Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Helle Gottlieb, Natasja Bøge Droob
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb - Spadeslaget
Titel 2 Magtens udvikling og dansk national identitet
Titel 3 Danmark besat  i erindringshistorisk perspektiv
Titel 4 Industrialisering og imperialisme og 1.Verdenskrig
Titel 5 Nazisme, Holocaust og folkedrab
Titel 6 Opdagelser,kolonisering & kulturmøde i Mesoamerika
Titel 7 Oplysningstid og revolutioner
Titel 8 Vikingetiden i et erindringshistorisk perspektiv.
Titel 9 Antikke samfund - Romerriget
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Afsluttende kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb - Spadeslaget

Hvad er historie?
Introduktion til faget, herunder:
- Fagets læreplan
- Historie som et fag vs. historie-begrebet i andre sammenhænge
- Historiebevidsthed (via bl.a. illustration, Hassing & Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus 2013 s. 13)
- Kollektiv erindring + fortiden skaber identitet
- Om historiefagets begreber og metoder: kildebegrebet, levn og beretning
- Metode: Kildekritik (Hassing & Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus 2013 s. 36-37)

- Kildekritisk øvelse om Spadeslaget, Rigsarkivet. www.sa.dk/da/undervisningstilbud/grundskolen/kildekritisk-oevelse-om-spadeslaget/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magtens udvikling og dansk national identitet

Overbliksforløb i historie med fokus på Magtens udvikling og dansk national identitet.
Temaet har historiefagligt især været magtens udvikling, mens national identitet har fyldt mere i forløbets sidste del.
Forløbet har haft til formål at skabe et overblik, men samtidig også at give fornemmelse af sammenhængen mellem magtfordelingen og samfundets øvrige udvikling.
Det overordnede fokus har derfor været en undersøgelse af, hvor magten ligger i de forskellige perioder og hvorfor, og hvilke faktorer der har haft indflydelse på forskydninger/ændringer i placeringen af magten.

Nedslag:

Vikingetid: Magten – var DK et samlet rige? Hvor lå magten?
Slægtens som tilhørsforhold
Måske en magtfuld høvding, men landet splittet mellem mange høvdinger. Diskussion af samlet rige/ej

Middelalder, feudalsamfundet
Kirken og kristendommen som magtfaktor indtræder
Håndfæstning og jyske lov
Kirken magtfuld
Stormændene begrænsede også kongens magt

Renæssancens og reformationens betydning for  konge, adel og individ
Kirken svækkes
Ca. 1536- 1660: Magten ligger hos adel og konge  - adelsvælde, kaldes det af nogle

Fra adelsvælde til enevælde

Oplysningstid – demokratiet spirer, oplyst enevælde, magt hos konge og borgerskab

Det nationale projekt, 1800-tallets nationalisme og begyndende demokrati

Forfatningskampen og Systemskiftet 1901, kvinders stemmeret

Læste kilder:
Jellingestenen, tekst, her fra Schou og Ørnstrøm: "Dansk og historie i samspil", Columbus 2012, s.11
Foto af Åby-krucifikset, ca. 1100, her fra Schou og Ørnstrøm: "Dansk og historie i samspil", Columbus 2012, s. 27
Fortalen til Jyske lov, 1241, her fra Schou og Ørnstrøm: "Dansk og historie i samspil", Columbus 2012, s. 32
Estlandstogtet i nationalromantisk lys, uddrag af Ingemanns Valdemar Sejr, 1826, her fra Schou og Ørnstrøm: "Dansk og historie i samspil", Columbus 2012, s. 60-61

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Kernestof (i dette forløb fokus på overblik - der er derfor ikke tale om fordybelse i de nævnte punkter):
– Danmarks tilblivelse
– renæssancen
– europæisk middelalder
– reformationen
– oplysningstiden
– dansk demokrati
– national identitet
– industrialisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark besat i erindringshistorisk perspektiv

Danmark besat og befriet i erindringshistorisk perspektiv


Forløbet ledte frem mod dansk-historieopgaven og havde fokus på besættelsestiden og modstandsbevægelsen. Vi havde fra starten arbejdet med begreber såsom erindringsfælleskab, erindringspolitik og erindringshistorie, da vores sigte var at undersøge, hvordan danske spillefilm portrætterer besættelsestiden og modstandsbevægelsen. Vi arbejdede først med at få et overblik over besættelsestiden. Her kiggede vi nærmere på samarbejdspolitikken, den begyndende modstand, augustoprøret og befrielsen. Det ledte videre til en historiografisk gennemgang af forskningen i besættelsestiden – her talte vi om konsensusfortællingen, konfliktsynspunktet og tredjegenerationsforskerne. Efter at have fået et overblik over tiden og historieskrivningen om emnet så vi filmen Drengene fra Sankt Petri af Søren Kragh-Jakobsen. Vi analyserede filmen mhp. at afdække filmens tendens – og nærmere bestemme, hvor filmen placerer sig i historieskrivningen. Undervejs trænedes eleverne evner i at skrive en dokumenteret redegørelse.

Med udgangspunkt i Fortolkningskampen foretages erindringshistoriske analyser af:
- Den erindringspolitiske strid om Frihedsmuseet. Kilde 2 til Debatten om genopførelsen af Frihedsmuseet.
- Erindringen af besættelsen med udgangspunkt i besættelsen på film (Spillefilms fortolkning af besættelsestiden):

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie (besættelsestiden)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillingsmateriale:
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, Columbus, 2020:
- Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder, Columbus, 2013
side 34-36 + side 39-40
- Sørensen, Jakob: Modstandsbevægelsen, Systime, 2019
Side 179-182 (vedhæftet d. 25/3 2022)

Kilder:
- Hansen, Niels Erik: Ro og orden – Danmark i 1940’erne, Columbus, 2004
Tekst I, side 155-156: Ander Fogh Rasmussens, tale, 29. august 2003
Tekst 2, side 64: Henvendelse fra Kongen og Regeringen, 1940
Tekst 5, side 67-68: Erik Scavenius: Danmarks stilling, 1940
Tekst 34, side 102-103: Buhls radiotale, 1942
Tekst 35, side 104-105: Christmas Møllers radiotale, 1942
Foto af efterlysning, side 89, 1943
Tekst 44, side 116: Storstrejken, 1943
Film:
- Kragh-Jacobsen, Søren: Drengene fra Sankt Petri, Metronome Productions og Norsk Film, 1991

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Industrialisering og imperialisme og 1.Verdenskrig

Forløbet startede med en diskussion af, hvorfor den industrielle revolution var revolutionerende - hvilke forudsætninger det egentlig kræver at kunne starte en industriel produktion. Emnet set i et moderne klimaperspektiv... hvornår og hvordan startede den moderne udledning af CO2??

Den industrielle revolution i England i slutningen af 1700-tallet:
Der er arbejdet med forudsætninger for og konsekvenser af den industrielle revolution økonomisk, socialt og politisk. Fabrikkens verden: Om forholdene på fabrikkerne. Arbejdernes levevilkår/sociale forhold. Ideologierne Liberalisme, Socialisme, nationalisme og politisk liberalisme og Imperialisme: deres Opståen, grundsynspunkter.

Imperialismen:
Vi har arbejdet med den britiske industrialisering som en forudsætning for/katalysator for imperialismens tidsalder 1870-1914 i Europa.
I den forbindelse er der introduceret til begreber indenfor årsagsforklaringer (bagvedliggende/udløsende samt forskellige typer: Teknologiske forandringer, økonomiske forandringer, sociale forandringer osv.)

- Ideologien Imperialisme: Forudsætninger, mål og strategier
- Konsekvenser af imperialismen og dens konkrete udformning i det britiske imperium i Afrika og , Mellemøsten
- Diskussion af nutidens forhold til kolonitiden. Begreber: historiebrug, kollektiv erindring, kollektiv bearbejdelse af fortiden/historien.

Forløbets sidste del har handlet om 1. Verdenskrig som konsekvens af industrialisering, imperialisme og europæisk rivalisering .

Der er her arbejdet med:
- Årsager til krigen – bagvedliggende og udløsende
- Krigens fronter og hvorfor det blev en stillingskrig/skyttegravskrig
- Levevilkår i skyttegravene: Soldaternes oplevelser: - Danskere i kamp, herunder har vi prøvet dilemmaspillet brevefraskyttegraven.dk
- Spillefilmen: 1917 (2019) og digt:  The Soldier. Rubert Brooke i ”1914 and Other Poems” (udgivet i 1915).
- Hjemmefronten – kvindernes rolle under krigen,
Til slut arbejdede vi med Versaillesfreden og krigens konsekvenser for europæisk geopolitik især Tyskland.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nazisme, Holocaust og folkedrab

Med udgangspunkt i teorier om Folkedrab, især som stadier, har vi undersøgt Folkedrabet Holocaust: FØR, UNDER og EFTER, samt gerningsmændene

Forløbet introducerer til FNs definition af folkedrab og etableringen af folkedrabskonventionen. Folkedrabet Holocaust er undersøgt med udgangspunkt i 3 teorier om folkedrabs udvikling og forløb. Eleverne arbejdede med folkedrabets optakt, forløb og retsopgør. FØR, UNDER og EFTER, samt gerningsmændene
Der er arbejdet med Det tredje Rige 1933-1945: Den nazistiske ideologi, med fokus på racetanken, forfølgelsen af de tyske jøder 1933-1945 frem til udryddelsen af Europas jøder

Vi sluttede arbejdet med Holocaust af med en historiefaglig temadag: Holocaust-dag for hele 2. årgang i januar 2024, hvor eleverne arbejdede med at remediere forskellige aspekter af Holocaust

Holocaust-benægtelse er behandlet i aktuelt perspektiv, fake- news. historiebrug og -misbrug,

Vi afsluttede forløbet om folkedrab med et projektforløb, hvor eleverne i grupper har undersøgt eksempler på Historiens andre folkedrab. eleverne valgte et folkedrab fra hjemmesiden og undersøgte dets optakt, forløb og retsopgør med udgangspunkt i de gennemgåede teorier.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
demokrati, menneskerettigheder

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opdagelser,kolonisering & kulturmøde i Mesoamerika

Forløb med udgangspunkt i samfund og kultur uden for Europa og USA med hovedvægt på perioden  1300 og 1600 evt.

- Om aztekisk kultur og samfundsorganisering inden og den europæiske kolonisering.
- Om vesteuropæiske opdagelser og
- Om kulturmødet mellem spaniere og befolkningen i Mesoamerika, her med fokus på Spaniernes erobringer i det nuværende Mexico.

Forløbet indledtes med en introduktion til arbejdet med kulturmøder: Hvad man skal være opmærksom på, når man studerer kulturmødesituationer? Samt med en undersøgelse af stereotyper og fordomme – synet på forskellige racer eller befolkningsgrupper” i kildeuddrag fra vestlige fremstillinger af indianere og indiansk kultur fra 1500-tallet til i dag. Derefter overvejelser over kulturmødet (racisme, etnocentrisme mm) samt over det rimelige/hensigtsmæssige i, at europæernes opdagelser kaldes "opdagelser" (de var opdaget i forvejen) + spørgsmålet om, hvorvidt man egentlig har opdaget de mesoamerikanske kulturer - om kendskabet til disse fylder for lidt.

Herefter følger en introduktion til på præcolumbianske kulturer og deres udvikling frem til europæernes ankomst i starten af 1500-tallet og pointerer, at den kultur europæerne møder er en højtudviklet civilisation med store byer og velfungerende infrastruktur og der fokuseres på Aztekerriget – dets oprindelse, historie og rigets udstrækning samt kildematerialet til Aztekerriget.

Dernæst arbejdes med den europæiske kultur: renæssancens karakteristika som forudsætninger for de europæiske opdagelser, herunder ændringer i verdensbilledet og menneskeopfattelse.

Herefter undersøges hvilke metoder europæerne anvendte under erobringen af områderne i Mesoamerika og Aztekerriget og en analyse af selve kulturmødet. Dette efterfølges af en drøftelse af årsager til aztekerrigets fald.  

Forløbet afsluttedes med et nutidigt perspektiv på kulturmødet: Arven fra de præcolumbianske kulturer og kampen for en indiansk identitet i dag: er de præcolumbianske kulturer skrevet ud af historien?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid og revolutioner

fokus på Oplysningstidens tanker om menneske og samfund og den amerikanske revolution og den franske revolution som borgerligt/liberale politiske eksperimenter.(uafhængighedskrigen i USA fra 1776-1783 og den franske revolution i 1789)
Konsekvenser af revolutionerne og udviklingen af politiske ideologier, som kom til udtryk i revolutionsbølgerne i Europa i 1830 og 1848 (Danmark får indført demokrati med grundloven i 1849).

Vi diskuterer historiske årssagsforklaringer, hvad der driver historien og følger begrebet nation, der blev et revolutionært begreb med den franske revolution, op i 1800-tallet som nationale identiteter og nationalisme.

toning ift. sproglig engelsk/fransk studieretning
– oplysningstiden
- revolutioner og menneskerettigheder
– national identitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vikingetiden i et erindringshistorisk perspektiv.

Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie og med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1100
Forløbet er todelt. Første del er en introduktionen til Vikingetiden. Anden del er gennemført i et erindringshistorisk perspektiv.
I arbejdet med vikingetiden arbejder eleverne med fagets identitet og dets metoder: kildekritik, analyse af historiebrug og introduceres til en erindringshistorisk analyseramme.

Der er arbejdet med emnerne: eftertidens syn på vikingerne, vikingetogter, ringborge, landbrugets organisering og slægtens betydning, kongemagt: diskussion om, hvornår vi har en egentlig statsdannelse i Danmark. Var der i vikingetiden var en centralmagt i Danmark? Religion: kristendommens indførelse, Historiebrug: brug eller misbrug af vikingetiden?
Vi har diskuteret periodisering og historiske brud og der er arbejdet med strategier til lektielæsning og notatteknik i historieundervisningen.

I forløbets anden del er der i forbindelse med ekskursion til København arbejdet videre med Vikingetiden i et erindringshistorisk perspektiv. Eleverne er introduceret til feltet erindringshistorie og dets centrale begreber, teoretikere og metoder. Vi har undersøgt formålet er med at lave erindringshistorie er i forhold til formålet med at arbejde klassisk historievidenskabeligt. Hvilke forskelle der er mellem klassisk historie (kilde 1-2) og erindringshistorie (kilde 4). Hvad er erindringshistoriske materiale, og hvordan man arbejder erindringshistorisk med begreber og analysestrategier (bl.a. erindringsfeltmodellen)
Erindringshistorie og Vikingetiden: Hvilke behov der var i fortiden, der medførte, at der i 1800-tallet og igen fra 1970'erne sås en stigende interesse for vikingetiden i historieskrivningen - de såkaldte erindringseksplosioner.
Vi har arbejdet videre med historiebrug: Diskuteret kommerciel brug af Vikingetiden og hvordan man kan forklare, at vikingetiden er så interessant for moderne mennesker? (eks. Jim Lyngvilds Vikingeudstilling 2018)

Besøg på Nationalmuseets udstilling "Vølven", hvor eleverne arbejdede med historiebrug


Materiale:
Schou & Ørnstrøm: Danmark i verden, s. 17-32.
Roesdahl: Danmarks udstrækning i vikingetiden. https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/danmarks-udstraekning-i-vikingetiden/
Roesdahl: Rigdannelsen "Danmark" og "danerne" https://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/vikingetiden-ca-800-1050/rigsdannelsen-danmark-og-danerne/
Roesdahl: Geografisk beliggenhed, Norden og Sydgrænsen. https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/geografisk-beliggenhed-norden-og-sydgraensen/
Vikingeborgen. Trelleborg. Dokumentar. DK4 2015 (uddrag)
Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge. Charlotte P. Persson. www.videnskab.dk
1000 års tro. Danernes store religionsskifte. dokumentar DRK 2016.
Åby Krucifiks ca. 1100
Elmelund Krucifiks ca. 1350.
Plakat DNSAP. Landstævne Slagelse 1938.
Stryhn´s leverpostejs logo.
Th. Knudsens fremstilling af vikingerne fra 1940. (Kopieret fra Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal s. 17-20)
Danmarks historie mellem erindring og glemsel (2. UDGAVE) s. 10-21, s. 23-24, s. 26-33, s. 37, s. 43, s. 56-59, s. 126-134,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Antikke samfund - Romerriget

Vi tog udgangspunkt i de første forhistoriske menneskelige samfund, fra jæger-samler, over landbrugsrevolutionen, til bydannelse og bystater og højkulturer/civilisationer i historisk tid.

Vi gjorde et nedslag i det antikke Grækenland og arbejdede med bystaten Athen og dens demokrati sat overfor Spartas oligarki.

Vi havde fokus på Romerriget: rigets ekspansion, det politiske system i riget henholdsvis under republikken og kejserdømmet, slaver og gladiatorer og holdningen til disse, Romerrigets sammenbrud - årsager til dette og Arven fra Antikken og Rom idag

forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500

historiefaglige begreber: brud og kontinuitet. Historiske strukturer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Forløb om Den Kolde Krig med primært fokus på forholdet mellem USA og Sovjetunionen. Herunder også kort indblik i danske forhold i perioden.

Forløbet tog udgangspunkt den igangværende krig, hvor Rusland  for præcist 3 år siden  invaderede nabolandet Ukraine og  hvorfor den kolde krig er aktuel og vigtig at forstå i dag.
Herefter fokus på optakten til Den Kolde Krig ved Churchills Jerntæppetale, og Truman-doktrinen og herefter opdelingen af Verden i to alliancesystemer.

Cubakrisen,  atomkapløb, både optrapning og de efterfølgende atomaftaler mellem supermagterne. Slutteligt Sovjetunionens sammenbrud og den efterfølgende verdensorden.
Emner:
De militære, teknologiske, ideologiske og økonomiske forskelle og ligheder ved de to supermagter, Sovjetunionen og USA.
Den historiografiske diskussion mellem traditionalister og revisionister omkring ansvaret for Den Kolde Krig.

Faglige mål
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.



Eksamensøvelse:
Tabel 1: Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961 fra Inger Bertelsen og Karl Jacobsen:
Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s. 27. (0,2 side)
Tekst 1: En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel
5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/  (1,1 side)
Tekst 2: En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel
5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger - uddrag (2,0 side)
Billede 1: Udvalgt grafik fra artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” Berlingske d. 1.
november. 2014. https://www.b.dk/politiko/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland.
(0,3 side)
Tekst 3: Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse,
GMT, 1980, s. 7. - uddrag. (1,5 side)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Afsluttende kronologiforløb

Stoffet fra det samlede treårige forløb i historie indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Formålet med dette forløb er:
-          at give jer mulighed for at beskæftige jer med de forskellige forløb og emner, der har indgået i det samlede undervisningsforløb, i et kronologisk perspektiv.
-          At arbejde med forhold som relativ overfor absolut kronologi, brud og kontinuitet, synkrone overfor diakrone perspektiver, cirkulære overfor lineære historieopfattelser, forfaldsfortællinger overfor fremskridtsfortællinger, forskellige kriterier for periodisering, m.m.

Vi inddeler jer i grupper. Hver gruppe får et af de gennemførte forløb som emne. I skal arbejde med de forskellige forløb, og fremlægge hvert forløb for hinanden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer