Holdet 1q nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Erik Michaelsen Nielsen, Mads Dragsbæk, Sannie Ebert Jacobsen
Hold 2025 nf/q (1q nf, 1q nf-bi, 1q nf-bi-ø, 1q nf-geo, 1q nf-ke, 1q nf-ke-ø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Eksamensspørgsmål
Titel 2 Naturen omkring os
Titel 3 Klima
Titel 4 Sundhed og livsstil
Titel 5 Syrer og Baser
Titel 6 Menneskets gener - Særfagligt forløb i biologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Eksamensspørgsmål

Eksamensspørgsmål HF Kemi C 2026 Aalborg Katedralskole

1. Polære og upolære forbindelser

Du skal redegøre for polære og upolære kemiske forbindelser og give eksempler på disse. Endvidere skal du komme ind på regler for blandbarhed mellem forskellige forbindelser, idet du inddrager eksperimentet: ”Hvilken type stof - Ionforbindelse eller ej?”. I din gennemgang kan følgende stikord være nyttige:

• Ionforbindelser
• Molekyler
• Elektronparbinding
• Eksempler på prik- og stregformler
• Dipol
• Elektronegativitet
• Regler for blandbarhed
• Emulgator

2. Fældningsreaktioner

Du skal forklare begrebet fældningsreaktion og give eksempler på ionforbindelser både med og uden sammensatte ioner. Gennemgå desuden forsøget: ” Fældningsreaktioner”. Du kan inddrage følgende stikord:

• Iongitter
• Ionbinding
• Fleratomioner
• Saltes navne
• Saltes egenskaber
• Fældningsreaktioner
• Tilskuerioner




3. Stofmængde og kemiske mængdeberegninger

Du skal via et velvalgt eksempel komme ind på, hvordan man afstemmer kemiske reaktioner. Endvidere skal du gøre rede for begreberne stofmængde og molarmasse, og du skal vise, hvordan man ved hjælp af stofmængdebegrebet kan finde ud af, hvilken reaktion, der finder sted, når NaHCO3 opvarmes – jævnfør øvelsen: ”Natriumhydrogencarbonats omdannelse”. I din gennemgang kan følgende stikord være nyttige:

• Definitionen af et mol
• Formlen n=m/M
• Beregninger ved reaktioner
• Ækvivalente mængder
• Begrænsende reaktant

4. Krystalvand

Du skal gøre rede for begreberne stofmængde og molarmasse, og du skal vise, hvordan man ved hjælp af stofmængdebegrebet kan finde frem til, hvor meget krystalvand der er i kobbersulfat, med udgangspunkt i øvelsen: “Krystalvand i kobber(II)sulfat”. I din gennemgang kan du komme ind på følgende:

• Ionforbindelser
• Iongitter
• Krystalvand
• Molarmasse
• Stofmængde
• Beregninger ved reaktioner
• Ækvivalente mængder


5. Stofmængdekoncentration

Forklar hvordan koncentration af et opløst stof kan udregnes. Gør desuden rede for hvordan man regner sig frem til de ønskede resultater i øvelsen ”Titrering af Jern”. Følgende stikord kan være nyttige:

• Stofmængde
• Molarmasse
• Stofmængdekoncentraion
• Ionforbindelser
• Fortynding
• Titrering
• Ækvivalenspunkt
• Masseprocent


6. Fedtstoffer

Du skal redegøre for hvad fedtstoffer består af og forklare opbygningen af fedtsyrer. Redegør desuden for hvordan fedtindholdet i chips kan bestemmes ved at gennemgå eksperimentet ”Fedt i chips”. Følgende stikord kan være nyttige:

• Triglycerid
• Mættet og umættet fedtsyrer
• Polær og upolær
• Regler for blandbarhed
• Ædelsgasreglen
• Elektronparbindinger
• Dobbeltbindinger


7. Alkoholers blandbarhed

Du skal redegøre for, hvordan alkoholer er opbygget og hvordan de navngives. Redegør desuden for alkoholers polaritet og blandbarhed, idet du gennemgår øvelsen ”Alkoholers blandbarhed med vand”. Nyttige stikord:

• Hydroxygruppe
• elektronegativitet
• Polære og upolære bindinger
• Regler for blandbarhed
• Navngivning

8. Citronsyre

Kom ind på pH, syre-basereaktioner og stofmængdekoncentation . Redegør for, hvordan koncentrationen af citronsyre blev bestemt i forsøget ”Titrerings-bestemmelse af syreindholdet i citrusfrugter”, herunder beregninger.

• Definition af syrer og baser
• Hydroner og oxonium
• Mængdeberegning
• Ækvivalenspunkt
• Indikator
• Titrering

9. pH-begrebet

Forklar hvordan to stoffer kan reagerer i en syre-basereaktion. Vis hvordan pH kan beregnes når oxoniumkoncentrationen er kendt og omvendt. Du skal desuden komme ind på forsøget: ”Måling af pH”. Nyttige stikord:

• Definition af syrer og baser
• Amfolyt
• Eksempler på syre-basereaktioner
• Definition på sur og basisk opløsning
• Syre-baseindikatorer
• Eksempler på syrer og baser fra dagligdagen


Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Naturen omkring os

BIOLOGI:
Vi skal se på hvad der kendetegner det levende og arbejde med forskellige celletyper teoretisk og i laboratoriet. Herefter arbejder vi med fotosyntese og næringssaltes betydning for plantevækst, stofkredsløb, energistrøm, biodiversitet m.m.  I den forbindelse har vi ekskursion til Rold skov, hvor vi bl.a. laver vandløbsundersøgelser.

Kernestof:
̶ cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer…
̶ økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Materialer:
Det levende og celletyper:
• Biologi til tiden: side 13 (Levende organismer), 14-15 (Celler)
Fotosyntese, respiration og vækst:
• Biologi til tiden: side 122-123 (Fotosyntese, respiration og vækst)
Vandløbet som økosystem samt biodiversitet:
• Biologi til tiden: 118-125 (økosystemers struktur)
• Biologi til tiden: 126-135 (livet i vand, vandløbet)

Supplerende materialer:
• Film: ”De ferske vande”

Eksperimentelt:
• Øvelse med mikroskopering af forskellige celletyper - http://www.biologitiltiden.dk/kapitel/2/
• Forsøg med fotosyntese i vandpest
• Næringssaltes betydning for algevækst
• Ekskursion til Rold skov med bl.a. vandløbsundersøgelser

GEOGRAFI

OM FORLØBET
I geografi har vi arbejdet med dannelsen af det danske landskab. I den forbindelse var vi på ekskursion til Rebild. I Rebild undersøgte vi landskabsformer fra den seneste istid samt målte vandføring i Lindenborg å.
Hjemme i laboratoriet lavede jordbundsanalyser af udtagede prøver fra Rebild.  

Emner og Begreber:

- Erosion og aflejring
- Det danske istidslandskab
- Flodens landskab og løb
- Vandbalancen og vandets kredsløb
- Jordbundens porøsitet og permeabilitet
- Kilder til forurening af grundvand


KERNESTOF
Jorden og landskabernes processer
Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer

MATERIALE:
- 'Det danske istidslandskab' fra Nørrekjær m.fl., Naturgeografi C, Malling Beck 2006, s. 75-79
- https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=601
- Grosen m.fl., NF-Grundbogen, Lindhardt og Ringhof 2014, s. 69-71
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=315  
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=316
- Tekst om Rebild bakker. Fra https://www.opdagdanmark.dk/oplevelser/rebild-bakker/
- NF i HF, s. 134-137


EKSPERIMENTELT:
- Erosion, transport og aflejring i rindende vand
- Vandføring i Lindenborg å
- Sortering af jord






Tværfagligt projekt:
Ekskursion til Rebild

KEMI:
Vi skal arbejde med stoffers opbygning helt fra det enkelte atom til større kemiske forbindelser og materialer. Vi arbejder med hvordan et stof som guld kan opdeles i mindre og mindre dele, indtil vi når det enkelte atom, byggestenen for alt stof. Vi skal undersøge, hvordan atomer er opbygget af subatomare partikler, og hvordan deres struktur bestemmer stoffernes egenskaber.
Derudover ser vi på, hvordan grundstoffer reagerer og danner kemiske forbindelser, som ofte har helt andre egenskaber end udgangsstofferne. Vi arbejder med ioner og salte, deres betydning i både naturen og  deres opførsel i vandige opløsninger.
Endelig vil vi beskæftige os med kemiske bindinger og forstå, hvordan elektroner binder atomer sammen i forskellige strukturer, fra simple molekyler til ionforbindelser.

Kernestof:
̶ Atomets opbygning, herunder subatomare partikler (proton, neutron, elektron), isotoper, atomnummer, nukleontal og Bohrs atommodel
̶ Grundstoffernes periodesystem, herunder grupper, perioder og ædelgasstruktur
̶ kemiske bindinger, herunder elektronparbinding, ionbinding, elektronegativitetsværdi samt molekylers struktur og elektronprikmodeller
̶ stoffers egenskaber i vandige opløsninger, herunder opløselighed, fældningsreaktioner og tilskuerioner

Materialer:
• Kend Kemien 1: side 41–97 og 135–147

Eksperimentelt:
• Måling af Vand
• Fældningsreaktioner
• Hvilken type stof: Ionforbindelse eller ej?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima

BIOLOGI:
Vi arbejder med klimaforandringer og sammenhængen med kulstofkredsløb. Vi tager fat på kostens indholdsstoffer, enzymer og fordøjelse. Afslutningsvis arbejder vi med gæring og bioethanol.

Kernestof:  
̶ cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
̶ økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet (kulstofkredsløb)
̶ biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning

Materialer:
• Det Globale Miljø af Paul Paludan-Müller. Nucleus. 2002: side 16-20 (Teori i OneNote om kulstofkredsløb)
• Biologi til tiden:
o Side 26 (Læs om kulhydrater)
o Side 27-29 (Fedtstoffer og proteiner)
o Side 24-25 (Afsnit og figur om fordøjelse)
o Side 142-147 (Mikroorganismer, bakterievækstkurve, gæring)
o Side 147-149 (Enzymer)
• NF-grundbogen af Anders Grosen m.fl. Lindhardt og Ringhof. 2014: side 154-157 (Teori i OneNote om bioethanol)
• PowerPoint om enzymer

Eksperimentelt:
• Forsøg med spytamylase
• Gæringsforsøg

GEOGRAFI:

OM FORLØBET:
Forløbet handlede i geografi om hvordan afbrændingen af fossile brændsler påvirker det globale kulstofkredsløb og dermed klimaet. Der var desuden fokus på lokale vejrforhold såsom nedbørsdannelse. Vi arbejdede også med oliedannelse samt konsekvenser af den globale opvarmning i form af forskellige eksempler på tilbagekoblingsmekanismer.

Emner og begreber:

- Drivhuseffekt og klimaforandringer
- Nedbørsdannelse
- Albedo
- Kulstofkredsløbet
- Oliedannelse
- Tilbagekoblingsmekanismer
- Det globale vindsystem

KERNESTOF:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

MATERIALE:
- Grosen, Anders m.fl.: NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof 2014, 66-69
- Mangelsen m.fl., Naturgeografi - Vores Verden, Geografforlaget 2011, s. 16-18, 20-23, 63-66
- Alverdens geografi, s. 34-35
- Tekst om jordens albedo
- https://www.youtube.com/watch?v=yJ8UwFbiZm0
- https://www.youtube.com/watch?v=7Qe8cI4OpTk
- https://www.youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8
- https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0&t=414s (De første 9 minutter)


EKSPERIMENTELT:
- Temperatur og luftfugtighed
- Måling af albedo
- Olies migration i sand




KEMI:
Vi skal arbejde med kemiske reaktioner med særligt fokus på forbrændingsreaktioner (redox) og deres betydning for udledning af CO₂. Mange af de processer, der foregår i samfundet, fx energiproduktion og transport, bygger på forbrænding af stoffer, hvor kemiske bindinger brydes og nye dannes. For at kunne beskrive og forstå disse reaktioner arbejder vi med reaktionsskemaer og lærer at afstemme dem korrekt.
Vi skal undersøge, hvordan mængdeforhold mellem stoffer spiller en afgørende rolle, både i laboratoriet og i virkelige sammenhænge som CO₂-udledning. Ved hjælp af begreber som stofmængde og molar masse kan vi beregne, hvor meget CO₂ der dannes ved forbrænding af forskellige brændstoffer.
Samlet giver forløbet en kemisk forståelse af både reaktioner og deres betydning i en global sammenhæng.

Kernestof:
̶ Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsskemaer, herunder afstemt reaktionsskema
̶ Mængdeberegninger, herunder formelmasse, stofmængde (n), molar masse (M) og masse (m = M · n)
̶ Reaktionsforhold, herunder ækvivalente mængder, begrænsende reaktant og procentisk udbytte
̶ Koncentrationsbegreber, herunder stofmængdekoncentration, aktuel koncentration, volumenprocent og masseprocent
̶ Den analytiske metode titrering.

Materialer:
• Kend Kemien 1: side 99–133

Eksperimentelt:
• Krystalvand i kobbersulfat
• Natriumhydrogencarbonats omdannelse
• Titrering af Jern
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sundhed og livsstil

BIOLOGI:
Vi ser på faktorer med betydning for sundhed og arbejder med kostrådene, blodsukker og diabetes. Vi ser på kroppens organsystemer og går i dybden med blodkredsløbet.

Forløbet omfatter deltagelse i Den hvide verden (præsentation af mulige erhverv på Sygehus Syd) samt innovativt projekt med geografi.

Kernestof:
̶ biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
̶ (cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og) enzymer
̶ organsystemers opbygning og funktion

Materialer:
• Biologi til tiden af Als Egebo, Lone, m.fl. Nucleus, 2006:
o Side 16-17 (Kroppens organsystemer)
o Side 19-20 (Læs til "Når det normale...")
o Side 21-23 (Læs fra og med det sidste afsnit på side 21. Læs til "Danskernes kostvaner" på side 23)
o Side 29-33 (om blodsukkerregulering m.m. samt diabetes)
o Side 35-44 (Blodkredsløbet)
Supplerende:
• Kostråd til dig - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
• Film om diabetes og insulin: Diabetes – den stille dræber, Fra 1.35-1.58 (23 minutter)
• Fakta om Hjerte-kar-sygdom | Danmark | Hjerteforeningen

Eksperimentelt:
• Hjertedissektion
• Måling af hæmatokrit
• Måling af blodtryk
• Evt. måling af lungerumfang
• Evt. måling af blodsukker

GEOGRAFI:

OM FORLØBET:
I geografi har vi arbejdet med de regionale forskelle i Danmark indenfor demografi.
Dvs. fødselsrater i Nordjylland sammenlignet med hele Danmark og tendenser i bosætningsmønstre i landet.
Vi har også undersøgt hvordan forskelle i faktorer som indkomst og uddannelse påvirker levevilkår.

Emner og begreber:

- Demografisk transition
- Fødsels- og dødsrate
- Aldersbetinget fertilitet
- Befolkningspyramider
- Middel- og restlevetid
- HDI
- Fourastiés diagram
- Bosætningsmønstre i DK

KERNESTOF:
- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

MATERIALE:
- Sanden, m.fl., Alverdens Geografi, Geografforlaget 2009, s. 83-87
- Grosen, Anders m.fl.: NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof 2014, s. 96-99, 102-109
- 'Fourastiés diagram' fra https://denstoredanske.lex.dk/Fourasti%C3%A9-diagram
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=766
- Tekst om befolkningspyramider
- En syg forskel - afsnit 1(kan findes på mitcfu.dk)
-  https://www.youtube.com/watch?v=p0IO13zFjhM
- https://www.youtube.com/watch?v=clWSeupRdEo

EKSPERIMENTELT:
- Aldersbetinget fertilitet



Innovativt projekt (bio og geo):
Hvordan kan vi folk til at leve sundere?


KEMI:
Vi skal arbejde med organiske forbindelser med fokus på kost og sundhed. Mange af de stoffer, vi omgiver os med i hverdagen, særligt i vores mad, er organiske forbindelser opbygget omkring carbonatomer. Vi undersøger, hvordan disse stoffers opbygning hænger sammen med deres egenskaber og funktion i kroppen.
Der vil være særligt fokus på fedtstoffer og deres kemiske struktur, herunder forskellen på mættede og umættede fedtstoffer, og hvordan disse påvirker sundheden. Vi ser også på, hvordan molekylers opbygning, fx dobbeltbindinger og rumlig struktur, har betydning for deres biologiske egenskaber.
Gennem arbejdet med organiske molekyler får vi forståelse for, hvordan kostens indhold af forskellige stoffer kan forklares kemisk og hvordan dette hænger sammen med ernæring og sundhed. Samtidig arbejder vi med strukturformler og navngivning, så vi kan beskrive og analysere organiske forbindelser præcist.

Kernestof:
̶ Organiske forbindelser, herunder carbonhydrider, alkaner og alkener
̶ Molekylers opbygning og repræsentation, herunder strukturformler og alkylgrupper
̶ Isomeri, herunder strukturisomeri, stereoisomeri, cis/trans-isomeri
̶ Funktionelle grupper, herunder alkoholer
̶ Stoffers egenskaber i relation til vand, herunder hydrofile og hydrofobe grupper

Materialer:
• Kend Kemien 1: side 151–179 og 223–239

Eksperimentelt:
• Alkoholers blandbarhed med vand
• Fedt i Chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Syrer og Baser

KEMI (særfagligt forløb):
Dette er et særfagligt kemiforløb med fokus på syrer og baser samt deres betydning i både hverdagen og kroppen. Vi tager udgangspunkt i velkendte eksempler som sure fødevarer.
Vi arbejder med, hvordan syrer og baser opfører sig i vandige opløsninger og hvordan de kan reagere med hinanden i syre-basereaktioner. Der vil være fokus på begreber som syrestyrke og pH, som bruges til at beskrive surhedsgrad.
Forløbet giver en grundlæggende forståelse af syrer og baser og deres rolle i kemi.

Kernestof:
̶ Syrer og baser, herunder definitioner og egenskaber
̶ Syre-basereaktioner og amfolytter
̶ Syrestyrke
̶ pH og beregning af surhedsgrad
̶ pH-indikatorer
- Syre-basetitrering

Materialer:
• Kend Kemien 1: side 181–201

Eksperimentelt:
• Måling af pH
• Titrering af citrusfrugter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 6 Menneskets gener - Særfagligt forløb i biologi

I dette forløb skal vi igen zoome ind på cellen og dens bestanddele. Vi vil kigge nærmere på, hvordan den arvelige information i samspil med miljøet bestemmer, hvordan vi ser ud osv.

Kernestof:  
̶ biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
̶ cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
̶ genetik og DNA’s rolle
̶ bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Materialer:
• Biologi til tiden af Als Egebo, Lone, m.fl. Nucleus, 2006: side 101-111, 150-151 (DNA), 85 (mitose) og 89 (meiose)

Blodtypebestemmelse
• Artikel: ”Donorkorpsenes fødsel” af Tom Erik Kampman fra Donor Nyt. September 2014.
https://www.nobelprize.org/educational/medicine/bloodtypinggame/gamev2/index.html
• Teori om genetik bag blodtyper fra Biologi i Udvikling af Marianne Frøsig m.fl. Nucleus.  Ibogsudgave: Blodtyper | Biologi i udvikling (nucleus.dk)

Eksperimentelt/øvelser/opgaver:
• Mikroskopi: Mitose i løgrodsceller
• Byg en baby (kromosomtalsmutationer)
• Blodtypebestemmelse
• Øvelse med mitose og meiose
• Stamtræsanalyse på egen familie. Med tilhørende PowerPoint og test af evnen til at smage PTC.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer