Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jacob Mølbjerg Jørgensen, Luise Vorgod
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb_Dansk politik - EKSAMENSFORLØB
Titel 2 Indvandring og integration
Titel 3 Forløb_Kriminalitet - EKSAMENSFORLØB
Titel 4 Case_USA
Titel 5 Forløb_Velfærdsdanmark - EKSAMENSFORLØB
Titel 6 Forløb_Danmark i verden - EKSAMENSFORLØB
Titel 7 Forløb_Ulighed - EKSAMENSFORLØB
Titel 8 Kommunalvalg '25 - Del af eksamensforløb
Titel 9 Forløb 8 International Politik
Titel 10 Kort intro til EU Del af eksamensforløb
Titel 11 Forløb_Klima og bærdygtighed - EKSAMENSFORLØB

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb_Dansk politik - EKSAMENSFORLØB

Eleverne har fået en indkøring i det politiske system med særligt fokus på Danmark. Vi har defineret, hvad politik er for en størrelse og dertil undersøgt de forskellige ideologiske opfattelser af, hvorledes et samfund bør indrettes. Vi har betragtet de danske partier og forsøgt at relatere disse til deres ideologiske grundlag. Dertil har der været et fokus på forskellige teorier og modeller, der kan forklare adfærd mm. i det politiske landskab – herunder:
Forløbet tog udgangspunkt i den nye og utraditionelle regeringskonstellation (SVM) – et udgangspunkt, som vi flere gange vendte tilbage til under forløbet.
- Værdi- og fordelingspolitik (Og skillelinjer i det danske system)
- Vælgeradfærd (Downs model. Issue-voter-teorien, Michigan-modellen)
- Partiadfærd (Molins model, Eastons model, Kaare Strøms Model)
- Politiske ideologier: (Liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme, populisme mm.)

Forløbet KV'25 hører under dette emne.

Faglige mål:
̶-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶- undersøge aktuelle politiske beslutninger
̶- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Indvandring og integration

Dette forløb bliver i 3g til en del af et andet emne - noget vil inddrages i ulighed (om fællesskabet eller konflikt) og noget vil inddrages i VSdanmark - måske skal noget ind i forløbet om kriminalitet??.

I dette forløb har eleverne arbejdet med integration, både ud fra et politisk, sociologisk og økonomisk perspektiv, dog med særligt fokus på den politiske og sociologiske vinkel. Forløbet startede med en række forskellige perspektiver på integration, dels nationalt, men også regionalt og internationalt. I den politiske del har eleverne har arbejdet med danskernes syn på indvandrere og også nogle af partiernes syn på integrationspolitik.
I den sociologiske del har vi arbejdet med identitetsdannelse, dobbeltsocialisering, anerkendelsesteorien jf. Axel Honneth og Pierre Bourdieus kapitalformer for at kunne forklare og forstå de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med integration af etniske minoriteter, herunder forskellige former for kriminalitet.
Hertil har vi arbejdet med forskellige integrationsformer (assimilation, pluralistisk integration og segregation) samt identitetsformer (ren identitet, bindestregs-identitet og kreolsk identitet).
I den økonomiske del undersøgte eleverne en række forskellige tabeller om bl.a. indvandrere og efterkommeres bidrag til de offentlige finanser og beskæftigelsesfrekvens.

Desuden har eleverne arbejdet med dokumentarerne: ”Ali og hans brødre”, hvor vi kiggede på konsekvenserne ved manglende integration/parallelsamfund, modborgerteorien mm. – samt ”Er det sådan man bliver dansk?”, hvor vi arbejdet med anerkendelsens betydning for den gode integration, samt hvilken rolle værtslandet har i den gode integration.  
Vi har desuden taget udgangspunkt i nogle af elevernes egne erfaringer med fordomme, integrationsmuligheder- og vanskeligheder når vi har debatteret på klassen.


Faglige mål:  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Pensum:

Thorndal, M. H. (2020). Ærkedansker perkedansker (2. udgave). Columbus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb_Kriminalitet - EKSAMENSFORLØB

I dette forløb samles op dels på grundforløbets undervisning dels på 1g's emner om politik, integration samt rettigheder og pligter i et demokrati. Vi skal se på hvordan kriminaliteten i DK er, hvorfor man bliver kriminel (sociologiske teorier og SNAP-modellen), hvordan retssystemet fungerer, teorier om straf og politikernes holdning til straf. Vi slutter af med at se på økonomiske aspekter ved kriminalitet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Forløb_Velfærdsdanmark - EKSAMENSFORLØB

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb_Danmark i verden - EKSAMENSFORLØB

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb_Ulighed - EKSAMENSFORLØB

I dette forløb vil vi samle op på SRO'en emne om ulighed i USA og SA ved at repetere ulighedsformer og repetere opgørelsesmetoder.

Så skal vi arbejde med ulighed i sundhed og vi starter med at se "En syg forskel" fra DR1 episode 1 og 2.

Vi skal også arbejde med ulighed i demokratisk deltagelse; med- og modborgere, Robert A Dahls kriterier for demokratier, forskellige former for og forståelser af demokrati.

Kønsroller og ligestilling arbejdes der også med hvor vi ser på kønsroller, kønsstereotyper, teorier om køn, diskurs og magtforståelser. (Sociologiens kernestof, kap. 14 Fri eller fortabt kap. 9.3 -  Køn og ligestilling kap. 1).


Dette forløb vil indeholde sociologi (kernestof), politik (fx deltagelse i valg, med/modborgerskab, demokratiformer repeteres, rep. af ideologier, politikformer, partiadfærd og vælgeradfærd) mv. og økonomi (VSs klemmer, samf.øko. mål, forskellige opgørelse af økonomi.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kommunalvalg '25 - Del af eksamensforløb

Vi starter forløbet op med at repeter forskellige forståelse af begrebet magt: Magt som ressource, Direkte og indirekte magt, Strukturel magt, herunder symbolsk/diskursiv og institutionel magt, Magt som undertrykkelse vs. magt som empowerment,

I dette forløb er fokus på at lære de forskellige niveau at kende og hvilke arbejdsopgaver der har (kommunalt og regionalt niveau). Hvilken rolle spille staten i det kommunale selvstyre? I skal lave en valgundersøgelse ud fra exit polls fra et givet valgsted og opstille hypoteser. I skal bruge jeres faglige viden om vælgeradfærd samt viden fra forløbet.

Vi vil bla. arbejde med materialer fra bogen "Byrådet" 2. udg. kap. 2, 4 og 6, og vi skal på en "kommune-walk".

Forløbet her indgår i det store forløb om Dansk Politik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskussionsopgave_Paropgave 28-10-2025
Kommunalvalg_Hypotesen for jeres valgsted 14-11-2025
Kommunalvalg_Exit poll_resultater 18-11-2025
Arbejd selv 191125 19-11-2025
Kommunalvalg_Valgundersøgelse 24-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8 International Politik

Dette forløb er identisk med EKSAMENSforløbet Danmark i verden.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Forløb_Klima og bærdygtighed - EKSAMENSFORLØB

Forløbet her blev opstartet med et spørgsmål om "hvem har ansvaret? Dernæst en kort intro til COPmøder og forskellige begreber omkring klima og miljøpolitik.

I et sociologisk spor arbejdede vi med forskellige forklaringer på, hvorfor vi ikke ændrer adfærd, når det gælder klimaet. Vi har bla. arbejdet med Giddens paradoks, rationelle, habituelle og værdimæssige forklaringer og Per Esben Stoknes's syn på at fokusere på det gode og de synlig resultater. Vi har også arbejdet med Ulrich Becks teori om risikosamfundet og Hartmut Rosa teori om accelerationssamfundet, og sidstnævntes effekt på mennesker og samfund.  

Ifht. det politiske spor har vi arbejdet med skillelinjen klima / miljø og set på, hvordan de danske partier i Folketinget forholder sig til dette engang så tydelige værdipolitiske område til en nu mere fordelingspolitisk aspekt. Hvilke aktører er i spil (partiers og politikeres adfærd). Desuden har vi arbejdet med politiske beslutninger i et demokrati (bl.a. Eastons model) og om klimaspørgsmålet udfordrer demokratiet, og repeteret forskellige forståelser af demokrati.

Dernæst har vi set på klima i et globaliseringsperspektiv - definition, årsager og forskellige syn på globalisering (optimister / pessimister). Vi har set på klima overshoot day, push og pull faktorer samt Zygmunt Baumans begreber turister og vagabonder.

Vi sluttede forløbet af med kort at se på et økonomisk spor om stat eller marked kan løse klimakrisen - dvs. markedsfejl, målkonflikter og eksternaliteter.  

Undervejs i forløbet har vi også inddraget aktør-struktur-forholdet både mht. ansvarsplacering og klimaadfærd.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer