Holdet 2022 SA/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Maja Korsgaard Mulbjerg, Maj-Britt Agerskov
Hold 2022 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik
Titel 2 Dansk økonomi
Titel 3 Unge, identitet og sociale medier
Titel 4 Kriminalitet i Danmark
Titel 5 Korankrisen og Danmark som småstat
Titel 6 Klima
Titel 7 International Politik 1: En verden i brand
Titel 8 EU med fokus på EP valg
Titel 9 Ulighed
Titel 10 USA og præsidentvalget 2024
Titel 11 International Politik 2:Opbrud i Vesten
Titel 12 Den danske velfærdsstat
Titel 13 Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik

I dette forløb har eleverne arbejdet med dansk politik.

Eleverne har arbejdet med politiske ideologier og forgreninger. Herunder blandt andet populisme. Dernæst arbejdede vi med værdi- og fordelingspolitik. Derefter gik eleverne videre til at arbejde med partiadfærd og vælgeradfærd (blandt andet Molin, Downs, kerne- og marginalvælgere, issue-voting/ownership). Eleverne har også arbejdet med politiske styreformer (demokrati, autokrati og teokrati). Herefter arbejdede eleverne med det politiske system (Easton, parlamentarisme/præsidentielt politisk system) og magt (direkte, indirekte, magtens tredeling). Herunder arbejdede eleverne også med den parlamentariske styringskæde. I forlængelse af dette undersøgte eleverne udlandets indflydelse på politiske beslutningsprocesser i Danmark med fokus på EU. Eleverne så herefter på politisk deltagelse og medborgerskab (blandt andet civile, politiske og sociale rettigheder samt pligter og statsborger, medborger samt modborger). Som afslutning på forløbet har eleverne set på medier (medierne som den fjerde statsmagt, medieret kommunikation og de fem nyhedskriterier), og på hvordan man bruger medierne i kampen om den politiske dagsorden (blandt andet Peter Bros fire roller for medier, politisk spin, priming og framing).

Eleverne har løbende arbejdet med at opdatere egen begrebsliste: https://docs.google.com/document/d/1ZZAmA9wdo5pDha4wTDS-ymLPLJ_3jRI1L1qqAI8zMyE/edit?usp=sharing

Det faglige stof dækker over ca. 60 sider.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 - hypoteseopgave 11-01-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk økonomi

I dette forløb er eleverne blevet introduceret for det økonomiske kredsløb. De har endvidere arbejdet med økonomisk politik og økonomiske mål. De har desuden arbejdet med velfærdsmodeller. Forløbet blev afsluttet med, at eleverne blev introduceret for lineær regression i forbindelse med en aflevering.

Eleverne har løbende arbejdet med at opdatere egen begrebsliste: https://docs.google.com/document/d/1ZZAmA9wdo5pDha4wTDS-ymLPLJ_3jRI1L1qqAI8zMyE/edit?usp=sharing

Det faglige stof dækker over cirka 30 sider.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Metode:
- statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 2 29-03-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Unge, identitet og sociale medier

I dette forløb er eleverne blevet introduceret for identitetsdannelse og sociale medier.

Eleverne har arbejdet med socialisering (primær, sekundær, dobbelt og tertiær) som afsæt for forløbet. I forlængelse heraf er eleverne blevet introduceret til begreber som identitet, familietyper, normer, roller og social kontrol. I den forbindelse har eleverne analyseret den norske serie ”Skam” med fokus på Sana. Dette ledte til en undersøgelse af kulturelle forskelle og identitetsdannelse i forbindelse hermed. Herunder blev eleverne introduceret til teoretikere som Hofstede, Thomas Hylland Eriksen og Axel Honneth. Dernæst arbejdede eleverne med samfundstyper og identitet (traditionelle, moderne og senmoderne samfund). I den forbindelse beskæftigede eleverne sig med Anthony Giddens (aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer, refleksivitet). De er yderligere gjort bekendte med Thomas Ziehes samtidsdiagnose med fokus på begreberne kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering. Herefter arbejdede eleverne med identitetsdannelse på sociale medier med afsæt i Erving Goffman (face, setting, frontstage, backstage). Som afslutning på forløbet har eleverne arbejdet med social ulighed med teoretikere som Henrik Dahl (minervamodellen), Pierre Bourdieu (habitus, kapital, felt) og Basil Bernstein. I forløbet har eleverne analyseret både statistisk materiale, serier og artikler.

Eleverne har løbende arbejdet med at opdatere egen begrebsliste: https://docs.google.com/document/d/1ZZAmA9wdo5pDha4wTDS-ymLPLJ_3jRI1L1qqAI8zMyE/edit?usp=sharing

Det faglige stof dækker over ca. 60 sider.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet i Danmark

Forløbet skal give eleverne en sociologisk og  politisk forståelse for kriminalitet  i det danske samfund.
Eleverne vil  arbejde med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, teorier om kriminalitet og straf, den sociale baggrunds betydning og de politiske parters holdninger til straf og retspolitik.


Faglige mål fra læreplanen:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
-anvende viden og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Kernestof fra læreplanen:
-identitetsdannelse og socialisering samt sociale differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
-Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Materiale:
Skov mfl.: Fri eller fortabt, s. 183-186,195,197-199(pdf)
Brøndum: Luk samfundet op, s. 65-71(pdf)
Hansen: Kriminalitet; s. 66--70.(pdf)
Skov mfl: Fra drengestreger til bandekrig, s. 27-37,77-83, 102-103(pdf)


Øvrige materiale.
Født til fængsel, afsnit 1
Langt fra Borgen, Skal vi straffe hårdere.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=41579

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Korankrisen og Danmark som småstat

Forløbet tager udgangspunkt i de aktuelle debat om koranafbrændinger og indledes med en drøftelse af ytringsfriheden i DK under inddragelse af rettigheder og pligter og forskellige demokratiopfattelser. Efterfølgende undersøges partiernes og vælgernes holdninger med hjælp af faglig viden om parti- og vælgeradfærd. Dernæst arbejdede eleverne med mediernes magt i DK, herunder spørgsmålet om de sociale mediers påvirkning af den demokratiske samtale.

Anden del af forløbet handler om dansk udenrigspolitik med fokus på Danmark som småstat, hvor den aktuelle danske udenrigspolitiske adfærd og strategi i relation til korankrisen blev undersøgt.



Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.




Materiale:
Jensby mfl: Politikbogen, 1. udgave; 187-198
C-samfundet i flere perspektiver(pdf), s. 131-137
Hjarbæk Rasmussen mfl: IP-bogen, 2 udgave, s. 89-99



Øvrige materialer
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8/paragraf-77
https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2023

Debatten DR2 "Ytringsfriheden under pres" 7.9.2023.

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/images/emilie_-_hjemmesideopdatering/policy_brief_-_regulering_af_sociale_medier.pdf

https://www.altinget.dk/digital/artikel/digitalt-ansvar-om-sociale-medier-regulering-eller-ytringsfrihed-er-en-falsk-modsaetning

Kirstine Crenzien Pedersen: Korankrisen viser os hvad Løkke mente med 'pragmatisk idealisme', Altinget

Danmarks udenrigspolitiske strategi 2023: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klima

Forløbet  behandler udvalgte sociologiske, politiske og økonomiske problemstillinger i relation til
Klimakrisen. Formålet med forløbet er at øge elevernes engagement og faglige viden om klima.

Forløbet indledes med en aktuel vinkel på klimakrisen med debatten om CO2-afgift for landbruget med fokus på eksternaliteter og markedsfejl, hvor eleverne skal forstå hvordan produktion og udledning kan reguleres.  I forlængelse heraf arbejder eleverne med danskernes klimaadfærd, herunder begrebet om kollektiv handlingsproblem og undersøger forholdet mellem aktør og struktur med fokus på hvem, der har ansvaret for klimahandling.

Eleverne har desuden arbejdet med klima og global ulighed, hvor forholdet mellem de rige og mindre rige i klimakrisen blev belyst.







Faglige mål fra læreplanen:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler





Kernestof fra læreplanen:
-Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
-samfundsforandringer og forholdet mellem struktur og aktør.
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.



Materiale:
Niebuhr: Økonomibogen, s. 243-248
Hasselbalch: Klima og bæredygtighed, s. 46-66(pdf-fil)
Politikbogen: s. 80-81
Hedegaard: Klimaforandringer: om risikosamfundet og accelerationssamfundet. (pdf-fil)



Deadline 29.11.2022
Deadline d. 2.3.2023 om Klimarådets rapport
https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_file/Klimaraadet_statusrapport23_digi_01.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l117/index.htm
https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
https://landbrugsavisen.dk/landbruget-sidder-midt-i-magtens-snirklede-edderkoppespind
https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-paa-sprog/klog-paa-sprog-2023/klog-paa-sprog-klog-paa-klimasprog-11032307455
https://www.altinget.dk/klima/artikel/dkpol-stoejberg-er-klimapolitiker(podcast)
Nytårstale af Maj My Humanidan, Deadline d. 1. januar 2024
Deadline 13.12.2023(om klimatopmøde)
Deadline 08.06.2020(om IP og Arktis)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 International Politik 1: En verden i brand

Forløbet skal give eleverne en grundlæggende introduktion og forståelse for international politik. Centralt i forløbet står opbruddet i den internationale verdensorden, hvor den liberale og regelbaseret verdensorden er under afvikling. Eleverne har lært om forskellige former for polariteter, magt, IP-teorierne realisme, liberalisme, den engelske skole, konstruktivisme, forskellige magtformer i IP (Hård, blød, smart), FN (som aktør og arena), NATO (som aktør og arena), Sikkerhedspolitik (det snævre og det brede sikkerhedsbegreb, forskellige former for trusler, forskellige måder at opnå sikkerhed på), samt Huntington(The Clash of civilizations) og Fukuyamas teorier (The end of History). Eleverne har desuden arbejdet med centrale krige og konfliktmønstre i Palæstina og Ukraine.


Materiale:
IP-bogen; s. 17-23, 25-28, 33-41, 41-45, 52-66, 114-120, 133-149, 156-159
International PolitikNU: s. 110-118
Global Politik, 4. udgave: s. 172-173(Pdf-fil om den engelske skole) + 212-217(Huntington og Fukuyama)


https://politiken.dk/internationalt/art9344447/Her-er-grafikkerne-der-viser-hvorfor-verdensordenen-er-ved-at-forrykke-sig
https://www.zetland.dk/historie/sOJAaGDW-a8aLlny6-08a7e
Deadline d. 12.4 2022. Interview med Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD og tidligere diplomat om verdensorden efter Ruslands invasion i Ukraine.
Deadline 22.02.24: Ukraine støtte uden udløb?
https://www.youtube.com/watch?v=4OFxZdfdjwQ
https://www.youtube.com/watch?v=kXvm8YYRcj4
https://www.dr.dk/stories/1288510966/hvad-er-hybridkrig
Der var et skift i 2014. Et endnu større skift i 2022. Og jeg tror, 2024 kan blive året, hvor vi ser et nyt skift Langt ude i fremtiden ender det med, at Rusland kommer tilbage til os og siger undskyld, Politiken 25 februar 2024
Debatten: Er Gaza blot begyndelsen, DR 2, 22.02.2024.
https://www.berlingske.dk/internationalt/efterretningstjenester-formoder-at-rusland-staar-bag-vaeggeluspanik
https://www.diis.dk/publikationer/vestens-budskab-tydeligt-regelbaserede-verdensorden-gaelder-kun-nogen
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-ulovligt-i-en-krig_418390
"Begår Israel folkedrab i Gaza", Du lytter til Politiken 11.01.2024
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-internationale-domstole
https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
https://www.dr.dk/nyheder/udland/explainer-hvorfor-har-nato-brug-sverige-og-finland-0
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-har-nogle-lande-mere-magt-end-andre_421739
https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2022
Deadline "De troløse vælgere" 28.02.2024.(Aktuelt dansk politik)

Faglige mål fra læreplanen:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof i læreplanen:
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
-magt- og demokratiopfattelser
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU med fokus på EP valg

Forløbet skal give eleverne en grundlæggende forståelse for EU forud for EP-valget juni 2024. Vi startede med at arbejde med EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.
Derefter arbejdede eleverne med forskellige former for integration og integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet.
Begreber som gav afsæt til en undersøgelse af de danske partiers og vælgers holdning til EU.
Eleverne har ved hjælp af konfidensintervalsberegninger forsøgt at undersøge, hvordan valget vil ende, og hvilke partier der kan forventes at gå hhv. frem eller tilbage.
Som afslutning på forløbet har eleverne analyseret resultatet af EP-valget 2024 og hvorfor valget endte som det gjorde.



Faglige mål fra læreplanen:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof fra læreplanen:

Politik
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

International politik
̶ ̶aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Metode:
Metode
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
-komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materiale:
Det politiske Europa, 4. udgave, s. 38-48(Pdf-fil om de politiske institutioner i EU)
Det politiske Europa, 3. udgave, s. 162-163
Det politiske Europa, 1. udgave, s. 29-36, 41-45(om de politiske ideologier og EU)
EUs udfordringer, s. 73-82(integrationsteorier)
nationer og nationalisme, s. 70-76.


Gintberg på kanten i EU" https://www.dr.dk/drtv/episode/gintberg-paa-kanten_-eu_52585
Europas politikere ser en virkelighed, som kan se anderledes ud efter juni
https://www.zetland.dk/historie/s81VVrr6-ae2VrVmY-9ac3d
https://europeelects.eu/2024/03/31/march-2024/
https://www.politico.eu/europe-poll-of-polls/european-parliament-election/
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13727794/gronne-ngoer-klager-til-eu-danmark-svigter-havmiljoet?publisherId=13559520&lang=da
Deadline 10.06.2024 om EP-valget.
https://www.altinget.dk/artikel/saadan-staar-partier-politikere-og-vaelgere-her-er-de-nyeste-tal?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=forsiden-morgen-030424&utm_campaign=Altinget.dk&utm_content=Forsiden%20morgen%20030424&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev&fbclid=IwAR2eRqUua90vZijBXgVH5a4FpS37oNqoBOS4uGlhf7sDmCl98yBn7Yab1Ng_aem_AYg2ETqR5GWdKO0aKFqAXMRiC4l8yqBEcVlvx7iP_5wOkDd0ZAPkMWbNvxBQjAfj2MBAC1XwoK2RCiLL3IcGR6uL
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ulighed

Eleverne har i forløbet arbejdet med forskellige perspektiver på ulighed.  


Forløbet indledes med fokus på køn og ligestilling, hvor eleverne har undersøgt forskellige kønsteorier, og hvordan forståelsen af køn har ændret sig, og årsager til og betydningen for dette. I forlængelse heraf har eleverne undersøgt, hvordan det går med ligestillingen i Danmark, anvendt viden om magtformer og undersøgt det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Undervejs i forløbet eleverne i grupper diskuteret en valgfri ligestillingsproblematik med forskellige synspunkter.




I anden del af forløbet har  eleverne arbejdet med forskellige former for lighed, og har undersøgt hvorfor ulighed opstår. Dette har de også undersøgt vha. teorierne; Funktionalisme, Marx's klasseteorier og Bourdieu. I denne del har eleverne også arbejdet med, hvilke konsekvenser ulighed har for den enkelte vha. sociologiske teorier om bl.a. det senmoderne samfund.
I den næste del af forløbet har eleverne arbejdet med ulighed i Danmark.



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USA og præsidentvalget 2024

Forløbet handler om det amerikanske præsidentvalg 2024.  Et uroligt vælgerkorps skabte opbrud i amerikansk politik med nye politiske skillelinjer og resulterede i at amerikanerne i 2024 genvalgte den atypiske Trump som præsident med en yderligere polarisering og splittelse.
Eleverne arbejder i forløbet med det politiske system, amerikansk politisk kultur, amerikansk vælgeradfærd, partiadfærd og sociale og kulturelle mønstre. Hvor det er muligt perspektiveres der til danske og europæiske forhold.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International Politik 2:Opbrud i Vesten

Forløbet bygger ovenpå klassens forløb om International Politik fra 2.g.  Omdrejningspunktet er udviklingen i International politik og økonomi i kølvandet  på Donald Trumps sejr ved præsidentvalget i 2024 og det efterfølgende opbrud i de internationale alliancemønstre med fokus på Vestens sammenbrud som samlet blok.
Den geopolitiske uro er et tilbagevendende tema i forløbet, der eksempliceres med den udenrigspolitiske krise mellem DK og USA og med handelskrigen mellem USA og Kina.
Således har forløbet et fokus  på International økonomi, hvor klassen arbejder med handelsteorier, protektionisme og  det europæiske økonomiske samarbejde. I slutningen. af forløbet tager forløbet et mere dansk og europæisk sigte, hvor eleverne arbejder med tysk politik og økonomi og dernæst med den danske konkurrenceevne og Danmarks økonomiske handlemuligheder i en globaliseret verden.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den danske velfærdsstat

Forløbet kredser om den danske velfærdsstat og de ydre såvel som indre udfordringer, som den står overfor. Den aktuelle velfærdsdebat står centralt i forløbet, ligesom globaliseringens implikationer for den danske velfærdsstat. Eleverne har desuden repeteret grundlæggende økonomisk teori og begreber og arbejdet med sociale og kulturelle mønstre i velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer