Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Mads Nielsen, Maja Korsgaard Mulbjerg, Signe Marie Bonnerup Hansen
|
|
Hold
|
2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Analytisk værksted
Formålet med forløbet har været at bevidstgøre om, hvordan eleverne i en analyseproces kan bevæge sig fra den umiddelbare læsning af en tekst til en systematisk, begrebsorienteret og danskfaglig læsning. I analysearbejdet har fokus været på PEEL-modellen samt udvælgelse af de vigtigste analytiske begreber, der dermed erstatter den slaviske bearbejdning af analysemodeller.
Eleverne har arbejdet både individuelt og i grupper. Eleverne har arbejdet med forskellige analytiske værktøjskasser, reader response-teori samt shared reading. Forløbet har haft fokus på litteraturanalysen.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Kernestof:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme (Helle Helle, Naja Marie Aidt)
- tekster fra 2000-tallet (Katrine Marie Guldager)
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave 1: Fremstillinger af barndommen
|
01-12-2022
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Krimiforløb (Værk 1, film)
I første del af forløbet blev eleverne introduceret for krimigenren. Eleverne har arbejdet med teori om kendetegn for genren og analyseret noveller af Dan Turèll og Pia Juul med henblik på at se ligheder og forskelle med genren. Eleverne har ligeledes analyseret et afsnit af Rejseholdet og arbejdet med filmiske virkemidler.
I anden del af forløbet blev eleverne introduceret for femikrimi og har i den forbindelse anvendt teori herom på et uddrag af Sara Blædels roman "Grønt støv" (2011). Som afslutning på forløbet har eleverne set filmen "Maria Wern: Må döden sova" (2011), hvor teori om femikrimi blev anvendt i kombination med filmiske virkemidler.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
- tekster fra 2000-tallet
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Argumentation i forskellige genrer og medier
Formålet med forløbet har været at undersøge debatkulturen i det offentlige rum og i forskellige genrer og medier - og tage stilling til den.
Vi har bygget videre på grundforløbets arbejde med basal argumentionsteori og -analyse (begreber fra Toulmins argumentationsmodel og appelformerne her med tilføjelse af argumenttyper og ordvalgsargumenter). Der er arbejdet med forskellige genrer og medier, og således har flere repræsentationsformer (verbalsproglige, visuelle, lydlige) samt forskellige mediemæssige konteksters betydning for kommunikationen været undersøgt i analysearbejdet. Ud over det tekstanalytiske fokus på både mundtlig og skriftlig argumentation, har eleverne arbejdet produktivt med argumenterende skrivehandlinger (inkl. debatterende artikel som skriftlig aflevering). Forskellige kommunikationsmodeller inkl. det retoriske pentagram har været inddraget og anvendt i kommunikationsanalysen.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Kernestof:
- dansksprogede tekster
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- kommunikationsanalyse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave 4: Debat
|
30-03-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Skriftlighedsforløb frem mod DHO'en
Formålet har været at styrke elevernes bevidsthed om skriftsproget og skriftlighed i praksis.
Der er arbejdet med:
- Skriveprocessens faser som en vej til god skriftlighed
- Forholdet mellem tale- og skriftsprog mhp. at undgå talesprog i skriftsproget
- Kohærens og kohæsion mhp. at styrke logik og sammenhæng i tekster
- At skrive analyserende (PEE) fremfor beskrivende
- At skelne mellem analyse og fortolkning og den skriftsproglige udmøntning heraf
Øvelser fra materialet Albinus & Nehammer: "Skriv dig frem" (Dlf. 2019) har været anvendt i arbejdet.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Kernestof:
Sproglige perspektiver:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Dansk- og historieforløb
I starten af forløbet er eleverne blevet introduceret til mellemkrigstiden og de litteraturhistoriske træk, der kendetegner perioden. I den forbindelse har eleverne arbejdet med Tom Kristensens ”Landet Atlantis” og arbejdet med metrik, rim, komposition og billedsprog. Herefter blev eleverne introduceret til besættelsestiden og de litteraturhistorie træk fra perioden. Eleverne arbejdede med Morten Nielsens ”Jeg ser nu i Nat”, ”Skæbne” og ”Det hellige mod”, hvoraf de to sidstnævnte blev brugt i en aflevering. I DHO’en skal eleverne arbejde med film, og derfor så eleverne ”De forbandede år 1” og repeterede filmiske virkemidler. Eleverne så også på kort på karakteranalyse. Fokus for analysen af filmen var realisme og virkemidler i denne forbindelse. Dernæst blev eleverne introduceret for metode i danskfaget (kvantitativ/kvalitativ, ideografisk/nomotetisk og kausal/intentionel/funktionel). I forløbet arbejdede eleverne også med Halfdan Rasmussens ”Kejser Næsegrus” med fokus på semantiske skemaer og genreblandinger. Dernæst arbejdede eleverne med Martin A. Hansens ”Dialog om drab og ansvar” med fokus på forståelse af tekstens udsagn samt argumentationsanalyse. Som afslutning på forløbet har eleverne arbejdet med tiden efter besættelsen og er blevet introduceret for hereticadigtning samt eksistentialisme. Eleverne beskæftigede sig i denne forbindelse med Martin A. Hansens "Agerhønen".
Løbende har eleverne perspektiveret teksterne til den historiske kontekst.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof:
Litterære perspektiver:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Tom Kristensen, Martin A. Hansen
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Mediemæssige perspektiver:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Besættelsestiden - digtanalyse
|
25-04-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Romantik, skygge og idyl
I forløbet har vi arbejdet med den litterære periode Romantikken. Vi har arbejdet med strømninger i perioden; Nationalromantik, Biedermeier, Romantisme, Nyplatonisme, Panteisme, og vi har arbejdet med de romantiske idealer i forhold til værdier og mennesker. Vi har set på Danmark i krise, splittelsen og forholdt gamle fædrelandssange til moderne pop fædrelandssange.
Desuden har vi arbejdet med eventyrgenren; folkeeventyr og kunsteventyr og forskellige kanonforfattere og kanonforfatter-begrebet.
Materiale:
1800tallet på Vrangen – guld, hor og romantik”
Søjler af sol s.30-33, 35-39.
”Klokker”, 1999.
”Ved Søen”, Staffeldt, 1804.
”Guldhornene”, Oehlenschläger.
”Til en veninde”, Emil Aarestrup, 1838.
Emil Bæhrentzen: Et familiestykke.
PS Krøyer: Et portræt af familien Hirschprung
”Fædrelands-Sang" af Oehlenschläger og
"I Danmark er jeg Født" af H.C. Andersen.
Video om nationalromantikken på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0
"Hyrdinden og skorstensfejeren", H.C. Andersen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Køn, klasse og gennembrud (Værk 2, Et dukkehjem)
Forløbet har haft fokus på litteratur fra det moderne gennembrud. Primært fokus har været på de problemer, der sættes under debat samt på køn og social klasse. (køn, klasse og kirke). Eleverne har læst "Et dukkehjem" i forløbet.
Georg Brandes (noteark Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur, i uddrag).
"Den grimme ælling" (.H.C. Andersen) og "Ørneflugt" (Pontoppidan) i komparativ analyse. Arv eller miljø, naturalisme.
”Ane-Mette” (Pontoppidan).
”Foran alteret”, Herman Bang (køn, ægteskab og impressionisme).
"Et dukkehjem" (Ibsen). Eleverne læser hele værket. Arbejde med dialogen og dramagenren samt konflikten og personkarakteristikker. Samtaleanalyse: samarbejdsprincipper og høflighedsprincipper.
Det Hirschsprungske familiebillede og Udslidt (kunst fra perioden).
Indledningen til Marie Grubbe (J.P. Jacobsen)
Memento mori, 1899, (Amalie Skram) Sædelighedsfejden.
Martin Andersen Nexø, uddrag af Pelle Erobreren filmen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Debatterende artikel 2
|
19-12-2023
|
|
Analyserende artikel
|
08-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nyere noveller (Værk 3, novellesamling)
I forløbet har vi haft fokus på nyere noveller, og eleverne har læst novellesamlingen "Tyverier" af Thomas Korsgaard. Vi har arbejdet med personkarakteristik, miljøkarakteristik, fortæller, fremstillingsform, tematik og tomme pladser. Derudover har vi repeteret lidt samtaleanalyse fra forrige forløb, da flere af novellerne består meget af dialog. Eleverne har både holdt mundtlige oplæg og skrevet analyserende artikler. Vi har arbejdet med novellegenren og med samlingen som helhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Analyserende artikel Korsgaard
|
21-04-2024
|
|
Mundtligt oplæg
|
30-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Realismer og Modernismer (værk 4, lyrik)
I dette forløb har vi arbejdet med realisme og modernisme på tværs af litteraturhistorien. Eleverne har stiftet bekendtskab med følgende ismer: Naturalisme, Ekspressionisme, Surrealisme, Konfrontationsmodernisme, minimalisme, eksistentialisme samt, hvad der kan siges at være realistisk og modernistisk. Derudover har vi kigget på fænomenet hæslighedsæstetik.
Eleverne har indenfor realisme arbejdet med virkelighedsmarkører, mimesis, deskriptive elementer, runde karakterer/psykologisk kausalitet og narrativ kausalitet. Modernismearbejdet har primært haft et stilistisk fokus på, hvordan sproget gør opmærksom på sig selv samt splittelsen hos individet. Undervejs i forløbet har vi indlagt et forfatterfokus, hvor eleverne har læst flere Seeberg-tekster fra samlingen Eftersøgningen.
Eleverne har fået en fornemmelse af, hvorledes realisme og modernisme er modsætningspar og har afløst hinanden op igennem tiden, men også hvordan det kan give en bestemt effekt at bruge dem begge i samme tekst, og hvad de dermed kan give hinanden.
Eleverne har arbejdet med et selvlæst værk undervejs i forløbet, hvor de kunne vælge en digtsamling eller et dansk musikalbum. Der skulle næranalyseres to digte samt samlingen som helhed og perspektiveres til enten realisme eller modernisme. Værkarbejdet har resulteret i en analyserende artikel samt et mundtligt oplæg.
Martin Andersen Nexø, ”Lønningsdag” (1900)
Johannes V. Jensen «Paa Memphis station» (1906)
Tom Kristensen «Det blomstrende slagsmål» (1920)
Martin A. Hansen, "Agerhønen". (1947)
Tove Ditlevsen, "Barndommens gade" (1943)
"Ådselsvandet", Henrik Nordbrandt. 1960
"Livet i badeværelset" og "Terminologi", Rifbjerg. 1960.
Uddrag af "Tryghedsnarkomaner", Vita Andersen. 1977.
Jørgen Holmgaard (Realisme og narrativitet, 1996): Narrativ kausalitet, deskriptive elementer, virkelighedsmarkører.
Aristoteles (Poetikken 335-323 f.kr) Mimesis-begrebet.
Psykologisk kausalitet.
Forfatterfokus: Peter Seeberg. "Patienten", "Hullet", "Hjulet", "Fjenderne", "Bulen" fra Eftersøgningen.
Teori fra bogen: Realismer Modernismer, Steffen Auring og Erik Svendsen, Systime.
Vi har i forløbet løbende brugt litteraturportalen.dk, ordbogen.com, ordnet.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Nyheder og fortællende journalistik
Vi har arbejdet med nyhedstrekanten, nyhedskriterierne, typer af kilder og kildekritik. Vi har arbejdet med minervamodellen og det retoriske pentagram. Vi har set på nyhedsartikler fra forskellige medier (primært Politiken og EkstraBladet), og desuden arbejdet med reportagegenren før og nu, og eleverne har selv skrevet reportager. Vi har set på de forskellige avisers politiske ståsted og målgruppe.
Vi har set og arbejdet med dokumentaren "EkstraBladet udenfor citat" (2014).
Eleverne har selv undersøgt og holdt oplæg om pressefrihed, årets (årenes) pressefotos, Cavlingprisen, nyhedsapps, clickbait og fake news.
MedieDK s.11-14, 18-19.
Eget udleverede materiale om reportagegenren.
"Branden", Herman Bang, 1884.
"Reportage fra en beskidt krig", Puk Damsgaard, 2012.
Forsider og forsideartikler fra Politiken og EkstraBladet 2020 (om Coronasmitten).
"Narkohund fik succes ved gymnasiefest", Jyllandsposten, 2013.
"Narkohund afslører gymnasieelever", EkstraBladet, 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52244789217",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52244789217",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52244789217"
}