Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maj-Britt Agerskov, Rasmus Bukhave
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Introduktion til historie – Spadeslaget
Titel 2 2: Magtens billeder – Fra middelalderen til i dag
Titel 3 3: Klimahistorie
Titel 4 4: Nazisme, jødeforfølgelse og holocaust
Titel 5 5: Det armenske folkedrab
Titel 6 6: Afghanistan - Kampen om demokratiet
Titel 7 7: USA - Historie og identitet
Titel 8 8: Den kolde krig - I
Titel 9 9: Antikkens styreformer
Titel 10 10: Israel-Palætina konflikten
Titel 11 11: Danmark efter 1945
Titel 12 12: Kronologi og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Introduktion til historie – Spadeslaget

Introduktion til historie – Spadeslaget ved Haderslev

Anvendte materialer:
Vi vil anvende materialesætte fremstillet af Rigsarkivet:
https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2017/12/HistorienbagSpadeslaget_KildekritikForloeb_Spadeslaget.pdf

Hvad:
Hvad er historiefaget? Hvordan arbejder vi i historie? Og hvad er historiefagets "område"? Hvad skal I lære og hvad forventes der af jer? Alt dette tager vi hul på i dette introducerende forløb, hvor vi har Danmarks historien i fokus nærmere betegnet: Spadeslaget ved Haderslev.
Spadeslaget i Haderslev dækker over en hændelse under Besættelsen af Danmark i decemberdagene i 1940; altså godt og vel et halvt år efter Tyskerne havde besat Danmark. I Haderslev, Sønderjylland var der en større opbakning til det danske nazistparti DNSAP, som igen delvist støttede Hitlers Nazi-tyskland. De lokale nazister havde arrangeret et møde i Haderslev. Mødet havde delvist til hensigt at fremprovokere en stærk reaktion fra de danske myndigheder (politiet), hvilket også lykkedes. DNSAP havde et ønske om at få de tyske myndigheders støtte med hensigt på at kunne overtage regeringsmagten i Danmark a lá hvad man så i Norge med regeringsmagten under Quisling. Denne støtte/sympati kunne fx opnås gennem en fremprovokeret reaktion mod de danske nazister begået af de danske myndigheder (politiet).
Selvom Spadeslaget endte i vold og anholdelser af danske nazister, så fik DNSAP intet ud af ”slaget”. De tyske myndigheder (besættelsesmagten) ønske ro i Danmark og var på ingen måde interesserede i at DNSAP skulle have magten i Danmark.

Hvordan:
Vi vil undervejs i forløbet sætte fokus på en række historiefaglige metoder og begreber, som vi vil komme til at anvende i den daglige undervisning. I undervisningen vil vi bl.a. arbejde med:
    • Fremstillingstekst (dvs. tekst fremstillet af fx historikere, som har sammenstykket teksten med afsæt i fx. Anden fremstillingstekst og kildematerialer).
    • Kildematerialer (fx avisudklip fra tiden under Besættelsen, uddrag af samtidige politirapporter, fotos fra hændelsen mv.).
      
Historiefaglige begreber vi har særligt fokus på (med afsæt i arbejdsarket fra Rigsarkivet (se link eller metode-mappe i Lectio):
    • Problemstilling
    • Datering
    • Geografi (kildens: hvor)
    • Afsender/modtager
    • Første-/andenhåndskilde
    • Tendens
    • Troværdighed
    • Kildens troværdige oplysninger (med afsæt i særligt de to ovennævnte fokuspunkter)

Behandlede faglige mål jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Redegøre for centrale begivenheder i Danmarks og Europas historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæisk udvikling
    • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
    • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
    • Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Behandlet kernestof jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Linjer i Danmarks og Europas historie under Anden verdenskrig
    • Forandringer i levevilkår i begyndelsen af det 20. århundrede
    • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    • Kulturer og kulturmøder i Europas historie
    • Nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
    • Politiske og sociale revolutioner
    • Demokrati overfor despoti (nazisme)
    • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
    • Historiebrug og -formidling
    • Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Magtens billeder – Fra middelalderen til i dag

Magtens billeder – Fra middelalderen til i dag
       
Materialer anvendt i undervisningen:
Grundbog: Magtens billeder, v. J. Bek, Systime, 2000

Hvad:
Fokusområde: Analysen af visuelle fremstillinger af danske magthavere fra vikingetiden til vor tid. Arbejdet foregår vha. bl.a. analyseværktøjer fra grundbogen Magtens billeder.
Forløbet introducerer endvidere eleverne til et kronologisk overblik over danmarkshistorien selvsagt med et fokus på magthavere og magtforhold. Undervejs introduceres forskellige kunststrømninger som de udvikledes og kom til at præge fx kongeportrætterne og i det hele taget magthavernes selviscenesættelse.
Magtens billeder fortæller i store træk om magtens historie i Danmark - med billeder af konger og statsministre som kildemateriale. Til hvert af bogen hovedafsnit er der udvalgt ét billede, der viser centrale træk af periodens magtforhold. Dermed lægges op til en tematisk behandling af magthistorien på langs gennem danmarkshistorien. Bogen kan også bruges som leverandør af billedkilder i forbindelse med læsning af afgrænsede perioder samt i forbindelse med samfundskundskabsdelen i historieundervisningen.

Hvordan:
Vi anvender grundbogen Magtens billeder under forløbet og supplerer med aktuelle magtbilleder mv. fra nettet.
Det metodiske fokus ligger fortrinsvist på analysen af den visuelle-kilde, som i dette forløb dækker over fremstillinger af ”magten” og magthaverne i danmarkshistorien.

Eksempler på visuelle-kilder behandlede i undervisningen er følgende:
- Mønter
- Bogillustrationer
- Kongeportrætter igennem tiden
- Kalkmalerier
- Tapeter/vævede tæpper
- Oliemalerier
- Foto fx også plakater (valgplakater mv.)

Metodiske foki:
- Billedanalysen (Magtensbilleder s.78-80), som fx dækker over:
- Billedets tilblivelse
- Billedbeskrivelse
- Billedtolkning
- Perspektivering

Behandlede faglige mål jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
    • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
    • Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
    • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
    • Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå nutiden
    • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
    • Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
     • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Behandlet kernestof jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra Middelalderen til i dag
    • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
    • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    • Kulturer og kulturmøder i Europas historie
    • Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
    • Nationale og regionale konflikter
    • Politiske og sociale revolutioner
    • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
    • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
    • Historiebrug og -formidling
    • Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Klimahistorie

Klimahistorie - DHO

Materialer anvendt i forløbet:
    • lex.dk – opslag: Miljøhistorie (vi undersøger hvad dette begreb dækker over)
    • Hvad var Fimbulvinteren? – YouTube (What is the Terrible Fimbulwinter - The Extinction Event of Norse Mythology - See U in History - Mytologisk undersøgelse af denne klimahændelse.
    • Snorres Edda, Ragnarok. – Vi laver en komparativ analyse med Fimbulvinteren og spørger: Kan der være sammenfald mellem myte og historie? Kan man overhovedet anvende myter i historiske undersøgelser?
    • Videnskab.dk, Historiens værste år, 536: Vulkanudbrud, sult og fimbulvinter gjorde år 536 til det værste år at være i live. Artiklen læses i komparation med de foregående undersøgelser.
    • Kildeuddrag af: PROCOPIUS - THE VANDALIC WAR (til komparation med undersøgelsen af Fimbulvinteren).
    • Vi undersøger ”syndfloderne”:
        ◦ Stormflod - Wikipedia, den frie encyklopædi
        ◦ Klimaet i tal og grafer: Klimaet i tal og grafer: Visuel guide lader dig tage temperaturen på klimakrisen
        ◦ Nordstrand (Vadehavet): Nordstrand - Wikipedia, den frie encyklopædi
        ◦ Den store manddrukning: Den Store Manddrukning - Wikipedia, den frie encyklopædi
        ◦ Stormflodernes tid – klima, natur og flytningerne af Nørre Vosborg i 1500-tallet: Stormflodernes tid – klima, natur og flytningerne af Nørre Vosborg i 1500-tallet – Danmarkshistorien | Lex
        ◦ Stormfloden i 1825, Thyborøn Kanal og kystsikring: Stormfloden i 1825, Thyborøn Kanal og kystsikring – Danmarkshistorien | Lex
        ◦ Stormfloden 1872: Stormfloden 1872 - Wikipedia, den frie encyklopædi

Forløbet/forløbene om klimahistorie behandler klimaet, klimaændringer og naturens kræfter, når den ikke er i vores vold; altså et fokus på hvordan naturkræfterne har haft store konsekvenser for mennesker, samfund og natur. Forløbet igennem skabes der gennem dialoger og arbejde med perspektiverende materialer paralleller mellem det/de historiske naturhændelser til de naturhændelser vi er vidner til nu, og som vi mennesker med stor sandsynlighed er med til at drive fremad i en negativ retning lige nu. Og som vi vil opdage på mange måder er en gentagelse af, hvad tidligere kulturer har formået at udøve at naturødelæggelser. Forskellen er blot den, at vi nu, som menneskehed er blevet langt dygtigere til at ødelægge i stor skala.

Den første blok er en introducerede blok, hvor det undersøges hvorledes klimaet er blevet behandlet historisk set og i historiografien. Blokken er også tænkt således, at eleverne får opbygget et mindre ”begrebsapparat”, som kan anvendes i forbindelse med det samlede eller udvalgte forløb. (ADVARSEL: artiklerne der er anvendt i denne blok, er ret svær for 1.g. elever og retrospektivt er det måske lidt for ambitiøst og for ”lidt” man får ud af artiklerne i forhold til de følgende blokke).

Forløbet er tænkt, så de kan fungere i forbindelse med projektskrivningsforløb. Stormflodsforløbet er således forsøgt anvendt i et DHO-forløb. Der findes rigeligt med materialer til et sådant forløb, både artikler, film, dokumentarfilm og kilder. Stormflod(er) er desuden præsente, således har oplevede vi fornyeligt i 2023 en stormflod på de østvendte danske kyster. Og med klimaudfordringernes forventninger om vandstandsstigning, er dette fænomen formentligt et tilbagevendende problem, som det altid har været, nu blot med en langt højere frekvens og hvis uheldet er ude måske også større styrke og følgende ødelæggelse.

Forløbet giver gode muligheder for at eleverne kan inddrage og perspektivere til emner behandlede i natur- og andre fag: naturgeografi, kemi, samfundsfag, dansk, filosofi og fysik. Ligesom forløbet kan give inspiration til opgaver som fx SRP.

Behandlede faglige mål jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionale udvikling
    • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
    • Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
    • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
    • Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
    • Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
    • Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Behandlet kernestof jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Hovedlinjer i Danmarks historie fra Middelalderen til i dag
    • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
    • Nationale og regionale samarbejdsrelationer
    • Politiske og sociale revolutioner
    • Historiebrug og -formidling
    • Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Nazisme, jødeforfølgelse og holocaust

Materialer:
Lærebogen:
• Halvas Bjerre, J., Holocaust, Frydenlund 2021, Kap. 1, 2, 4 & 14

Problemfelt: holocaust
Gennem arbejde med lærebogsmateriale samt diverse kilder skal vi bl.a. undersøge Hitlers vej til magten, den politiske ideologi nazisme (nazismen i Tyskland i 30-40’erne), forfølgelsen af forskellige minoritetsgrupper i Tyskland og erobrede landområder med hovedvægt på jøderne samt ”Endlösung” repræsenteret ved det der kom til at hedde holocaust.

Problemstillinger:
• Hvad er/var nazismen?
• Hvad var jødeforfølgelserne?
• Hvorfor resulterede jødeforfølgelserne i Endlösung eller holocaust?

Hvordan:
Gennem arbejdet vil I lære at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Tysklands og Europas historie samt redegøre for sammenhænge i nationale og europæiske udviklingstræk for perioden omkring Anden verdenskrig. Endvidere får I et indblik i nazismen og Holocaust.
I skal endvidere arbejde med analyse af samspillet mellem mennesker, kultur og samfund i perioden. Samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. I også lære at lave analyse af erindringsmateriale – historiske beretninger.
Gennem diskussion og refleksion vil I opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

I skal selvfølgelig gennem forløbet arbejde med fagets identitet og metoder (levn-/beretnings analyse) gennem jeres arbejder i faget.

Hvorfor:
Emnet dækker en lang række af de emner og faglige krav der stilles i læreplanen. Emnet er desuden selvskrevet grundet vigtigheden i læren om de forfærdelige forfølgelser og massedrab, der desværre er en del af vi menneskers historie både i ældre og nyere tid.

Behandlede faglige mål jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Redegøre for centrale begivenheder i Europas historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem nationale, regionale og europæiske udvikling
    • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
    • Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
    • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
    • Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
    • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Behandlet kernestof jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    • Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
    • Nationale og regionale konflikter
    • Politiske revolutioner
    • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i perspektiv
    • Holocaust
    • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
    • Historiebrug og -formidling
    • Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Det armenske folkedrab

Forløbsplan: Det armenske folkedrab?

Materialer:
    • Vi anvender hjemmesiden og materialesamlingen fra folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab.
    • FNs Folkedrabskonventioner: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
    • Dokumentarfilmen: 1915 - det armenske folkemord. (fransk dokumentarfilm fra 2015, lånt på CFU)
    • Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

      
Forløbet tager afsæt i vores tidligere behandling af Holocaust, hvor vi her vil undersøge følgende og flere problemstillinger:
    • Hvad et folkedrab er og hvordan defineres et sådat?
    • Hvad er fx forskellen på et folkedrab og en forbrydelse mod menneskeheden?
    • Hvad var Det armenske folkedrab, hvor foregik det og hvordan?
    • Hvilke forklaringer kan der være på Tyrkiets overgreb og folkedrab mod armenierne?
    • Hvordan kommer man (en/to nationer og folkene heri) videre efter folkedrab, hvordan bygger man en fredelig fremtid og sameksistens?
      
Vi undersøger bl.a. FNs konventioner omkring folkedrab, ligesom vi vil forsøge at forstå hvorfor eller hvordan et folkedrab kan opstå.
Efterfølgende rettes fokus mod Det armenske folkedrab som vi behandler gennem materialer fra DIIS: folkedrab.dk samt dokumentarfilmen: 1915 – Det armenske folkedrab (via CFU/Uni-login).
Vi afholder mod slutningen af forløbet nogle øvelser, der skal minde om eksamen. Her sætter vi fokus på det historiefaglige sprog, som vi har arbejdet med løbende. Mere specifikt øver vi det at opstille problemstillinger og at besvare disse gennem en materialesamling (et tekstsæt der minder om et eksamenssæt).

Behandlede faglige mål jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og den nære orients historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
    • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund i det 20. århundrede
    • Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
    • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
    • Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
    • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
    • Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Behandlet kernestof jf. Læreplanen Historie A - STX, august 2022:
    • Linjer i Europas og verdens historie i det 20. århundrede
    • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    • Kulturer og kulturmøder i Europas historie
    • Stats- og nationsdannelser, det moderne Tyrkiet
    • Nationale og regionale konflikter
    • Politiske og sociale revolutioner
    • Demokrati, menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
    • Holocaust og andre folkedrab
    • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
    • Globalisering
    • Historiebrug og -formidling
    • Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6: Afghanistan - Kampen om demokratiet

Materialer:
Vi anvender følgende materialer:
- Informations forlag: Afghanistan – Kampen om demokratiet, af O. Jessen og M. Fenger-Grøndahl, 2013
- Filmen: Armadillo, Janus Metz, Frithjof film, Danmark, 2010

Forløbet tager afsæt i en undersøgelse af Afghanistan et land en nation, for os danskere, nærmest synes at ligge på den anden side af joden eller i hvert fald meget langt væk. På trods af afstanden, så har Afghanistan fyldt og fylder stadigvæk meget i nyhedsbilledet i relationen til Danmark. Hvorfor har Afghanistan netop fyldt så meget i mediebilledet? Det er noget af det, vi skal undersøge i dette forløb; Afghanistan – Kampen om demokratiet.
Som det nærmest kan afledes af forløbets titel, så bliver ”demokrati-spørgsmålet” centralt i vores undersøgelse. Det vil sige fokusset primært vil ligge på Afghanistans nyere historie. En historie hvor også Danmark kommer til at spille en central rolle. Forløbet tager dog afsæt i nogle hurtige ”dyk” ned i Afghanistans historie fra antikken til vores tid, så du vil blive klædt på med en historisk forståelse for den historiske udvikling af Afghanistan. For selv mht. Afghaistan er det nemlig sådan, at historien og undersøgelsen af denne gerne skulle bidrage til, at vi bliver bedre til at forstå afghanernes og vore egne liv i nutiden, fordi denne hviler på fortiden og med afsæt i den historiske undersøgelse blive vi i stand til at kunne reflektere over deres og vor egen fremtid.
Faglige mål og fagligt indhold (c/p fra læreplanen i historie)
Med forløbet bliver I i stand til at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie (fokus: Afghanistan og Danmark).
Vi sætter fokus på analyser af samspillet mellem mennesker, på tværs af kultur og samfund.
Vi vil reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Vi skal i løbet af forløbet formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid. Denne øvelse er en direkte tråd til et af eksamenskravene, hvor I selv skal fremstille problemstillinger med afsæt i det trukne eksamensmateriale.
Forløbet dækker over flere af læreplanens kernestof-områder som fx:
- hovedlinjer i Danmarks […] verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7: USA - Historie og identitet

USA – historie, identitet og polarisering – The Rise and the Fall?

Dette forløb udforsker USA’s komplekse historie, identitetsdannelse og nutidige polarisering med afsæt i statuer, myter, migration og racekonflikter. Forløbet tager fat i nutidige debatter (fx nedrivning af statuer, The Neutral Ground-dokumentaren) og trækker tråde tilbage til historiske begivenheder, ideologier og kulturmøder, der har formet den amerikanske nation.

Materialer:
    • Film: The Neutral Ground, 2021
    • Artikel: The Story Behind Charlottesville’s Robert E. Lee Monument, hyperallergic.com
    • Anmeldelse: En øjenåbnende dokumentarfilm om de statuer, der splitter USA, www.information.dk
    • Artikel: København får seks meter høj statue af Christian IV, www.tv2kosmopol.dk/
    • Artikel: Hvorfor vælter der statuer over hele den vestlige verden? Fordi fortiden er afgørende i racisme-debatten, zetland.dk
    • Bjerre-Poulsen, Niels: USA – historie og identitet, SYSTIME 2010 (s.8-11, 14-34, 36-51) .
        ◦ Heri analyser og diskussioner af:
            ▪ Danske drømme om Amerika (1830).
            ▪ Hvad er en amerikaner? (1782).
            ▪ F. Jackson Turner: Om civilisationsgrænsens betydning i amerikansk historie (1893)
            ▪ ”Måske er vi alligevel brødre” – Høvding Seattles tale til Den store høvding i Washington (1854)
            ▪ Maleriet af det 54. infanteriregiment fra Massachusetts (komparative analyser af og en diskussion over krigens brutalitet: Foto af Ruinerne af Richmond)
            ▪ ”Integration på hvis betingelser? – Et polsk-amerikansk synspunkt (1910)
            ▪ Elevarbejder med kildekritisk øvelse af: Tekst 11: Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse.
            ▪ Analyse og diskussioner over fagbegreberne: ”smeltedigel & borgerettighedsbevægelse”
      

Problemstillinger eller tematikker behandlede i forløbet:
            ▪ ”herskab og tjenestefolk, seksuelle tabuer, Integration med magt og/eller separation.
            ▪ Diskussion af: USAs indianere, kinesere og japanere
            ▪ Grænserne lukkes, hvorfor ”lukkede” USA sig om sig selv
            ▪ ”hvide-slaver”
            ▪ Diskussioner over emnet: Cowboy-mytologi

Historie A – stx, august 2022 (forskellige fokus fra læreplanen sat i spil i forløbet):
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne:
    • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens (USA's) historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
    • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne (USA, ”Go West”, Frontier, kulturmøder, The Wild West)
    • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
    • Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden (USA's historie – kulturmøder, ”det lukkede og åbne” USA)
    • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
    • Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
    • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
    • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    • Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser.
    • Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
    • Politiske og sociale revolutioner
    • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv – med særligt fokus på de indre dynamikker i USA
    • Holocaust og andre folkedrab (USAs forfølgelse og drab på indfødte)
    • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
    • Globalisering
    • Historiebrug og -formidling
    • Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8: Den kolde krig - I

Den kolde krig

Vi undersøger: Hvad var Den kolde krig og hvordan påvirkede den Danmark?

Vi afslutter forløbet med et besøg i REGAN-Vest, hvor I skal spille et dilemma-spil.

Mateialer:
Undervisningsmateriale fra Nordjydske museer: REGAN Vest - Demokratiets sidste bastion

s.3-26:
S.03 Introduktion - den internationale konflikt
S.05 Systemkonflikten - Den kolde krig
S.11 Fra atombegejstring til dødsaske
S.17 Danmark - det totale forsvar til den totale krig
S.22 Demokratiets sidste bastion - REGAN Vest

Kildematerialer mv. behandlet i forløbet:
- Uddrag af "Hvis krigen kommer"
- Tegneserie om Danmarks totalforsvar (1977)
- Statistik: Atomvåben (og udvikling)
- Om "bikini-moden"
- Dommedagsuret

Historie A – stx, august 2022

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne:
    • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
    • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
    • Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
    • Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
    • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
    • Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra Den kolde krig til i dag
    • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (nyere tid)
    • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (liberalisme overfor kommunisme)
    • Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
    • Politiske og sociale revolutioner
    • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
    • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
    • Globalisering
    • Historiebrug og -formidling
    • Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9: Antikkens styreformer

Forløbet er en gennemgang af den græske og romerske antik fra arkaisk tid til kejserdømmet i Romerriget. Fokus har været på styreformerne oligarki i Sparta, demokrati i Athen, den romerske republik og kejserdømmet i tidlig kejsertid. Forløbet er læst parallelt med et forløb i oldtidskundskab, hvor vi læste om græsk og romersk historiografi. Vi sluttede forløbet af med en perspektivering til den historiske arv fra Antikken.

Fremstillinger:
DRK dokumentar 2016: Hvordan grækerne ændrede verden.
Grubb: Overblik s. 21-30, 33-42
Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne s. 66 (Om Oligarki i Sparta), s. 20-29 (Om demokrati i Athen)
Andreasen: Paideia. s. 62-63 (om Perserkrigene), s. 72-72 (om Den peloponnesiske krig)
Podcast fra Politiken historie; Thukydids fælde 2 om den peloponnesiske krig.
https://politikenhistorie.dk/art9114404/En-lang-bymur-beskyttede-Athen-mod-spartanske-krigere-men-den-defensive-strategi-fik-negative-konsekvenser

Carlsen: Romerriget 13-16, 21-25.
Podcast fra Politiken historie om den romerske republiks sammenbrud https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7059017/Republikkens-dødskamp-–-kaos-fulgte-i-kølvandet-på-Cæsars-død


https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7172885/Hunner-og-vandaler-hærgede-Rom-i-kejsertidens-sidste-dage

Kilder:
Xenofon om den spartanske opdragelse. (uddrag af Lakedaimonernes statsforfatning) i Ansigt til Ansigt med grækerne s. 66-68.
Thukydids vurdering af Perikles. Thukydids historie II. (Afsnit 65)
Plutarchs vurdering af Perikles. uddrag af afsnit 9,15,39.
Den gamle Oligark . Uddrag af Xenofon Athenernes Statsforfatning. Ansigt til ansigt med grækerne s. 53-54.
Maleri af Philipp Von Folitz (1853). Perikles' gravtale.
Guldaldervurderinger af Perikles' gyldne tid. Ansigt til ansigt med grækerne s.55.

Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp, Carlsen: Romerriget 18-19

Augustus: Res Gestae kap. 1-3, 34-35. (Augustus politiske testamente)Carlsen: Romerriget s. 26-27
Tacitus' vurdering af Augustus' styre. 1. bog kap. 2-4. Carlsen: Romerriget s. 27-28
Rytterstatue af kejser Marcus Aurelius.
Foto: Putin som rytter(statue)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10: Israel-Palætina konflikten

Forløbet har fokus på konflikten mellem Israel og Palæstina og skal give et indblik i de historiske begivenheder, der har ført frem til konflikten, som den udspiller sig i dag med den aktuelle krig mellem Israel og Hamas.. Konflikten anskues både fra en national, regional og international vinkel. Forløbet tager sit udgangspunkt i omstændighederne bag staten Israels dannelse i 1948, hvor den internationale zionisme og verdenskrigenes betydning for statens oprettelse vil blive belyst. Derefter vil der blive foretaget nedslag i centrale begivenheder for konflikten frem til i dag. Både den palæstinensiske og den israelske vinkel på konflikten belyses og nuanceres.

Der fokuseres i særlig grad på følgende;
Zionisme og etablering af et jødisk hjemland.
Det britiske dobbeltspil under 1. verdenskrig (Sykes-Picot, Balfour-erklæringen og McMahon-Hussein brevene).
FN og oprettelsen af Staten Israel i 1948.
De 3 arabisk- israelske krige (1948, seksdagskrigen i 1967 og Oktoberkrigen i 1973).
Den palæstinensiske selvstændighedsbevægelse med PLO, Fatah og Hamas
Bosættelserne på de besatte områder,
De palæstinensiske intifadaer
Den skrøbelige fredsproces opstående og sammenbrud, herunder Oslo-processen.
Kollektiv erindring og historiebrug





Materiale:
Israel-Palæstina (2. udgave): s. 9-10, 14-17, 18-19, 19-23, 23-26, 44-45, 61-67, 89-94, 108-112, 112-113, 101-103, 64-68

For brugere af Nota er siderne i første udgave som følger:
s. 13-14, 17-21, 22-23,27–30, 15-19, 48-49, 65-71, 93-98, 105-107, 112-116, 108-109. 68-72

Kilder:
Brev fra den engelske regerings repræsentant McMahon til guvernøren af Mekka, Hussein.
Brev fra den engelske udenrigsminister Balfour til lord Rothschild, 1917 (Balfourerklæringen)
Den arabiske Højkomités brev til FNs generalsekretær 6. august 1948(kilde 9 i Israel- en stat i Mellemøsten)
Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955.(kilde 10 i Israel- en stat i Mellemøsten)
PLO Nationalcharter 1968
Olivengrenen og geværet, Tale af PLO-lederen Yassir Arafat i FN 1974
Israels uafhængighedserklæring
PEEL kommissionens forslag 1937
Den arabiske ligas erklæring 15. maj 1948
Kort over Palæstina 1948




Materiale i øvrigt
Bakspejl: Fra Blekingsgade til en ørken i Jordan. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/fra-blekingegade-til-en-oerken-i-jordan-11162111008
P3 essensen om konflikten: https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina
Konflikten uden ende, Horisont 2009. De første 15 minutter.
Klip fra Debatten "En lovløs verden" 11.09.2025. Minuttal 23.00-36.00
En nations fødsel, dokumentar om staten Israels oprettelse.
DR verdensbrændpunkter Israel Palæstina. Minuttal 5.35-17.00 oom seksdages krigen.
Hvem husker hvad og hvorfor. Erindringshistorie og historiebrug forklaret. https://www.youtube.com/watch?v=reWaILoIjqU
Youtube film om Osloforhandlinger:  https://www.youtube.com/watch?v=nERZr_d343w
Er Israel gået for vidt i Gaza?
Bosættelser udvider med rekordfart
https://www.dr.dk/nyheder/udland/israelske-bosaettere-udvider-med-rekordfart-kan-goere-en-palaestinensisk-stat-umulig
Arons hellige bakketop, Horisont DR

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11: Danmark efter 1945

Forløbet har til hensigt at give eleverne en forståelse og indsigt i Danmark efter 1945 med fokus på de økonomiske, politiske, kulturelle og sociale opbrud nationalt, europæisk og internationalt. Eleverne har arbejdet  med den økonomiske, politiske og kulturelle udvikling i DK i perioden efter 1945 med fokus på velstandsrevolutionen, velfærdsstaten, ungdomsoprør, jordskredsvalget og det danske medlemskab af EF i 1973. Her arbejdede eleverne med den danske EF/EU debat, hvor eleverne analyserede valgmateriale fra EF afstemningerne.
Velfærdsstatens historie har stået centralt i forløbet med dens centrale kendetegn og udviklingstræk, ligesom eleverne har arbejdet med velfærdsstatens grundfortællinger og den placering, som velfærdsstaten har i danskernes kollektive erindring.

Fremstillinger:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, s. 248-251 (pdf-fil om højkonjunkturen) + 261-262 (Rødstrømpebevægelsen som word dokument), 263-264 (pdf-fil om Jordskredsvalget) 269-272(DK og EF/EU og den politiske udvikling)
Film fra Aarhus Uni, Open Course om 1945-1973 ved Anne Sørensen 2. Som introduktion til perioden ser vi sammen en miniforelæsning fra Aarhus Universitet + film om velfærdsstaten.
Film fra Aarhus Uni, Open Course om kvindeliv og kønsroller https://www.youtube.com/watch?v=M-zfRbvBepE
https://cas.au.dk/danmarkshistorien/lektioner/lektion-8-efterkrigstiden-1945-1973
Fremstillingstekst fra Aarhus Universitet open course: Kulturelle og sociale opbrud https://cas.au.dk/danmarkshistorien/lektioner/lektion-8-efterkrigstiden-1945-1973/5-kulturelle-og-sociale-opbrud
https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/kulturelle-og-sociale-opbrud
Eus historie, fra Folketingets Eu-oplysning https://www.youtube.com/watch?v=xEph8q-f59A
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie, Mellem erindring og glemsel: side 209-211, 215-220, 2 udgave.

Andet materiale:
Velfærd fra vugge til grav, DR afsnit 3.
Husker du om Ungdomsoprøret. DR
Husker du, Highlights fra 1970erne. Uddrag
http://tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/
Historien om Danmark, afsnit 10. Uddrag

Kilder:
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966).
Figur 1: Sociale udgifter 1950-2003 i % af bruttonationalproduktet s. 57
Tabel 2: Forbruget af udvalgte varer og tjensteydelser 1945-2000.
Skiftende sexnormer i DK og USA 1958 og 1968 fra Når lyset bryder frem.
Seksualvejlening fra 1961 og 1971
Et spark i røven. Utilfreds vælger fra Fremskridtspartiet.
Valgmateriale fra EF afstemningen i 1972, diverse tilhængere og modstandere.
Uddrag fra Dansk Folkepartis principprogram.  
Mette Frederiksen: For mange flygtninge truer vores velfærdsstat, Politiken 2016.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer