Holdet 2022 id/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Bente Sørensen, Lars Gundersborg Lauridsen, Mette Stensøe Sterndorff
Hold 2022 id/a (1a id, 2a id, 3a id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 2. Generel og specifik opvarmning
Titel 2 3. Badminton
Titel 3 4. Træning og testning 1
Titel 4 5.1 Fodbold og idrættens organisering
Titel 5 6. Step og laban
Titel 6 7. Skumtennis og sundhed
Titel 7 5.2 Fodbold og idrættens organisering
Titel 8 8. Basketball (3v3) og træningsprojekt
Titel 9 9. Bordtennis og idrætstyper
Titel 10 10. Pardans, idrætshistorie og Laban

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 2. Generel og specifik opvarmning

Generel og specifik opvarmning
Undervisningen (UV) fokuserer på generel og specifik opvarmning i idræt/sport med inddragelse af arbejdsfysiologi som energiprocesser, lunger, hjerte og kredsløb og blod. UV strækker sig over 8 moduler.

Faglige mål
o at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram
o at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere idrætsspecifikke øvelser
o at opnå kendskab til energiprocesser, lunger, hjerte og kredsløb og blod  
o at vide hvad der sker med kroppen under opvarmning
o at beherske centrale færdigheder inden for musik og bevægelse
o at opnå kropsbevidsthed og kropsbeherskelse.

Kernestof
Wolf, Hammer, Hammer (2005). C - det er idræt. Gyldendal, 1. udgave, 8. oplag. S11-29.

Opgave
I grupper af 4-5 udarbejdes et generelt opvarmningsprogram på 15 minutter baseret på kap. 1 i bogen C - det er idræt. Skabelonen nedenfor ”Plan for generel opvarmning” bruges under udarbejdelsen af opvarmningen, som øves igennem igen og igen i gruppen. Sørg for at I har jeres musik på én playliste. ”Plan for generel opvarmning” afleveres i et printet eksemplar den dag, I skal gennemføre opvarmningen i klassen. Alle i gruppen skal undervise på skift, mens resten af gruppen og klassen er med til øvelserne.

Krav
Teknik
o Ex. strakte fodled i hop, strakte albueled i sving eller en korrekt udført planke

Musikforståelse
o Musikvalg - passer tempoet til valgte øvelser?
o Følges musikken?
o Startes der på taktslag ét?

Teori og opbygning af program
o Er der forståelse af arbejdsfysiologien?
o Er der en progression i opbygningen af planen/programmet?
o Bruges ryggen under sving i alle tre retninger (fremad, sidebøj og vrid)?
o Er programmet motiverende?

Gennemførelse af opvarmningen
o Opvarmningen/øvelserne formidles klart og tydeligt? Både i forhold til øvelser og tale. Fx. ved høj tale eller ved tegn med kroppen, når der skiftes øvelse. Ligeledes vises musikforståelse, når én fra gruppen skiftes til at igangsætte og tælle for.

 
Oversigt
Modul 1
1. Idræt C introduceres
2. Aerobe og anaerobe energiprocesser gennemgås
3. ”Plan for generel opvarmning” gennemgås
4. Gruppevis læses om musik, takt og taktslag
5. Gruppevis planlægges opvarmningen.

Modul 2
1. Lungerne gennemgås
2. Gruppevis planlægges opvarmningen.

Modul 3
1. Hjerte og kredsløb gennemgås
2. Gruppevis planlægges opvarmningen.

Modul 4
1. Blod gennemgås
2. Gruppevis planlægges opvarmningen.

Modul 5
1. Arbejdskravsanalyse og idrætsspecifik opvarmning gennemgås
2. Gruppevis færdiggøres opvarmningen.

Modul 6
1. To grupper gennemfører deres opvarmningsprogram
2. Grupperne udvælger en idræt/sport, estimerer arbejdskravet og planlægger/indskriver/tegner 5-6 øvelser (ingen musik), som kan indgå i en specifik opvarmning af idrætten/sporten. Brug skabelonen ”Plan for specifik opvarmning”.  

Modul 7
1. To grupper gennemfører deres opvarmningsprogram.
2. Grupperne arbejder videre med den specifikke opvarmning.

Modul 8
1. En-to grupper gennemfører deres opvarmningsprogram.
2. Grupperne færdiggør og afleverer deres ”plan for specifik opvarmning” i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 3. Badminton

Forløbsbeskrivelse for badminton (c)
Undervisningen fokuserer på teknikken bag slag, taktik, arbejdsfysiologi og enkle regler. Forhånds- og baghåndsgreb gennemgås ligesom slagene kort og lang serv, netdrop, lob, clear og drop. Alle slag øves på skift i små øvelser og i kamp, hvor bevægelseslære, video og taktik inddrages. Derudover arbejdes der med aerobe og anaerobe energiprocesser og deres energibidrag i badminton. Undervisninger forløber sig over 6-7 moduler.

Elevmål
- At kunne gennemføre slagene
- At have kendskab til energiprocesserne i badminton
- At have kendskab til, hvordan slag øves, læres og gennemføres
- At kunne gøre rede for enkle taktiske dispositioner i kamp
- At have kendskab til spilregler.

Undervisningens indhold og formål ses under det enkelte moduls plan og indhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 4. Træning og testning 1

Beskrivelse og formål
Vi gennemgår aerob træning og derunder kredsløbskondition, træning og testning af kredsløbskondition, stofskiftekondition (udholdenhed), træning og testning af stofskiftekondition, overlap mellem de to former, arbejdsintensitet og træning for utrænede og trænede. Undervejs indlægges små øvelser/opgaver (50-60min).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 6. Step og laban

I forløbet har eleverne arbejdet med stepserier og de dertilhørende trin.
Eleverne er blevet introduceret til forskellige koreografier (hver serie på minimum 4 blokke - hver blok på 32 taktslag) Der har været "solo-serier" og par-serier.

Efterfølgende har eleverne udarbejdet deres egne koreografier.

Det forventes at eleverne kan:

Følge musikkens tempo (128-140BPM)
Finde 1-slaget og starte koreografien derfra
Udføre forskellige trin i stepaerobic (fra basistrin til mere avancerede trin)
Koordination med både arme og ben i takt i til musikken
Korrekt teknik og udtryk (hele foden på stepbænken, rank kropsholdning, strakte ben og arme, mimik som passer til den valgte musik/rytme).
Fysisk og konditionsmæssigt at kunne følge med.
Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum, formationer, kreativitet, intensitet og rytme.
Progression i opbygningen af koreografierne (fra basistrin til mere avancerede trin - fra low til high impact).

Forløbet i step er koblet med Labans BESS som analyseredskab til stepserierne.

Faglige mål:
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed

Kernestof:
aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 7. Skumtennis og sundhed

I forløbet er der blevet arbejdet med korrekt greb, fodstilling og benarbejde, samt relevante slag og den tekniske udførsel.

Det forventes, at eleverne kan:
- Lave en forhånd med rimelig præcision og forståelse for denne, samt udførsel med topspin
- Lave et enhånds-baghåndsslag eller lave en tohånds-baghåndsslag med forståelse for, samt udførsel med topspin
- Kan flytte sig i relevant position
- Kan flugte i forhånden
- Kan flugte i baghånden
- Har forståelse for overhåndsserv, og til en vis grad udføre den.
- Kan serve underhånd
- Har viden om spilcentrum og ketsjerbane
- Har basal viden om taktik i tennis
Desuden forventes at eleverne kender regler og kan spille efter pointreglerne


Teoretisk er der arbejdet med "hvad er sundhed" ud fra sundhedsdefinitionerne.
Idrætskompendium s. 73-78


Faglige mål:
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 5.2 Fodbold og idrættens organisering

Eleverne har i dette forløb arbejdet med tekniske elementer af fodbold.
Via småspil og øvelser som "y-øvelser", bandespil, overlap, Ajax-firkanter m-fl. har eleverne tilegnet sig viden omkring tekniske og til dels taktiske elementer af fodboldspillet. Der er blevet spillet både inde (med en futsal) og ude (med alm. fodbolde)

Det forventes, at eleverne til en vis teknisk grad og præcision kan udføre flg.:
Afleveringer: Inderside/yderside
Tæmninger: inderside eller fodsål og til en vis grad med låret. Retningsbestemt tæmning med efterflg. aflevering.
Driblinger; inderside/yderside.
Indersideafslutninger,  

Taktisk: Forsvarsarbejde med sideforskydninger, bandespil, overlap, samt dybde/bredde.

Idrætsteoretisk har det primære været; Idrættens organisering og danskernes idrætsvaner. Idrætskompendium s. 81-90
Derudover SPilhjulet + Taktikmodel (s. 24 + 28 i Idrætskompendiet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Basketball (3v3) og træningsprojekt

Eleverne har i dette forløb arbejdet med 3v3 basketball, hvor der spilles på en halv basketballbane. I kampene er der spillet både kønsintegreret og kønsadskilt.
Forløbet er lavet i sammenhæng med træningsprojektet.

Praktisk har eleverne arbejdet med flg., hvorom det forventes at eleverne med rimelig præcision kan udføre:
Afleveringer; To-hånds-brystaflevering, en-hånds-push aflevering, studsafleveringer sammensat med pivotering
Modtagning af afleveringer; jumpstop
Skud: layup og jumpshot (ift. jumpshot forventes ikke fuldført med et jump, men mere som et langskud)
Angrebsåbninger; give&go, v-cut og backdoor-cut, jab-step
Forsvar: slide samt fokus på ens rolle ift. "hvor mange afleveringer man er væk fra bolden".


Teoretisk har eleverne arbejdet med træningsfysiologi samt roller

Idrætskompendiet s. 40-54 + 60-62
Gyldendals id.psykologi s. 95-96 (roller)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Bordtennis og idrætstyper

Praktisk har forløbet taget sit udgangspunkt i de væsentligste grundslag i bordtennis med fokus på batfatning, vinkling (åbent/lukket bat) samt benarbejdet og vægtoverførsel i slagene.
Slagene der er arbejdet med er flg.:
Kontra (FH + BH)
Prik (FH + BH)
Skrue - fx ifbm serv
Loop/smash i FH

Slagene er øvet som isolerede slag - dvs. med en "feeder" der kaster bolde til modtageren, for herefter at øge sværhedsgraden via v-øvelser og "sommerfugleøvelser", hvor der kan komme simple slagfrekvenser.

Det forventes, at eleverne til en vis rimelighed og præcision kan udføre slagene med korrekt batfatning og vinkel på battet (åbent/lukket bat) i isolerede/låste slagøvelser, samt med en vis grad af benarbejde.

Teoretisk er der arbejdet med de seks forskellige idrætstyper. (s. 93-101 i Idrætskompendiet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Pardans, idrætshistorie og Laban

Det overordnede formål er, at eleverne skal lære de basale trin i hhv. vals og Cha Cha Cha.  

I vals er der arbejdet med flg. trin:
grundtrin (firkant og fremad), h/v-drejning, spindrejning, whisk-chassé, throw-away-oversway, side-by-side samt side-by-side-højredrejning.

I chachacha er der arbejdet med flg. trin: grundtrin, damedrejning, New Yorker, spotdrejning, hand to hand, triple lock step, skulder v. skulder

Der er fokus på de grundlæggende tekniske færdigheder i udførelsen af de forskellige trin, men det er også vigtigt, at eleverne kan udføre dem i takt til musikken, og føre/blive ført af en partner.

Eleverne skal kunne udfærdige små dansesekvenser inden for de to stilarter.

Teoretisk har eleverne arbejdet med Labans BESS!: idrætskompendiet s. 5-12 som analyseapparat til hhv. Vals og Cha Cha Cha.

Derudover er der teoretisk arbejdet med idrættens historie; den tyske, svenske og Sporten samt kropskulturen i det Senmoderne.

Forløbet blev afsluttet med et afdansningsbal, hvor eleverne har udarbejdet egne koreografier.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal:
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil,
musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
.
Kernestof i forløbet:
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
- basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil
og idrætsvaner
- de for undervisningen relevante digitale redskaber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer