Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Louise Tyrrestrup Iversen, Mads Nielsen, Mia Egholm Wendelboe
|
Hold
|
2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
2
|
Fiktion og metode
Formålet med forløbet har været at bevidstgøre om, hvordan eleverne i en analyseproces kan bevæge sig fra den umiddelbare læsning af en tekst til en systematisk, begrebsorienteret og danskfaglig læsning. I analysearbejdet har fokus været på PEEL-modellen samt udvælgelse af de vigtigste analytiske begreber, der dermed erstatter den slaviske bearbejdning af analysemodeller.
Eleverne har arbejdet både individuelt og i grupper. Eleverne har arbejdet med forskellige analytiske værktøjskasser, reader response-teori samt shared reading. Forløbet har haft fokus på litteraturanalysen.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Tekster:
- Naja Marie Aidt - Ond i sulet (1993)
- Katrine Marie Guldager (2009)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Aflevering 1
|
01-12-2022
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Krimi
Vi har i dette forløb arbejdet med krimigenren. Først har vi arbejdet med krimigenren bredt, hvor eleverne blev introduceret til krimigenrens historie og udvikling. Eleverne har blandt andet arbejdet med krimiteori af Hejlsted (Hejlsted, A. 2009). Denne teori blev suppleret med teori om suspense, surprise og aktører i genren. Eleverne har anvendt denne teori på de litterære tekster: White Christmas (Dan Turéll 1989), En flinker fyr (Pia Juul 2005). Desuden har de også arbejdet med en audiovisuel medietekst: Rejseholdet (2002, afsnit 25). I den forbindelse har eleverne suppleret deres teoretiske viden sammen med teori om de filmiske virkemidler samt fakta – og fiktionskoder.
Efterfølgende har vi zoomet ind på krimiens undergenre: ”den skandinaviske femi-krimi” på baggrund af Hejlsteds teori. I forbindelse med denne teori har eleverne arbejdet med første kapitel af Sara Blædels Grønt støv (2004). Derudover har eleverne også arbejdet med den audiovisuelle medietekst: tv-serien Dicte (2013-2016), sæson 1, episode 1 og 2. Her har eleverne både anvendt teorien om femi-krimi og arbejdet med de filmiske virkemidler.
Forløbet blev afsluttet med en skriftlig opgave, hvor elevene skulle skrive en analytisk artikel på baggrund af den litterære tekst: "Et løb før døden" (1987) af Anders Bodelsen.
Teori:
- Hejlsted, A. (2009) Den skandinaviske femi-krimi - definition og historiske aner. I Ikke angivet (s. 1-26). krimiforsk.aau.dk. Krimi og kriminaljournalistik i Skandinavien. Arbejdspapir Nr. 9.)
Tekster:
- Dan Turéll - White Christmas (1989)
- Pia Juul - En flinker fyr (2005)
- Sara Blædel - Grønt støv (kap. 1) (2004)
Film:
- TV!TV!TV! - krimi (DR2 2011)
- Rejseholdet afsnit 25 (DR 2002)
- Dicte afsnit 1 og 2 (TV2 2013)
Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Aflevering 2
|
11-02-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
True Crime
Vi har indtil nu arbejdet med et krimiforløb, der fokuserer på fiktionsgenren. I forlængelse heraf stifter vi i dette forløb bekendtskab med krimigenrens undergenre: True Crime. Denne genre vælger bevidst at lege med fakta – og fiktionskoderne. Med andre ord blander genren fakta- og fiktionsbaseret indhold. I den forbindelse har vi arbejdet med podcasten: Ringbindsattentatet (episode 1), der er produceret af Third Ear. Desuden har vi i den forbindelse set på podcastgenren og dens genretræk: dramaturgi, stemmer og lyde. Her appelleres der til elevernes lydlige forestillingsverden, idet vi arbejder med det auditive medie. I den forbindelse har vi arbejdet analytisk med fakta- og fiktionskoder ift. podcasten. Sidst men ikke mindst har eleverne undervejs i forløbet arbejdet kritisk-analytisk, idet eleverne skulle forholde sig til det etiske dilemma ved true crime-genren. Forløbet blev afsluttet med en skriftlig opgave, hvor eleverne skrev en debatterende artikel, der omhandlede det etiske dilemma ved produktionen af True Crime-indhold.
Teori:
- Dokument: Podcastgenren
- Berlingske: "True Crime - Det er den ultimative fortælling" (2018)
- https://www.gymdansk.dk/autenticitetsmarkoslashrer-fakta-og-fiktionskoder.html.
Materiale:
- Third Ear: Ringbindsattentatet (episode 1)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Argumentation i forskellige genrer og medier
Vi har i dette forløb arbejdet med argumentation og retorik. I den forbindelse har eleverne fået deres første introduktion til kommunikation og argumentation. Eleverne har arbejdet med Ciceros retoriske pentagram, Stephen Toulmins udvidede argumentationsmodel, samt de diverse stilistiske og retoriske analysebegreber, herunder appelformer og argumentationsgreb. Desuden har eleverne også forholdt sig kritisk-analytisk i diverse kommunikationssituationer, hvor de blandt andet skulle vurdere argumentationens hæderlighed og vægt. Eleverne har arbejdet med forskellige former for tekster i forskellige medier, herunder audiovisuelle medietekster, sproglige tekster og litterære tekster. Vi har arbejdet med et fokus på sproglige og retoriske analyser og set eksempler på både argumenterende tekster, reklamer, kampagner og digte som eksempel på litterær argumentation. I forløbet blev der stillet en skriftlig opgave, hvor eleverne skulle skrive en analyserende artikel om argumentationen i en transskriberet tale af Leonardo DiCaprio (2014).
Teori: ”Argumentation og kampagner ”-kompendie. (”Argumenter for forandring” i Perspektiver i Dansk Grundbog 2018).
Materiale:
- Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2017.
- Socialdemokratiets kamppagnevideo 2020.
- Trump politiske tale: We Need Some Global Warming (2016).
- Reklamevideo: Schulstad (2019).
- Debatindlæg: "Planeten står ved en skillevej" (Altinget 2016)
- Thorkild Bjørnvig: "Skovene" fra digtsamlingen Epimetheus - miljødigte 1980-90 (1990)
- Theis Ørntoft: "Det er forvirrende tider, jeg skal fortælle om" fra Digte 2014 (2014)
Opgave:
- Skriv en analyserende artikel om argumentationen i Leonardo DiCaprios tale i FN (2014)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Aflevering 3
|
03-03-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Dansk- og historieforløb
Vi har i dette DHO-forløb arbejdet med Danmark under besættelsen, herunder et særligt fokus på modstandsbevægelsen. I den forbindelse er der lagt vægt på forskellige genrer og medier for at vise danskfagets mangfoldighed i et tværfagligt samarbejde med historiefaget. Der er således arbejdet med genrerne: prosa, lyrik og spillefilm. Inden for disse genrer har vi metodisk arbejdet med genre- og tekstanalyse. Desuden har vi arbejdet med en spillefilm, hvor der har været et særligt fokus på de filmiske virkemidler, og deres betydning i en social, kulturel og historisk sammenhæng.
I samspillet mellem tekst, kultur og samfund fremkommer modstandskampen tydeligt i den danske litteratur, hvor vi har stiftet bekendtskab med forfattere som Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen, Otto Gelsted og kanonforfatter Martin A. Hansen. Vi har desuden arbejdet med kontekstens betydning for sproget i en tid med censur. Derudover har vi også arbejdet med kanonforfatter Klaus Rifbjerg i forbindelse med de konsekvenser og den pessimisme, der opstår efter en endt krig. I forløbet er der indgået et overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, især med eksistentialismen og konfrontationsmodernismen.
Teori:
Lyrik (gymdansk.dk)
Lyrikanalyse (gymdansk.dk)
Billedsprog - troper (gymdansk.dk)
Opslag: Eksistentialisme | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Introduktion til perioden: Konfrontation og virkelighed | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Det absurde og virkeligheden | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Martin A. Hansen | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Klaus Rifbjerg | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Materiale:
- Morten Nielsen: ”Det Hellige Mod”(1943) og ”Skæbne (1945).
- Halfdan Rasmussen: ”Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden” (1942).
- Otto Gelsted: ”De mørke fugle fløj…” (1944).
- Martin A. Hansen: ”Dialog om drab og ansvar” (1944). - Kanonforfatter.
- Klaus Rifbjerg: ”Støvlerne” (1967). - Kanonforfatter.
- De forbandede år 1 (2020). (spillefilm).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Storbyen
I dette forløb har vi arbejdet med "Storbyen" som litterær temaramme for litteratur fra forskellige perioder og med forskellige formmæssige udtryk.
Vi har set/læst:
Bang, Herman (1887): Stuk (uddrag)
Ejersbo, Jakob (2002): Nordkraft (uddrag)
Jensen, Johannes V. (1904): På Memphis Station
Madsen, Ole Christian (2005): Nordkraft
Kristensen, Tom (1927): Nat i Berlin
Turell, Dan (1977): Gennem byen en sidste gang
Vi har berørt følgende teori og begreber:
Impressionisme
Ekspressionisme
Socialrealisme
Scenisk og panoramisk fremstillingsform
Forskellige genrer og former: Lyrik, epik, knækprosa
Genre (lyrik vs. epik, knækprosa, roman)
Sproglige og filmiske virkemidler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Taler til tiden
I dette sproglige forløb har vi arbejdet med talegenren.
Vi har læst/set følgende:
Biden, Joe (28. sep. 2023): Tale i Arizona (uddrag)
DR (2023): Ditte Hansen har en plan, afsnit 1 (uddrag)
Frederiksen, Mette (2024): Tale til folket på kroningsdagen for Kong Frederik
Høegh-Dam, Aki-Matilda (2023): Folketingstale ved debat om Rigsfællesskabet
King, Martin Luther (1963): I have a dream
Kong Frederik (2024): Tale til folket på kroningsdagen
Radio4 (7. nov. 2023): Radio4 Morgen (uddrag)
Stoltenberg, Jens (2011): Tale ved roseoptog efter Utøya
Trump, Donald (11. nov. 2023): Tale i New Hampshire (uddrag)
Vinterberg, Thomas: Festen (uddrag)
Vi har arbejdet med følgende teori og begreber, hvoraf det meste er læst på Litteraturportalen:
Toulmins argumentationsmodel
Typer af sproghandlinger (herunder satellit- og kernehandlinger)
Typer af sprogfunktioner
Taletyper (juridisk, politisk, lejligheds-)
Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæder, flydende betegnere, antagonismer, sandhedsregimer)
Appelformerne
Stilistiske troper og figurer
Det retoriske pentagram
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I dag arbejder vi videre med det retoriske pentagram og talen fra "Festen", som I sad med i sidste time. Lektien til i dag er at læse vedhæftede artikeluddrag (om en Helle Thorning-Schmidt-tale i forhold til talen i Festen).
-
Lektien til i dag er at læse et uddrag af Martin Luther Kings tale "I have a dream". Læg undervejs mærke til de stilistiske virkemidler, du allerede kender (fx fra sidste forløb). Hvis der er nogle, du ikke kan huske, så slå dem op på Litteraturporta
-
Lektien til i dag er at læse statsminister Stoltenbergs tale til det norske folk efter terrorangrebet på Utøya. Tænk over, hvilke troper og figurer han anvender i sin tale.
-
Denne blok er arbejd-selv, fordi jeg er på kursus. I skal gøre følgende:
-
I dag runder vi arbejdet med Stoltenbergs tale af, og så bliver der tid til spørgsmål angående afleveringen, inden I lægger sidste hånd på den.
-
https://www.radio4.dk/program/radio4-morgen/?gid=78646&title=radio4-morgen-7-november-kl-7-8
-
I dag samler vi op på jeres arbejde med sproghandlinger (fra den blok, hvor jeg var på kursus) og ser nærmere på diskursiv analyse af en tales sprog.
-
Lektien til i dag er at være færdige med diskursanalyse af Trump og Biden, som I arbejdede på i går.I dag begynder I desuden på jeres egen tale - jeg præsenterer jeres muligheder.
-
I dag arbejder vi videre med, at I skal skrive jeres egen tale - se vedhæftede, hvis du ikke var der sidst. Mia tager kage med :)
-
I dag har I første halvdel af blokken til at skrive jeres taler færdige. Hvis nogen mangler at finpudse noget efter dette, er resten lektie til næste dansktime. Upload talen under den aflevering uden elevtid, som jeg har oprettet her i Lectio.
-
I dag skal I holde jeres tale, som I har skrevet på de sidste par danskblokke. Akram og Arvin holder deres tale for os alle - det glæder vi os til :)
-
I dag får I en introduktion til romanen 11%, som I skal læse det hele af til et senere tidspunkt. Lektien er at læse første kapitel, som hedder “Medea”. Fokusér på miljøskildringen.
-
I dag begynder vi på et nyt forløb om "Syndefaldet", hvor vi skal arbejde med syndefaldsmyten om Adam og Eva i Edens have. Læs derfor vedhæftede novelle "Den blomstrende have".
-
I dag samler vi op på jeres arbejde med novellen fra i mandags.
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Syndefaldet (+ værk)
I dette forløb har vi arbejdet med syndefaldet som litterært motiv samt en generel introduktion til tekstanalyse. Vi har også læst Uthaugs 11% som værk og set nærmere på romanens skildring af kristendommens syndefaldsmyte og syn på kønnene. Vi har desuden analyseret et udvalg af Uthaugs instagramposts i forhold til værkets paratekst og herunder lancering.
Vi har læst følgende tekster:
Aidt, Naja Marie (1993): Den blomstrende have
Bodelsen, Anders (1965): Drivhuset
Blixen, Karen (1958): Ringen
Uthaug, Maren (2022): 11% (værk)
Rifbjerg, Klaus (1958): Den kroniske uskyld (uddrag)
Harpens kraft
Biblen: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have
Villy Sørensen: Folkeviser og forlovelser
DR-podcasten Knaldromaner (2021): Det tredje hjul - Den kroniske uskyld
Litteraturportalen: Forfatternoter - Klaus Rifbjerg
Vi har arbejdet med følgende begreber og teori:
Syndefaldsmotivet - overgangen fra barn til voksen
Luder/madonna-komplekset
Intertekstualitet
Myter og gamle eventyr som Rødhætte (i Paradisæblerne)
Folkevisers overgangsritualer, formelsprog, syrebadsteknik og adfærdsbeskrivelse
Indre og ydre miljø
Spirende seksualitet og skyld vs. uskyld
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I dag får I en introduktion til romanen 11%, som I skal læse det hele af til et senere tidspunkt. Lektien er at læse første kapitel, som hedder “Medea”. Fokusér på miljøskildringen.
-
I dag begynder vi på et nyt forløb om "Syndefaldet", hvor vi skal arbejde med syndefaldsmyten om Adam og Eva i Edens have. Læs derfor vedhæftede novelle "Den blomstrende have".
-
I dag samler vi op på jeres arbejde med novellen fra i mandags.
-
Lektien til i dag er at have læst Ringen (se vedhæftede), som jeg introducerede til sidst.
-
Lektien til i dag er at have læst Ringen (se vedhæftede), som jeg introducerede til sidst. Karen Blixen - Ringen.pdf
-
Læs om kanonforfatter Klaus Rifbjergs debutroman, Den kroniske uskyld, samt hans øvrige forfatterskab. I skal læse ned til og med afsnittet "nynaturalisme".
-
Lektien til i dag er at læse vedhæftede to tekstuddrag af Den kroniske uskyld. Hvis I ikke har tid til hele lektien, skal I prioritere den med Janus og Inger.
-
I dag samler vi op på det sidste angående Den kroniske uskyld og begynder på 11%. Medbring bogen.
-
I dag arbejder med programmet fra i mandags: Afrunding af Den kroniske uskyld + romanen 11%, som I har læst. Medbring bogen.
-
Vi arbejder videre med 11% og samler bl.a. op på gruppearbejdet fra sidst. Husk bogen.
-
I dag laver vi det sidste arbejde med 11% - sørg derfor for at være helt færdig med den.
-
Lektien til i dag er at være færdige med jeres anmeldelser af romanen (upload under elevfeedback). Hvis du ikke var der sidste gang, ligger skriveøvelsen på blokken fra torsdag). Medbring romanen for sidste gang.
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Nyhedsformidling
I dette forløb har vi arbejdet med nyhedsformidling. Forløbet har bevæget sig fra klassisk nyhedsformidling over i oplevelsesjournalistik.
Vi har læst/set følgende:
Bang, Herman (1884): Branden
Krogh, Mikala (2014): Ekstrabladet uden for citat
Nguyen, Tobias (2024): Sker meget sjældent - så usædvanlig er mordsag, Nordjyske
Pedersen, Mette et al (2024): 17-årig slog 13-årig ihjel og købte en sodavand, Ekstrabladet
Sabroe, Morten (1995): Undskyld, kan de sige mig, hvor udgangen er?
Schrøder, Casper Fruergaard (2009): Erik Damgaard og mulighedernes monster, Børsen
Vi har desuden arbejdet med følgende begreber og teori:
Nyhedstrekanten
Nyhedskriterierne
Kildetyper
Layout
Multimodalitet på digitale medier
Typer af medier (omnibus, tabloid, SoMe)
Information vs. opinion
Reportage
New journalism
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs om Ekstra Bladets værdier og presseetik på deres egen hjemmeside: Vi skal bruge det til en snak om, hvordan avisen opfatter sig selv og sin egen rolle i medielandskabet. Tænk desuden over, om du kan huske nogle reklamer, slogans eller kampagner f
-
I dag arbejder vi videre med nyhedsformidling og fortsætter med dokumentaren om Ekstra Bladet. Læs om følgende på Litteraturportalen:
-
Vi ser dokumentaren færdig i dag og arbejder med nogle spørgsmål til den.
-
Lektien til i dag er at læse vedhæftede tekst, som er Herman Bangs dækning af Christiansborg, der brænder ned. Tænk over, hvordan teksten ligner og er forskellig fra klassisk nyhedsformidling, som vi hidtil har set på.
-
Denne blok er virtuel - I bestemmer selv, om I sidder på skolen eller laver det hjemme. Det skal uploades under elevfeedback senest 15:30.
-
I dag samler vi op på jeres arbejde fra sidste blok om fakta- og fiktionskoder samt Mulighedernes monster.
-
I dag arbejder vi videre med reportagegenren og ser nærmere på den danske journalist og forfatter, Morten Sabroe, som er kendt for at skrive indenfor denne genre. Læs afsnit 1-12 i uddraget på Litteraturportalen.
-
Orientér jer i vedhæftede oversigt over, hvordan man skriver en reportage - det skal vi nemlig gøre i dag. Overvej desuden, hvilken nyhed, begivenhed eller hvilket tema, du ønsker at dække.
-
I dag skal I arbejde med at skrive jeres egen reportage (det vi skulle have lavet i torsdags). Skriveøvelse - skriv en reportage.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Periodelæsning: Romantikken (+ værk)
I dette forløb har vi arbejdet med Romantikken som historisk og litterær periode og set nærmere på periodens forskellige strømninger samt et værk af Blicher. Vi har desuden trukket en parallel til Det moderne gennembrud og oplysningstiden i forhold til kvindefremstilling og ægteskab i de to perioder.
Vi har læst udvalgt litteraturhistorie fra Litteraturportalen samt:
Aarestrup, Emil(1838): På sneen
Andersen, H. C. (1829): Hist hvor vejen slår en bugt
Andersen, H. C. (1845): Klokken
Blicher, Steen Steensen (1828): Sildig opvaagnen (værk)
Grundtvig, N. F. S. (1820): Danmarks trøst (Langt højere bjerge)
Holberg, Ludvig (1745): Ægteskab og tvang (perspektivtekst)
Oehlenschläger, Adam (1805): Morgenvandring
Oehlenschläger, Adam (1819): Der er et yndigt land
Skram, Amalie (1888): Lucie (perspektivtekst)
Vi har desuden arbejdet med kampagnefilmen "Dansk idyl" fra Andel Energi: https://andel.dk/danskidyl/ i forhold til nationalromantiske symboler, fremstillingen af Danmark og filmiske virkemidler. Dette er sket ud fra "kampagnemodellen" på Litteraturportalen.
Vi har arbejdet med følgende teori og begreber:
Romantikkens strømninger: Universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme
Nyplatonisme - ideernes og fænomenernes verden
digteren som geniet, der kan ane det guddommelige
Panteisme
Nationalsymboler
Guldalder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Stemmer fra underklassen
I dette forløb har vi arbejdet med forskellige mediers, forfatteres og perioders syn på klasseskel, social ulighed og klassekamp. Vi har desuden besøgt nogle af tidernes store tænkere som Marx, Bourdieu, Bech og Brandes og diskuteret skønlitteraturens rolle og ansvar i forhold til samfundsdebatten og samfundets udvikling. Vi har i forlængelse af dette forløb desuden læst et værk i form af Hassans digtsamling (se næste forløb i oversigten).
Vi har læst:
Aidt, Naja Marie (2006): Torben og Maria
Andersen Nexø, Martin (1906): Pelle erobreren (uddrag)
August, Bille (1987): Pelle erobreren
Aakjær, Jens (1905): Jens vejmand
Brandes, Georg (1872): Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (uddrag)
Broby-Johansen, Rudolph (1922): Bordelpige dræber ufødt
Forfatterstafetten (2022): Glenn Bech om det danske klassesamfund (uddrag) https://www.youtube.com/watch?v=LzybHTlVXXE
Hassan, Yahya (2013) Digte
Hugo, Victor (1862): Les Miserables (uddrag, i oversættelse)
Kirk, Hans (1898): Litteratur og tendens (uddrag)
Pontoppidan, Henrik (1887): Ane-Mette
Ringblom, Perry McLeod (2023) : To forfattere har fået os til at diskutere klasse igen, Kristeligt dagblad
Vi har arbejdet med følgende strømninger, perioder, teori og begreber:
Socialrealisme
Kritisk realisme
Naturalisme
Ekspressionisme
Det moderne gennembrud
Det folkelige gennembrud
Hjemstavnslitteratur
Tendentiøs litteratur
Rammefortælling
Fortællerkommentarer
Bourdieus kapitaler og habitus
Marxismen om religion og sandhed, om revolution
Sædelighedsfejden og kønsroller (repetition)
Det borgerlige samfund overfor det revolutionære (Kirk)
Social indignation
Intersektionalitet (forskellige typer udsathed som køn, klasse, etnicitet og kultur)
Underdanmark
Biestas dannelsesideal - "visiting"
Bech "zoo-metafor" for overklassens læsning af underklassen
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I dag begynder vi på filmen Pelle erobreren, som vi skal bruge som perspektiv på det moderne gennembrud.
-
Vi ser videre på filmen og arbejder med den og perioden efterfølgende.
-
I dag arbejder vi videre med Pelle erobreren, som vi så inden ferien. Lektien til i dag er derfor at læse vedhæftede uddrag af romanen. Læg især mærke til personskildringen og kontrasterne.
-
Pelle erobreren - uddrag (udfyldt).pdf
-
Vi arbejder videre med tekstuddraget af Pelle erobreren fra i går. Der er ingen ny lektie :)
-
Denne blok bliver arbejd selv, da jeg er på kursus. I skal læse så langt som muligt i "Digte" af Yahya Hassan og give et bud på et foreløbigt svar til læsefokus-spørgsmålene:
-
I dag fortsætter vi med vores nye forløb om stemmer fra underklassen, og derfor skal vi nu læse en tekst fra det moderne gennembrud, som fulgte umiddelbart efter romantikken.
-
I dag ser vi nærmere på en mere moderne tekst under vores forløb om stemmer fra underklassen. Det er en novelle fra novellesamlingen Bavian (2006), og den handler om pigen Maria og hendes lille dreng Torben, som mødes med Marias bror Bjørn.
-
I dag får I introduceret Hassans digtsamling, så I er klar til afleveringen og det videre arbejde med digtsamlingen. Medbring derfor jeres bog. Vi arbejder desuden videre med Torben og Maria fra i går.
-
Lektien til i dag er at læse vedhæftede artikel fra Kristeligt dagblad om klassekamp i litteraturen, herunder særligt Glenn Bechs nye udgivelse og pointe om samfundsklasser.
-
I denne time arbejder vi med skriftlighed. Sørg for, at I har sat jer godt ind i opgaveformuleringen til den artikel, I skal aflevere i næste uge.
-
Lektien til i dag er at læse de to små uddrag af henholdsvis Kirk og Brandes om litteraturens rolle (I skal ikke lave arbejdsspørgsmålene dertil).
-
Lektien til i dag er at læse Jens vejmand af Jeppe Aakjær. Tænk over, hvor sympatien i digtet ligger, og hvordan man kan se det, samt hvordan klasseskellene antydes i beskrivelserne.
-
I dag tager vi et kig på, hvordan stemmer fra underklassen af blevet formidlet i verdenslitteraturen. Læs derfor det meget korte uddrag af den franske roman Les miserables af Victor Hugo samt de to slides om baggrund og handling (slides 2, 3 og 4).
-
Lektien er at læse vedhæftede ekspressionistiske digt "Bordelpige dræber ufødt" af Broby-Johansen samt den korte beskrivelse af ekspressionismens stiltræk.
-
I dag tager vi hul på vores værklæsning. Medbring derfor Hassans digtsamling.
-
I dag fortsætter vi værklæsningen - medbring derfor Hassans digtsamling. Læs vedhæftede digt af Tove Ditlevsen, som vi skal bruge i en perspektivering til Hassans digt "Barndom". Tænk over forskelle og ligheder mellem de to digte med enslydende title
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Værklæsning - Yahya Hassan (+ værk)
I dette forløb har vi læst Yahya Hassans første digtsamling, Digte (2013). Hele værket er læst, men vi har haft særligt fokus på følgende digte:
Barndom
Langdigt
Fladfisk
Uden for døren
Salam habibi
Parabol
Vi har desuden set dokumentaren "Yahya Hassan - den fødte digter" (DR, 2021) og repeteret dokumentartyper. I den forbindelse har vi læst:
Christensen, Jeppe Krogsgaard (2021): Moderens og broderens medvirken gør hele forskellen i ny DR-dokumentar om Yahya Hassan, Kristeligt dagblad
Og vi har (gen)læst tre perspektivtekster:
Broby-Johansen, Rudolph (1922): Bordelpige dræber ufødt
Ditlevsen, Tove (1942): Jeg er din barndoms gade
Joyce, James (1922): Ulysses (kort uddrag)
Vi har arbejdet med digtsamlingens formsprog og talt om følgende:
Neologismer
Anaforer
Metasprog og etnolekt
Humor
Versaler
Episke og lyriske elementer
Ordvalg og konnotationer
Stream of consciousness
Autofiktion og performativ biografisme
Genrebrud
Ekspressionistiske stiltræk
Klassen har desuden skrevet en aflevering om digtsamlingens forhold til islam og religionskritik. I den forbindelse har vi læst:
Kaya, Erbil G. E. (2013): Yahya Hassan - fucking misbrugt, Berlingske
Topal, Mustafa K (2020): Med Yahya Hassan døde også min vrede, Jyllandsposten
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Dokumentar og virkelighed (+værk)
I dette forløb har vi arbejdet med dokumentargenren, og hvordan man analyserer filmisk materiale. Vi har desuden arbejdet med et værk i forhold til såvel filmiske virkemidler som sprog og diskurs.
Vi har set følgende:
Ladefoged, Joachim (2009): Mirror
Hougen-Moraga, Marianne (2011): Hjemvendt
Moore, Michael (2007): Sicko (uddrag)
TV2 (2015): De vaccinerede piger (værk)
TV2 (2006): Operation X - Narret til porno (uddrag)
Vi har læst følgende sekundær litteratur:
Andersen og Mikkelsen (2009): Dokumentaren i undervisningen (uddrag)
Bennike, Lars (2018): Læren af HPV-sagen (uddrag)
Litteraturportalen - dokumentaren
Litteraturportalen - otte parametre
Vi har arbejdet med følgende begreber:
Dokumentartyper: Observerende, poetisk, dybdeborende, deltagende, dramatiseret
Filmiske virkemidler (https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler)
Autenticitetsmarkører samt fakta- og fiktionskoder
Spillefilmen vs. dokumentaren
Dokumentarens otte skismaer: Rum-tid, kunst-journalistik, oplevelse-oplysning, iscenesættelse-autenticitet, subjektivitet-objektivitet, fakta-fiktion, makrosyn-mikrosyn, det almene-det unikke
Dokumentarstrategier: Oplevelse, oplysning og afdækning
Den dokumentariske kontrakt vs. dobbeltkontrakten
Hybridformer som dokudramaet
Interviewformer: Portræt, konfronterende, ekspert og parts.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Autofiktion (+ værk og selvlæst værk)
I dette forløb har vi arbejdet med hybridgenren autofiktion og har læst/hørt/set:
Bech, Glenn (2021): Farskibet (uddrag)
Behrendt, Poul og Bunch, Mads (2015): Selvfortalt: Autofiktioner på tværs - prosa, lyrik, teater, film (uddrag om tre typer af autofiktion)
Behrendt, Poul (2006): Dobbeltkontrakten - en æstetisk nydannelse (uddrag)
Jepsen, Erling (2013): Kunsten at græde i kor (uddrag)
Leth, Jørgen (2005): Det uperfekte menneske - scener fra mig liv (uddrag)
Litteraturportalen: Autofiktion - forfatteren i fiktionen https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2911#c16772
Litteraturportalen: Selvbiografisme
https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2611#c10794
Malmros, Niels (2013): Sorg og glæde (værk)
Nielsen, Susanne (2015): Nils Malmros 31 år efter: Tragedien binder os sammen, TV2
Skov, Leonora Christina (2018): Den der lever stille (uddrag)
Skyum-Nielsen, Erik (2019): I 2005 fik litteraturen virkelige konsekvenser, da Jørgen Leth skrev om at tage kokkens datter, Politiken
Skønlitteratur på P1 (2020): Ingen kære mor (uddrag af podcasten)
Malmros-værket er blevet analyseret i forhold til dets autofiktive karakter.
Eleverne har desuden læst hvert sit selvlæste værk, som enten har været en biografi eller en autofiktiv roman/digtsamling. Værklæsningen er mundet ud i en poster og en mundtlig fremlæggelse.
Vi har arbejdet med følgende begreber og teori:
Autofiktion som hybridgenre i både tekst og film
Fakta- og fiktionskoder
Forfatter = fortæller = hovedperson
Hovedstolen
Dobbeltkontrakten
Tre typer af autofiktion
Roller: Offer, medløber, bøddel
Autofiktion som medie for tabuiserede emner
Brug af tid og komposition i erindringslitteratur
Selviscenesættelse
Metafiktion
Paratekst
Vidensfald
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Realisme og modernisme
I dette forløb arbejder vi med spændingsfeltet mellem realisme og modernisme i kunst og litteratur. Vi repeterer samtidig en række tekster, som vi har læst i 2.g og 3.g.
Vi har læst/set følgende:
Broby-Johansen, Rudolph (1922): Bordelpige dræber ufødt (repetition)
Jensen, Johannes V. (1906): På Memphis Station (repetition)
Joyce, James (1922): Ulysses (kort uddrag)
Kristensen, Tom (1906): Nat i Berlin (repetition)
Lagerkvist, Per (1906): Ångest, ångest er min arvedel
Rifbjerg, Klaus (1960): Terminologi
SG Dansk (2017): Modernitet og modernisme https://www.youtube.com/watch?v=cPGIA97aCqU
Turell, Dan (1977): Gennem byen en sidste gang (repetition)
Eleverne har desuden beskæftiget sig med modernisme i grundforløbet i dansk, hvor de har læst:
Seeberg, Peter (1962): Bulen
Aabech, S. T. (2021): Frustreret gymnasieelev - hvorfor kan forfattere ikke bare skrive, hvad de mener?, Videnskab.dk
Vi har talt om følgende teori og begreber:
Modernistisk formsprog samt sprogets gennemsigtighed
Stream of consciousness
Angst og fremmedgørelse som et grundvilkår
mellemkrigstiden
Sproglige eksperimenter og sammenbrud
Indre og ydre virkelighed
Modernismen som et håndholdt kamera
De tre krænkelser af mennesket: Kopernikus, Darwin og Freud
Knækprosa
Ekspressionisme
Konfrontationsmodernisme
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52244783925",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52244783925",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52244783925"
}