Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Holm, Mine Mølgaard, Rasmus Bukhave
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Vikingetid og fagintroduktion
Titel 2 #2 DHO: Køn i historie og kultur
Titel 3 #3 Hitlers vej til magten og folkedrab
Titel 4 #4 Perspektiverende, kort forløb: De uønskede
Titel 5 #5 AH: Korstog og middelalder
Titel 6 #6 AH: Kina
Titel 7 #7 RB: Sparta
Titel 8 #8 RB: Afghanistan – kampen om demokratiet
Titel 9 #9 RB: Aalborgs historie - Hvad kan jeg blive?
Titel 10 #10 Det britiske imperium
Titel 11 #11 USA og den moderne stat
Titel 12 #12 Kronologi og eksamen
Titel 13 Lovlige links til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Vikingetid og fagintroduktion

Forløbet har dels fungeret som en introduktion til historiefagets genstandsfelt og metoder, dels som et tematisk forløb om vikingetid.
Udgangspunkt i afklaring af historie som hhv. populærkultur og fag igennem bl.a. analyse af scener fra tv-serien "Vikings". Her samtale om hhv. populærhistoriske træk, anakronismer og genkendelige opfattelser af vikinger og vikingetid.  
Øvrige emner:
Vikingetidens samfund: Slægt, landbrug, retssystem
Danmarks samling/oprindelse
Kristendommens indførsel
Togterne og de andres møde med vikingerne
Opfindelsen af vikingetiden i 1800tallet, herunder også erindringshistorie og erindringsfællesskaber (2 erindringseksplosioner - hvorfor ses interesse for vikingetiden i hhv 1800tallet og i dag?)
Brug af vikingetiden i nutiden (brug af historien), her med anvendelse af historiebrugstypologi
Historiegrafisk analyse.

Kilder:
Ibn Fadlan, 922 https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/ibn-fadlan/ - Beskåret
John af Wallingfords krønike, 1220 (danmarkshistorien.dk)
Tekst på den store Jellingesten
Adam af Bremen om Haralds dåb
Widukind om Biskop Poppos jernbyrd og Haralds døb
Fra den angelsaksiske krønike, 787-954, danmarshistorien.dk
Kampagnevideo: Hjelm har alle dage været en god ide -https://video.sikkertrafik.dk/video/66797982/hjelm-har-alle-dage-vaeret-en-god
A. D Jørgensen: af "40 fortællinger om fædrelandets historie", 1882 (kilde i bogen Danmarkshistorien mellem glemsel og erindring)
Kronik: Anders Lundt Hansen: Farvel til vikingetiden. Weekendavisen 2018

Fremstilling:
Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie, boks side 23 + 25, faghistorie og populærhistorie og kap 2: 28-36 (Kildeanalyse)
Schou og Ørnstrøm: Danmark i verden, s. 17-24, 30-31
Miniforedrag om Danmarks oprindelse: https://www.youtube.com/watch?v=4wVl-jiRr94
Nationalmuseet: Vinkler på vikingetiden: 10-14, 29-37, 104-111
Iversen og Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem glemsel og erindring" s. 28-29 + 34-35

NB: Se øvrigt stof under "Kernestof"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 DHO: Køn i historie og kultur

Forløbet har ledt op til klassens DHO-arbejde, og har således været tværfagligt.
Forløbet har haft temaet om "Køn i historie og kultur" som den røde tråd gennem først nedslag i vikingetid, middelalder og enevælden. Har har vi gennem kilder fået forskellige sider af forholdet mellem kønnene og kønsopfattelser belyst, f.eks. i forhold til kønsroller, juridiske rettigheder og ægteskab.
Dernæst har vi fordybet os i sidste halvdel af 1800tallet. her har temaerne været:
Indblik i de slesvigske krige i forbindelse med demokratiets indførsel
Indførslen af demokratiet og kvinders stemmeret, herunder skelnen mellem aktør- og strukturbaserede årsager
De moderne gennembrud - 1800tallet nybrud indenfor køn, religion, videnskab og teknologi
Industrialiseringen og dens indflydelse på arbejds- og familieliv samt i særdeleshed kvindens rolle i det industrialiserede samfund
Urbanisering
Prostitution.
I forhold til den skriftlige dimension er der arbejdet med skriftlig, redegørelse med inddragelse af kilder, henvisninger, skriftlige PEE-afsnit om kilder mm.

Kilder:
Landskabslovene fra 1200-tallet (her fra Ravn, Nyrup Madsen og Ryg Olesen: Dansk historie og litteratur : fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet )
Rektor Taubers valg af ægtefælle (1700-tallet, her fra Ravn, Nyrup Madsen og Ryg Olesen: Dansk historie og litteratur : fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet )
Tabel over ansatte og indtjening ved I. H. Rubens Dampvæveri, 1873
Rapport om arbejdsforhold for københavnske syersker, 1894
Statistik. Befolkningstal 1801-2007. (Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud 1870-1914)
Kilder om prostitution. Politirapporter. https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/den-reglementerede-prostitution/

Fremstilling:
Ravn, Nyrup Madsen og Ryg Olesen: Dansk historie og litteratur : fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet (bog), s. 13-16, 33-37
Chakravarty og Mortensen: De danske kvinders historie. s. 107-108 + sider angivet under "Kernestof".
Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud 1870-1914, s. 8-11, 158-162, 99-114

Supplerende:
Videoforedrag:  • Miniforedrag om Grundloven
https://www.youtube.com/watch?v=rRioMK85mDs

1800tallet på vrangen, DR.dk: afsnit 5/afsnit1 sæson 2: 1.50-11.15

NB: Se øvrigt stof under "Kernestof".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Hitlers vej til magten og folkedrab

Indledningsvis introduktion til begrebet ideologi og de ideologier, der på forskellig vis spillede en rolle op gennem 1900tallet; det liberale demokrati, socialisme/kommunisme og fascisme/nazisme.
Dernæst arbejde med Hitlers vej til magten: 1. Verdenskrigs efterspil, den politiske og økonomiske situation i Tyskland i mellemkrigstiden, demokratiets status i perioden, kampen mellem nazisme og socialisme/kommunisme i Tyskland, Weimarrep. fald, nazi-partiets vækst gennem faserne revolutionsfasen, genopbygningsfasen og den parlamentariske fase.
Nazisternes metoder - blanding af demokratiske og ikke-demokratiske/voldelige metoder i vejen til magten.
Via statistisk materiale og kvalitative kilder har vi forsøgt at blive klogere på, hvem der stemte på nazisterne og hvorfor.
Der er arbejdet med plakat-analyse af nazistiske propaganda-plakater som bl.a. en vej til at nuancere nazismens ideologi og målgruppe.
I den sidste del af forløbet har der været fokus på folkedrab, og her har Holocaust været en fælles 'case'. Her er der arbejdet med FNs definition på folkedrab og FNs rolle, nazisternes opbygning af fjendebilleder, de fire faser i jødeforfølgelsen og udviklingen frem mod Holocaust og Stantons teori om stadierne i folkedrab. Desuden er begreberne offer, bøddel/gerningsmænd, tilskuer og beskytter anvendt i forbindelse med forklaringer på folkedrab.
Afslutningsvis er der i grupper arbejdet med selvvalgte folkedrab som et miniprojekt. Her er anvendt materiale fra folkedrab.dk.


Kilder:
Propagandaplakater:
Der Jude - Kriegsanstifter - Kriegsverlängerer (ca. 1943)
Nazistisk valgplakat, 1928
"Tod dem wahren Feind!" ("Død over den sande fjende"), stammer fra rigsdagsvalget den 20. maj 1928. Udformet af Hans Schweitzer (1901-1980, også kaldet Mjölnir)

Kilder i Frederiksen: Det tredje rige- fællesskab og forbrydelse:
Tabeller nr. 5,6,8 &10

Folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Nürnberg-lovene: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene

Fremstilling:
Andersen et.al.: Fokus 3 - fra verdenskrig til velfærd , Gyldendal 2010 s. - s. 9-17
Frederiksen: Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse. s. 75-79, 109-111
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-3
https://www.dr.dk/nyheder/udland/israel-beskyldes-krigsforbrydelser-men-hvad-kraever-det-egentlig-forstaa-krigens
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-2

Se øvrigt stof under "Kernestof".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Perspektiverende, kort forløb: De uønskede

Kortere undervisningsforløb planlagt og udført af praktikant Mille Fedder Pedersen.
Forløbet er indledt med en kobling til forløbet "Hitlers vej til magten & folkedrab", idet der er taget udgangspunkt i begrebet racehygiejne i dansk perspektiv. Her er der arbejdet med hhv. en kilde af Steincke og Hitler, der begge beskriver synet på racehygiejne/synet på handicappede el. "åndssvage", og forskelle og ligheder er her diskuteret.
Dernæst er der arbejdet med de danske kvinder, der i årene 1923-1961 blev anbragt på Sprogø. Eleverne er præsenteret for dele af nogle udvalgte pigers sagsmapper og har undersøgt deres livsforløb, samtidig med er der analyseret på behandlingssyn og menneskesyn i kildematerialet.
I forløbet er også indgået historiebrug, idet klassen har analyseret fremstillingen af Sprogø-hjemmet og pigernes situation i filmen "Ustyrlig" (2023).
Fremstilling:
Kruse: Racehygiejne i Tyskland og Danmark. Folkedrab.dk
Podcast: Fedder Pedersen: Stemmer fra Sprogø
Hassing og Vollmond. Fra fortid til historie. s. 23-27: Faghistorie og populærhistorie.
Historiefaglig arbejdsbog: Karlssons historiebrugstypologi. Skema + analyse-spørgsmål (se dokumentet "HISTORIEBRUG" under "kernestof").

Kilder:
K.K. Steincke. Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920): Kapitel 22: Raceforbedring(Racehygiejne, Eugenik) s. 237‐238.
Adolf Hitler. Min Kamp (1925). Kapitel 11: Folk og race. S. 192‐193
Kildeuddrag: Karla Severine Nielsen. Indstilling om sterilisation. 29. juni, 1932. Overlæge Wildenskov til Justitsministeriet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 AH: Korstog og middelalder

Feudalt Europa og korstogsånden: Middelalderens samfund, kirkemagten, pave Urban II's brandtale i Clermont.
Hellig krig og kulturmøde: Religiøse motiver, korstogstyper, korsfarerstater, mødet med islam.
Retfærdig krig og civilisationernes sammenstød: Krigsteori, kristne vs. muslimske stater, jihad, karikaturkrisen.
Fra middelalder til nutid: Korstogsparalleller, religionens rolle, ytringsfrihed, kulturkorstog, filmanalyse.
Forståelsen af fortiden: Spillefilm som levn og beretning, fakta og fiktion, dramaturgiens rolle.

Materiale:
- Mette Marie Hartmann: Fra korstog til karikaturkrise, Systime
- Fulcher af Chartres, Pave Urban 2.'s Korstogstale i 1095
- Pave Gregor 7., 'åbent' brev til vesteuropæiske fyrster,1074
- Film: Kingdom of Heaven (2005)
- Dokumentar: Jerusalem - Kampen om den hellige by: Religionskrig (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 AH: Kina

En gammel civilisation: Kinas selvforståelse, videnskabens rolle, land vs. by, Konfucianismen og legalismen
Kejserrigets storhedstid: Eksamenssystem, administration, magtstrukturer, handel, missionærer, Qing-dynastiet.
Udfordringer og fald: Befolkningsvækst, opiumskrige, magtesløshed, oprør, mislykket modernisering.
Revolution og republik: Splittelse, kommunistisk samling, centralisering, planøkonomi, "Det store Spring", Kulturrevolutionen.
Socialisme og kapitalisme: Kinesisk socialisme, markedsøkonomi, befolkningspolitik, undertrykkelse, udenrigspolitik, globalisering, menneskerettigheder

Materialer:
- Bryld, Carl-Johan: Civilsationernes verdenshistorie - Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500,  Systime 2017, s. 19-34, 124-130, 193-203, 282-289, 388-410, 424-426
- Leholt, Otto: Kinas historie, kort fortalt: - om konfucianisme og legalisme
-Leholt. Otto: Kinas historie, kort fortalt. artikel fra 2016

Supplerende stof:
- Kinas historie 1, 6 (dokumentar) 2016
- Vores århundrede ( 20 ) 1997
- Kina: Landet, hvor staten kan se alt | Udland | DR
Kilder:
- Deng Xiaoping: Om det socialistiske program, i: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk
- Chang, Jung: Vilde svaner(uddrag) i: Rosinante 1997
- Statistik: Kinas reale BNP-vækst, i: Kinas eksperimenter, Columbus 2008
- Plakat: The people’s communes are good, i: chineseposters.net
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 RB: Sparta

I samarbejde med oldtidskundskab sætter vi fokus på den historiske periode Antikken, herunder Sparta og spartanerne.  

Fokuspunkter:
-Antikkens Grækenland og betydning for nutidens verden
-Kronologi og periodisering: det antikke Grækenlands historie
-Sparta - samfund og forfatning, familie og odragelse
-Perserkrigene, herunder filmanalyse af filmen "300" (Snyder, 2006).  Der er bl.a. arbejdet med sammenligning af kilde og film, film som levn/beretning om perserkrigene samt filmen som eksempel på historiebrug.
-Historiebrug af antikken


Materiale:
"Hvordan grækerne ændrede verden", DRK 2016 (dokumentar)

Grubb et.al: Overblik - Verdenshistorie i korte træk",Gyldendal, s.21-30

Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne: Det spartanske samfund og dets forfatning (til afsnittet: Antikke vurderinger…). Forlaget Pantheon 1996

Xenofon: Lakedaimoniernes samfundsindretning (Ansigt til ansigt med grækerne)

Andreasen og Poulsen: Paideia, grundbog til old, s.62-63 (om perserkrigene)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 RB: Afghanistan – kampen om demokratiet


Forløbet tager afsæt i en undersøgelse af Afghanistan et land en nation, for os danskere, nærmest synes at ligge på den anden side af joden eller i hvert fald meget langt væk. På trods af afstanden, så har Afghanistan fyldt og fylder stadigvæk meget i nyhedsbilledet i relationen til Danmark. Hvorfor har Afghanistan netop fyldt så meget i mediebilledet? Det er noget af det, vi skal undersøge i dette forløb; Afghanistan – Kampen om demokratiet.
Fokus er primært på Afghanistans nyere historie. En historie hvor også Danmark kommer til at spille en central rolle. Forløbet tager dog afsæt i nogle hurtige ”dyk” ned i Afghanistans historie fra antikken til vores tid.

Fokuspunkter:
Baggrund og historie - indblik i hovedlinjer i Afghanistans historie fra antikken til nyere tid
Taliban tager magten
Afghanistan efter terrorangrebet på World Trade Center, 11.09.01:
-Håb om fred og genopbygning
-Amerikanernes terrorkrig, Bush erklærer "war on terror"
-Guantanamo og tortur af afghanske fanger
-Danmark i krig i Afghanistan (årsager, politisk baggrund, indsatsen i Helmand og Camp Armadillo, succes eller fiasko, den danske befolknings holdning til krigsdeltagelsen)

Komparativ analyse af dokumentarerne "Armadillo" af Janus Metz (2010) og "Den hemmelige krig" af  Christoffer Guldbrandsen (2006)

I forbindelse med studietur til København har klassen besøgt Krigsmuseet KBH:
Dilemma Afghanistan
Forløbet foregår i udstillingen "Den Fjerne Krig", der handler om den danske indsats i Afghanistan. Udstillingen er scenografisk opbygget og det er bl.a. muligt at løfte soldatens udstyr, gå op i vagttårnet eller besøge en afghansk familie.
Eleverne bliver delt op i grupper, der hver repræsenterer en gruppe, der har været til stede i Afghanistan. De fire grupper er læger, Røde Kors, soldater og journalister. Gruppevis sendes klassen rundt i udstillingen, hvor de selv skal researche og forholde sig til krigens dilemmaer.

Materialer:
Informations forlag: Afghanistan – Kampen om demokratiet, af O. Jessen og M. Fenger-Grøndahl, 2013, s.  20-42, s. 56-57 (Tidslinje: Afghanistan efter 11.9.01), 61-64 (til og med tortur af afghanske fanger), 67-70 til og med armadillo og jordskred.
DRTV - Velkommen til frontlinjen: Verden bliver aldrig den samme igen. Episode 2, fra 35:00 til 44:05

Falbe-Hansen: Historie i levende billeder, Columbus, s. 149-61
https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html (om forskellen på problemstilling/problemformulering

Kilder:
”Enten er I med os…”, tale af den amerikanske præsident G. W. Bush (tale afholdt som respons på 11. sep. 2001)
Altinget.dk: Statistik over danske udsendte og udsendelser til Afghanistan
Altinget.dk: Graf: Natos tilstedeværelse i Afghanistan
Artikel + tidslinje: Hvem stemte for at sende danske soldater ud? (https://veteranalliancen.wordpress.com/fakta/ (15112024))
Artikel: Stemmer mod krig - se 34 års afstemninger (https://www.fred.dk/artikler/ (15112024))
Foto: Taliban henretter Zarmeena i Kabul, 1999 (https://no.wikipedia.org (15112024))
Artikel: Min stemme er ikke skamfuld (https://www.dr.dk/nyheder/(15112024))
Artikel og interview: Afghanistan-veteran: - Jeg er sgu ked af det. Jeg følte jo, vi havde gjort en forskel. https://ugeavisen.dk/ (15112024)  

Film:
Den Hemmelige krig, Guldbrandsen 2006
Armadillo, Janus Metz,  2010
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 RB: Aalborgs historie - Hvad kan jeg blive?

Supplerende forløb med fokus på karriemuligheder som historiker samt feltarbejde.
Vi skal arbejde med Aalborgs lokalhistorie.

Fokus: Kend din by.
Vi undersøger: Hvorfor er Aalborg blevet som I kender byen?

Vi skal på feltarbejde i Aalborgs historiske museum, hvor vi undersøger Aalborgs historie som industriby.

Vi skal endvidere på besøg ved og arbejde (som "rigtige" historikere) på  Aalborgs stadsarkiv, hvor vi bl.a. får erfaring med hvad et stadsarkiv er for noget, hvad I kan bruge et arkiv til fx i forbindelse med SRP.

Andre fokuspunkter:
- Kronologi
- Periodisering
- Kildearbejde (udvikle et historiefagligt sprog)
- Spritten (klassearbejde + museum)
- Prostituerede i begyndelsen af 1900-tallets Aalborg.
- Byvandring med fokus på Aalborg som industriby.
- Aalborg - en by i krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10 Det britiske imperium

Forløbet indledtes med diskussion af emnets relevans og af forforståelse.
Dernæst er kort arbejdet med England i verden i 16- og 1700tallet; England som kolonimagt
Derefter begrebshistorie: imperialisme-begrebet gennem historien
Den britiske industrialisering som forudsætning for imperiet
Kolonikapløbet i Afrika
Machiavellis herredømmestrategier  - med udgangspunkt i briterne i Indien
Imperialisme som ideologi, herunder White Man's Burden, socialdarwinisme, patriotisme
Afkolonisering – imperialismeteorier:
Paul Kennedys teori om Imperial Overstretch afprøvet i forhold til afkoloniseringen i det britiske imperium
Årsager til afkoloniseringen - aktører og strukturer, idealistisk og materialistisk historiesyn
Kampen om den koloniale historie og historiebrug - hvorfor kolonitiden i dag er blevet et "brændende spørgsmål", og hvilken form for historiebrug der er tale om hos de parter, der deltager i kampen (dvs. debatten om kolonitiden). Eksemplificering via diskussionen om statue af Cecil Rhodes ved Oxford.
Afsluttet med eksamensøvelse - udarbejde problemstillinger og disposition til kilderne fra forløbet.

Fremstilling (PDF):
H. Skovgaard-Nielsen: Imperialismen, indledningsafsnit
Folkersen: Det britiske imperium, Systime, s. 50-55, 68-69
Nielsen og Olsen: I globaliseringens lys, Systime, s. 51-57
Fibiger, Bang m.fl.: Imperier fra oldtid til nutid, Columbus, s. 14-20, 172-176
Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, s. 178-181
Bør vi fjerne statuer? (AFSNIT FRA VESTENS DOMINANS OG IMPERIALISME. Munk og Ørnstrøm, Systime)



Kilder:
Procentuel fordeling af verdenseksporten 1887, her fra Bender og Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig belyst ved kilder, Munksgaard 1986
Stormagternes årsproduktion af stål 1970-1910, her fra Bender og Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig belyst ved kilder, Munksgaard 1986
Kilder om koncessionen i Zimbabwe, 188-89, her fra Bender og Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig belyst ved kilder, Munksgaard 1986
Kipling: White Man's Burden, 1899, engelsk udgave
Cecil Rhodes om den engelske race. Fra "Confessions of faith", 1877. Uddrag.
Mottelsen: Efter årtiers fortrængning er kolonitiden pludselig noget, briterne læser om i avisen og taler om på pubben – Information, oktober 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11 USA og den moderne stat

Forløb med udgangspunkt i tiden mellem 1500 og 1900.
Tema om tilblivelsen af USA og USA som eksempel på en moderne nation.
Først er der arbejdet med amerikansk identitet og værdier gennem hhv. den amerikanske og den danske nationalsang og den amerikanske uafhængighedserklæring.
I denne forbindelse er der også arbejdet med historiebrug i forhold til at belyse, hvordan fortiden bruges som nationalt samlingspunkt (her også inddraget klip fra superbowl som et eksempel på en amerikansk iscenesættelse af egen identitet og plads i verden). I forhold til historiebrug er der taget udgangspunkt i bl.a. Karlssons kategorisering.  
Derefter et indblik i de britiske koloniers etablering og tidlige historie, de forskellige koloniers befolkningssammensætning og naturgrundlag
Der er derefter arbejdet med oplysningstiden (herunder dens tankegang og forklaringsmodeller, indblik i Locke, Voltaire, Rousseau og Montesquieu). I forbindelse med Montesquieu har det dannet grundlag for en sammenligning med det danske politiske system. I forlængelse heraf diskussion af, hvad der efter elevernes mening karakteriserer den moderne nation – sammenkædning til oplysningstidens idealer og tanker om stat og individ, udvikling af samfundspagten frem mod en moderne stat (Definition på moderne stat: demokrati, folkesuverænitet, rettigheder, frihed og lighed og ejendomsret)
Dernæst er der arbejdet med selve tilblivelsen af USA:
- Koloniernes status og forhold til England/Storbritannien inden løsrivelsen, årsager til ønsket om mere selvbestemmelse (kolonierne som del af det første britiske imperium)
- Årsager til revolutionen,  herunder hhv. idealistisk og materialistisk historiesyn. Konkret: Var det oplysningstidens tankegods eller ønsket om økonomisk frihed/handlemuligheder, der ansporede den amerikanske revolution? Her også arbejdet med forskellige typer af årsagsforklaringer.
- Forløbet af den amerikanske revolution og uafhængighedskrigen
Afslutningsvis har vi se på, hvilken plads Den amerikanske revolution (her som samlet betegnelse for oprør, krig og nationsdannelse) har i den amerikanske bevidsthed i dag, her med fokus på hvordan den danner en grundfortælling for amerikanerne og kan anskues med hhv. et regressivt og progressivt historiesyn.

Fremstilling:
Bæk Meier og Thestrup Østergaard: USAs tilblivelse, Columbus, 2019 (s. 52 - 62 + 74-76)
Banke Hansen og Bonne Sindberg: USA - historie, samfund og religion, afsnit 1.1 + 1.2
Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig s. 16-19
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik - verdenshistorien i korte træk, Gyldendal s. 113 -115  
Historielærerens øvelsesbog: Om idealistisk og materialistisk historiesyn.
Om historiesyn - dokumentet HISTORIESYN, bygger på materiale fra hhv. Nedergaard Pedersen & Iversen: Danmarkshistorien mellem glemsel og erindring, Columbus 2014, og Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, Systime

Kilder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 (uddrag)
The Star Spangled banner (på engelsk + dansk), 1814
Der er et yndigt land, Oehlenschläger 1823
Montesquieu om lovenes ånd, 1748
Obama: uddrag fra indsættelsestale, 2013 (her fra Bæk Meier og Thestrup Østergaard: USAs tilblivelse, Columbus, 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 #12 Kronologi og eksamen

I dette forløb har vi repeteret de tre års forskellige forløb og sat dem i kronologisk rækkefølge. Vi har fået indblik i forskellige periodiseringsprincipper samt begreberne brud og kontinuitet (som en faktor for periodisering).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Lovlige links til eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer