Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Emil Bjerg Kobberup, Michael Brix Blensner, Natasja Bøge Droob
Hold 2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb  - Kriminalitet
Titel 2 Unge, identitet og sociale medier
Titel 3 Politik i forandring
Titel 4 Velfærdsstat eller konkurrencestat
Titel 5 Kulturmøder, integration og ligestilling mellem kø
Titel 6 Præsidentvalget i USA
Titel 7 Det danske arbejdsmarked og Globalisering
Titel 8 Hvorfor er der ulighed i den danske  velfærdsstat
Titel 9 EU og danske udenrigspolitik
Titel 10 Den økonomiske udvikling
Titel 11 Kommunalvalget
Titel 12 En verden i opbrud
Titel 13 Økonomiske perspektiver på en verden i forandring
Titel 14 Hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Kriminalitet

Kriminalitet


Forløbet skal give eleverne en sociologisk og politisk forståelse for kriminalitet i det danske samfund.
Eleverne vil  arbejde med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, teorier om kriminalitet og straf, den sociale baggrunds betydning og de politiske parters holdninger til straf og retspolitik. I slutningen af forløbet arbejder eleverne med velfærdsstatens betydning for kriminalitet, hvorved forløbet får en mere økonomisk vinkel.

Faglige mål:
• anvende og kombinere grundlæggende viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
• påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• formulere viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og indgå i dialog derom.

Kernestof:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisation
  • levevilkår.
Politik  
•politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge, identitet og sociale medier

Fokus i forløbet har været det enkelte individs identitetsdannelse. Omdrejningspunktet har været unges identitetsdannelse, hvor vi har haft undersøgt årsagerne til unges mistrivsel og stress.
I den sammenhæng har vi arbejdet med Gidddens, Ziehe, Honneth, Rosa's. Undersøgt , de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen
Slutteligt har vi haft focus på skillelinjer og kulturelle mønstre.

Metodemæssigt har vi anvendt kvantitativ metode i form af statisk analyse og eleverne har lavet en mindre kvalitativ undersøgelse af sociale mediers betydning for stress og trivsel.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- adfærds på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet med aktør og struktur.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser og systematisk behandling af forskellige typer data.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik i forandring

Forløbet tager udgangspunkt i valget 2022 med dannelsen af en flertalsregering og hvilke muligheder og udfordringer det giver med en bred regering.

Eleverne har i begyndelsen af forløbet arbejdet med de tre store ideologier; socialisme, konservatisme og liberalisme, samt ideologiske forgreninger  for derefter videre at arbejde med værdi- og fordelingspolitik.

Der er blevet set på valgresultatet 2022 og de vælgertyper der kan koble sig til et valg  og set på, hvordan mandaterne vil fordele sig hvis der var valg ”i dag” og hvordan dette bl.a. kan forklares via Eastons model og vælgeradfærd. Derudover har vi analyseret på meningsmålinger og analyseret disse med afsæt i vælgeradfærdsteorierne.
Vi har taget udgangspunkt i partiadfærdsteorierne  for at undersøge baggrunden for dannelsen af regeringen.
Slutteligt har vi gennemgået lovgivningsprocessen og anvendt Eastons model i sammenhæng med eksempler på Regerings lovinitiativer


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstat eller konkurrencestat

Forløbet tager udgangspunkt i Ulighed og forskellen mellem forskellige klasser i forhold til sundheden i Danmark. Dernæst på elevernes hverdagsliv, privatøkonomi og oplevelser med konkrete velfærdsopgaver og sætte disse i sammenhæng med dansk samfundsøkonomi. I midten af forløbet vil velfærdsmodeller, god økonomi og økonomiske konjunkturer blive behandlet og til slut diskussionen af velfærdsstaten fremtid, konkurrencestaten og velfærdsmodellernes styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger.
Undervejs vil det samfundsøkonomiske kernestof, empiri og elementer i læreplanen blive analyseret og diskuteret ved hjælp af politologisk viden (primært ideologier og danske partier) og sociologisk viden (fx med henvisning til livsstile, social ulighed og mobilitet).  

Primært kernestof:  
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Metoder  
- Kvantitativ og kvalitativ metode     

Sekundært kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle  
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:  
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder, integration og ligestilling mellem kø

Undervisningsbeskrivelse


Først har eleverne undersøgt, hvem det er, der kommer til Danmark, hvor de kommer fra, og hvorfor de kommer.

Næste del af forløbet havde et mere sociologisk fokus på selve integrationsprocessen, og hvorfor denne kan være vanskelig. Her har eleverne arbejde med socialisation (herunder Yvonne Mørks teori om jeg- og vi-kultur), Identitetsformer, integrationsformer og fællesskabssøgende strategier, som indvandrere kan vælge. Eleverne har også undersøgt anerkendelsens betydning for en vellykket integration, og hvilken betydning denne spiller i forhold til udviklingen af modborgerskab. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvorfor integration kan være svært med afsæt i Hofstedes løgmodel og kulturelle dimensioner.

Den næste del havde et mere politisk sigte. Her har eleverne arbejdet med danskernes syn på indvandrere. Eleverne har også undersøgt befolkningens og de politiske partiers holdninger til integrationen. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvad status er på integrationen i Danmark.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Til sidst i forløbet har eleverne arbejdet med kvalitativ og kvantitativ metode og gennemført egne og analyseret andres undersøgelser om synet på integrationen.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark


Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Præsidentvalget i USA

Undervisningsbeskrivelse

Formål
• Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
• Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.
• Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese, sammenligning.
• Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori
• Eleverne skal gennem forløbet opnå en forståelse polariseringen og splittelsen i amerikansk politik Hvad handler polariseringen om i amerikansk politik

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde i valgkampen
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  i USA
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser  
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog  

Kernestof.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i USA
- Social differentiering og kulturelle mønstre i USA
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- komparativ metode og casestudier  
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det danske arbejdsmarked og Globalisering

Arbejdsmarked og globalisering
Forløbet dækker følgende kernestof:
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold, den danske model, flexicurity, ligestilling, handel og handelsteori.

Faglige mål:
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• Makroøkonomiske sammenhænge.
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Formål:
At give eleverne en dybdegående forståelse af de centrale socioøkonomiske forhold og politiske mekanismer, der påvirker arbejdsmarkedet, handel, ligestilling og EU's indre marked. Eleverne skal opnå evnen til at analysere og diskutere komplekse emner ved hjælp af samfundsfaglige teorier og metoder.
Læringsmål:
• Eleverne skal kunne forklare og analysere arbejdsløshedens årsager og konsekvenser (mål: Arbejdsløshed).
• Eleverne skal forstå og anvende centrale begreber og teorier inden for arbejdsmarkedspolitik (mål: Arbejdsmarkedspolitik).
• Eleverne skal kunne beskrive og evaluere processen og udfaldet af overenskomstforhandlinger (mål: Overenskomstforhandlinger).
• Eleverne skal kunne diskutere ligestillings- og ligelønsspørgsmål med fokus på arbejdsmarkedet (mål: Ligestilling og Ligeløn).
• Eleverne skal have viden om EU's og det indre markeds betydning for medlemslandene
• Eleverne skal kunne forklare og anvende handelsteorier og analysere globaliseringens påvirkning på økonomi og samfund (mål: Handelsteori og Globalisering).

Undervisningsmetoder:
• Forelæsninger og oplæg: Introduktion til de teoretiske begreber og relevante politiske mekanismer.
• Gruppearbejde: Samarbejde om case-studier og aktuelle eksempler på arbejdsmarkedspolitik, overenskomstforhandlinger og globalisering.
• Diskussioner: Klassebaserede debatter om ligestilling, arbejdsløshed og EU's indre marked.
• Projektarbejde: Udarbejdelse af større projektopgaver, hvor eleverne anvender de lærte teorier og metoder til at analysere og diskutere et af emnerne.
Evaluering:
• Mundtlige præsentationer: Præsentation af projektopgaver for klassen.
• Skriftlige opgaver: Individuelle opgaver, der analyserer de behandlede emner ved hjælp af samfundsfaglige teorier og metoder.
• Deltagelse i diskussioner: Elevernes aktive deltagelse i klassebaserede debatter og diskussioner vurderes.

Kernestof:
- ligestilling mellem kønnene.  
- Arbejdsmarkedsforhold omfatter den danske model og flexicurity
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold, handelsteorier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat

Formål:
Eleverne har undersøgt fattigdommen i Danmark og den socale ulighed  De har arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed) og fattigdomsdoms begreber (absolut, relativ fattigdom), og koblet dette til hhv. Struktur- og aktørperspektivet. Efterfølgende har eleverne forklaret årsager til ulighed vha. Pierre Bourdieu og Basil Bernsteins teorier. Derudover har de undersøgt befolkningens livsformer og livsstile med afsæt i Hørups livsformsanalyse og Minervamodellen.
Eleverne har undersøgt, hvordan man kan måle uligheden, og diskuteret hvilke styrker og svagheder, der er ved Gini-koefficienten som mål for ulighed, og hvordan uligheden i et samfund kan bekæmpes og ideologiernes syn på ulighed og inddraget teorierne funktionalisme, konfliktteori og Bourdieu.
Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed, samt konkurrence-statens bud på ændringer af den universelle velfærdsmodel.

Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Økonomi.
- Økonomiske ulighed, velfærdsstater og ulighedsteorier

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU og danske udenrigspolitik

Det overordnede fokus i dette forløb har været, hvordan EU er blevet til det, vi kender i dag, og hvorvidt EU vil udvikle sig i fremtiden med afsæt i det forestående Europaparlamentsvalg.

Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.
Derefter arbejdede eleverne med forskellige former for integration og integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet. Derefter har vi arbejdet med forsvarsforbeholdet, EU's asyl- og indvandringspolitik, EU's demokrati samt den nye Migrationspagt og undersøgt EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik i lyset af krigene i Ukraine og Israel.
Eleverne har op til valget  i grupper undersøgt de politiske partiers holdninger til det forestående Parlamentsvalg.
So afslutning på forløbet har vi undersøgt valget resultat og EU's nye magtbalance.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Magt- og demokratiopfattelser
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Hjælpemidler:


Links til beregningsvideoer:

- Procentvise andele: https://www.youtube.com/watch?v=nSY-aj46cfI&t=16s
- Procentvis vækst: https://www.youtube.com/watch?v=nx6dECD_ybY&t=7s
- Lineær regression: https://www.youtube.com/watch?v=aNQzmobWyvQ&t=6s
- Indeksberegninger: https://www.youtube.com/watch?v=SNR-rC8L7bo&t=7s
- Konfidensintervaller: https://www.youtube.com/watch?v=wH0QjwBKxuI&t=9s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den økonomiske udvikling

Forløbet indledes med en introduktion til det økonomiske kredsløn med fokus på indløb og afløb. Derefter har eleverne arbejdet med de økonomiske mål og målkonflikter, og hvordan opfyldelsen af disse vil påvirke den økonomiske aktivitet i det økonomiske kredsløb. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet med og undersøgt forskellige former for økonomisk politik, og hvordan disse former kan bruges i fht. at opnå de økonomiske mål. Eleverne har også arbejdet med hvordan økonomien skal styres med udgangspunkt i de økonomiske skoler(Adam Smith, J.M Keynes og monetarismen). Markedsmekanismen kobles til det økonomiske kredsløb.

Forløbet blev afsluttet verdenshandlens udvikling med afsæt i Trumps øgning af toldsatserne. Herunder inddrog vi handelsteorier som Adam Smith og de absolutte fordele, Ricardos komparative fordele og Krugmans stordriftsfordele

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Hjælpemidler:


Links til beregningsvideoer:

- Procentvise andele: https://www.youtube.com/watch?v=nSY-aj46cfI&t=16s
- Procentvis vækst: https://www.youtube.com/watch?v=nx6dECD_ybY&t=7s
- Lineær regression: https://www.youtube.com/watch?v=aNQzmobWyvQ&t=6s
- Indeksberegninger: https://www.youtube.com/watch?v=SNR-rC8L7bo&t=7s
- Konfidensintervaller: https://www.youtube.com/watch?v=wH0QjwBKxuI&t=9s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kommunalvalget

Det overordnede formål med forløbet har været at give eleverne en indsigt i det danske politiske system – herunder alle de politiske niveauer, der er i dansk politik.
Først har eleverne arbejdet med det forestående kommunal- og regionsrådsvalg. De har undersøgt det politiske system i kommunerne vha. Eastons model. Eleverne har undersøgt, hvilke partier der stiller op til kommunalvalget, og forklaret deres holdninger med afsæt i viden om ideologier, partiadfærd og politisk placering på de politiske skillelinjer.

Eleverne har også arbejdet med vælgeradfærd, medier, demokrati (demokratiformer og -idealer) og koblet dette til det kommende valg – blandt andet ved at prøve at forudsige valgresultatet. De har også deltaget i en valgdebat op til kommunalvalget med udvalgte ungdomspolitikere.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstilling
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser s
- politiske beslutningsprocesser i Danmark

Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Hjælpemidler:


Links til beregningsvideoer:

- Procentvise andele: https://www.youtube.com/watch?v=nSY-aj46cfI&t=16s
- Procentvis vækst: https://www.youtube.com/watch?v=nx6dECD_ybY&t=7s
- Lineær regression: https://www.youtube.com/watch?v=aNQzmobWyvQ&t=6s
- Indeksberegninger: https://www.youtube.com/watch?v=SNR-rC8L7bo&t=7s
- Konfidensintervaller: https://www.youtube.com/watch?v=wH0QjwBKxuI&t=9s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 En verden i opbrud

Forløb: En verden i opbrud


Periode:    09.01.2026 - 04.02.2026

Lektioner: 10

Forløbet har været en viderebygning af elevernes tidligere forløb ”EU og dansk udenrigspolitik”, og har til formål at give eleverne viden og forståelse for, hvordan verden – i relation til international politik – har ændret sig, hvorfor disse forandringer er sket, og hvilken betydning de har for den internationale magtbalance.

Derudover har eleverne arbejdet med Danmarks rolle og handlemuligheder i det internationale system. Herunder hvordan nationale politiske udspil, såsom Rwanda-modellen og reduktion af ulandsbistanden, kan påvirke og have konsekvenser for den internationale regelbaseret verdensorden.


Eleven forventes at have kendskab til:  

- Magtbegrebet i international kontekst, herunder forskellige former for magt
- -EU’s opbygning og EU’s påvirkning på danske forhold i relation til forordninger og direktiver.  
- Aktører og samarbejde mellem aktører – supranationalt og intergovernmentalt
- Suverænitet
- Nationsbegrebet, stat og nationalstat
- Polaritet i verdenssystemet
- Realisme og liberalisme
- Sikkerhedsliggørelse i relation til realismen
- Strategisk uafhængighed
- Udenrigspolitiske mål og midler
- Typer af trusler, udviklingen i typer af trusler og det aktuelle trusselsbillede i Danmark.
- Protektionisme ift. den verserende toldkrig


Faglige mål i forløbet:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsnigger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.


undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere
løsninger herpå

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed





Kernestof i forløbet:  


samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i
- Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt






Litteratur:

Bøger:

Rasmussen Jesper H. m.fl. IP bogen. Forlaget Columbus 2. udgave: side 18-23

Skak, Mette m.fl. International PolitikNU. Systime 2020: side 36-44, 51-53, 296-301

Folketinget. (2025). EU på kryds og tværs (Folketinget , Ed.; 3rd ed.) . Folketinget, EU-Oplysningen. https://bibliotek.dk/materiale/eu-paa-kryds-og-tvaers/work-of%3A870970-basis%3A38447297?type=bog Side 35-40
‌

Brun Pedersen, R. Tilkoblings- og afkoblingsstrategier i dansk udenrigspolitik: Udvikling og tendenser i de danske udenrigspolitiske doktriner. Politik. Side 1-6 https://doi.org/10.7146/POLITIK.V18I4.27626


Artikler:

10 måder, hvorpå EU påvirker dit liv. (2024, June 2). Videnskab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/10-maader-hvorpaa-eu-paavirker-dit-liv/%C2%A0

‌ DR. (2018, June 13). Øremærket barsel til mænd splitter rød blok. DR. https://www.dr.dk/nyheder/politik/oeremaerket-barsel-til-maend-splitter-roed-blok

‌ Ulrik Søberg. (2025, March 24). Borgerligt forår: EU mellem idealisme og realisme. Kontrast.dk; Kontrast - Danmarks Borgerlige Medie. https://kontrast.dk/sektioner/kommentar/artikel/borgerligt-foraar-danmark-og-eu-i-en-brydningstid

Migrationskrisen blev aldrig løst, og EU står nu svagere end i 2015. (2023, February 15). DIIS. https://www.diis.dk/publikationer/migrationskrisen-aldrig-loest-eu-staar-svagere-2015

DR. (2022, August 19). Regeringen åbner kontor i Rwanda: Aftale om asylcenter kan være på plads inden for et år. DR. https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-aabner-kontor-i-rwanda-aftale-om-asylcenter-kan-vaere-paa-plads-inden-et

‌ DR. (2025, December 10). I dag rejser Stoklund til Strasbourg for at tage opgør med “aktivistisk” domstol. DR. https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/i-dag-rejser-stoklund-til-strasbourg-tage-opgoer-med-aktivistisk-domstol

https:// pointofviewinternational. (2026, January 21). Ursula von der Leyen: “Længe leve Europa” • POV International. POV. https://pov.international/povoverblik/ursula-von-der-leyen-laenge-leve-europa/

DR. (2026, January 20). Udland Macron tale tolket drdktekst.mxf. DR. https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/macron-vi-foretraekker-respekt-frem-boeller

Jazrawi, T. (2021, February 25). Frihandel må vige for “strategisk uafhængighed” | Globalnyt. Globalnyt.dk. https://globalnyt.dk/frihandel-maa-vige-strategisk-uafhaengighed/

Secher, M. (2026, January 20). På ét år har Trump forandret verden på måder, hvor der måske ikke er nogen vej tilbage. Nyheder.tv2.Dk; TV 2 DANMARK. https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-01-15-paa-et-aar-har-trump-forandret-verden-paa-maader-hvor-der-maaske-ikke-er-nogen-vej-tilbage

Virvar af udenrigspolitiske strategier udvander deres troværdighed. (2023, May 30). DIIS. https://www.diis.dk/publikationer/virvar-udenrigspolitiske-strategier-udvander-trovaerdighed

Løkkes pragmatisme lader sig ikke praktisere i forhold til Kina. (2023, April 20). DIIS. https://www.diis.dk/publikationer/loekkes-pragmatisme-lader-ikke-praktisere-forhold-kina
Stormagtsfæller? USA’s nye sikkerhedsstrategi kunne være skrevet i Beijing. (2025, December 17). DIIS. https://www.diis.dk/publikationer/stormagtsfaeller-usas-nye-sikkerhedsstrategi-vaere-skrevet-beijing

Løkkes pragmatisme lader sig ikke praktisere i forhold til Kina. (2023, April 20). DIIS. https://www.diis.dk/publikationer/loekkes-pragmatisme-lader-ikke-praktisere-forhold-kina
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomiske perspektiver på en verden i forandring

Økonomiske perspektiver på en verden i forandring

Periode: 23.02.2026 – 01.05.2026

Lektioner:  16 moduler


Forløbet har haft til formål at samle flere af elevernes tidligere forløb – ”Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat”, ”Det danske arbejdsmarked og globalisering”, ”den økonomiske udvikling” og ”Kulturmøder, integration og ligestilling mellem køn”) – under et økonomisk perspektiv, hvor tidligere forløb er blevet genbesøgt og sat i relation til økonomiske perspektiver. Der er ligeledes blevet arbejdet med klimapolitik og hvordan økonomi påvirker både mål og midler i den grønne omstilling.




Der forventes, at eleven har kendskab til følgende:


- Den danske klimaindsats, herunder Klimaloven og hockeystavsmodellen.
- International klimaindsats, herunder Parisaftalen og ETS-systemet
- Hvordan udbud og efterspørgsel påvirkes af politiskregulering, herunder betydning af substitutionsgoder og komplementære goder
- Typer af (u)lighed og hvordan økonomisk ulighed måles med udgangspunkt i Gini-koefficient samt P90/P10-forhold
- Forskellige indkomsttyper, herunder løn- og kapitalindkomst, samt hvordan udviklingen af disse har påvirket uligheden i et globalt perspektiv.
- Hvordan debatten om formuebeskatningen, samt opdelingen af boligmarkedet i Danmark hænger sammen med kapitalindkomst og ulighed.
- Hvilke udfordringer vores arbejdsmarked står overfor de kommende år med udgangspunkt i demografi, indvandring/udenlandsk arbejdskraft og uddannelsesreformer.



Faglige mål i forløbet:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsnigger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed



Kernestof i forløbet:


- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt



Litteratur

Bøger:

Hansen, A. C. (2022). Klimaøkonomi (E. Juste, Ed.; 1st ed.) Systime. Side 10-15 og 18-25

Andersen, Lene Nibuhr m.fl. Økonomibogen. Columbus 2. udgave. 1. oplag 2018.: side 27-31, 33-38

Torfing, J. (2013). Diskursteori. I L. Bo Kaspersen, & H. Andersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori (5 udg., s. 197-216). Hans Reitzels Forlag. S. 203-204, 208-210
‌
Piketty, T. (2015). Ulighedens økonomi (2. udg.). People's Press Side 9-13, 15-29 og 31-37

Piketty, T. (2015). Kapitalen i det 21. århundrede. Gyldendal. S. 586-588.

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. (2023). Finansministeriet.  https://fm.dk/media/5cnhiydz/indvandreres-nettobidrag-til-de-offentlige-finanser-i-2019_revideret-september-2023-a.pdf Side 4-7

AE.dk. (2026). Boligmarkedets barrierer vokser for både lønmodtagere og unge. Www.ae.dk. https://www.ae.dk/tema/2025-08-boligmarkedets-barrierer-vokser-for-baade-loenmodtagere-og-unge


‌

Artikler:

Viden og analyser om transportområdet - DI Transport. (2025). @DanskIndustri; Viden og analyser om transportområdet - DI Transport. https://www.danskindustri.dk/brancher/di-transport/analysearkiv/brancheanalyser/2021/6/farre-unge-pendlere-valger-kollektiv-transport/

DR. (2025, October). Antallet af elbiler eksploderer. DR. https://www.dr.dk/nyheder/indland/antallet-af-elbiler-er-eksploderet-og-det-faar-kommuner-til-genoverveje-oekonomiske-fordele-de
‌
Sabah, M.-B. (2022, December 10). Først var hun rød, så var hun grøn. Nu vil Mette Frederiksen være magenta. Hvorfor egentlig? Zetland. https://www.zetland.dk/historie/seWl95wd-aeAEaNN5-4370b

En ambitiøs og bindende klimalov. (n.d.). Www.kefm.dk. https://www.kefm.dk/klima/klimalov-
‌
DR. (2026, February 26). Regeringens egne eksperter i kovending: Når alligevel ikke klimamål. DR. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/regeringens-egne-eksperter-i-kovending-naar-alligevel-ikke-klimamaal

DR. (2026, February 23). “Man risikerer at rive den måske vigtigste søjle i europæisk klimapolitik ned.” DR. https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/man-risikerer-rive-den-maaske-vigtigste-soejle-i-europaeisk-klimapolitik-ned

Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer. (2023, March 31). DR. https://www.dr.dk/nyheder/penge/uligheden-er-rekordhoej-regeringens-politik-saetter-yderligere-turbo-paa-siger

Uligheden er stigende, og Finansministeriet har gjort et forsøg på at forstå, hvad der foregår. (2022, February 25). Information. https://www.information.dk/indland/2021/02/uligheden-stigende-finansministeriet-gjort-forsoeg-paa-forstaa-foregaar

DR. (2026, March 9). titusindvis af boligejere risikerer gå glip af Mette Frederiksens gyldne skatteløfte DR. https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/titusindvis-af-boligejere-risikerer-gaa-glip-af-mette-frederiksens-gyldne-skatteloefte

DR. (2026, February 27). Formueskatten er blevet en kampplads: Bliv klogere på, hvad de slås om. DR. https://www.dr.dk/nyheder/penge/formueskatten-er-blevet-en-kampplads-bliv-klogere-paa-hvad-de-slaas-om

Flere beskæftigede indvandrere er guld for dansk økonomi. (2024, April 18). Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. https://www.ae.dk/debatindlaeg/2024-04-flere-beskaeftigede-indvandrere-er-guld-for-dansk-oekonomi

Bedre integration kan føre til over 100.000 flere i job i 2030. (2019, February 22). DanskIndustri; Dansk Industri. https://www.danskindustri.dk/udlobet-indhold/analyser/corporate/arkiv-di-analyser/2018/4/bedre-integration-kan--fore-til-over-100.000-flere-i-job-i-2030

Jensen, L. B. (2024). Overblik: Her er alle detaljerne i regeringens store uddannelsesplan - Altinget. Altinget.dk. https://www.altinget.dk/artikel/overblik-her-er-alle-detaljerne-i-regeringens-store-uddannelsesplan

Kraka Economics: Regeringens uddannelsesreform får vidtrækkende konsekvenser for Danmarks økonomi - Altinget. (2024, April 9). Altinget.dk. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/kraka-economics-regeringens-uddannelsesreform-faar-vidtraekkende-konsekvenser-for-danmarks-oekonomi

DR. (2026, March 6). Analyse: Din pension bliver ikke den samme efter valget. DR. https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/analyse-din-pension-bliver-ikke-den-samme-efter-valget

Mortensen, M. W. (2026, March 5). “Voldsomt” for økonomien, hvis pensionsalderen holdes på 70, mener professor. Nyheder.tv2.Dk; TV 2 DANMARK. https://nyheder.tv2.dk/penge/2026-03-05-voldsomt-for-oekonomien-hvis-pensionsalderen-holdes-paa-70-mener-professor

Fire udfordringer for fremtidens arbejdsliv. (2021, June 11). Faos.ku.dk; Københavns Universitet. https://faos.ku.dk/nyheder/fire-udfordringer-for-fremtidens-arbejdsliv/

Tim Jackson: Der er fysiske grænser for udbud og sociale grænser for efterspørgsel. (2019, May). Information. https://www.information.dk/indland/2018/11/tim-jackson-fysiske-graenser-udbud-sociale-graenser-efterspoergsel
‌


‌
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3u SA skr. prøve#2 02-03-2026
Prøve på klassen 29-04-2026
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hjælpemidler til eksamen


Følgende hjælpemidler(links) må bruges til eksamen:

-
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer