|
Titel
6
|
Stat og religion i middelalderen
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag (fokus på middelalder)
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion (i middelalderen)
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (det feudale system)
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (kristendom og Islam samt korstogene)
- Nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer (korstogene)
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
Fremstillinger:
- Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl.: Verdens historie 1, fra oldtid til 1750, Gad, 1996:
Side 90-91 + 95-101(Middelalder som myte og realitet, Feudalismen i Europas tidlige middelalder, Frankrig, Tyskland, England, Sydeuropa)
Side 101-106 (Landbruget under feudalismen, Hoveri, afgifter og ydelser, Ny teknologi, nyopdyrkning og driftsforbedringer)
Side 115-117 (Korstog, fjernhandel og kulturkontakt, baggrund)
Side 124-128 (korstogenes virkninger)
- Danielsen, Kim Beck: Fokus – Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007:
Side 125-128 (Kristendom og islam – middelalderens kulturmøde, èn sand gud? Islams ekspansion, Jøder og kristne under muslimsk styre)
Side 59-62 1. spalte øv. (Middelalderkirken, Kampen mellem den gejstlige og verdslige magt, Korstog)
- McGuire, Brian: ”Ti myter om den mørke middelalder”, Information d. 30.11.1999, 1. sektion, side 11
- Pihl, Michael og Jesper Rosenløv: Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund, side 213-215
- Steffensen, Jes: Islam, fra beduinkult til verdensreligion, Systime 2001, s.22-23
Kilder:
- Danielsen, Kim Beck: Fokus – Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007:
Side 115 Grundplan for kloster, 820
Side 153 Kim Esmark og Brian Patrick McGuire: ”Islams afgørende betydning for Europa”
- Billeder fra nettet:
”Les tres riches heures” (marts)
”De der arb., de der beder og de der slås”
- Hansen, Lars Peter Visti: Korstog, Idé og virkeligehed, Systime, 2004:
Pave Urban IIs tale i Clermont fra Fulcher af Chartres
Hvordan er konturerne af det Europa, vi kender i dag, blevet til?
Romerrigets politiske, sociale og økonomiske system brød gradvist sammen (mange og mangeartede forklaringer), og i stedet fremstod feudalstruktur og kristendom som bærende faktorer i middelaldersamfundet. Det er disse to aspekter ved middelalderen, der fokuseres på i forløbet. Klassen startede med at undersøge de mange myter, der eksisterer om middelalderen – bl.a. at det var en mørk og stillestående periode markant anderledes fra antikken og den efterfølgende renæssance. Middelalderen var mangt og meget, men den var ikke en begivenhedsfattig periode præget af ensformighed og stilstand, den var mangefacetteret. På tværs af middelalderens brogede mangfoldighed kan man med rimelighed tale om etableringen af en kristen enhedskultur i Europa. I middelalderen var der dog andre kulturer end blot den kristne. Kristendommen blev i særlig grad udfordret af Islam og den muslimske verden. Sidst i forløbet har klassen arbejdet med korstogene og kulturudvekslingen eller -sammenstødet mellem Europa og den muslimske verden, og vi har set på forskellige historiesyn og forklaringer på korstogene i hhv. Pihl og Rosenløvs ”Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv” og Jes Steffensens ”Islam, fra beduinkult til verdensreligion”.
|