Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bente Sørensen
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden. Introduktion til historie
Titel 2 Magt i Danmark. Oversigtsforløb
Titel 3 Besættelsestiden. DHO-forløb
Titel 4 Engelsk imperialisme
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 Propaganda og Holocaust
Titel 7 USA's historie
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Kina - fra fortid til nutid
Titel 10 Israel - Palæstina
Titel 11 Korstog og fjendebilleder
Titel 12 Repetition, Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden. Introduktion til historie

Et kort introduktionsforløb til historiefagets teorier og metoder. Der anvendes kilder omhandlende vikingetiden som eksempler.

Vi berører følgende:
- Faghistorie og populærhistorie
- Historiebrug og historiebevidsthed
- Årsagsforklaringer
- Aktør- og strukturniveau
- Historiesyn og –opfattelser
- Kildekritik

Materialer:
- Historien om Danmark, Vikingetiden Se minut 0.00-01.15
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
- Vikings, Trailer, 2013  https://www.youtube.com/watch?v=Yi4YnwFT7Gk
- Norsemen, 2017 https://www.youtube.com/watch?v=DwD7f5ZWhAk
- Rasmussen: Higher Ground, Melodi Grandprix 2018 https://www.youtube.com/watch?v=Yi4YnwFT7Gk
- VM 2022 https://www.youtube.com/watch?v=ChiYxCI4dYE

- 3 kilder om Danmarks overgang til kristendom: Widukind om Haralds omvendelse, Jellingestenen, Inskriptionen,  Adam af Bremen
- Kort over vikingernes rejser og handelsvarer, Schou og Ørnstrøm: Danmark i verden
- Priser på forskellige varer i vikingetiden, fra Ill. videnskab
- Gennemsnitlig højde og levealder, fra Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet
- Niels Lund: Harald tog den tyske kejsers opfordring op; Blev kristendommen indført efter pres fra neden? Kilder fra Thiedecke: De danske vikinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magt i Danmark. Oversigtsforløb

Forløbet er det obligatoriske oversigtsforløb og fokuserer på magtens udvikling i Danmark fra vikingetid til 1930'erne.

Der laves nedslag i nedenstående perioder med særlige kendetegn

Vikingetid ca. 850-1050: Her laves analyse af bygningsværker (Trelleborgene, Kanhave-kanalen og Ravning Enge-broen) fra vikingetiden og det diskuteres om de kan tages som udtryk for en stærk centralmagt. Kongen har sin magt gennem alliancer med stormænd.
Middelalder og Jyske Lov, 1241: Kongen allierer sig med den katolske kirke, der på baggrund af den stigende velstand i perioden voksede sig stærk. Gradvis overgang fra sædvaneret til nedskrevne landskabslove
Reformation, 1536: Den katolske kirke mistede sin magt, Kongen overtog kirkens ejendomme og blev kirkens overhoved
Enevælden,1660: Kongen fik den absolutte magt men bevarede den gennem stigende alliance med den nye stærke gruppe i samfundet - borgerskabet.
Den oplyste enevælde, Landboreformer, sidste del af 1700-tallet: Bønderne blev gradvis en magtfaktor grundet deres økonomiske betydning og nye tanker. Adlen mistede mere magt
Junigrundloven, 1849: Demokratiets indførsel, udvalgte befolkningsgrupper fik politisk magt.
Kanslergadeforliget, 1933: Velfærdsstatens undfangedes

Fremstillingsmaterialer:
- Centralmagt, s. 8-9 + Knud den Store …, s. 14 i Larsen og Smitt, Danmarkshistorisk oversigt
- Jyske lov, s. 18-23 + 25 i Larsen og Smitt, Danmarkshistorisk oversigt
- Illustration af den feudale samfundsorden
- MINIFOREDRAG https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/
- 1536 Reformationen, s. 34-38 i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- 1660 Enevælde, s. 43 + Enevælden indføres s. 47 ned. – 51 midt i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- 1788 Landboreformerne, s. 53-57 nederst i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- 1849 Junigrundloven, s. 61-66 i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- Velfærdsstaten undfanges, s. 78-79 + Danmark under krisen etc., s. 82-87 øv. i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt

Kilder:
- Fortalen til Jyske Lov, 1241
- Ill. af afladsbrev (med forklarende tekst), Kalkmaleri fra 1520'erne (indgik i diskussionen om afladshandlen), Ill. af den protestantiske konge (udtryk for cæsaropapistisk eller den hierarkisk magtopfattelse)
- Enevælde, s. 43 + Enevælden indføres s. 47 ned. – 51 midt i Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt
- Kongeloven 1665, http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/1660-enevaelde/19-kongeloven-1665.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden. DHO-forløb

Forløbet ligger tidsmæssigt og emnemæssigt i forlængelse af oversigtsforløbet "Magt i Danmark" og leder op til DHO-skrivning og mundtligt forsvar.

Vi tager udgangspunkt i senere syn på samarbejdspolitikken og laver bl.a. diskursanalyse af Anders Fogh Rasmussens tale i anledning af 60-året for samarbejdspolitikkens ophør og diskuterer i forlængelse heraf historiebrug og erindringshistorie. Her inddrages også analyse af Helle Thorning Smiths tale i anledning af 70-året for samarbejdspolitikkens ophør. Ligeledes anvendes erindringshistorisk teori på analyse af erindringshistoriske steder, monumenter og begivenheder.

Gennem læsning af fremstillingsmateriale skabes et overblik over perioden med samarbejdspolitik fra besættelsen 9. april 1940 til samarbejdspolitikkens sammenbrud 29. august 1943. Samarbejdspolitikken inddeles i 3 faser og modstandsbevægelsens sideløbende udvikling belyses.

Herefter arbejdes med historiografi og hvordan perioden er skildret i historieskrivningen. Her kan man tale om 3 perioder og forskellige tendenser fra konsensusmyten til fokus på konflikter mellem befolkningen og regeringen og til den nyere historieskrivning hvor der sættes fokus på forrædergrupperne.

Afsluttende ses og analyseres filmen "Flammen og Citronen", 2008. Eleverne kan vælge mellem denne film og "De forbandede år, 1" som analysemateriale til DHO'en.

I forløbet indgår en byvandring i Aalborg hvor byens centrale betydning under besættelsen belyses. Og eleverne afleverer en skriftlig dokumenteret redegørelse om samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen, der rettes og kommenteres.

Fremstillingsmateriale:
- Erindringshistorie – en teoretisk ramme, s. 12-14 + Hvornår og hvorfor opstår nationale erindringsfællesskaber … s. 16-18 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel
- Samarbejdspol. og modstand, s. 146-153 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus 2020
- Film og historisk metode, s. 22-24 i Historie i levende billeder

Kilder:
- Foghs tale om samarbejdspolitikken på Søværnets Officersskole, 29. august 2003
- Foghs tale historisk ukorrekt, 30. august 2003
- Helle Thorning Schmidts tale i Mindelunden 29.8. 2013
- Frihedsbudskabet Frihedsbudskabet 4 Maj 1945. Johannes G Sørensen fra BBC..wmv - YouTube
- Historiografi, s. 85 i Helles: Romerriget
- Modstandskampen som historie, fra Jacob Sørensen: Modstandsbevægelsen
- Kollektiv erindring, interview med Jacob Sørensen     https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=249

Kilder til den dokumenterede redegørelse:
Eleverne skal inddrage minimum to af nedenstående kilder. Alle kilder pånær den sidste er fra Hansen, Niels Erik: Ro og orden, Columbus, 2004)
- Den danske regeringssvar på det tyske memorandum, 9.4. 1940 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/
- Opraab fra Kommandanten for Frikorps ”Danmark”, 6. juli 1941 (tekst 28, s. 95-96)
- Udenrigsminister Scavenius’ Tale i Berlin i Dag, 25.11. 1941 (Tekst 7, s. 69)
- Buhls radiotale. 2.9. 1942 (Tekst 34, s. 102-103)
- Christmas Møllers radiotale, 6.9. 1942/7.10. 1942 (Tekst 35, s. 104-105)
- Foto. Odenseopstanden, august 1943 (s. 38)
- Tabel. Mandatfordeling ved folketingsvalget, 23.3. 1943 s. 149 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus 2020

Desuden materiale om diskursanalyse, historiesyn, -opfattelser, -brug + aktør og struktur, der ligger i holdes metodemappe under dokumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Engelsk imperialisme

Forløbet ligger som optakt til klassens studietur til London.

- Vestens dominans: Overblik over vestens interesser i verden i perioden ca. 1500-1945
- Hvorfor blev vesten dominerende? Indblik i to forklaringer, Kompleksiteten af historiske forklaringer
- Globalisering og imperialisme: Indblik i to teorier, Overblik over engelsk imperialisme og afkoloniseringsproces, Perspektivere til kilder om afkolonisering
- Erindringshistorie
- Imperialisme set fra kolonierne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Indledende arbejdes med "Det korte 20. årh." og de brud (1917, 1949, 1991) der sker i perioden som alle er ideologisk funderede. Herefter fokuseres på de dominerende ideologier - det liberale demokrati, socialisme og kommunisme, fascisme og nazisme - hvor forskelle og eventuelle ligheder trækkes op.

Som optakt til rundvisning og dilemmaspil i Regan Vest arbejdes med systemkonflikten (liberalisme - kommunisme) og Trumandoktrinen analyseres og tolkes for at belyse hvordan de ideologiske forskelle kom til udtryk og den gensidige mistillid der var i perioden.  

Som yderligere forberedelse fokuseres på hvorledes det danske forsvar var organiseret i perioden og hvilke funktioner der skulle varetages fra Civilbunkeren Regan Vest i tilfælde af et angreb på Danmark.

Efter besøget arbejdes med materialer der fokuseres på om vi er på vej ind i en ny form for kold krig og hvilke konsekvenser der kunne være forbundet hermed.

Afsluttende læses og diskuteres Fukuyama og Huntingtons teorier om verden efter den Kolde krigs ophør. Vi forholdet os til spørgsmålet "Hvem fik ret?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Propaganda og Holocaust

Med udgangspunkt i indkredsning af fænomenet propaganda undersøges hvordan menneskesyn til forskellige tider har spillet en rolle for den historiske udvikling og hvilken rolle propaganda konspirationsteorier har spillet i denne forbindelse. Konkret arbejdes med eugenik/racehygiejne og brug af propaganda betydning i den nazistiske periode. Specifikt propaganda rettet mod jøder. For at få forståelse for denne propagandas gennemslagskraft arbejdes med jødeforfølgelser gennem historien og konspirationsteorien "Zions Vises protokoller".  

Dette leder frem til en sammenligning mellem restriktioner mod de tyske jøder i perioden 1933-1945 og FN's menneskerettighedserklæring fra 1948 hvor det undersøges hvilke rettigheder restriktionerne overtrådte. Og vi taler om almengyldige rettigheder - rettigheder gældende til alle tider og under alle omstændigheder.

Analyse af kilder der belyser optakten til og mulige beslutninger taget på Wansee-konferencen, januar 1942 leder over i belysning af folkedrabets aktører - gerningsmænd, ofre, beskyttere og tilskuere. De dilemmaer den enkelte kan blive stillet overfor i forbindelse med et folkedrab belyses gennem dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka". Herefter arbejdes med teorier om hvordan folkedrab kan opstå og gennem analyse og tolkning af FN's folkedrabskonvention undersøges hvilke forbrydelser der karakteriseres som folkedrab og hvilke muligheder for retsforfølgelse konventionen giver.

I forbindelse med analyse af Stockholmserklæringen, 2000 forsøges at skelne mellem folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigs-forbrydelser. Og det diskuteres hvilke betydninger diverse internationale konventioner og erklæringer har på trods af, at de ikke bliver overholdt.

Forløbet rundes af med en markering af Auschwitzdag, 2024 hvor alle 2g-klasser på tværs af klasserne arbejder med et af følgende emner: Mindesteder, Danmarks og Tysklands erindring af Holocaust, Antizionisme og antisemitisme, Holocaustbenægtelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA's historie

Forløbet om USA's historie spænder kronologisk fra de første engelske immigranter ankommer til Nordamerika i 1619 til vores tid.

Der tages udgangspunkt i et nyere udefra syn på USA gennem analyse af Rammstein: Amerika, Amerika, 2004 (både lyrik og video). Lyrik og video behandles som levn og der diskuteres historiebrug.

Herfra bevæger vi os tilbage i tiden og sætter fokus på den puritanske arv og exceptionalisme-tankegangen, 1619 og Manifest Destiny-tanken, 1845 og deres rolle gennem USA's historie. Teori om en speciel amerikansk nationalkarakter gennem Turners Frontiertese, 1893. I forbindelse med fokus på USA grundlæggelse inddrages oplysningstankerne og det diskuteres hvorvidt disse har været medvirkende til at påvirke USA's grundlæggende værdier.

Ekspansionen vestover og dennes konsekvenser for den oprindelige befolkning belyses bl.a. gennem forskelligartet kildemateriale i forlængelse heraf belyses den ufrivillige immigration (slaveriet) og vi belyser nutidige forhold for den afroamerikanske befolkningsgruppe gennem kvantitativt kildemateriale.

I forbindelse med den nationale mytologi fokuseres på myters funktion og holdbarhed. Her sammenkobles emnerne ekspansionens ofre (den oprindelige befolkning) og cowboymytens fald og det belyses gennem filmanalyse hvordan dennes fald afspejles i populærkulturen. Dette arbejde leder os over i Vietnamkrigen og hvordan den præsenteres i spillefilm afhængig af produktionsår/-periode.

Sidste emne i forløbet er erindringshistorie. Her analyseres forskellige monumenter på The National Mall og vi diskuterer hvilket syn på amerikansk historie de repræsenterer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget

Som indledning til forløbet indkredses hvordan Romerriget kan forstås og hvad der skabte sammenhængskraft i imperiet.

Romerriget anskues som en appelsin (SKALLEN: Legionærerne/soldater, Mure og lejre langs grænserne, Kejseren og embedsmændene garant for ro og orden. FRUGTKØDET: Landet – den egentlig værdigivende produktion, Finansierer skallen og skaber overklassens rigdom. DE HVIDE TRÅDE : Vejnettet og KERNERNE: et enkelte menneske – arbejdsverden og tankegang) og et hus ( FUNDAMENT: Landet, 1. SØJLE: Stabile politiske systemer, 2. SØJLE: Velorganiseret landbrug, 3. SØJLE: Varebaseret eller handelspræget økonomi, 4. SØJLE: Romerretten, LOFT OG TAG: Overklassen – tanker, litteratur, kunst.

I fokus på styreformer arbejdes primært med styreformen i republikken mens kongedømmet kort omtales og styreformen i kejsertiden anskues som en fortsættelse af republikken hvor kejseren var "blevet valgt" til alle væsentlige embeder. I vurderinger af styreformerne tages der udgangspunkt i Aristoteles's beskrivelse af mulige styreformer i et samfund (blokken d. 25.9. 2025).

Erobringer og konsekvenser af disse (økonomiske, sociale og politiske problemer) anskues som baggrund for republikkens sammenbrud og overgang til kejserdømme. Der arbejdes med den politiske udvikling i kejsertiden og hvilke forhold der ledte frem til det vestlige Romerriges endelige sammenbrud i 476 e.v.t. - bl.a. kristendommen og romanisering af de erobrede områder ses som medvirkende faktorer.

I diskussion om Romerriget var et slavesamfund ses på grupper af slaver, hvilke funktioner de havde og synet på dem. Specifikt arbejdes med gladiatorkampenes oprindelse og udvikling og afvikling.

Romerretten berøres gennem analyse af De tolv tavlers lov og analyse af statue af Justitia leders os ind på arven fra Rom. I forlængelse heraf arbejdes med kristendommen og syn på hvordan de kristne skulle behandles.

Forklaringer på Romerrigets sammenbrud kan være: økonomi, politik, juridisk, borgerkrig og følgende ustabilitet, kristendommen og folkevandringer. I arbejdet med sammenbruddet inddrages også en historiografisk gennemgang af forklaringer på sammenbruddet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina - fra fortid til nutid

Der tages udgangspunkt i kinesiske idésystemer - konfucianisme og legalisme - som danner en del af baggrundstæppet til at forstå den moderne kinesiske samfund og styre.

Kronologisk ligger hovedvægten på perioden efter Folkerepublikkens oprettelse i 1949 men der fokuseres på begivenheder i det 19. årh. der gradvist tvinger Kina til at åbne op for øget europæisk tilstedeværelse i Kina. Dette medførte at Kina gennem handel blev en del af den globaliseringsproces der var i gang i perioden. Forskellige opfattelser af samarbejdet med vestlige lande og integrationen i den internationale handel samt  begivenheder som Taiping-oprøret (1851-64) og Bokseropstanden (1898-99) førte til kejserriges fald og oprettelsen af en republik.

Borgerkrigen i mellemkrigstiden (1927-37) opstod på baggrund af stigende mistro mellem det nationalistiske Guomindang og kommunisterne og resulterede i Folkerepublikken Kinas oprettelse i 1949.

I perioden 1949 til 1976, hvor Mao dør, sættes fokus på to kampagner: Det store spring (1958-60) og Kulturrevolutionen (1966-76). Begge igangsat af Mao og begge med fatale konsekvenser.

I perioden efter 1976 fokuseres på begrebet kommunisme med kinesiske særtræk - økonomisk liberalisering og  gradvise opløsning af statens forsørgerrolle med store sociale konsekvenser. Begivenhederne på Den Himmelske Freds plads i foråret 1989 ses som reaktion på  manglende liberalisering på andre områder end det økonomiske.

Der fokuseres herefter på Kinas tilstedeværelse i Afrika og fordele og ulemper set med kinesiske, afrikanske og vestlige øjne diskuteres. Afsluttende arbejdes med miljøsituationen i Kina. Det undersøges hvilke forhindringer for implementering af miljøforbedrende tiltag, der er i det kinesiske system og hvordan miljøsituationen i det hele taget er i Kina.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Israel - Palæstina

Kronologisk er forløbet placeret i det 20. årh. med fokus på begivenheder i starten af det 20. årh. der ledte frem til Staten Israels oprettelse og hvordan udviklingen forløb herefter. + the special relationship, No other land

Der tages udgangspunkt i en gennemgang af regionens historie som danner en del af bagtæppet for at forstå konflikten. Her spiller den imperialistiske epoke og den politik de europæiske kolonimagter førte og den kultur og de tanker de medbragte - bl.a. sekularisme - en vigtig rolle. Islamismens ses i denne kontekst som en reaktion på den europæiske tilstedeværelse i regionen.

Kronologisk ligger hovedvægten i forløbet på begivenheder i det 20. århundrede hvor staten Israels oprettelse i 1948 markerer et brud. Før 1948 undersøges zionismens opståen, stigende jødisk indvandring til regionen, Storbritanniens trippelspil (Hussein-McMahon brevene (1915), Sykes-Picot (1916) og Balfour-deklarationen ( 1917). Hussein-McMahon brevene og Sykes-Picot aftalen er arbejdet med som kilder.

De konflikter mellem palæstinensere og jøder den stigende jødiske indvandring til regionen skabte, skabte behov for en løsning. I denne kontekst arbejdes med PEEL-kommisionens løsningsforslag (1937) og FN's delingsforslag (1947), hvor PEEL-kommissionens forslag er læst som kilde. Sideløbende arbejdes med begivenheder i Europa for at forstå både den stigende jødiske indvandring og staten Israels oprettelse.

Nutidens flygtningeproblem anskues som et resultat af en længere historisk udvikling hvor konflikter mellem både jøder og palæstinensere og mellem staten Israel og arabiske nabolande spiller en rolle. Den første israelske-arabiske krig (Uafhængighedskrigen eller Katastrofen/Al Nakba) ses som afgørende i forholdet mellem parterne i regionen. I denne sammenhæng arbejdes med kilder der belyser holdninger til flygtningeproblematikken fra begge parters side.

Herfra arbejdes med konflikter mellem Israel og arabiske nabolande (1956 - Suez-krigen; 1967 - Seksdagskrigen; 1973 - Oktober-krigen/Yom Kippur-krigen og 1982  - Israelsk angreb på Libanon). Baggrund og konsekvenser - bl.a. territorielle - undersøges her. Vigtigt i denne sammenhæng er at 1967-krigen førte til oprettelse af de første israelske bosættelser på Vestbredden som et forsøg på fra israelsk side at oprette et værn mod palæstinensiske angreb rettet mod Israel.

I lyset af den seneste udvikling i regionen arbejdes med palæstinensiske grupperinger. Der fokuseres på religionens indflydelse, indre spændinger i og  hvordan udviklingen har medvirket til højere grad af religiøsitet.

Herfra fokuseres på konflikter mellem Israel og palæstinensere fra slut 1980'erne - Intifadaen i 1987 - og løsningsforslag - Osloaftalen 1993 som etablerede palæstinensisk selvstyre på Vestbredden  - til i dag hvor det er uundgåeligt at berøre krigen i Gaza indledt i oktober 2023 med Hamas's angreb på Israel og Israels reaktion på denne.

I arbejdet med forholdet mellem USA og Israel - The special relationship - analyseres satiretegninger der på forskellig vis fremstiller dette forhold. I forlængelse heraf arbejdes med krigens regler og det undersøges i denne sammenhæng hvem Hamas er. Overtrædelse af krigens regler diskuteres og gennem analyse af billedmateriale sættes fokus på kriges indflydelse på menneskets livsvilkår.

Regionens fremtidsmuligheder diskuteres med inddragelse af tre gamle udfordringer (flygtningesituationen, bosættelser og Jerusalems status) for en løsning på konflikten om der med krigen i Gaza er opstået nye udfordringer eller de "blot" er blevet intensiveret.

Afsluttende ses dokumentarfilmen "No Other Land". Opfølgende sættes filmen i relation til fjendebilleder (fra forløbet Korstog og fjendebilleder).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Korstog og fjendebilleder

Forløbet og de begivenheder der sættes fokus på kan siges at danne en del af forståelsesrammen om Israel-Palæstinakonflikten. Der fokuseres dog ikke specielt på dette i forløbet men afsluttende arbejdes med nyere vurderinger af korstogene hvor nogle arabiske kilder omtaler Israel som "Den nye korsfarerstat"

Indledende arbejdes med teori om fjendebilleder og lige og ulige fjendskaber. Der arbejdes i denne sammenhæng med videomaterialer der har fremstiller forskellige fjender og det diskuteres efterfølgende om fjendskaberne er lige eller ulige.

Inden analyse af Pave Urbans korstogstale, 1095, fokuseres på holdninger til krig i samtiden hvor der lægges vægt på at forstå korstogene som retfærdig og hellig krig - retfærdig årsag, legitim autoritet og retfærdig hensigt. Uden at gå i dybden med de enkelte korstoge konkluderes at kun det første korstog med erobringen af Jerusalem i 1099 var en succés og mange andre motiver end religiøse spillede en rolle i korstogene.

For at forstå baggrunden for det første korstogs succes arbejdes med Mellemøsten i perioden før korstogene hvor den interne splittelse spillede en væsentlig rolle.
Kilder der belyser synet på korstog og korsriddere fra forskellig side analyseres og det konkluderes at den gensidige forståelse syntes at have været større jo længere tid man havde kendt hinandens kulturer. Det diskuteres om korstog kan forstås som kulturmøde eller som kultursammenstød/-konflikt.

Et eksempel på hvordan muslimer og kristne opfattede hinanden i samtiden belyses gennem analyse og tolkning af hhv. en muslimsk og en kristen kilde der omhandler generobringen af Jerusalem i 1187.

Afsluttende arbejdes med nyere vurderinger af korstogene og disse sættes i relation til teori om fjendebilleder og kulturmøder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Repetition, Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer