Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Louise Tyrrestrup Iversen, Mads Nielsen
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fiktion og metode
Titel 2 Krimi (inkl. værk)
Titel 3 True Crime (inkl. værk)
Titel 4 Argumentation
Titel 5 Dansk- og historieforløb
Titel 6 Hiphop (inkl. værk)
Titel 7 Dante Alighieri - miniforløb op til studietur
Titel 8 Fra oplysning til romantik
Titel 9 Autofiktion (inkl. værk)
Titel 10 Skriftlighed i dansk
Titel 11 Folkevise - undersøgende litteraturlæsning
Titel 12 Nyheder (inkl. værk)
Titel 13 Det moderne gennembrud (inkl. værk)
Titel 14 REGAN Vest - kort forløb op til ekskursion
Titel 15 Verdensmål i litteraturen
Titel 16 Modernisme
Titel 17 Sprog, klasse og magt (inkl. værk)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fiktion og metode

Formålet med forløbet har været at bevidstgøre om, hvordan eleverne i en analyseproces kan bevæge sig fra den umiddelbare læsning af en tekst til en systematisk, begrebsorienteret og danskfaglig læsning. I analysearbejdet har fokus været på PEEL-modellen samt udvælgelse af de vigtigste analytiske begreber, der dermed erstatter den slaviske bearbejdning af analysemodeller.

Eleverne har arbejdet både individuelt og i grupper. Eleverne har arbejdet med forskellige analytiske værktøjskasser, reader response-teori samt shared reading. Forløbet har haft fokus på litteraturanalysen.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Tekster:
- Naja Marie Aidt - Ond i sulet (1993)
- Katrine Marie Guldager - Returbillet (2009)
- Jesper Wung-Sung - De tre veninder (2000) (afleveringsopgave)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Krimi (inkl. værk)


Vi har i dette forløb arbejdet med krimigenren. Først arbejdede vi med krimigenren bredt, hvor eleverne blev introduceret til krimigenrens historie og udvikling. Eleverne har blandt andet arbejdet med krimiteori af Hejlsted (Hejlsted, A. 2009). Denne teori blev suppleret med teori om suspense, surprise og aktører i genren. Eleverne har anvendt denne teori på White Christmas (Dan Turéll 1989), En flinker fyr ( Pia Juul 2005) og Rejseholdet (DR 2002). Efterfølgende er vi zoomet ind på den skandinaviske femi-krimi på baggrund af Hejlsteds teori, hvilket eleverne har afholdt oplæg om. I forbindelse med denne teori har eleverne læst første kapitel af Sara Blædels Grønt støv (2004) og arbejdet med Maria Wern - Må døden sove (2011). Her har eleverne både anvendt teori om femi-krimi, men også arbejdet med filmiske virkemidler, hvilket også gjorde sig gældende ved Rejseholdet (DR 2002).

Teori:
- Hejlsted, A. (2009) Den skandinaviske femi-krimi - definition og historiske aner. I Ikke angivet (s. 1-26). krimiforsk.aau.dk. Krimi og kriminaljournalistik i Skandinavien. Arbejdspapir Nr. 9.)

Tekster:
- Dan Turéll - White Christmas (1989)
- Pia Juul - En flinker fyr (2005)
- Sara Blædel - Grønt støv (kap. 1) (2004)

Film:
- TV!TV!TV! - krimi (DR2 2011)
- Rejseholdet afsnit 25 (DR 2002)
- Maria Wern - Må døden sove (2011)

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 29-11-2022
Aflevering 2 23-12-2022
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 True Crime (inkl. værk)

Vi har indtil nu arbejdet med et krimiforløb, der fokuserer på fiktionsgenren. I forlængelse heraf stifter vi i dette forløb bekendtskab med krimigenrens undergenre: True Crime. Denne genre vælger bevidst at lege med fakta – og fiktionskoderne. Med andre ord blander genren fakta- og fiktionsbaseret indhold. I den forbindelse har vi arbejdet med podcasten: Ringbindsattentatet (episode 1), der er produceret af Third Ear. Desuden har vi i den forbindelse set på podcastgenren og dens genretræk: dramaturgi, stemmer og lyde. Her appelleres der til elevernes lydlige forestillingsverden, idet vi arbejder med det auditive medie.

Derudover har vi også arbejdet med det audiovisuelle medie, der appellerer til elevernes forestillingsverden ved at kombinere det lydlige og det visuelle ift. dokumentargenren. I den forbindelse har vi arbejdet analytisk med fakta- og fiktionskoder samt de basale filmiske virkemidler i forhold til dokumentarserien: Danske mord (Sæson 4, episode 1). Sidst men ikke mindst har eleverne undervejs i forløbet arbejdet kritisk-analytisk, idet eleverne skulle forholde sig til det etiske dilemma ved true crime-genren. Forløbet blev afsluttet med en skriftlig opgave, hvor eleverne skrev en debatterende artikel, der omhandlede det etiske dilemma ved produktionen af True Crime-indhold.

Teori:
- Dokument: Podcastgenren
- Berlingske: "True Crime - Det er den ultimative fortælling" (2018)
- https://www.gymdansk.dk/autenticitetsmarkoslashrer-fakta-og-fiktionskoder.html.
- https://www.gymdansk.dk/filmiske-virkemidler.html

Materiale:
- Third Ear: Ringbindsattentatet (episode 1)
- DR: Danske mord (Sæson 4, episode 1) (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumentation

Vi har i dette forløb arbejdet med argumentation og retorik. I den forbindelse har eleverne fået deres første introduktion til kommunikation og argumentation. Eleverne har arbejdet med Ciceros retoriske pentagram, Stephen Toulmins udvidede argumentationsmodel, samt de diverse stilistiske og retoriske analysebegreber, herunder appelformer og argumentationsgreb. Desuden har eleverne også forholdt sig kritisk-analytisk i diverse kommunikationssituationer, hvor de blandt andet skulle vurdere argumentationens hæderlighed og vægt. Eleverne har arbejdet med forskellige former for tekster i forskellige medier, herunder audiovisuelle medietekster, sproglige tekster og litterære tekster. Vi har arbejdet med et fokus på sproglige og retoriske analyser og set eksempler på både argumenterende tekster, reklamer, kampagner og digte som eksempel på litterær argumentation. I forløbet blev der stillet en skriftlig opgave, hvor eleverne skulle skrive en analyserende artikel om argumentationen i en transskriberet tale af Leonardo DiCaprio (2014).

Teori: ”Argumentation og kampagner ”-kompendie. (”Argumenter for forandring” i Perspektiver i Dansk Grundbog 2018).

Materiale:
- Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2017
- Socialdemokratiets kamppagnevideo 2020.
- Trump politiske tale: We Need Some Global Warming
- Reklamevideo: Schulstad.
- Debatindlæg: "Planeten står ved en skillevej" (Altinget 2016)
- Thorkild Bjørnvig: "Skovene" fra digtsamlingen Epimetheus - miljødigte 1980-90 (1990)
- Theis Ørntoft: "Det er forvirrende tider, jeg skal fortælle om" fra Digte 2014 (2014)

Opgave:
- Skriv en analyserende artikel om argumentationen i Leonardo DiCaprios tale i FN (2014)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 3 10-02-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk- og historieforløb

Vi har i dette DHO-forløb arbejdet med Danmark under besættelsen, herunder et særligt fokus på modstandsbevægelsen. I den forbindelse er der lagt vægt på forskellige genrer og medier for at vise danskfagets mangfoldighed i et tværfagligt samarbejde med historiefaget. Der er således arbejdet med genrerne: prosa, lyrik, dokumentarfilm og spillefilm. Inden for disse genrer har vi metodisk arbejdet med genre- og tekstanalyse. Desuden har vi arbejdet med en spillefilm, hvor der har været et særligt fokus på de filmiske virkemidler, og deres betydning i en social, kulturel og historisk sammenhæng.
I samspillet mellem tekst, kultur og samfund fremkommer modstandskampen tydeligt i den danske litteratur, hvor vi har stiftet bekendtskab med forfattere som Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen, Otto Gelsted og kanonforfatter Martin A. Hansen. Vi har desuden arbejdet med kontekstens betydning for sproget i en tid med censur. Derudover har vi også arbejdet med kanonforfatter Klaus Rifbjerg i forbindelse med de konsekvenser og den pessimisme, der opstår efter en endt krig. I forløbet er der indgået et overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, især med eksistentialismen og konfrontationsmodernismen. I forløbet blev der stillet en skriftlig opgave, hvor eleverne har udarbejdet en analyserende artikel om Danmark under besættelsen.

Teori:
Lyrik (gymdansk.dk)
Lyrikanalyse (gymdansk.dk)
Billedsprog - troper (gymdansk.dk)
Opslag: Eksistentialisme | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Introduktion til perioden: Konfrontation og virkelighed | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Det absurde og virkeligheden | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Martin A. Hansen | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Klaus Rifbjerg | Litteraturportalen (gyldendal.dk)

Materiale:
- Morten Nielsen: ”Det Hellige Mod”(1943) og ”Skæbne (1945).
- Halfdan Rasmussen: ”Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden” (1942).
- Otto Gelsted: ”De mørke fugle fløj…” (1944).
- Martin A. Hansen: ”Dialog om drab og ansvar” (1944). - Kanonforfatter.
- Klaus Rifbjerg: ”Støvlerne” (1967). - Kanonforfatter.
- "Med ret til at dræbe (2003). (Dokumentar).
- "9. april" (2015). (Spillefilm).


Opgave:
- Otto Gelsted: "De mørke fugle fløj..." (1944)

Opgaven havde et særligt fokus på elevernes:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- produktivt og refleksivt arbejde med udtryksfærdighed i dansk med særligt fokus på skriftlighed.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 4 24-03-2023
Omlagt skriftlighed opgave 4 17-04-2023
Aflevering 5 25-04-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hiphop (inkl. værk)

Vi har i dette forløb arbejdet med hiphop, herunder rap og dertilhørende lyrik. Vi har snakket om hiphopkulturen- og rapkulturens historie. Herefter har vi snakket om begreber såsom hiphop og rap - og forskellen mellem disse to, playerrap/stodderrap, Hardcore hiphop, Jam hiphop. Vi har i denne forbindelse også snakket om forskellen mellem tekstforfatter og rapper. Vi har analyseret raptekster på baggrund af disse begreber, men også det sproglige perspektiv har været centralt. Herunder blandt andet: lån af ord, ordvalg, rim og sproglege. Analysen af teksterne har været baseret på tre faser: 1) Sproglig analyse, 2) Karakteristikker og retorisk analyse (identificering af fortæller, karakteristikker og retorisk analyse af blandt andet rapperen, miljø, samfund, etc.) og 3) Positionering af rapperen i forhold til 1) de klassiske roller; hardcore, jam og player, 2) Modkultur og 3) Autenticitet.

Eleverne har både analyseret tekster valgt at undertegnede, men også selv arbejdet i grupper med selvvalgte albums, hvoraf de skulle analysere og fortolke en sang. Denne opgave var en fremlæggelse på klassen.

Eleverne afsluttede forløbet med at skrive og fremføre egne sange.

Undervejs i forløbet havde vi et mini-forløb i Dante Alighieri, hvor vi læste Den guddommelige komedie (1472), da eleverne skulle på studietur til Firenze kort tid efter. Her fik de læst verdenslitteratur i oversættelse.


Litteratur:
- Hiphop kompendie
- L.O.C. - De bitches (2003)
- Johnny Hefty & JØDEN - Gamle dreng (2011)
- MC Einar - Provokerer, Onanerer (1988) + Jul det' Cool (1988)
- Niarn - Blow min high (2004)
- Per Vers - City of Dreams (2205)
- Kongehuset - Plat eller krone (2000)

Selvvalgte albums i grupper:
- Clare, Sara, Muno, Samiira: ArtigeArdit - Held & lykke med at komme hjem (2021)
- Louise, Iza, Haneen, Elisabeth: Natasja -  I Danmark er jeg født (2007)
- Thomas, Hassan, Thanujan: Lamin - Hvad ved de om Lams (2021)
- Maryan, Isabella, Miski: Kesi - 30 somre (2022)
- Maria, Fadumo, Gro, Salwa: TopGunn - 21 (2013)
- Rawan, Iman, Muna, Joud: Shooter Gang - Alt har sin pris (2022)


Formål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dante Alighieri - miniforløb op til studietur

Undervejs i hiphop-forløbet havde vi et mini-forløb i Dante Alighieri, hvor vi læste et uddrag af Den guddommelige komedie (1472), da eleverne skulle på studietur til Firenze kort tid efter. Her fik de læst verdenslitteratur i oversættelse.

Jeg gennemgik en PowerPoint om Dante og værket. Dernæst arbejdede eleverne i grupper med tre sange, henholdsvis sang 12, 13 og 14.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra oplysning til romantik

Vi har i dette forløb arbejdet med oplysningenstiden og romantikken. Vi startede med oplysningenstiden, hvor vi brugte litteraturportalens historiske overblik over perioden. Her snakkede vi blandt andet om enevælde, religion, pietisme, det offentlige rum. Derefter læste vi tekster af Ludvig Holberg og H.A. Brorson. Efter oplysningstiden gik vi videre til romantikken. Her læste vi tekster af N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, Schack von Staffeldt, H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger. Vi gennemgik både nationalromantikken og universalromantikken. . I dette forløb har både det litterære og sproglige perspektiv været i fokus. Vi har analyseret teksterne både med fokus på perioden og det sproglige indhold.

Litteratur:
- Ludvig Holberg - Omend ikke ved tvang, men ved kloge ord (1744)
- H.A. Brorson - Op, al den ting, som Gud har gjort (1734)
- N.F.S. Grundtvig - Modersmaalet (1837)
- Steen St. Blicher - Hiemvee (1847)
- Schack von Staffeldt - Indvielsen (1804)
- H.C.Andersen - Klokken (1845)
- Adam Oehlenschläger - Guldhornene (1802)

Malerier fra perioden (Vist for eleverne):
Casper David Friedrich - Vandreren over tågehavet (1818)
Peter Christian Skovgaard - Bøgeskov i maj (1857)

E-bog: https://litteraturportalen.systime.dk/

Formål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Autofiktion (inkl. værk)

Vi har i dette forløb arbejdet med genren selvbiografi/autofiktion. Eleverne har læst teori om genren i bogen Livsværk. Her læste eleverne om følgende: selvbiografi, dobbelt kontrakt, identitet, traumer, barndom, hovedstolen, bøddel, offer og medløber. Derefter læste vi tre uddrag af selvbiografer, hvoraf den første (Christina Hesselholdt - Hovedstolen) og den anden (Jens Blendstrup - Gud taler ud), havde fokus på bl.a. fadermord, traumer, og hvorimod vi ved den tredje (Jørgen Leth - Det uperfekte menneske) havde fokus på bøddel, offer, medløber og hvad man egentlig kan tillade sig at skrive om. Efter dette læste eleverne romanen Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen, hvor de samme begreber kom i spil.


Litteratur:
- Livsværk, herunder uddrag af Christina Hesselholdts Hovedstolen (s.35-39), Jens Blendstrups Gud taler ud (s.56-61) og Jørgen Leths Det uperfekte menneske (s.156-159).
- Erling Jepsen - Kunsten at græde i kor (2002)



Formål:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skriftlighed i dansk

I forbindelse med en skriftlig aflevering arbejdede vi på klassen med snubletråde i forhold til deres skriftlige arbejde. Det handler om at skrive analyserende.

Materiale:
-Albinus, R. N.. & Nehammer, S.. (2019). Kapitel 2: De syv snubletråde. I: L.. Granhild (Red.), Skriv dig frem. Dansklærerforeningens forlag.

Formål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.  
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Folkevise - undersøgende litteraturlæsning

For at fremme elevernes analytiske sans og gøre dem til selvstændige fortolkere, så læste vi folkevisen Jomfruen i fugleham vha. undersøgende litteraturlæsning. Først præsenterede jeg eleverne for teori omkring folkeviser. Derefter startede vi vores læsning af folkevisen ved at arbejde med elevernes forforståelse med udgangspunkt i et billede. Dernæst læste eleverne de første tre strofer af folkevisen og skulle lave en reaktionsskrivning undervejs. De skulle snakke med sidemanden om det, som de bemærkede undervejs i læsningen, og om hvad de troede, der ville skefremadrettet i folkevisen. Efterfølgende læste de resten af folkevisen med fokus på, hvad der kunne være interessant at undersøge i det læste. På baggrund af individuelle fokuspunkter skulle de i grupper udvælge tre fælles fokuspunkter, som skulle bruges til en egentlig analyse. På baggrund af analysen skulle grupperne komme med en fortolkning inden at eleverne til sidst skulle genskrive folkevise, som foregik den i 2023. De skulle skrive en kort lille novelle, som gengav tematikken fra folkevisen med nutidens briller.

Tekst:
- Jomfruen i fugleham.

E-bog: https://litteraturportalen.systime.dk/

Hjemmeside: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3443

Formål:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nyheder (inkl. værk)

I dette forløb har vi arbejdet med nyheder. Vi har arbejdet med de fem nyhedskriterier, nyhedstrekanten, aviser (også onlineaviser), sladderblade, fake news, clickbait og journalistiske autenticitetsmarkører. Undervejs har eleverne også set TV!TV!TV! om breaking news og arbejdet med dagens forsider (16.03.2024). Som afslutning på dette forløb har eleverne arbejdet med en avis som et værk, hvilket blev afsluttet med mundtlige oplæg.


Værklæsning: avis, Ekstra bladet. 24.04.2024

Forsider: 16.04.2024
- Politiken
- Berlingske
- Jyllands-Posten
- Information
- Ekstra Bladet

Teori:
- Begreb om dansk (s.126-127) (2009)
- Mediehuset København - kursusportal: https://lms.mediehuset-kbh.dk/topic/del-1-hvad-er-fake-news/
- DR om fake news: https://www.dr.dk/skole/fake-news-hvad-er-det-egentlig
- Håndbog til dansk. Journalistiske autenticitetsmarkører og clickbait.
- Håndbog til dansk (s.199-218)
- TV!TV!TV! Breaking News.



Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- Demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.  
- Navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber.
- Undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud (inkl. værk)

Vi har i dette forløb læst tekster fra det moderne gennembrud. Vi indledte forløbet med at læse et uddrag af Georg Brandes' Indledning til hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur med litteraturhistorisk fokus. Efterfølgende læste eleverne følgende tekster: Ane-mette (1887), Den sidste balkjole (1887), herunder impressionisme, Forrådt (1892) og August Strindbergs Den starkare (1889), hvor eleverne stiftede bekendtskab med et svensk drama. Undervejs læste eleverne også et uddrag af Elisabeth Grundtvigs Nutidens sædelige Lighedskrav. Under det moderne gennembrud havde vi fokus på de tre k'er; kirke, køn og klasse, realisme, determinisme og impressionisme. Yderligere havde vi også fokus på sædelighedsfejden, hvilket vi perspektiveret til nutiden: er emner for DMG stadigvæk relevante? Her læste vi to artikler med fokus på argumentation (påstande og belæg).

Vi havde et kort afbræk på tre lektioner, hvor vi havde et miniforløb op til en ekskursion til Regan VEST.

Tekster:
- Georg Brandes - Indledning til hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur (uddrag) (1872)
- Elisabeth Grundtvig - Nutidens sædelige Lighedskrav (uddrag) (1887)
- August Strindberg - Den starkare (1889) (Værk - drama)
- Henrik Pontoppidan - Ane-mette (1887)
- Herman Bang - Den sidste balkjole (1887)
- Amalie Skram - Forrådt (1892) (uddrag)
- Mick Øgendahl og de store forfatter: Herman Bang (sæson 1, episode 5)

E-bog:
https://litteraturportalen.systime.dk/
https://indidansk.dk/
https://ordnet.dk/ddo


Formål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 REGAN Vest - kort forløb op til ekskursion

Kort forløb op til tværfagligt besøg på REGAN Vest.

Vi startede med at læse Hvis krigen kommer (1962), hvor eleverne arbejdede med retorikken i folderen, bl.a. titlen, indledningen, illustrationerne og sproget. Eleverne var også inde på appelformerne. Derefter sammenlignende vi folderen med Forberedt på kriser (2024) udsendt af Beredskabsstyrelsen (LT modtog den i e-boks s.4/9/2024).

Eleverne har haft om den kolde krig i historie, så eleverne havde en masse information med ind i forløbet. Denne viden anvendte vi både til arbejdet med de to foldere, men også til læsningen af Peter Seebergs novelle Rust (1963). Eleverne fik denne novelle for som aflevering (en analyserende artikel).

Materiale:
- Hvis krigen kommer (1962). Statsministeriet.
- Forberedt på kriser (2024). Beredskabsstyrelsen.
- Peter Seeberg - Rust (1963).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Verdensmål i litteraturen

Danskfaget er et alsidigt fag og har fortsat sin eksistensberettigelse på de gymnasiale uddannelser. Det vil dette forløb blandt andet italesætte. Forløbet vil vise, at ældre tekster stadigvæk har sin relevans i det moderne samfund. Derfor får disse 'ældre' tekster et nyt perspektiv i forløbet. Vi vil stifte bekendtskab med tekster fra 1800-tallet, 1900-tallet og frem til 2020.
I forløbet bliver der foretaget tematiske læsninger i forlængelse af temaerne fra verdensmålene. Dernæst vil der blive foretaget komparative læsninger, idet vi kigger på udviklingstendenser gennem tiden, herunder klimaforandringerne og kvindens rolle i samfundet. Nye tekster vil blive læst og de vil blive perspektiveret til tidligere læste tekster i danskundervisningen. På den måde fungerer dette forløb både som repetition og ny læsning. Verdensmålene for bæredygtig udvikling er et praktisk redskab i dette forløb, og dermed vil eleverne stifte bekendtskab med 7 ud af 17 verdensmål. I den forbindelse vil danskfaget undersøge verden i stedet for at undersøge sig selv.

Elevernes færdigheder:
- At gøre eleverne bevidste om fagets relevans ift. "den virkelige verden".
- At vække elevernes interesse og nysgerrighed for faget og den almene dannelse.
- At ruste eleverne til at blive verdensborgere i et moderne samfund.
- At motivere eleverne til at forholde sig til de epokale nøgleproblemer (verdensmålene), fordi de omhandler elevernes egen verden.
- At danne og gøre eleverne beslutningskyndige ift. de problemer, som de oplever i det moderne samfund.   

Af nye forfattere vil vi læse Sven Holm, Thorkild Bjørnvig og Theis Ørntoft. Vi vil læse endnu en tekst af H.C. Andersen i forbindelse med sult og fattigdom, hvor vi vil perspektivere denne tekst til det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud, og på den måde repetere pågældende forløb. Efterfølgende bevægede vi os over i det folkelige gennembrud, hvor vi fik læst Martin A. Nexøs Lønningsdag (1900), hvor vi berørte temaer som hjemstavn og modernitet. Vi perspektiverede Lønningsdag til Jens Vejmand. Eleverne lavede en remediering af Den lille pige med svovlstikkerne, enten som video eller tekst (noveller eller digte). Eleverne skal derudover også arbejde med Tessas "Glo på mig" (2020) som komparativ analyse i forhold til den tidligere læste tekst Herman Bangs "Den sidste balkjole" (1887).

Tekster (nye):
- H. C. Andersen - "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845).
- Martin A. Nexø: Lønningsdag (1896)
- Tessa: "Glo på mig" (2020)
- Sven Holm: "Bilerne" (1968).
- Thorkild Bjørnvig: Delfinen (1975).
- Theis Ørntoft Digte 2014 (2014).
- LOL. Jesper Ole Feit Andersens opførelse af Jens Vejmand: https://www.youtube.com/watch?v=rq3uO4f0vrk


Tematikker fra verdensmål:
- Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
- Verdensmål 2: Stop sult.
- Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene.
- Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst (lidt søgt)
- Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur.
- Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.
- Verdensmål 13: Klimaindsat.

E-bog: https://litteraturportalen.systime.dk/

Faglige mål:
-  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
-  demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Modernisme

I dette forløb har vi arbejdet med modernisme. Forløbet er startet med en teaser til forløbet ved at læse Johannes V. Jensens Paa Memphis Station med fokus på eksistens og valg. Derefter gik vi i gang med litteratur fra mellemkrigstiden, hvor vi læste Århundredet (1918) med fokus på tidens kendetegn i litteraturen. Herunder ekspressionismen. Dernæst læste vi Middag (1920).
Efter mellemkrigstiden bevægede vi os videre til efterkrigstiden med fokus på hereticamodernisme og eksistentialisme. Her snakkede vi bl.a. Kierkegaards stadielære og læste Agerhønen (1947), hvor fokus blandt andet var på liv-krise-valg. Det samme gør sig gældende for Hullet (1962). Til sidst læste vi Klaus Rifbjerg i forbindelse med konfrontationsmodernismen, hvor fokus blandt andet var på forbrugskulturen og fremmedgørelsen. TIl sidst læste eleverne Karen Blixens Ringen (1958).

Litteratur:
- Mellemkrigstiden 1920-1945
- Johannes V. Jensen - Paa Memphis Station (1906)
- Emil Bønnelycke - Århundredet (1918)
- Tom Kristensen - Middag (1920)
- Martin A. Hansen - Agerhønen (1947)
- Peter Seeberg - Hullet (1962)
- Klaus Rifbjerg - Det er blevet os pålagt (1960)
- Karen Blixen - Ringen (1958)

E-bog: https://litteraturportalen.systime.dk/

Formål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Sprog, klasse og magt (inkl. værk)

I dette forløb har vi primært arbejdet inden for det sproglige perspektiv. Vi har haft et tematisk forløb med fokus på sprog, klasse og magt (med udgangspunkt i materiale fra Perspektiver i dansk med kapitlet med selv samme navn). Fokus var på forholdet mellem sprog, sociale klasser og magt - et område, hvor sproglig analyse er særligt relevant. Eleverne lærte først og fremmest om begreberne kommunikativ kompetence, gruppesprog, kodeskift, ordvalg, skriftsprog, talesprog, syntaks, multietnolekt, høj/lav kulturel kapital. Disse begreber skulle eleverne lære at anvende i forbindelse med en stilistisk analyse.

Først brugte vi et uddrag af Tove Ditlevsens Barndommens gade (1943) og et klip fra Rytteriet: https://www.youtube.com/watch?v=AAQ9nETHV-0 . Dernæst arbejdede vi med kommunikativ kompetencer, gruppesprog og kodeskift ved et klip fra Prinsesser fra blokken (afsnit 4, 17:15-21:15, 2016). Dette førte videre til en snak om lav og høj stil i uddrag fra Ækte vare 1 + 2 (Perspektiver i dansk, antologi). Her undersøgte eleverne de to teksters forskellige stilleje (ordforråd, sætningsopbygning, etc.). Denne analyse ledte os videre til en snak om multietnolekt, som senere hen også ville blive relevant for værklæsningen af Yahya Hassan Digte 2013. Eleverne arbejde i grupper med Gigi - Ægte italiensk pizza (https://www.youtube.com/watch?v=PPLkpDOYIjw) og et uddrag fra Kald det hvad fanden du vil (2005) af Marjaneh Baktiari. Sidste tekst eleverne arbejdede med inden værklæsningen var et uddrag af Thomas Korsgaards Man skulle nok have været der (2021) med fokus på de pågældende tematikker, som forløbet har åbnet op for (klasse, magt, sprog). Under arbejdet med værket af Yahya Hassan anvendte eleverne de begreber, som forløbet havde præsenteret dem for. Derudover anvendte eleverne også deres viden om sproglige virkemidler til analyse af sproget. Eleverne holdt oplæg for hinanden. Disse oplæg handlede om analyse af tre selvvalgte digte fra samlingen.
Værk: Yahya Hassan - digte 2013.

Materiale fra Perspektiver i dansk (2018) (Både grundbog og antologien):
- s.192-194, 207-209.
- Tove Ditlevsen - Barndommens gade (1943) (uddrag: s.72-73, antologi).
- Ækte vare 1 (s.74-75, antologi)
- Ækte vare 2 (s.76-77, antologi)
- Marjaneh Baktiari - Kald det hvad fanden du vil (2005) (uddrag: s.84-85, antologi)

Andet materiale:
- Rytteriet - Er geden de fattiges au pair?: https://www.youtube.com/watch?v=AAQ9nETHV-0
- Prinsesser fra blokken. DR TV. Afsnit 4, 17:45-21:15. 2016.
- Gigi - Ægte italiensk pizza: https://www.youtube.com/watch?v=PPLkpDOYIjw
- Thomas Korsgaard - Man skulle nok have været der (2021) (uddrag, kapitel 46, s.169-178)

Eleverne har specielt arbejdet med følgende digte fra værket:
- Elisabeth, Thanujan, Clara: BARNDOM, TVANGSFJERNET, DIMISSION.
- Muna, Fadumo, Samiira, Miski: BARNDOM, DOMMEDAG, GHETTOGUIDEN.
- Joud, Muno, Thomas: FØDSLEN, FLYTNING, SALAM HABIBI.
- Rawan, Iza, Maria, Haneen: GHETTOGUIDEN, FØDSLEN, GEMMELEG.
- Iman, Salwa, Sara: GHETTOGUIDEN, DIMISSIONEN, LANGDIGT.
- Gro, Maryan, Isabella: FØDSLEN, 12 ÅR, GHETTOGUIDEN.

Formål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med  formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer