Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Maja Korsgaard Mulbjerg, Michael Brix Blensner
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Køn og ligestilling
Titel 2 Dansk politik
Titel 3 Økonomi
Titel 4 Unge, identitet og sociale medier
Titel 5 En verden i flammer
Titel 6 Klima og grøn dannelse
Titel 7 Den økonomiske udvikling
Titel 8 EU og Danmark
Titel 9 SRO. Det splittede USA
Titel 10 Kulturmøder, integration og ligestilling.
Titel 11 Præsidentvalget 2024
Titel 12 Arbejdsmarkeds og globalisering
Titel 13 En verden i flammer 2 - USA som Hegemon?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Køn og ligestilling

Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en evig aktuel tematik og konflikt, som strækker sig langt tilbage i historien. Ligestillingsspørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på
relationerne mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politologiske briller. Og det er lige, hvad vi vil gøre i dette grundforløb til samfundsfag C-niveau. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt
der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, introduceres eleverne til de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget. Herunder skal de arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om
samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema.

Faglige mål der berøres i grundforløbet ”Ligestilling mellem kønnene i
Danmark?"
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof der berøres i grundforløbet ” Ligestilling mellem kønnene i
Danmark?””
Politik
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Sociologi
Socialisering, formelle og uformelle normer, sociale roller, identitetsdannelse

Økonomi
Det økonomiske kredsløb og økonomiske sammenhænge, økonomisk ulighed
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik

I dette forløb har eleverne arbejdet med dansk politik.

Eleverne har arbejdet med politiske ideologier og forgreninger. Herunder blandt andet populisme. Dernæst arbejdede vi med værdi- og fordelingspolitik. Derefter gik eleverne videre til at arbejde med partiadfærd og vælgeradfærd (blandt andet Molin, Downs, kerne- og marginalvælgere, issue-voting/ownership). Eleverne har også arbejdet med politiske styreformer (demokrati, autokrati og teokrati). Herefter arbejdede eleverne med det politiske system (Easton, parlamentarisme/præsidentielt politisk system) og magt (direkte, indirekte, magtens tredeling). Herunder arbejdede eleverne også med den parlamentariske styringskæde. I forlængelse af dette undersøgte eleverne udlandets indflydelse på politiske beslutningsprocesser i Danmark med fokus på EU. Eleverne så herefter på politisk deltagelse og medborgerskab (blandt andet civile, politiske og sociale rettigheder samt pligter og statsborger, medborger samt modborger). Som afslutning på forløbet har eleverne set på medier (medierne som den fjerde statsmagt, medieret kommunikation og de fem nyhedskriterier), og på hvordan man bruger medierne i kampen om den politiske dagsorden (blandt andet Peter Bros fire roller for medier, politisk spin, priming og framing).

Eleverne har løbende arbejdet med at opdatere egen begrebsliste: https://docs.google.com/document/d/1ZZAmA9wdo5pDha4wTDS-ymLPLJ_3jRI1L1qqAI8zMyE/edit?usp=sharing

Det faglige stof dækker over ca. 60 sider.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1: hypoteseopgave 22-01-2023
Meningsmåling og konfidens intervaller 01-09-2023
Synopsis Dansk politik 25-09-2023
Synopsis 29-04-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi

I dette forløb er eleverne blevet introduceret for det økonomiske kredsløb. De har endvidere arbejdet med økonomisk politik og økonomiske mål. De har desuden arbejdet med velfærdsmodeller. Forløbet blev afsluttet med, at eleverne blev introduceret for lineær regression i forbindelse med en aflevering.

Eleverne har løbende arbejdet med at opdatere egen begrebsliste: https://docs.google.com/document/d/1ZZAmA9wdo5pDha4wTDS-ymLPLJ_3jRI1L1qqAI8zMyE/edit?usp=sharing

Det faglige stof dækker over cirka 30 sider.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Metode:
- statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 2 30-03-2023
Undersøgelse økonomi 19-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Unge, identitet og sociale medier

I dette forløb er eleverne blevet introduceret for identitetsdannelse og sociale medier.

Eleverne har 1 1g. arbejdet med socialisering (primær, sekundær, dobbelt og tertiær) som afsæt for forløbet. I forlængelse heraf er eleverne blevet introduceret til begreber som identitet, familietyper, normer, roller og social kontrol. I den forbindelse har eleverne analyseret den norske serie ”Skam” med fokus på Sana. Dette ledte til en undersøgelse af kulturelle forskelle og identitetsdannelse i forbindelse hermed. Herunder blev eleverne introduceret til teoretikere som Hofstede, Thomas Hylland Eriksen og Axel Honneth. Dernæst arbejdede eleverne med samfundstyper og identitet (traditionelle, moderne og senmoderne samfund). I den forbindelse beskæftigede eleverne sig med Anthony Giddens (aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer, refleksivitet). De er yderligere gjort bekendte med Thomas Ziehes samtidsdiagnose med fokus på begreberne kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering. Herefter arbejdede eleverne med identitetsdannelse på sociale medier med afsæt i Erving Goffman (face, setting, frontstage, backstage). Som afslutning på forløbet har eleverne arbejdet med social ulighed med teoretikere som Henrik Dahl (minervamodellen), Pierre Bourdieu (habitus, kapital, felt) og Basil Bernstein. I forløbet har eleverne analyseret både statistisk materiale, serier og artikler.

Eleverne har løbende arbejdet med at opdatere egen begrebsliste: https://docs.google.com/document/d/1ZZAmA9wdo5pDha4wTDS-ymLPLJ_3jRI1L1qqAI8zMyE/edit?usp=sharing

I 2g. Har vi dels repeteret det enkelte individs identitetsdannelse. Omdrejningspunktet har været unges identitetsdannelse, hvor vi har haft fokus mod årsagerne til unges mistrivsel og stress.
I den sammenhæng har vi arbejdet med Gidddens, Ziehe, Honneth, Rosa's. Undersøgt overvågningssamfundets,  konkurrencestatens, de sociale mediers betydning.
Slutteligt har vi haft focus på skillelinjer og kulturelle mønstre med afsæt i integration og kønsroller og ligestilling.

Metodemæssigt har vi anvendt kvantitativ metode i form af statisk analyse eleverne har lavet egne kvalitative undersøgelse af livstile i Italien, samt sociale mediers betydning for stress og trivsel.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- adfærds på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet med aktør og struktur.
- ligestilling mellem kønnene
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser og systematisk behandling af forskellige typer data.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 En verden i flammer

Del 1: 2.g.
Forløbet er startet i 2 g og har taget afsæt i Krigen mellem Hamas og Israel. Med afsæt i denne har de lært om magt, de forskellige magtformer i international politik, polariteten i det internationale system, IP teorierne realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme, hvordan stater fører udenrigs- og sikkerhedspolitik (det snævre og brede sikkerhedsbegreb, sikkerhedskomplekser, FN og NATO som aktør og arena.
Eleverne har i 2g med afsæt i udenrigs og sikkerhedspolitik undersøgt konflikten om Arktis, og analyseret forsvarsaftalen mellem Danmark og USA.
Eleverne har med udgangspunkt i teorierne diskuteret, hvordan konflikterne påvirker polariteten i det internationale system.

Eleverne har udarbejdet en synopsis om årsagerne til Krigen i Ukraine og analyseret denne med udgangspunkt i teorierne i international politik, samt lavet i sammenligninsopgave om  konflikten i Arktis

Del 2. 3g.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Komparativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypotese 01-11-2023
Sammenligning 26-01-2024
2c SA skr. prøve 03-06-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klima og grøn dannelse

Forløbet er en del af projekt ’Grøn Dannelse’, som har til hensigt at skærpe fokus på bæredygtig udvikling i undervisningen. Et centralt formål i projektet er er at øge elevernes viden om samt handlekompetence ift. at implementere bæredygtig udvikling i praksis. Eleverne bliver i projektet bevidstgjort om de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i arbejdet med bæredygtige problemstillinger. Projektet afsluttes med en Klimadag, hvor eleverne arbejder konkret med bæredygtige problemstillinger, der udspringer af et behov i lokalmiljøet eller hos lokale virksomheder.

Forløbet har taget sit afsæt i Paris-aftalen fra 2015.
Dels hvad aftalen går ud på, hvad aftalen er blevet kritiseret for, samt fordele og ulemper ved aftalen, samt hvilke aktører der har det primære ansvar for at løse klimaproblemerne.
Dernæst har vi undersøgt den seneste klimarapport med fokus på årsager, konsekvenser og handleuligheder.
Eleverne har undersøgt regeringens klimalov, samt de danske partiers holdninger, hvor de i analysen har anvendt Molins model
De har undersøgt hvilke økonomiske redskaber der kan anvendes i klimapolitikken, hvordan eksternaliteter kan inddrages i prisen på produkterne.
Slutteligt har vi undersøgt sammenhængen mellem forbrug, klima og livsstil. Vi har undersøgt vores livsstils betydning for vores forbrug med afsæt i minervakortet. De har undersøgt sociale baggrundes betydning for holdningen til klima. Slutteligt har du undersøgt modernitetens betydning for vores forbrug, hvor vi har anvendt Baumans teori om den lette og tunge modernitet.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog  
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den økonomiske udvikling

Forløbet startede med en repetition af det økonomiske kredsløb.
Dernæst arbejdede vi med en gennemgang af de økonomiske konjunkturer med særligt fokus på udviklingen fra 2007 og til i dag.
Med afsæt i de økonomiske mål havde vi fokus mod de forskellige målkonflikter for dernæst at diskutere forskellige bud på økonomiske politikker til at dæmpe udsvingene.
Med afsæt i såvel de makro- og strukturpolitiske politikker har vi diskuteres hvordan Danmarks økonomiske udfordringer bedst kan løses. Dette er blevet sat ind i en teoretisk forståelsesramme med særlig fokus på Keynesianisme og Monetarisme.
Afslutningsvis har vi undersøgt Danmarks økonomiske handlefrihed og konkurrenceevne.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet i forløbet:

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU og Danmark

Det overordnede fokus i dette forløb har været, hvordan EU er blevet til det, vi kender i dag, og hvorvidt EU vil udvikle sig i fremtiden med afsæt i det forestående Europaparlamentsvalg.

Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.
Derefter arbejdede eleverne med forskellige former for integration og integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet. Derefter har vi arbejdet med forsvarsforbeholdet, EU's asyl- og indvandringspolitik, EU's demokrati samt den nye Migrationspagt og undersøgt EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik i lyset af krigene i Ukraine og Israel.
Eleverne har op til valget  i grupper undersøgt de politiske partiers holdninger til det forestående Parlamentsvalg.
So afslutning på forløbet har vi undersøgt valget resultat og EU's nye magtbalance.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Magt- og demokratiopfattelser
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SRO. Det splittede USA

Undervisningsbeskrivelse

Formål
• Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
• Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.
• Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese, sammenligning.
• Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori
• Eleverne skal gennem forløbet opnå en forståelse polariseringen og splittelsen i amerikansk politik Hvad handler polariseringen om i amerikansk politik

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde i valgkampen
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  i USA
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser  
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog  

Kernestof.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i USA
- Social differentiering og kulturelle mønstre i USA
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- komparativ metode og casestudier  
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder, integration og ligestilling.

Undervisningsbeskrivelse


Først har eleverne undersøgt, hvem det er, der kommer til Danmark, hvor de kommer fra, og hvorfor de kommer.

Næste del af forløbet havde et mere sociologisk fokus på selve integrationsprocessen, og hvorfor denne kan være vanskelig. Her har eleverne arbejde med socialisation (herunder Yvonne Mørks teori om jeg- og vi-kultur), Identitetsformer, integrationsformer og fællesskabssøgende strategier, som indvandrere kan vælge. Eleverne har også undersøgt anerkendelsens betydning for en vellykket integration, og hvilken betydning denne spiller i forhold til udviklingen af modborgerskab. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvorfor integration kan være svært med afsæt i Hofstedes løgmodel og kulturelle dimensioner.

Den næste del havde et mere politisk sigte. Her har eleverne arbejdet med danskernes syn på indvandrere. Eleverne har også undersøgt befolkningens og de politiske partiers holdninger til integrationen. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvad status er på integrationen i Danmark.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Til sidst i forløbet har eleverne arbejdet med kvalitativ og kvantitativ metode og gennemført egne og analyseret andres undersøgelser om synet på integrationen.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark


Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Præsidentvalget 2024

Undervisningsbeskrivelse

Formål
• Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
• Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.
• Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese, sammenligning.
• Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori
• Eleverne skal gennem forløbet opnå en forståelse polariseringen og splittelsen i amerikansk politik Hvad handler polariseringen om i amerikansk politik

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde i valgkampen
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  i USA
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser  
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog  

Kernestof.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i USA
- Social differentiering og kulturelle mønstre i USA
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- komparativ metode og casestudier  
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Arbejdsmarkeds og globalisering

Arbejdsmarked og globalisering
Forløbet dækker følgende kernestof:
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold, den danske model, flexicurity, handel og handelsteori.

Faglige mål:
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• Makroøkonomiske sammenhænge.
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Formål:
At give eleverne en dybdegående forståelse af de centrale socioøkonomiske forhold og politiske mekanismer, der påvirker arbejdsmarkedet, handel, ligestilling og EU's indre marked. Eleverne skal opnå evnen til at analysere og diskutere komplekse emner ved hjælp af samfundsfaglige teorier og metoder.
Læringsmål:
• Eleverne skal kunne forklare og analysere arbejdsløshedens årsager og konsekvenser (mål: Arbejdsløshed).
• Eleverne skal forstå og anvende centrale begreber og teorier inden for arbejdsmarkedspolitik (mål: Arbejdsmarkedspolitik).
• Eleverne skal kunne beskrive og evaluere processen og udfaldet af overenskomstforhandlinger (mål: Overenskomstforhandlinger).
• Eleverne skal kunne diskutere ligestillings- og ligelønsspørgsmål med fokus på arbejdsmarkedet (mål: Ligestilling og Ligeløn).
• Eleverne skal have viden om EU's og det indre markeds betydning for medlemslandene
• Eleverne skal kunne forklare og anvende handelsteorier og analysere globaliseringens påvirkning på økonomi og samfund (mål: Handelsteori og Globalisering).

Undervisningsmetoder:
• Forelæsninger og oplæg: Introduktion til de teoretiske begreber og relevante politiske mekanismer.
• Gruppearbejde: Samarbejde om case-studier og aktuelle eksempler på arbejdsmarkedspolitik, overenskomstforhandlinger og globalisering.
• Diskussioner: Klassebaserede debatter om ligestilling, arbejdsløshed og EU's indre marked.
• Projektarbejde: Udarbejdelse af større projektopgaver, hvor eleverne anvender de lærte teorier og metoder til at analysere og diskutere et af emnerne.
Evaluering:
• Mundtlige præsentationer: Præsentation af projektopgaver for klassen.
• Skriftlige opgaver: Individuelle opgaver, der analyserer de behandlede emner ved hjælp af samfundsfaglige teorier og metoder.
• Deltagelse i diskussioner: Elevernes aktive deltagelse i klassebaserede debatter og diskussioner vurderes.

Kernestof:
- ligestilling mellem kønnene.  
- Arbejdsmarkedsforhold omfatter den danske model og flexicurity
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold, handelsteorier.
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 En verden i flammer 2 - USA som Hegemon?

Dette forløb bygger oven for første del af forløbet fra 2.g, hvor eleverne arbejdede med de grundlæggende teorier og begreber i International politik. Forløbet blev derfor indledt med en repetition af disse.


I anden del har eleverne undersøgt udvalgte landes udenrigspolitik. Der har været fokus på USA og Kina. Her har eleverne undersøgt de to lande og deres forhistorie samt viden om den nyvalgte Præsident Donald Trump, som kan påvirke landenes syn på deres rolle i det internationale system. Eleverne har også undersøgt hvilke udenrigspolitiske mål og muligheder de enkelte lande har, og hvordan dette påvirker den internationale verdensorden.
Eleverne har kort undersøgt Rusland og Danmarks udenrigspolitik . Forløbet blev afsluttet af en diskussion af, hvordan Danmark skal forholde sig til den internationale verdensorden

Faglige mål i forløbet:
- Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- magt- og demokratiopfattelser

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer