Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bente Sørensen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden. Introduktion til historie
Titel 2 Magt i Danmark: Oversigtsforløb
Titel 3 Besættelsestiden. DHO-forløb
Titel 4 Renæssancen
Titel 5 Propaganda og Holocaust
Titel 6 Mellemøsten - Israel-Palæstina
Titel 7 USA's historie
Titel 8 Dansk kolonihistorie
Titel 9 Romerriget - storhed og fald
Titel 10 Iran
Titel 11 Den kolde krig
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden. Introduktion til historie

Et kort introduktionsforløb til historiefagets teorier og metoder. Der anvendes kilder omhandlende vikingetiden som eksempler.

Vi berører følgende:
- Faghistorie og populærhistorie
- Historiebrug og historiebevidsthed
- Årsagsforklaringer
- Aktør- og strukturniveau
- Historiesyn og –opfattelser
- Kildekritik


Materialer:
- Historien om Danmark, Vikingetiden Se minut 0.00-01.15
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
- Vikings, Trailer, 2013  https://www.youtube.com/watch?v=Yi4YnwFT7Gk
- Norsemen, 2017 https://www.youtube.com/watch?v=DwD7f5ZWhAk
- Rasmussen: Higher Ground, Melodi Grandprix 2018 https://www.youtube.com/watch?v=Yi4YnwFT7Gk
- VM 2022 https://www.youtube.com/watch?v=ChiYxCI4dYE

- 3 kilder om Danmarks overgang til kristendom: Widukind om Haralds omvendelse, Jellingestenen, Inskriptionen,  Adam af Bremen
- Kort over vikingernes rejser og handelsvarer, Schou og Ørnstrøm: Danmark i verden
- Priser på forskellige varer i vikingetiden, fra Ill. videnskab
- Gennemsnitlig højde og levealder, fra Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magt i Danmark: Oversigtsforløb

Forløbet er det obligatoriske oversigtsforløb og fokuserer på magtens udvikling i Danmark fra vikingetid til 1930'erne.

Der laves nedslag i nedenstående perioder med særlige kendetegn

Vikingetid ca. 850-1050: Her laves analyse af bygningsværker (Trelleborgene, Kanhave-kanalen og Ravning Enge-broen) fra vikingetiden og det diskuteres om de kan tages som udtryk for en stærk centralmagt. Kongen har sin magt gennem alliancer med stormænd.
Middelalder og Jyske Lov, 1241: Kongen allierer sig med den katolske kirke, der på baggrund af den stigende velstand i perioden voksede sig stærk. Gradvis overgang fra sædvaneret til nedskrevne landskabslove
Reformation, 1536: Den katolske kirke mistede sin magt, Kongen overtog kirkens ejendomme og blev kirkens overhoved
Enevælden,1660: Kongen fik den absolutte magt men bevarede den gennem stigende alliance med den nye stærke gruppe i samfundet - borgerskabet.
Den oplyste enevælde, Landboreformer, sidste del af 1700-tallet: Bønderne blev gradvis en magtfaktor grundet deres økonomiske betydning og nye tanker. Adlen mistede mere magt
Junigrundloven, 1849: Demokratiets indførsel, udvalgte befolkningsgrupper fik politisk magt.
Kanslergadeforliget, 1933: Velfærdsstatens undfangedes

Fremstillingsmaterialer:
- Centralmagt, s. 8-9 + Knud den Store …, s. 14 i Larsen og Smitt, Danmarkshistorisk oversigt
- Jyske lov, s. 18-23 + 25 i Larsen og Smitt, Danmarkshistorisk oversigt
- Illustration af den feudale samfundsorden
- MINIFOREDRAG https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/
- 1536 Reformationen, s. 34-38 i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- 1660 Enevælde, s. 43 + Enevælden indføres s. 47 ned. – 51 midt i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- 1788 Landboreformerne, s. 53-57 nederst i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- 1849 Junigrundloven, s. 61-66 i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- Velfærdsstaten undfanges, s. 78-79 + Danmark under krisen etc., s. 82-87 øv. i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt

Kilder:
- Fortalen til Jyske Lov, 1241
- Ill. af afladsbrev (med forklarende tekst), Kalkmaleri fra 1520'erne (indgik i diskussionen om afladshandlen), Ill. af den protestantiske konge (udtryk for cæsaropapistisk eller den hierarkisk magtopfattelse)
- Enevælde, s. 43 + Enevælden indføres s. 47 ned. – 51 midt i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- Kongeloven 1665, http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/1660-enevaelde/19-kongeloven-1665.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden. DHO-forløb

Forløbet ligger tidsmæssigt og emnemæssigt i forlængelse af oversigtsforløbet "Magt i Danmark" og leder op til DHO-skrivning og mundtligt forsvar.

Vi tager udgangspunkt i senere syn på samarbejdspolitikken og laver bl.a. diskursanalyse af Anders Fogh Rasmussens tale i anledning af 60-året for samarbejdspolitikkens ophør og diskuterer i forlængelse heraf historiebrug og erindringshistorie. Her inddrages også analyse af Helle Thorning Smiths tale i anledning af 70-året for samarbejdspolitikkens ophør. Ligeledes anvendes erindringshistorisk teori på analyse af erindringshistoriske steder, monumenter og begivenheder.

Gennem læsning af fremstillingsmateriale skabes et overblik over perioden med samarbejdspolitik fra besættelsen 9. april 1940 til samarbejdspolitikkens sammenbrud 29. august 1943. Samarbejdspolitikken inddeles i 3 faser og modstandsbevægelsens sideløbende udvikling belyses.

Herefter arbejdes med historiografi og hvordan perioden er skildret i historieskrivningen. Her kan man tale om 3 perioder og forskellige tendenser fra konsensusmyten til fokus på konflikter mellem befolkningen og regeringen og til den nyere historieskrivning hvor der sættes fokus på forrædergrupperne.

Afsluttende ses og analyseres filmen "Flammen og Citronen", 2008. Eleverne kan vælge mellem denne film og "De forbandede år, 1" som analysemateriale til DHO'en.

I forløbet indgår en byvandring i Aalborg hvor byens centrale betydning under besættelsen belyses. Og eleverne afleverer en skriftlig dokumenteret redegørelse om samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen, der rettes og kommenteres.

Fremstillingsmateriale:
- Erindringshistorie – en teoretisk ramme, s. 12-14 + Hvornår og hvorfor opstår nationale erindringsfællesskaber … s. 16-18 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel
- Samarbejdspol. og modstand, s. 146-153 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus 2020
- Film og historisk metode, s. 22-24 i Historie i levende billeder

Kilder:
- Foghs tale om samarbejdspolitikken på Søværnets Officersskole, 29. august 2003
- Foghs tale historisk ukorrekt, 30. august 2003
- Helle Thorning Schmidts tale i Mindelunden 29.8. 2013
- Frihedsbudskabet Frihedsbudskabet 4 Maj 1945. Johannes G Sørensen fra BBC..wmv - YouTube
- Historiografi, s. 85 i Helles: Romerriget
- Modstandskampen som historie, fra Jacob Sørensen: Modstandsbevægelsen
- Kollektiv erindring, interview med Jacob Sørensen     https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=249

Kilder til den dokumenterede redegørelse:
Eleverne skal inddrage minimum to af nedenstående kilder. Alle kilder pånær den sidste er fra Hansen, Niels Erik: Ro og orden, Columbus, 2004)
- Den danske regeringssvar på det tyske memorandum, 9.4. 1940 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/
- Opraab fra Kommandanten for Frikorps ”Danmark”, 6. juli 1941 (tekst 28, s. 95-96)
- Udenrigsminister Scavenius’ Tale i Berlin i Dag, 25.11. 1941 (Tekst 7, s. 69)
- Buhls radiotale. 2.9. 1942 (Tekst 34, s. 102-103)
- Christmas Møllers radiotale, 6.9. 1942/7.10. 1942 (Tekst 35, s. 104-105)
- Foto. Odenseopstanden, august 1943 (s. 38)
- Tabel. Mandatfordeling ved folketingsvalget, 23.3. 1943 s. 149 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus 2020

Desuden materiale om diskursanalyse, historiesyn, -opfattelser, -brug + aktør og struktur, der ligger i holdets metodemappe under dokumenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssancen

Med udgangspunkt i filmen "Da Europa begynder at tænke", der sætter fokus på genopdagelsen af de antikke tanker og viden og de humanistiske idéer der ledte frem til reformationen i Nordeuropa undersøges forudsætningerne bag renæssancen. Og hvorfor det netop blev de norditalienske bystater der blev førende i 13-1400-tallet.

Gennem analyse og tolkning af Mirandola, Om menneskets værdighed (1468) forsøges at nå frem til indsigt i og forståelse for det nye menneskesyn der opstod i perioden.
Kilderne af Elyot (1531) og Hobbes (1651) belyser tanker om hvordan et samfund skulle indrettes. I forlængelse heraf fokuseres på de sociale grupper i perioden og for organiseringen i lav - bl.a. hvilke funktioner lavene varetog.
Gennem analyse af Erasmus: Om renæssancefyrsten (1511) og forsiden til Leviathan (Hobbes, 1651) opnås viden om tanker i samtiden om hvordan et samfund skal styres.
Afsluttende belyses renæssancen som forudsætning for De store opdagelser og vurderinger af disse. Der inddrages materiale fra diskussion om man skal markere "Columbus-dag" eller en "De oprindelige folks dag".  Viden om historiografi inddrages.

I tilknytning til forløbet var klassen på studietur til Firenze og arbejdede d. 31.8. og 1.9. 2023 (KL-blokke, se materiale på blokken d. 31.8.) med forberedelse af elevoplæg i grupper.
EMNER:
- Verdensbilledet i renæssancen
- Den naturvidenskabelige revolution
- Menneskekroppen i renæssancen
- Arkitekturen i renæssancen
- Malerkunst og skulpturer i renæssancen
- Samfundet og byen i renæssancen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Propaganda og Holocaust

Med udgangspunkt i indkredsning af fænomenet propaganda undersøges hvordan menneskesyn til forskellige tider har spillet en rolle for den historiske udvikling og hvilken rolle propaganda har spillet i denne forbindelse. Konkret arbejdes med eugenik/racehygiejne og brug af propaganda betydning i den nazistiske periode. Specifikt propaganda rettet mod jøder. For at få forståelse for denne propagandas gennemslagskraft arbejdes med jødeforfølgelser gennem historien og konspirationsteorien "Zions Vises protokoller".  

Dette leder frem til en sammenligning mellem restriktioner mod de tyske jøder i perioden 1933-1945 og FN's menneskerettighedserklæring fra 1948 hvor det undersøges hvilke rettigheder restriktionerne overtrådte. Og vi taler om almengyldige rettigheder - rettigheder gældende til alle tider og under alle omstændigheder.

Analyse af kilder der belyser optakten til og mulige beslutninger taget på Wansee-konferencen, januar 1942 leder over i belysning af folkedrabets aktører - gerningsmænd, ofre, beskyttere og tilskuere. De dilemmaer den enkelte kan blive stillet overfor i forbindelse med et folkedrab belyses gennem dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka". Herefter arbejdes med teorier om hvordan folkedrab kan opstå og gennem analyse og tolkning af FN's folkedrabskonvention undersøges hvilke forbrydelser der karakteriseres som folkedrab og hvilke muligheder for retsforfølgelse konventionen giver.

I forbindelse med analyse af Stockholmserklæringen, 2000 forsøges at skelne mellem folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigs-forbrydelser. Og det diskuteres hvilke betydninger diverse internationale konventioner og erklæringer har på trods af, at de ikke bliver overholdt.

Forløbet rundes af med en markering af Auschwitzdag, 2024 hvor alle 2g-klasser på tværs af klasserne arbejder med et af følgende emner: Mindesteder, Danmarks og Tysklands erindring af Holocaust, Antizionisme og antisemitisme, Holocaustbenægtelse. '

I forlængelse af forløbet besøges udstilling på Aalborg Stadsarkiv der sætter fokus på de danske jøders historie og hvilke restriktioner de har været underlagt gennem tiden.

Dele af undervisningen har været varetaget af praktikant fra universitetet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mellemøsten - Israel-Palæstina

Forløbet tager udgangspunkt i en gennemgang af regionens forhistorie som danner en del af bagtæppet for at forstå konflikten. Kronologisk fra korstogstiden omk. 1100 over Det osmanniske rige til den imperialistiske epoke og den politik de europæiske kolonimagter førte og den kultur og de tanker de medbragte - bl.a. sekularisme. Islamismens ses i denne kontekst som en reaktion på den europæiske tilstedeværelse i regionen.

Kronologisk ligger hovedvægten i forløbet på begivenheder i det 20. århundrede hvor staten Israels oprettelse i 1948 markerer et brud. Før 1948 undersøges zionismens opståen, stigende jødisk indvandring til regionen, Storbritanniens trippelspil (Hussein-McMahon brevene (1915), Sykes-Picot (1916) og Balfour-deklarationen ( 1917). Hussein-McMahon brevene og Sykes-Picot aftalen er arbejdet med som kilde.

De konflikter mellem palæstinensere og jøder den stigende jødiske indvandring til regionen skabte, skabte behov for en løsning. I denne kontekst arbejdes med PEEL-kommisionens løsningsforslag (1937) og FN's delingsforslag (1947), hvor PEEL-kommissionens forslag er læst som kilde. Sideløbende arbejdes med begivenheder i Europa for at forstå både den stigende jødiske indvandring og staten Israels oprettelse.

Nutidens flygtningeproblem anskues som et resultat af en længere historisk udvikling hvor konflikter mellem både jøder og palæstinensere og mellem staten Israel og arabiske nabolande spiller en rolle. Den første israelske-arabiske krig (Uafhængighedskrigen eller Katastrofen/Al Nakba) ses som afgørende i forholdet mellem parterne i regionen. I denne sammenhæng arbejdes med kilder der belyser holdninger til flygtningeproblematikken fra begge parters side.

I et miniprojekt arbejdes med de jødiske og palæstinensiske grupperinger. Projektet fokuserer på religionens indflydelse i samfundet, de indre spændinger i begge grupperinger og hvordan udviklingen har fået både israelere og palæstinensere til at være mere religiøse.

Herfra arbejdes med konflikter mellem Israel og arabiske nabolande (1956 - Suez-krigen; 1967 - Seksdagskrigen; 1973 - Oktober-krigen/Yom Kippur-krigen og 1982  - Israelsk angreb på Libanon). Baggrund og konsekvenser - bl.a. territorielle - undersøges her. Vigtigt i denne sammenhæng er at 1967-krigen førte til oprettelse af de første israelske bosættelser på Vestbredden som et forsøg på fra israelsk side at oprette et værn mod palæstinensiske angreb rettet mod Israel.

Afsluttende fokuseres på konflikter mellem Israel og palæstinensere fra slut 1980'erne - Intifadaer i 1987 - og løsningsforslag - Osloaftalen 1993 som etablerede palæstinensisk selvstyre på Vestbredden  - til i dag hvor det er uundgåeligt at berøre krigen i Gaza indledt i oktober 2023 med Hamas's angreb på Israel og Israels reaktion på denne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA's historie

Forløbet om USA's historie spænder kronologisk fra de første engelske immigranter ankommer til Nordamerika i 1619 til vores tid.

Der tages udgangspunkt i et nyere udefra syn på USA gennem analyse af Rammstein: Amerika, Amerika, 2004 (både lyrik og video). Lyrik og video behandles som levn og der diskuteres historiebrug.

Herfra bevæger vi os tilbage i tiden og sætter fokus på den puritanske arv og exceptionalisme-tankegangen, 1619 og Manifest Destiny-tanken, 1845 og deres rolle gennem USA's historie. Teori om en speciel amerikansk nationalkarakter gennem Turners Frontiertese, 1893. I forbindelse med fokus på USA grundlæggelse inddrages oplysningstankerne og det diskuteres hvorvidt disse har været medvirkende til at påvirke USA's grundlæggende værdier.

Ekspansionen vestover og dennes konsekvenser for den oprindelige befolkning belyses bl.a. gennem forskelligartet kildemateriale i forlængelse heraf belyses den ufrivillige immigration (slaveriet) og vi belyser nutidige forhold for den afroamerikanske befolkningsgruppe gennem kvantitativt kildemateriale.

I forbindelse med den nationale mytologi fokuseres på myters funktion og holdbarhed. Her sammenkobles emnerne ekspansionens ofre (den oprindelige befolkning) og cowboymytens fald og det belyses gennem filmanalyse hvordan dennes fald afspejles i populærkulturen. Dette arbejde leder os over i Vietnamkrigen og hvordan den præsenteres i spillefilm afhængig af produktionsår/-periode.

Sidste emne i forløbet er erindringshistorie. Her analyseres forskellige monumenter på The National Mall og vi diskuterer hvilket syn på amerikansk historie de repræsenterer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk kolonihistorie

I dette forløb tages udgangspunkt i et historisk overblik over Dansk kolonihistorie som det har taget sig ud i forbindelse med Dansk Vestindien. Kronologisk spænder det fra slut 1600-tallet hvor øerne kommer under dansk administration over salget til USA i 1917 og videre til i dag med fokus på spørgsmålet om undskyldning og erstatning.

Danmarks interesse i erhvervelse af de Dansk Vestindiske Øer undersøges gennem fokus på fremherskende økonomiske teorier i perioden - merkantilisme og senere liberalisme - og i forlængelse heraf imperialisme som tankegods bag kolonialismen. Udover tilgodeseelse af økonomiske interesser var besiddelse af øerne en mulighed for at komme af med overskudsbefolkning og øerne blev i starten brugt som en slags straffekoloni. Behovet for arbejdskraft blev senere opfyldt gennem Den transatlantiske slavehandel. I denne forbindelse arbejdes med det menneskesyn der lå bag slavehandlen og de slavegjortes forhold på øerne. Uddrag af generalguvernør Gardelins slavereglement af 1733 (PP på blokken d. 14.8. 2024) og senere kilder (opgave på blokken d. 20.8. 2024) analyseres og tolkes i denne sammenhæng. I forlængelse af heraf undersøges hvordan menneskesynet kom til udtryk på øerne i forholdet mellem hvide mænd og afrocaribiske kvinder.

De slavegjortes forhold på øerne resulterede naturligt i oprør. Senere syn på disse analyseres gennem en dansk og en vestindisk kilde (blokken d. 28.8. 2024). Her inddrages historiesyn og -opfattelser.

Der sættes herefter fokus på slaveriets ophævelse hvor forordningen af 1792 ("Forordning om Negerhandlen"), oplysningstanker,  abolitionismen og krav om en Grundlov i Danmark inddrages for at belyse den historiske baggrund for ophævelse af slaveriet på De dansk vestindiske øer i 1848.

I arbejdet med øernes historie efter 1848 inddrages erindringshistoriske tilgange og teorier. Emnemæssigt fokuseres på de tidligere slavegjortes arbejdsforhold og livsvilkår i perioden frem til salget til USA i 1917. Teoretisk arbejdes med begrebet grundfortælling - og glemsel. Her arbejder eleverne med at skabe deres egen grundfortælling om dansk kolonihistorie hvor happeningen foretaget af kunstnergruppen "I Do Art" smed Frederik den 5. i havnen blev brugt som case.

Endelig arbejdes med spørgsmålet om undskyldning. Skal Danmark give en undskyldning til efterkommere af tidligere slavegjorte? Der arbejdes med fremstillingsmateriale og kilder (blokken d. 12.9.).

I arbejdet med grundfortælling og glemsel og spørgsmålet om undskyldning fokuseres også på historiebrug og -bevidsthed.

I forbindelse med ekskursion til Kbh. i nov. 2024 var klassen på kolonihistorisk byvandring og gennemførte et dilemmaspil Nationalmuseet. I mindre grad kan undervisningsforløbet i gobelinerne på Christiansborg inddrages i forbindelse med historiebrug og -bevidsthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget - storhed og fald

Som indledning til forløbet indkredses hvordan Romerriget kan forstås og hvad der skabte sammenhængskraft i imperiet.

Romerriget anskues som en appelsin (SKALLEN: Legionærerne/soldater, Mure og lejre langs grænserne, Kejseren og embedsmændene garant for ro og orden. FRUGTKØDET: Landet – den egentlig værdigivende produktion, Finansierer skallen og skaber overklassens rigdom. DE HVIDE TRÅDE : Vejnettet og KERNERNE: et enkelte menneske – arbejdsverden og tankegang) og et hus ( FUNDAMENT: Landet, 1. SØJLE: Stabile politiske systemer, 2. SØJLE: Velorganiseret landbrug, 3. SØJLE: Varebaseret eller handelspræget økonomi, 4. SØJLE: Romerretten, LOFT OG TAG: Overklassen – tanker, litteratur, kunst.

I fokus på styreformer arbejdes primært med styreformen i republikken mens kongedømmet kort omtales og styreformen i kejsertiden anskues som en fortsættelse af republikken hvor kejseren var "blevet valgt" til alle væsentlige embeder. I vurderinger af styreformerne tages der udgangspunkt i Aristoteles's beskrivelse af mulige styreformer i et samfund (blokken d. 25.9. 2025).

Erobringer og konsekvenser af disse (økonomiske, sociale og politiske problemer) anskues som baggrund for republikkens sammenbrud og overgang til kejserdømme. Der arbejdes med den politiske udvikling i kejsertiden og hvilke forhold der ledte frem til det vestlige Romerriges endelige sammenbrud i 476 e.v.t. - bl.a. kristendommen og romanisering af de erobrede områder ses som medvirkende faktorer.

I diskussion om Romerriget var et slavesamfund ses på grupper af slaver, hvilke funktioner de havde og synet på dem. Specifikt arbejdes med gladiatorkampenes oprindelse og udvikling og afvikling.

Romerretten berøres gennem analyse af De tolv tavlers lov og analyse af statue af Justitia leders os ind på arven fra Rom. I forlængelse heraf arbejdes med kristendommen og syn på hvordan de kristne skulle behandles.

Forklaringer på Romerrigets sammenbrud kan være: økonomi, politik, juridisk, borgerkrig og følgende ustabilitet, kristendommen og folkevandringer. I arbejdet med sammenbruddet inddrages også en historiografisk gennemgang af forklaringer på sammenbruddet.

I forbindelse med ekskursion til Kbh. besøgte klassen Glyptoteket og Thorvaldsens museum og analyserede græske og romerske statuer der kan belyse græsk-romersk mytologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Iran

Forløbet indledes med en kort overordnet gennemgang af Irans og områdets historie fra den præislamiske tid over den islamiske til Shahtiden med Pahlavi-dynastiet i spidsen til Den islamiske revolution i 1979. Her sættes også fokus på brugen af historien i det moderne Iran.

Baggrunden for Pahlavi-dynastiets magtovertagelse og den moderniseringsproces der blev igangsat belyses. Her trækkes bl.a. på viden fra Israel-Palæstina-forløbet og europæiske magters interesse i regionen. Der arbejdes bl.a. med en ideologisk tilgang til historie hvor Shahen Mohamed Reza Pahlavis liv inddrages i en forståelse for det sekulære samfund han ønskede at skabe. Uden hensyntagen til befolkningens ønsker som bl.a. kom til udtryk i Den hvide revolution, 1962. Motiverne bag reformen skal samtidig ses i en Kold krigs kontekst og specifikt USA's interesser i regionen.

Den stigende modstand mod shahens styre og nedkæmpelsen af denne ses som baggrund for den islamiske revolution i 1979. Det undersøges hvordan det politiske system i den islamiske republik er opbygget og hvorledes befolkningen i et autokratisk system kan vise deres utilfredshed med regimet ved ikke at deltage i valg.

Med udgangspunkt i overordnet fremstilling af Irans udenrigspolitik i perioden 1989 - hvor Khomeini dør og hans position overtages af Khamenei - til i dag undersøges gennem selvstændig informationssøgning. I forbindelse med dette emne inddrages begreber som Den store og den lille Satan og Ondskabens akse.

Opbygning af og sammenhængskraft i det iranske samfund belyses gennem fremstillingsmateriale. I forbindelse hermed analyseres kvantitativt materiale om befolkningsudviklingen og forklaringer på og konsekvenser af denne vurderes.

Afsluttende fokuseres på kvindernes forhold i Iran og hvordan de gennem historien har været undertrykt. Der fokuseres specifikt på det oprør der opstod efter den 22-årige iranske pige Mahsa Amini i september 2022 døde i politiets varetægt. Der inddrages teori om ikke-bevægelser for at forstå den nuværende situation i Iran og åbne for et glimt af håb.

I forbindelse med klassens ekskursion til København i november 2024 indgik rundvisning på Davids samling med fokus på islamisk kunst. Der er ikke arbejdet med dette i forløbet men kan måske bidrage til forståelse af at det nuværende regime - og mange andre i Iran - fremhæver den islamiske historie som noget unikt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den kolde krig

Forløbet har fokus på hvilken indflydelse Den kolde krig havde på Danmark og dansk forsvar.

Efter at have arbejdet med Fukuyamas og Huntingtons teorier om internationale konflikter efter Murens fald undersøges med udgangspunkt i en belysning af hovedtankerne i Trumandoktrinen, 12. marts 1947 og gennem analyse af samtidigt kildemateriale baggrunden for Danmarks tilslutning til både Marshallplanen og Atlantpagten/NATO.

Herefter sættes fokus på organiseringen af det danske forsvar i perioden. Gennem analyse af og sammenligning mellem den hustandsomdelte pjece "Hvis krigen kommer" (Statsministeriet, 1962) og den digitale "Forberedt på kriser" (Beredskabsstyrelsen, 2024) diskuteres hvilke trusler Danmark stod overfor i 1962 og i står overfor i dag - set med statens øjne. Ligeledes undersøges det hvordan anbefalingerne blev modtaget af befolkningen.

Som forberedelse til ekskursion og dilemmaspil på Regan Vest diskuteres hvilke rettigheder og dele af normal demokratisk praksis, det ville have givet mening at suspendere, hvis Danmark var blevet angrebet af Østblokken.

Afsluttende perspektiveres til den internationale sikkerhedspolitiske situation i nyere/nyeste tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

De gennemgåede forløb sættes i kronologisk rækkefølge med fokus på de væsentligste begivenheder i de enkelte forløb. Viden om årsagssammenhænge, brud og kontinuitet samt periodiseringsprincipper opkvalificerer rækkefølgen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer