|
Titel
6
|
6: Oplysningstiden - Da det moderne tog form
Oplysningstiden – Da det moderne tog form.
Materialer:
Oplysningstiden – Da det moderne tog form, Systime 2009, v. Jørgen Olesen
Film: Bastarden (Nikolaj Arcel, Danmark, 2023 )
Hvad:
Oplysningstiden er den periode i europæisk historie, hvor tillid til fornuft og viden skabte en opfattelse af, at mennesket kan påvirke sit eget liv og ikke kun er overladt til sin skæbne, defineret af forsynet og rollen som undersåt. Det er en fællesbetegnelse den videnskabelige, kulturelle og filosofiske tænkemåde, der foldede sig ud i 1700-tallet, hvor troen på fremtiden var optimistisk.
Oplysningsfolkene eller oplysningsfilosofferne, som de også kaldes, gav den sunde fornuft stemme og former og forstærkede den offentlige mening, der opstod sammen med det voksende borgerskab.
Oplysningstidens begyndelse og slutning
Selvom perioden er næsten synonym med 1700-tallet, fastsættes starttidspunktet forskelligt afhængigt af, hvilken geografi og centrale personer, forskerne lægger vægt på. Tilsvarende opfattes betydningen for eftertiden også forskelligt. Ved begyndelsen af 1800-tallet afløstes oplysningstiden af romantikken, hvilket naturligvis skete i en glidende bevægelse og tog sig forskelligt ud i de forskellige lande.
Den mest udbredte holdning er, at oplysningstiden var forløberen for det moderne samfund med værdier som ytringsfrihed og tolerance, sekularisering af videnskab, anerkendelse af empiriske metoder og nyttetænkning. I modsætning til denne positive tilgang ser enkelte perioden som roden til fremskridt uden moral og samvittighed, endda som årsagen til verdenskrigene i 1900-tallet.
Begrebet 'oplysning'
Almindeligvis navngives en periode lang tid efter, den er slut, som fx vikingetiden og renæssancen. Begrebet ’oplysning’ blev dog allerede brugt i 1784 af Immanuel Kant, da han besvarede spørgsmålet: ”Hvad er oplysning?” med, at det er, når mennesket begynder at turde tænke selv. Det er det helt centrale kendetegn for oplysningstiden.
Det var en overgangsperiode mellem autokratisk indrettede samfund og den begyndende modernitet, fra feudale samfund, der hvilede på jordejerskab, til introduktion af handel og begyndende industriel produktion. En sådan overgang medfører både usikkerheder og muligheder, fordi der er betydelige, men endnu ikke genkendelige samfundsændringer på vej. Resultatet er kampe for at bevare den kendte fortid eller definere den ukendte fremtid. Aktørerne arbejder således for forskellige mål. Oplysningstiden var således fuld af modsætninger og paradokser, men med et fælles sigte om at bekæmpe intolerance, censur og uretfærdighed.
Oplysningstiden er forankret i Europa, og særligt i Frankrig. Tankerne og idéerne havde tilhængere i mange europæiske lande og blev genereret flere steder, specielt i England, Skotland og Tyskland. Desuden er den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 et eksempel på oplysningsfilosofi omsat til samfundspraksis.
Mange holdninger og værdier er fælles for oplysningstiden og dens aktører, men det er lige så karakteristisk, at begrebet ”oplysningstiden” dækker over forskellige retninger i forskellige lande, inden for landene og mellem personer, som eksemplerne på i det følgende viser.
Hvordan?
Vi arbejder os frem og ind i Oplysningstiden gennem grundbogen: Oplysningstiden – Da det moderne tog form, Systime 2009. Heri finder vi dels fremstillingstekst og kilder, som vi vil analysere og træne vores historiefaglige kompetencer. Vi vil endelig arbejde med genren filmanalyse ved at arbejde med filmen: En kongelig affære.’
Behandlede faglige mål jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Behandlet kernestof jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra Oplysningstiden til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Politiske og sociale revolutioner – ”optakten til disse bl.a. gennem Oplysningstidens videnskabelige revolutioner mv.”
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder
|