Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Cilie Schirmer Lindner
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den politiske temperatur i Danmark
Titel 2 Økonomi del 1: Status på den danske økonomi
Titel 3 Kriminalitet
Titel 4 Storbritannien efter Brexit
Titel 5 (U)lykkelig ungdom i DK
Titel 6 Skal DK være multikulturelt?
Titel 7 Beregninger
Titel 8 Økonomi del 2
Titel 9 EU Parlamantsvalg 2024 - hvor er EU på vej hen?
Titel 10 Hvilke muligheder er der for ligestilling i DK?
Titel 11 Præsidentvalget i USA
Titel 12 Hvilken verdensorden går vi imøde?
Titel 13 Økonomi
Titel 14 Repetition + forberedelse til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den politiske temperatur i Danmark

Forløbet har fungeret som en form for oversigtsforløb, hvor eleverne har undersøgt folketingets partiers holdninger til forskellige politiske emner. Hele forløbet har forholdt sig til folketingsvalget 2022.

Forløbet blev indledt med en undersøgelse af resultatet af folketingsvalget, hvilke faktorer har haft indflydelse på resultatet? Eleverne har undersøgt partiernes ideologiske grundlag - herunder med inddragelse af ideologiske forgreninger og partiernes placering hhv. værdi- og fordelingspolitisk.
Dernæst har eleverne undersøgt partiernes adfærd, og brugt hhv. Down, Strøm og Molins teorier til at forklare forskellige partiers adfærd. Derefter har fokus været på vælgeradfærd, og herunder en undersøgelse og karakteristik af partiernes kernevælgere med inddragelse af vælgeradfærdsteorier og Minervamodellen.
Endelig har eleverne arbejdet med Eastons model og forskellige demokratiopfattelser.

Forløbet blev afsluttet med et miniprojekt, hvor eleverne i grupper har brugt ovenstående teoretiske grundlag til at lave en karakteristik at et tildelt parti, der kunne deles med de øvrige elever i klassen.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi del 1: Status på den danske økonomi

I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende elementer i økonomisk teori med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Forløbet startede induktivt, hvor eleverne har undersøgt den aktuelle situation i dansk økonomi ud fra forskellige aspekter.
Derefter har de forklaret det nuværende billede vha. det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Derefter har de undersøgt hvilke økonomiske mål man kan have, og hvordan de kan opnås vha. økonomisk politik, samt givet en vurdering af vigtigheden af målene.

Derefter har eleverne arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller med fokus på den universelle velfærdsstat, og hvordan denne er påvirket af både interne og eksterne udfordringer. For at forbedre elevernes forståelse har de koblet lande på de enkelte velfærdsmodeller.

Faglige mål i forløbet.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:

Økonomi
̶  velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶  makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet

I dette forløb har eleverne arbejdet med kriminalitet ud fra forskellige samfundsfaglige perspektiver.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor man bliver kriminel - Først med udgangspunkt i sociologiske teorier(viden om socialisation, A. Giddens, T. Ziehe og P. Bourdieu), og derefter med afsæt i SNAP-modellen og relevante kriminalitetsteorier(Merton, Sutherland og Hirschi) De har også lavet en karakteristik af kriminelle med udgangspunkt i kvantitativt materiale og viden om mørketal.

I anden del har eleverne tilegnet sig viden om det danske retssystem med inddragelse af viden om retsfølelse og retssikkerhed - samt forskellige former for straf i Danmark med inddragelse af viden om skærpende og formildende omstændigheder i straffeloven.
Derefter har eleverne diskuteret brugen af straf. De har set på fordele of ulemper ved hhv. strenge og milde straffe med inddragelse af viden om recidiv. Derefter blev disse holdninger koblet til viden om ideologier/ideologiske skillelinjer og aktuelle politiske tiltag med henblik på at mindske kriminaliteten i Danmark.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Storbritannien efter Brexit

Forløbet er koblet med elevernes studietur til London i fagene samfundsfag og engelsk. Derfor er der også et tværfagligt samarbejde med engelsk.

Forløbet startede med fokus på hvad eleverne kender til Storbritannien med kobling til socialisering, identitetsdannelse + type af velfærdsmodel. Eleverne har set "Storbritanniens fattigste børn" på cru.dk. Dokumentaren blev anvendt i det tværfaglige arbejde. Dernæst var der fokus på UK´s velfærdsmodel og hvilken betydning det har for uligheden i samfundet.

Dernæst blev det politiske system gennemgået (The House of Commons og The House of Lords), og hvad deres roller er i det politiske system I UK. Eleverne har haft fokus på ideologierne i The Labour Party og The Censervative Party og lavet en kobling til partier i DK samt valgsystemet i UK.  

Derefter arbejde vi med hvorfor UK endte med Brexit og grundholdningerne til EU samt de økonomiske konsekvenser ved Brexit (økonomisk teori gennemgåes f.eks. BNP, det økonomiske kredsløb, inflation, og andre relevante økonomiske begreber for Brexit), i forlængelse heraf ser vi på hvordan Brexit har påvirket Danmark økonomisk.

Afslutningvis var der fokus på hvor er UK nu og hvad er holdningerne til Brexit. I London udførte eleverne interviews omkring holdningerne til Brexit + konsekvenser heraf. Forløbet afrundes med en synopsis + mundtlig præsentation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 (U)lykkelig ungdom i DK

Dette forløb handlede om hvilke udfordringer unge står overfor i dag. Forløbet startede med repetition af socialisering og teoretikerne Giddens og Ziehe. Herefter besvarede eleverne nogle af de sammen spørgsmål, som blev anvendt i udsendelsen "Presset ungdom", som eleverne efterfølgende så.

Herefter arbejdede eleverne med teoretikere der kan begrunde hvorfor unge har det svært i det senmoderne samfund. Rosa med accelerationssamfundet og efterfølgende fokus på unges adfærd på sociale medier (Goffman, Meyrowitz), kropsidealer (Honneth, Lasch og Reckwitz). Eleverne har skulle holde fokus på hvilke aspekter der er udfordrende for unge i 2023 og koblet teoretikerne på.

Forløbet afsluttes med et perspektiv på ulighed og hvad den kan have af betydning for mistrivslen samt lighedsbegreber, ulighedsteorier og ideologiernes syn på ulighed.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skal DK være multikulturelt?

Eleverne har undersøgt, hvem der kommer til DK, hvor de kommer fra og hvad deres begrundelse er for at komme. Eleverne har argumenteret for dele og ulemper ved den stigende multikulturalisme.


Næste del af forløbet havde et mere sociologisk fokus på selve integrationsprocessen, og hvorfor denne kan være vanskelig. Her har eleverne arbejdet med socialisation (herunder Yvonne Mørks teori om jeg- og vi-kultur), Identitetsformer, integrationsformer og fællesskabssøgende strategier, som indvandrere kan vælge. Eleverne har også undersøgt anerkendelsens betydning for en vellykket integration, og hvilken betydning denne spiller i fht. udviklingen af modborgerskab. Eleverne har også i denne del arbejdet med racisme og hvilken betydning det har for integrationen. Her er "racismeeksperimentet" fra TV2 inddraget. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvorfor integration kan være svært med afsæt i Hofstedes løgmodel og kulturelle dimensioner.

Den næste del havde et mere politisk sigte. Her har eleverne arbejdet med danskernes syn på indvandrere - herunder diskursen omkring indvandrer - og hvornår man anses som værende dansk (nok). Eleverne har også undersøgt politiske holdninger med fokus på statsborgerskabets betydning for integrationen. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvad status er på integrationen i Danmark.

Forløbet blev afsluttet med forskellige diskussioner om, hvordan vi kan øge sammenhængskraften, solidariteten, og hvorvidt det er ønskværdigt, at Danmark overhovedet bliver multikulturelt, og endelig hvordan vi kan forbedre integrationen i Danmark.


af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Økonomi del 2

Forløbet bygger ovenpå første del af forløbet fra 1.g.

Forløbet indledes med en repetition af det økonomiske kredsløb med fokus på indløb og afløb. Derefter har eleverne arbejdet med de økonomiske mål og målkonflikter, og hvordan opfyldelsen af disse vil påvirke den økonomiske aktivitet i det økonomiske kredsløb. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet med og undersøgt forskellige former for økonomisk politik, og hvordan disse former kan bruges i fht. at opnå de økonomiske mål (inkl. ulemper ved de enkelte tiltag). Eleverne har også arbejdet med hvordan økonomien skal styres med udgangspunkt i de økonomiske skoler(Adam Smith, J.M Keynes og monetarismen). Markedsmekanismen kobles til det økonomiske kredsløb.

Forløbet blev afsluttet med et fokus på den danske velfærdsstat - herunder hvile udfordringer velfærdsstaten står overfor og hvordan den fremtidssikres med afsæt i politiske budskaber f.eks. at danskerne skal arbejde mere.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU Parlamantsvalg 2024 - hvor er EU på vej hen?

Det overordnede fokus i forløbet er EU Parlamentsvalg 2024 - hvor er EU på vej hen?

Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.

Dernæst arbejdede eleverne med EU Parlamentsvalget. Først med fokus på ideologiernes holdning til EU og dernæst de danske partier holdning til EU. Derefter arbejdede elever med hvilke emner der vil fylde til parlamentsvalget og hvad der skal stemmes om.

Derefter arbejdede eleverne med forskellige former for integration og integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet. Denne viden blev derefter koblet til danske partiers + ideologiers holdning til EU.

I sidste del af forløbet var fokus på hvilke udfordringer EU står overfor samt hvor EU er på vej hen. Står EU til en udvidelse eller vil flere lande melde sig ud.


Eleverne var til en fællestime der omhandlede "EU og EU-valget"

Faglige mål i forløbet
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hvilke muligheder er der for ligestilling i DK?

Forløbet er todelt med hvert sit fokus.
I første del af forløbet har eleverne undersøge social ulighed. De har arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). I den forbindelse har eleverne undersøgt ideologiernes syn på ulighed, og koblet dette til hhv. Struktur- og aktørperspektivet. Efterfølgende har eleverne forklaret årsager til ulighed vha. Pierre Bourdieu og Basil Bernsteins teorier. Endelig har eleverne undersøgt, hvordan man kan måle uligheden, og diskuteret hvilke styrker og svagheder, der er ved gini-koefficienten som mål for ulighed, og hvordan uligheden i et samfund kan bekæmpes.

I anden del af forløbet har fokus været på ligestilling. Med udgangspunkt i de samme teorier har eleverne undersøgt status på ligestillingen i Danmark. Her er også inddraget viden om magt, vertikal- og horisontal arbejdsdeling, socialisation og kønsteorier. Også her har eleverne undersøgt ideologiernes holdning til ligestilling, og hvordan denne kan øges med afsæt i lighedsbegreberne fra første del af forløbet.
Forløbet blev afsluttet med udarbejdelse af en synopsis, hvor eleverne selv har valgt fokus på enten ulighed eller ligestilling.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd  
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Præsidentvalget i USA

I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske præsidentvalg.

Forløbet blev indledt med en undersøgelse af USA med fokus på ulighed og den amerikanske velfærdsmodel.

Derefter fokuserede forløbet på indledningen til det amerikanske valg ( hvordan fungere valget, de politiske institutioner og demokrati - herunder magtens tredeling ) hvad kendetegner de to kandidater (Karmala Harris og Donald Trump) og deres ideologiske ståsted. Derudover hvilke mærkesager der er vigtige for vælgerne.

Forløbet har haft fokus på at forklare valget af Donald Trump som den næste præsident med fokus på  vælgeradfærdsteorier og partiadfærd.

Forløbet afsluttes med fokus på hvad de næste fire år bringer for USA både indenrigs og kort udenrigs. Herunder hvilken regering Trump vil udpege og hvad der kendetegner den.

I forløbet har eleverne deltaget i en fællestime om Præsidentvalget og skolens 'Election Night'

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hvilken verdensorden går vi imøde?

Forløbet er lavet i forlængelse af præsidentvalget i USA og derfor startet ud med et fokus på USA.

Eleverne lært om grundlæggende teori i international politik med fokus på opbrug i den verdens orden vi kender + konflikten om Akrtis. De har i den forbindelse undersøgt udviklingen i polaritet (herunder adaptionsmodellen), magthierarkiet, IP-teorierne; realisme og idealisme, forskellige magtformer i IP (Hård, blød, smart), forskellige former for trusler, forskellige måder at opnå sikkerhed på), samt Huntington(The Clash of civilizations) og Fukuyamas teorier (The end of History).

Eleverne har fokuseret på USA udfordringer som hegemoni, de undenrigspolitiske mål samt de udenrigspolitiske skoler.

Eleverne har undersøgt DK´s sikkerhedspolitik og udenrigspolitiske mål og midler + NATO og FN.

I anden del har eleverne undersøgt udvalgte landes udenrigspolitik. Der har været fokus på USA og Kina. Her har eleverne undersøgt de to lande og deres forhistorie samt viden om den nyvalgte Præsident Donald Trump, som kan påvirke landenes syn på deres rolle i det internationale system. Eleverne har også undersøgt hvilke udenrigspolitiske mål og muligheder de enkelte lande har, og hvordan dette påvirker den internationale verdensorden. Denne er afsluttet med en undersøgelse af, hvordan forholdet mellem USA og Kina er.

Eleverne har kort undersøgt Rusland og EU's udenrigspolitik og deres rolle i og påvirkning af det internationale system.

Faglige mål i forløbet:
- Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomi

Dette forløb bygger ovenpå de første to dele fra hhv. 1. og 2.g.

Forløbet startede med en repetition af økonomiske mål, økonomisk politik og velfærdsmodeller. Eleverne undersøgte endvidere den aktuelle diskussion om den danske velfærdsstat, og hvordan denne skal finansieres i fremtiden. Herunder en undersøgelse af det danske arbejdsmarked inkl. viden om 'Den danske model', Flexicurity, Fagforeningers rolle og om EU-borgere fra kan være en del af løsningen qua 'Den frie bevægelighed'.

I den sidste del af forløbet har eleverne arbejdet med international økonomi. Eleverne har arbejdet med globalisering – og hvilken betydning denne har på lande på forskellige udviklingstrin – samt hvordan globaliseringen påvirker konkurrenceevnen. Derefter har eleverne undersøgt hvorfor lande vælger at handle med hinanden vha. forskellige handelsteorier og kobling til viden om markedsmekanismen, globalisering og viden fra international politik. Derefter har eleverne undersøgt det modsatte - hvorfor lande vælger ikke at handle med hinanden med afsæt i viden om forskellige typer for handelshindringer med kobling til aktuelle eksempler fra EU, USA, Rusland og Kina. Dette er endvidere koblet til viden om international politik.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet i forløbet:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer