Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Annegrete Mogensen
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Intro til historiefaget
Titel 2 2: Vikingetiden
Titel 3 3: Køn i historie og kultur
Titel 4 4: Verdenskrige og Holocaust
Titel 5 5: Mødet mellem de hvide og de vilde
Titel 6 6: Slaveri og racediskrimination
Titel 7 7: Den kolde krig
Titel 8 8: Jugoslaviens sammenbrud
Titel 9 9: Hvem har magten i Danmark?
Titel 10 10: Israel-Palæstina-konflikten
Titel 11 11: Antikkens styreformer
Titel 12 12: Verdenshistorisk oversigt + opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Intro til historiefaget

Vi arbejder introducerende med historiefagets centrale metode: kildekritikken. Som case bruger vi "Spadeslaget i Haderslev", december 1940, ud fra fra Rigsarkivets kildesamling på

https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/spadeslaget/

Derudover sættes eleverne i gang med på skift at fortælle en "lille historie i den store historie", dvs. en historie fra deres egen familie som kædes sammen med den store historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Vikingetiden

Vi arbejder med vikingetiden med følgende fokuspunkter:
- brug af vikingetiden fra 1800-tallet og frem til i dag
- brug af kilder som levn og som beretning
- vikingetidens bondesamfund
- hierarki og samfundsgrupper
- skibe, togter og kolonisering
- overgangen til kristendommen
- Danmarks statsdannelse

Kilder:
Ibn Fadlan om en rig vikings gravfærd (uddrag)
To kilder om mødet med vikingerne: Ibn Fadlan 922 og Den angelsaksiske Krønike 787-954 (uddrag)
To kilder om overgangen til kristendommen (Widukind og Adam af Bremen)
To kilder til diakron historiografisk analyse: A.D. Jørgensen: ”40 fortællinger af fædrelandets historie” (1882) og Anders Lundt Hansen: ”Kronik: Farvel til vikingetiden” (2018)

Billeder:
"Leif den Lykkelige opdager Amerika", Christian Krohg, 1893

Dokumentar:
”Historien om Danmark”, afsnit 3 https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
”Viking saga – mod vest” (uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030607050020

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Køn i historie og kultur

Som optakt til DHO arbejder vi i dansk og historie ud fra den fælles problemformulering:

Hvordan har kvinderoller og kønsopfattelser udviklet sig fra 1800-tallet til i dag, og hvordan kommer det til udtryk i dansk kultur?

Hovedfokus ligger på de to nedslag:
a: 1870-1914
b: 1960'erne-1970'erne.

ARTIKLER, KILDER OG BILLEDER:

- Rektor Taubers valg af ægtefælle, 1774 (kilde 9 i "Dansk historie og litteratur")
- Johanne Meyer: Hvad er kvindesagen, 1888 (s. 162 i "De moderne gennembrud")
- Kilder om prostitution i slutningen af 1800-tallet: https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/den-reglementerede-prostitution/
- Diverse kildeuddrag med argumenter for og imod stemmeret for kvinder, i ”De danske kvinders historie”, s. 32-36.
- Diverse kildeuddrag om 1970’ernes kvindekamp, i ”De danske kvinders historie”, s. 71-91.
- ”Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper”, MAK 1970, i ”De danske kvinders historie”, s. 139
- Plakat: Kvindernes internationale kampdag 1981, i ”De danske kvinders historie”, s. 140
- Tabel over rødstrømpernes alder, i ”De danske kvinders historie”, s. 141
- Tabel over rødstrømpernes sociale placering, i ”De danske kvinders historie”, s. 141-142
- Vejledning i seksualundervisning i folkeskolen, 1961
- Undertøjsreklamer fra 1957, 1968, 1972
- Uddrag af pjece om illegal abort

DOKUMENTAR:
- ”1800-tallet på vrangen, 5:8” (i uddrag) https://www.dr.dk/tv/se/18-tallet-pa-vrangen/1800-tallet-pa-vrangen-2/18-tallet-pa-vrangen-5-8
- ”Historien om Danmark”, afsnit 9 (i uddrag) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573
- ”Digtere, divaer og dogmebrødre”, afsnit 6 (i uddrag) https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=r%C3%B8dstr%C3%B8mpe&orderby=title&SearchID=e39793df-9e84-4687-978a-3415a8a2a533&index=6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Verdenskrige og Holocaust

Vi arbejder ud fra den overordnede problemstilling:

Hvordan kunne Hitler komme til magten og iværksætte jødeudryddelsen?

Først læser vi oversigtslæsning over 1. verdenskrig, mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. Dernæst dykker vi ned i især mellemkrigstiden med fokus på Hitlers vej til magten. Til sidst undersøger vi jødeforfølgelserne 1933-1945 og diskuterer ansvar og skyld for Holocaust og ser på Holocaustbenægtelse.

KILDER:
Kilder fra ”Det tredje rige”:
Kilde 1: Versaillestraktaten om Tyskland, 1919
Kilde 5: Partiprogrammet ”De 25 punkter”, 1920
Kilde 10: Kommunist eller nazist
Kilde 52: Wannsee-protokollen, 1942
Tabeller s. 29, 37, 43, 55

Kilder fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/laerer/ansvarskyld.asp:
Diverse artikler om ansvar og skyld for Holocaust.

DOKUMENTAR:
- ”Det nye Tyskland, 1933-1939” (uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030806161910
- ”Krystalnatten – pogromerne i 1938” (uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031110281820  
- ”Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangenskab” (uddrag) https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se
- ”Holocaustbenægtelse gennem tiden” (uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=032005072100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Mødet mellem de hvide og de vilde

Vi arbejder med mødet mellem de hvide og de vilde, dvs. fra Columbus' opdagelse af Amerika over imperialismen og frem til afkoloniseringen efter 2. verdenskrig. Vi berører også Danmarks fortid som kolonimagt. Vi undersøger, hvordan europæerne gennem tiden har opfattet "de vilde", herunder "den dyriske vilde" og "den ædle vilde".

MATERIALE:

KILDER:
- Motecuzomas opfattelse af de fremmede (kilde 44 i "Grundbog til historie. Fra oldtid til enevælden")
- Gardelins slavereglement, 1733
- "Imperialismens betydning for arbejderne", Joseph Chamberlain, 1893
- "En kinesisk embedsmand appellerer til dronning Victorias samvittighed", 1839
- "Den hvide mands byrde", Cecil Rhodes 1877
- Tintin i Congo. 2005-udgaven

BILLEDER:
- Maleri af Columbus’ ankomst til Amerika, af Dióscoro Teófilo de la Puebla Tolín, 1862
- Tegning af et slaveskib: https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Artikelbilleder/Slavehandel/Slavedeck-Brookes.jpg
- Albert Eckhout: African Man, 1641
- Tegning af kort over det britiske imperium, 1886
- Tegning a Cecil Rhodes, 1892

DOKUMENTAR:
- "Sådan blev Vesten rig" https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030708131600
- "Anne og Anders i Vestindien" (i uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031407192000
- ”Den industrielle revolution: en ny verden skabes (2): Arbejdslivets underværker” http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321008162355
- ”Arven efter imperiet”, afsnit 5 (”Gode gerninger”),  http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321207162000

FILM:
- "Pocahontas" (uddrag), Disney, 1995
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6: Slaveri og racediskrimination

Vi arbejder med slaveri og racediskrimination gennem historien. Vores fokus er på USA fra ca. 1800-1970, især 1954-1970. Vi inddrager racismeteorier fra "Dream on? Afrikansk-amerikanerne: vejen mod frigørelse belyst historisk, engelsk- og samfundsfagligt" (Holst m.fl.), s. 26-40.

KILDER:
- Auktionsplakat fra slaveauktion, 1833
- ”Plessy versus Ferguson”-retssagen 1896 (i uddrag)
- "Booker Washingtons Atlanta-tale", 1895
- "Du Bois kritiserer Booker T. Washington", 1903
- Dommen i Brown vs. Board of Education, 1954
- John F. Kennedys borgerrettighedstale, 11. juni 1963
- Martin Luther King: "Jeg har en drøm", 1963

TABELLER:
- Div. tabeller vedr. slaveri og bomuldsproduktion, fra "Slaveriet og den amerikanske borgerkrig", s. 21-22
- Div. tabeller vedr. sortes vilkår i USA i dag, fra ”Dream on?”, s. 170-197

DOKUMENTAR:
- ”USA’s historie 4” (uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031109151820
- "James McBride og slavernes USA", DR2, 30. november 2014, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031411302300
- "Ku Klux Klan og krigsveteranerne", DR3, nov. 2015, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=331511302010
- Reflections on the Greenboro Lunch Counter: https://www.youtube.com/watch?v=uFQ3ZCAgAA0
- "Racismens historie" afsnit 3 (i uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321309302100

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7: Den kolde krig

Vi arbejder med Den kolde krig, ca. 1947-1989 med hovedvægten på Den kolde krigs udbrud. Vi besøger REGAN Vest og arbejder derfor også med Danmarks rolle under Den kolde krig med hovedvægten på perioden 1948-1963.

KILDER:
- Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946 (kilde 5 i ”Stormagtspolitikken 1845-1982")
- CIA-rapport om Berlin (kilde 6 i ”Den kolde krig”)
- Udenrigsminister Gustav Rasmussen tale om Marshall-hjælpen, 1948, fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-1/
- Aksel Larsens tale mod dansk deltagelse i Marshall-planen, 1948, fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-2/
- ”Hvis krigen kommer”, pjece fra Statsministeriet 1962, fra https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/kilder_i_pdf/hvis_krigen_kommer.pdf
- To kilder om Berlin 1953 + 1956 (kilde 11 + 14 i "Den kolde krig")
- To kilder om bygningen af Berlinmuren (kilde 15+16 fra "Stormagtspolitikken 1845-1982")
- Referat af samtale mellem den sovjetiske og den amerikanske udenrigsminister, 18. oktober 1962 (kilde 22 i "Den kolde krig")
- Tilbageblik på krigen i Vietnam, 1977 (kilde 30 i "Vietnam - fra drage til tiger")

BILLEDER:
- "Freie Bahn dem Marshallplan", plakat fra 1948, s. 22 i ”Den kolde krig”
- ”Folket sejrer”, plakat fra Røde Mor, 1975, s. 103 i ”Den kolde krig”
- "Ronald Reagan on horseback", officielt foto, 1986

FILM:
- ”Duck and Cover” fra de amerikanske myndigheder, 1951 (https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60)
- ”Tæt på sandheden”, uddrag, DRTV, 24. februar 2024

STATISTIK:
- Gallupundersøgelser:
- ”Danskernes tilslutning til Atlantpagten” 1949-1960, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1960-lavpunkt-i-danskernes-tilslutning-til-nato
- ”Danskerne tror ikke på en ny verdenskrig” 1963, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1963-danskerne-tror-ikke-paa-ny-verdenskrig
- Tabeller vedr. flygtningeproblemet fra DDR (kilde 14 i "Stormagtspolitikken")

DOKUMENTAR:
- ”Den kolde krig (1): Kammerater 1917-1945” (uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030610301910
- "Den kolde krig (3): Marshallhjælpen 1947-52" (uddrag)  http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611011910
- "Den kolde krig (10): Cubakrisen 1959-63" (i uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611101910
- "Alt for ladt" - uddrag af afsnit 3 om bunkeren Regan Vest i Rold Skov http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031301281550
- "Den kolde krig (22): Stjernekrig 1981-88" (i uddrag), http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611281910 ikke i 18a
- ”Den kolde krig (23): Murens fald 1989” (i uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611291910

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8: Jugoslaviens sammenbrud

Vi arbejder med Jugoslaviens sammenbrud 1991-2001. Vi begynder med et overblik over Jugoslaviens historie samt over de fem borgerkrige 1991-2001. Dernæst dykker vi ned i krigene Slovenien, Kroatien og Bosnien.

Centrale problemstillinger i forløbet:
• Hvorfor brød Jugoslavien sammen?
• Hvorfor endte det i borgerkrige med tilhørende folkedrab? Hvorfor opstår folkedrab?
• Hvilken rolle spillede historien og misbruget af historien op til, under og efter krigene?
• Hvorfor og hvordan var Danmark engageret i krigene? Hvilken betydning fik det for dansk udenrigspolitik?
• Hvordan modtog Danmark flygtningene fra Balkan? Sammenlignet med de syriske flygtninge i 2015 og de ukrainske i 2022.

MATERIALE:

KILDER:
Fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/ : kilde 6 ("Kosovo-spørgsmålet, set fra serbisk side") og 13 ("Tre skolebogsopfattelser af krigen i Bosnien")
Fra https://folkedrab.dk/kilder/kilde-joseph-broz-titos-tale-paa-et-moede-for-lederne-af-kroatiens-kommunistforbund : ”Titos tale på et møde for lederne af Kroatiens kommunistforbund”, juli 1971

KORT:
Bosniens etniske sammensætning 1991 og 1998: https://folkedrab.dk/artikler/det-tidligere-jugoslavien-i-dag

TABELLER:
Tabel over den etniske sammensætning i de otte jugoslaviske republikker i 1991: ”Jugoslaviens sammenbrud”, s. 16.
Tabel over de økonomiske uligheder i Jugoslavien 1989: ”Jugoslaviens sammenbrud”, s. 47
Antal dræbte og savnede som følge af krigen i Bosnien 1991-1995: ”Jugoslaviens sammenbrud”, s. 66
Den etno-religiøse befolkningssammensætning i Bosnien-Herzegovina 1865-1991: ”Jugoslaviens sammenbrud”, s. 69

DOKUMENTAR:
"Igen året 1945" http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321001202130
"Vi går i krig: Balkan" hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031602112200
"Et skrig fra graven" (uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030908042025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9: Hvem har magten i Danmark?

Vi arbejder med de store linjer i Danmarks historie fra ca. 1050 til det 20. århundrede. Fokus er på, hvem der har magten og på, hvordan de, der ikke har magt, har kæmpet for at få del i den. Vi laver følgende nedslag:

- middelalder: valgkongedømme, landskabslove og kirken
- reformation
- enevælden
- landboreformerne
- andelsbevægelsen
- grundloven 1849
- forfatningskamp og systemskiftet
- industrialisering
- arbejderbevægelsen
- velfærdsstaten

KILDER:
Fortalen til Jyske Lov 1241
Tekst 3+4+5 om Chr. II's håndfæstning 1513 (i "Magtens billeder")
Skipper Klements morgensang, 1971
Kongeloven, 1665
Rubens dampvæveri, 1880
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
"Brødre, lad våbnene lyne", Oscar Hansen, 1919

FILM:
"Dengang vi var bønder", afsnit 4 og uddrag af afsnit 5
Historien om Danmark (9:10): Det svære demokrati (i uddrag)
Danskernes akademi nr. 10: ”125 års velfærdshistorie”

BILLEDER:
Maleri af Christian d. II. Malet af Michel Sittow, 1514.
Statue af Skipper Klement. Lavet af Johannes Bjerg, 1932

F̶AGLIGE MÅL I FOKUS:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10: Israel-Palæstina-konflikten

Vi arbejder med Israel-Palæstinakonflikten fra zionismens opståen i slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Dog med hovedvægten på perioden frem til 1967.

Den overordnede problemstilling er:
Hvorfor er det så svært at opnå fred i Israel-Palæstinakonflikten?

MATERIALE:

KILDER:
Fra ”Israel – en stat i Mellemøsten”:
- Kort s. 14, 20, 25, 41, 56
- Peel-kommissionens forslag, 1937 (kilde 5)
- Den arabiske Ligas Erklæring, 15. maj 1948 (kilde 8)
- PLO’s nationalcharter, 1968 (kilde 15)
Fra ”Israel-Palæstina: Historie, samfund, religion”:
- Yasser Arafats ”Oliventræstale”, 1974 (s. 97-99)

ARTIKLER:
”Winston Churchill og de fyrretyve røvere”, Marcus Rubin, Politiken, 3/8-2014

DOKUMENTAR:
”Det forjættede land: En nations fødsel” (1:2)
”Det forjættede land: Fra krig til krig” (2:2)

PODCAST:
Bakspejl: ”Uafhængigheden/katastrofen 1948”, 1:2, 27. nov. 2023, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014
Bakspejl: ”Oliekrisen del 1: Bilfri søndag og nådesløs krig” (uddrag), 21. dec. 2020, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/oliekrisen-del-1-bilfri-soendag-og-naadesloes-krig-11162111010
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11: Antikkens styreformer

Vi arbejder med eksempler på styreformer i Antikken. Vi laver følgende nedslag:
- Grækernes betydning for verdenshistorien
- Perserkrigene
- Spartas styreform
- Athens demokrati
- Den peloponnesiske krig
- Den romerske republik
- Det romerske kejserstyre

KILDER
- Xenofon om den spartanske opdragelse
- Thukydid: Thukydids vurdering af Perikles. S. 93-94 i Damsgaard-Madsen: Det Athenske demokrati
- Plutarch: Plutarchs vurdering af Perikles s. 96-97 i Damsgaard-Madsen: Det Athenske demokrati
- Xenofon: Den gamle Oligarks demokrati-fremstilling s. 53-54 i Ansigt til ansigt med grækerne.
- Perspektiveringer: Ansigt til ansigt med grækerne s.54-55: Nyere vurderinger af det athenske demokrati (tekstuddrag A, B og C).
- Maleri: The Age of Pericles, by Philipp Von Foltz. (1853).
- Kejser Augustus. Res Gestae: kilde 4, s. 26-27 i Romerriget
- Tacitus om kejser Augustus: kilde 5, s. 27-28 i Romerriget
- Skulptur af kejser Marcus Aurelius (kejser 161-180) til hest. Samtidig bronzeskulptur.
- Foto: Putin til hest

DOKUMENTAR
”Hvordan grækerne ændrede verden”, DRK 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer