Holdet 2022 SA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Almedina Bajramovic Boskailo
Hold 2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Politisk værksted
Titel 2 Forløb 2 - del 1: Økonomi for begyndere
Titel 3 Forløb 3: Kriminalitet og straf
Titel 4 Forløb 4: EU i fortid og fremtid
Titel 5 Forløb 5: Skal Danmark være multikulturelt?
Titel 6 Forløb 2 - Del 2: Økonomi for øvede
Titel 7 Forløb 6 - Del 1: Introduktion til IP
Titel 8 Forløb 7: (U)lykkelig ungdom
Titel 9 Forløb 8: Metoder i samfundsfag
Titel 10 Forløb 9: Lige mULIGHED for at nå i mål?
Titel 11 Forløb 10: Præsidentvalget i USA 2024
Titel 12 Forløb 6 - Del 2: Udfordrere til USA's hegemoni?
Titel 13 Forløb 11: Optakt til terminsprøven
Titel 14 Forløb 2 - Del 3: Økonomi for eksperter
Titel 15 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Politisk værksted

Forløbet har fungeret som et introduktionsforløb til hovedområdet; Politik med fokus på det afholdte Folketingsvalg i 2022.

Forløbet blev indledt med en undersøgelse af partiernes ideologiske grundlag - herunder med inddragelse af ideologiske forgreninger og partiernes placering hhv. værdi- og fordelingspolitisk.
Dernæst har eleverne undersøgt partiernes adfærd, og brugt hhv. Down, Strøm og Molins teorier til at forklare forskellige partiers adfærd. Derefter har fokus været på vælgeradfærd, og herunder en undersøgelse og karakteristik af partiernes kernevælgere med inddragelse af vælgeradfærdsteorier og Minervamodellen.
Endelig har eleverne arbejdet med Eastons model og forskellige demokratiopfattelser.

Forløbet blev afsluttet med et miniprojekt, hvor eleverne har lavet deres eget parti, hvor de har brugt ovenstående teoretiske grundlag til argumentere for deres partis ideologi/ideologiske forgrening, partiets placering på de politiske skillelinjer samt partiadfærd i fht. denne placering. Til sidst blev der afholdt valgkamp, hvor eleverne har argumenteret for deres partis politik.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 - del 1: Økonomi for begyndere

I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende elementer i økonomisk teori med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Forløbet startede induktivt, hvor eleverne har undersøgt den aktuelle situation i dansk økonomi ud fra forskellige aspekter.
Derefter har de forklaret det nuværende billede vha. det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Derefter har de undersøgt hvilke økonomiske mål man kan have, og hvordan de kan opnås vha. økonomisk politik.

I anden del af forløbet har eleverne arbejde med de forskellige  velfærdsmodeller med fokus på den universelle velfærdsstat, og hvordan denne er påvirket af både interne og eksterne udfordringer.

Faglige mål i forløbet.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Politik
̶  politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi
̶  velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶  makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Kriminalitet og straf

I dette forløb har eleverne arbejdet med kriminalitet ud fra forskellige samfundsfaglige perspektiver.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor man bliver kriminel - Først med udgangspunkt i sociologiske teorier (viden om socialisation, Giddens, Ziehe og Bourdieu), og derefter med afsæt i SNAP-modellen og relevante kriminalitetsteorier (Merton, Sutherland og Hirschi) De har også lavet en karakteristik af kriminelle med udgangspunkt i kvantitativt materiale og viden om mørketal.

I anden del har eleverne tilegnet sig viden om det danske retssystem med inddragelse af viden om retsfølelse og retssikkerhed - samt forskellige former for straf i Danmark med inddragelse af viden om skærpende og formildende omstændigheder i straffeloven.
Derefter har eleverne diskuteret brugen af straf. De har set på fordele of ulemper ved hhv. strenge og milde straffe med inddragelse af viden om recidiv. Derefter blev disse holdninger koblet til viden om ideologier/ideologiske skillelinjer og aktuelle politiske tiltag med henblik på at mindske kriminaliteten i Danmark.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: EU i fortid og fremtid

Det overordnede fokus i dette forløb har været, hvordan EU er blevet til det, vi kender i dag, og hvorvidt EU vil udvikle sig i fremtiden. Holdet skal til Bruxelles på studietur i september og vi skal både ind til Kommissionen og Parlamentet og høre meget mere om EU og EU's arbejde under studieturen.

Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.

Derefter undersøgte eleverne hvilke argumenter der kan være for/imod om EU er demokratisk vha. Dahls demokratikriterier, Eastons model, demokratiidealer (Konkurrence- og deltagelsesdemokrati), og statistikker over valgdeltagelsen ved EP-valg. Eleverne diskuterede endvidere om tiltagene i Lissabontraktaten gjorde EU mere demokratisk.

Derefter arbejdede eleverne med forskellige former for integration og integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet. Denne viden blev derefter koblet til danske partiers + ideologiers holdning til EU i relation til folkeafstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i 2022.

Derefter har eleverne undersøgt hvordan EU vil se ud i fremtiden med udgangspunkt i EU-Kommissionens hvidbog fra 2017 og differentieret integration (integration i forskellige hastigheder, EU i flere rum, EU a la carte) og EU-kommissionens seks mærkesager frem mod 2024.

Til sidst laver eleverne små synopser til forskellige delemner under EU.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklareog diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Skal Danmark være multikulturelt?

Det overordnede spørgsmål, som forløbet kredser om er: Skal Danmark være multikulturelt?

Først har eleverne undersøgt, hvem det er, der kommer til Danmark, hvor de kommer fra, og hvorfor de kommer. Med afsæt i viden om dette, har eleverne fundet argumenter for/imod, om Danmark vil blive multikulturelt.

Næste del af forløbet havde et mere sociologisk fokus på selve integrationsprocessen, og hvorfor denne kan være vanskelig. Her har eleverne arbejde med socialisation (herunder Yvonne Mørks teori om jeg- og vi-kultur), Identitetsformer, integrationsformer og fællesskabssøgende strategier, som indvandrere kan vælge. Eleverne har også undersøgt anerkendelsens betydning for en vellykket integration, og hvilken betydning denne spiller i forhold til udviklingen af modborgerskab. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvorfor integration kan være svært med afsæt i Hofstedes løgmodel og kulturelle dimensioner.

Den næste del havde et mere politisk sigte. Her har eleverne arbejdet med danskernes syn på indvandrere - herunder diskursen omkring indvandrer - og hvornår man anses som værende dansk (nok). Eleverne har også undersøgt politiske holdninger med fokus på statsborgerskabets betydning for integrationen. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvad status er på integrationen i Danmark.

Forløbet blev afsluttet med forskellige diskussioner om, hvordan vi kan øge sammenhængskraften, solidariteten, og hvorvidt det er ønskværdigt, at Danmark overhovedet bliver multikulturelt, og endelig hvordan vi kan forbedre integrationen i Danmark.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
.
International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 2 - Del 2: Økonomi for øvede

Forløbet bygger ovenpå første del af forløbet fra 1.g.

Forløbet indledes med en repetition af det økonomiske kredsløb. Derefter har eleverne arbejdet med de økonomiske mål og målkonflikter, og hvordan opfyldelsen af disse vil påvirke den økonomiske aktivitet i det økonomiske kredsløb. I forlængelse af dette har eleverne undersøgt forskellige former for økonomisk politik, og hvordan disse former kan bruges i fht. at opnå de økonomiske mål (inkl. ulemper ved de enkelte tiltag). Eleverne har også undersøgt, hvilken betydning Danmarks medlemsskab af EU har for mulighederne for at føre økonomisk politik i Danmark. Dette blev koblet til synet på, hvordan økonomien skal styres med udgangspunkt i de økonomiske skoler(Adam Smith, J.M Keynes og monetarismen).

Forløbet blev afsluttet med et fokus på den danske velfærdsstat - herunder hvordan denne fremtidssikres med afsæt i politiske budskaber om blandt andet, at danskerne skal arbejde mere.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6 - Del 1: Introduktion til IP

Dette forløb har fungeret som en introduktion til International politik, der bygges videre på i 3.g.

Eleverne lært om grundlæggende teori i international politik. De har i den forbindelse undersøgt udviklingen i polaritet, magthierarkiet, IP-teorierne; realisme og idealisme, forskellige magtformer i IP (Hård, blød, smart), FN (som aktør og arena), NATO (som aktør og arena), Sikkerhedspolitik (det snævre og det brede sikkerhedsbegreb, forskellige former for trusler, forskellige måder at opnå sikkerhed på), samt Huntington(The Clash of civilizations) og Fukuyamas teorier (The end of History).

Eleverne har afslutningsvist undersøgt Danmarks udenrigspolitik med udgangspunkt i de udenrigspolitiske mål og muligheder.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: (U)lykkelig ungdom

Dette forløb har omhandlet forskellige aspekter af at være ung i Danmark især med fokus på mistrivsel.
Der har været fokus på teorier om det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Rosa). Endvidere er der arbejdet med forskellige former for socialisation samt social arv og Bourdieu. Adfærd på sociale medier (Goffman, Meyrowitz) kropsidealer (Honneth og Lasch) og mistrivsel generelt er inddraget for på den måde at behandle forskellige aspekter af ungdomslivet anno 2023.

Endelig har vi rundet racisme i Danmark, og forklaret hvordan sociologiske teorier kan forklare dette.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare  og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer  og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: Metoder i samfundsfag

Dette forløb fungerede som optakt til SRO-forløbet, hvor hver lektion har været opdelt i hhv. en metodedel og en teoretisk del.

I fht. metoder har eleverne arbejdet med kvantitative, kvalitative og komparative metoder. Herunder undersøgt, hvornår man bruger de enkelte metoder, hvilke fordele/ulemper der er ved disse metoder, og hvordan man selv kan anvende disse metoder - herunder har eleverne reflekteret over, hvordan man specifikt kunne bruge metoderne til at undersøge uligheden i Danmark.

I den teoretiske del har eleverne undersøgt de forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). Disse er koblet til ideologiernes syn på ulighed, og vi har diskuteret hvordan man kan se ulighed ud fra hhv. et aktør- og et strukturperspektiv.
Eleverne har også undersøgt den 'Nye ulighed' - herunder de enkelte ressourcebeholdere, og hvordan den pågældende form for ulighed kunne bekæmpes med afsæt i viden om lighedsbegreber og ideologiernes syn på ulighed.
Endelig har eleverne undersøgt Gini-koefficienten som ulighedsmål, og diskuteret styrker og svagheder ved dette ulighedsmål - samt hvilke faktorer der påvirker Gini-koefficienten i en hhv. positiv og negativ retning.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet̶
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 9: Lige mULIGHED for at nå i mål?

Forløbet er todelt med hvert sit fokus.
I første del af forløbet har eleverne undersøge social ulighed. De har arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). I den forbindelse har eleverne undersøgt ideologiernes syn på ulighed, og koblet dette til hhv. Struktur- og aktørperspektivet. Efterfølgende har eleverne forklaret årsager til ulighed vha. Pierre Bourdieu og Basil Bernsteins teorier. Endelig har eleverne undersøgt, hvordan man kan måle uligheden, og diskuteret hvilke styrker og svagheder, der er ved gini-koefficienten som mål for ulighed, og hvordan uligheden i et samfund kan bekæmpes.

I anden del af forløbet har fokus været på ligestilling. Med udgangspunkt i de samme teorier har eleverne undersøgt status på ligestillingen i Danmark. Her er også inddraget viden om magt, vertikal- og horisontal arbejdsdeling, socialisation og kønsteorier. Også her har eleverne undersøgt ideologiernes holdning til ligestilling, og hvordan denne kan øges med afsæt i lighedsbegreberne fra første del af forløbet.
Forløbet blev afsluttet med udarbejdelse af en synopsis, hvor eleverne selv har valgt fokus på enten ulighed eller ligestilling.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd  
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 10: Præsidentvalget i USA 2024

I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske præsidentvalg.

Forløbet blev indledt med en undersøgelse af USA som land og amerikansk kultur bla. Vha. Hofstedes Løgmodel.

Derudover har fokus været på at forklare valget af Donald Trump som den næste præsident. Dette har de undersøgt vha. viden om ideologier, de politiske partiers placering på den værdi- og fordelingspolitiske skala – herunder en undersøgelse af Harris og Trumps valgløfter, samt det politiske system (partisystemet, valgsystemet og de politiske institutioner), demokrati (herunder magtens tredeling)

Endelig har eleverne undersøgt baggrunden for vælgernes valg af Donald Trump med afsæt i vælgeradfærdsteorier.

I forløbet har eleverne endvidere deltaget i en fællestime om Præsidentvalget og skolens 'Election Night'

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 6 - Del 2: Udfordrere til USA's hegemoni?

Dette forløb bygger oven for første del af forløbet fra 2.g, hvor eleverne arbejdede med de grundlæggende teorier og begreber i International politik. Forløbet blev derfor indledt med en repetition af disse. Herunder med en undersøgelse af Danmarks udenrigspolitiske mål med ’Afrikas århundrede’.

I anden del har eleverne undersøgt udvalgte landes udenrigspolitik. Der har været fokus på USA og Kina. Her har eleverne undersøgt de to lande og deres forhistorie samt viden om den nyvalgte Præsident Donald Trump, som kan påvirke landenes syn på deres rolle i det internationale system. Eleverne har også undersøgt hvilke udenrigspolitiske mål og muligheder de enkelte lande har, og hvordan dette påvirker den internationale verdensorden. Denne er afsluttet med en undersøgelse af, hvordan forholdet mellem USA og Kina er, og diskuteret om dette kunne ende med 'Thukydids fælde'.

Eleverne har kort undersøgt Rusland og EU's udenrigspolitik og deres rolle i og påvirkning af det internationale system. Forløbet blev afsluttet af en diskussion af, hvordan den internationale verdensorden vil udvikle sig i fremtiden med fokus på USA's ønske om at overtage Grønland.

Faglige mål i forløbet:
- Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Forløb 2 - Del 3: Økonomi for eksperter

Dette forløb bygger ovenpå de første to dele fra hhv. 1. og 2.g.

Forløbet startede med en repetition af økonomiske mål, økonomisk politik og velfærdsmodeller. Eleverne undersøgte endvidere den aktuelle diskussion om den danske velfærdsstat, og hvordan denne skal finansieres i fremtiden. Herunder en undersøgelse af det danske arbejdsmarked inkl. viden om 'Den danske model', Flexicurity, Fagforeningers rolle og om EU-borgere fra kan være en del af løsningen qua 'Den frie bevægelighed'.

I den sidste del af forløbet har eleverne arbejdet med international økonomi. Eleverne har arbejdet med globalisering – og hvilken betydning denne har på lande på forskellige udviklingstrin – samt hvordan globaliseringen påvirker konkurrenceevnen. Herunder hvilke former for konkurrenceevne der er, hvordan disse kan sikres vha. økonomisk politik, og hvordan status er for Danmarks konkurrenceevne med afsæt i viden fra Porters diamant. Derefter har eleverne undersøgt hvorfor lande vælger at handle med hinanden vha. forskellige handelsteorier og kobling til viden om markedsmekanismen, globalisering og viden fra international politik. Derefter har eleverne undersøgt det modsatte - hvorfor lande vælger ikke at handle med hinanden med afsæt i viden om forskellige typer for handelshindringer med kobling til aktuelle eksempler fra EU, USA, Rusland og Kina. Dette er endvidere koblet til viden om international politik.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet i forløbet:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer