formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger samt an-vende relevant psykologisk viden til at undersøge disse.
• inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske pro-blemstillinger.
• demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder samt skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykolo-gi.
• vurdere betydningen af sociale, kulturelle og digitale faktorers be-tydning for menneskers tænkning og handlinger.
• argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat.
• demonstrere viden om psykologiens metoder gennem analyse af undersøgelser, eksperimenter og aktuelt materiale.

Kernestof
Personlighed og identitet
• Identitet og personlighed
• Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, her-under stress og coping
Socialpsykologi
• Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
• Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Kognition og læring
• Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for motivation og opmærksomhed

Anvendt materiale
Forløbets pensum
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
• ”The Big Five” (https://psykveje.systime.dk/?id=5664) (1,9)
• ”Erik H. Erikson” – kun det første (introducerende) afsnit om Erikson samt skemaet omkring ungdomsfasen (https://psykveje.systime.dk/?id=5052) (1,4)
• ”Identitet som refleksivt projekt” (https://psykveje.systime.dk/?id=5419#c13230) (1,4)
• ”Akut og kronisk stress” (https://psykveje.systime.dk/?id=5574) (1,9)
• ”Coping” (https://psykveje.systime.dk/?id=5806) (3,3)
• ”Opmærksomhed” (https://psykveje.systime.dk/?id=5238) (4)
• ”Social sammenligning” – kun det indledende afsnit + afsnittet ’Selvevaluering’ (https://psykveje.systime.dk/?id=5801) (1,3)

Fra Sociologisk set (i-bog: Bundgård, Iversen & Lund, Systime, 2011):
• ”Accelerationssamfundet” (https://sociologiskset.systime.dk/?id=547) (2,5)

Fra Luk samfundet op! (i-bog: Brøndum & Hansen, Systime, 2026):
• ”Erving Goffman” (https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=304) (2,4)

Fra Undersøgelser i psykologi (i-bog, Jensen & Quorning, Systime, 2018):
• ”Forskningsmetoder” (https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=168) (2,7)

Supplerende materiale
• Nielsen, Mads M. (2016): ”Stress: Læs om Pernille Kornum, der gik ned med stress” (Samvirke. D. 23/01-2016) (https://samvirke.dk/artikler/stress-laes-om-pernille-kornum-der-gik-ned-med-stress) (4,5)
• ”Selvværd” - undersøgelser om effekten af sammenligning (https://psykveje.systime.dk/?id=5801#c14041) (1)
• ”Limbo - når sabbatår er fucked (1)” (DR3, 2019) (https://mitcfu.dk/Limbo - når sabbatår er fucked (1)) (5)
• ”De perfekte piger (3)” (DR3, 2018) (https://mitcfu.dk/De perfekte piger (3)) (6)

I alt: 39,3 normalsider

Arbejdsformer
Der har særligt været anvendt følgende arbejdsformer:
• Lærer- og elevcentreret undervisning
• Klasseundervisning og klassediskussioner
• Individuelt arbejde og gruppearbejde
• Caseanalyse og anvendelse af psykologiske teorier på aktuelle problemstillinger
• Analyse af artikler, dokumentarer og undersøgelser
• Mindre skriftlige øvelser
• Mundtlige fremlæggelser og fælles opsamlinger
• Eksamenslignende analyseøvelser

Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed på godt og ondt [eksamen]

Kærlighed på godt og ondt [eksamen]

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb arbejdede vi med romantisk kærlighed, forelskelse og parforhold med fokus på, hvad der påvirker, hvem vi forelsker os i, og hvordan relationer udvikler sig over tid. Forløbet tog udgangspunkt i Maslows behovshierarki og forskellige forståelser af kærlighed som psykologisk behov. Der blev arbejdet med tilknytningsteori (Ainsworth) og tilknytningsstile i forhold til betydningen af barndom og relationelle mønstre i voksenlivet. Herefter blev evolutionspsykologiske forklaringer inddraget, herunder partnervalg og seksuel selektion, som bud på, hvorfor mennesker vælger bestemte partnere. Forløbet omfattede desuden biologiske perspektiver på kærlighed og forelskelse med fokus på hjernens belønningssystem og hormonelle processer. Der blev arbejdet med socialpsykologiske og kommunikationsteoretiske perspektiver på parforhold, herunder betydningen af kommunikation, konflikter og samspil i relationer. Afslutningsvis blev kærlighed sat i relation til det senmoderne samfund, hvor individualisering og valg af livsformer blev brugt til at forklare ændringer i parforhold og stigende singleliv. Det overordnede spørgsmål i forløbet var: hvem forelsker vi os i, hvad kræver et godt parforhold, og hvorfor kan romantisk kærlighed være udfordrende i det senmoderne samfund?

Faglige mål
Der er særligt arbejdet med følgende faglige mål fra læreplanen:
• anvende viden fra forskellige psykologiske stofområder til analyse af kærlighed, forelskelse og parforhold.
• redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser (tilknytningsteori, evolutionspsykologi og biologiske forklaringer på kærlighed).
• formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse (herunder problemstillinger om valg af partner og parforholdsudvikling).
• inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger (biologiske, udviklingspsykologiske og socialpsykologiske forklaringer på kærlighed).
• skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden i arbejdet med kærlighed og relationer.
• vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger (f.eks. det senmoderne samfund og individualisering).
• argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde i analyser af kærlighed og parforhold.
• demonstrere viden om psykologiens metoder gennem analyse af undersøgelser, eksperimenter og aktuelt materiale.

Kernestof
Socialpsykologi
• Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
• Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Udviklingspsykologi
• Menneskets udvikling med fokus på arv, miljø, køn og kultur
• Tilknytning, sårbarhed og resiliens

Supplerende stof
• Neuropsykologi (kærlighedens biologiske og hormonelle mekanismer)
• Evolutionspsykologi (partnervalg og seksuel selektion)
• Kommunikationsteori og konflikthåndtering i parforhold
• Senmoderne samfund og individualisering

Anvendt materiale
Forløbets pensum
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
• ”Forelskelse og kærlighed” (https://psykveje.systime.dk/?id=5471) (1)
• ”Maslows behovshierarki” (https://psykveje.systime.dk/?id=5385) (2,3)
• ”Kærligheden er et pendul der svinger mellem nærhed og distance” (https://psykveje.systime.dk/?id=5479) (2,7)
• ”Forskellige tilknytningsstile” (https://psykveje.systime.dk/?id=5478) (2)
• ”Evolutionspsykologi” (https://psykveje.systime.dk/?id=5661) (1)
• ”Seksuel selektion og partnervalg” (https://psykveje.systime.dk/?id=5674) (4)
• ”Kærlighed og forelskelse er ren kemi” (https://psykveje.systime.dk/?id=5472) (1,8)
• ”Transaktionsanalyse” (https://psykveje.systime.dk/?id=5448) (2,6)
• ”Afspænding, jegsprog og cirkulær forståelse” (https://psykveje.systime.dk/?id=5444#c12159) (2)
• “Forelskelsen kredser om en fælles grundkonflikt” (udgået kapitel, der blev gennemgået i fællesskab – kan findes i 2. udgave af Psykologiens Veje) (1,5)
• ”Signalement af den senmoderne familie” – kun afsnittene: ’Den symmetriske to-forsørgerfamilie’ og ’Parforholdet’ (https://psykveje.systime.dk/?id=5484) (3,7)

Supplerende materiale
• ”The Four Attachment Styles of Love” (YouTube) (https://www.youtube.com/watch?v=23ePqRkOKtg) (1)
• ”Fede forhold (S1:E2)” (DR1, 2019) (uddrag: 12:55-16:05 + 39:28-41:52) (https://www.dr.dk/drtv/se/fede-forhold_84202) (1)
• ”Den sorte box: Mysteriet om David – bag om tragedien på Hasseris Gymnasium” (TV2, 2008) (https://mitcfu.dk/den sorte box) (6)
• ”Seksuel adfærd og kønskarakterer” – kun afsnittet: ’Villighed til sex med en fremmed’ (https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=329) (0,5)
• ”Sexlyst, stenalderhjerner & Drager i jetstrømmene” (DR2, 2011) (uddrag: 00-4:05 + 14:00-18:20) (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000017890&rnd12=4) (2)
• ”VIDEO: Sådan påvirker kærlighed vores hjerne” (DR, 2015) (https://www.dr.dk/levnu/psykologi/video-saadan-paavirker-kaerlighed-vores-hjerne) (0,5)
• ”Sindssygt forelsket” (DR2, 2012) (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000021814&rnd12=4) (4)
• ”Fede forhold (S1:E2)” (DR1, 2019) (uddrag: 39:28–41:52) (https://www.dr.dk/drtv/se/fede-forhold_84202) (0,5)
• ”Fede forhold (S1:E4)” (DR1, 2019) (uddrag: 28:35–31:45) (https://www.dr.dk/drtv/se/fede-forhold_89714) (0,5)
• ”Fede forhold (S2:E2)” (DR1, 2020) (uddrag: 15:35–17:35) (https://www.dr.dk/drtv/se/fede-forhold_-sammenbrud-i-parterapi_193257) (0,5)
• Eksamensopgave (øvelse) (2,4)
• Eksamensopgave (øvelse) (2,5)

I alt: 46 normalsider

Arbejdsformer
Der har særligt været anvendt følgende arbejdsformer:
• Læreroplæg og fælles gennemgang af teorier og begreber
• Klassedialog og diskussioner om kærlighed, relationer og cases
• Analyse af dokumentar- og videomateriale
• Casearbejde med fokus på parforhold, konflikter og tilknytning
• Par- og gruppearbejde med anvendelse af psykologiske teorier på konkrete problemstillinger
• Selvstændigt analysearbejde med fokus på eksamenslignende opgaver
• Arbejde med skriftlig og mundtlig formidling af psykologiske analyser

Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer