Holdet 3w SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Cilie Schirmer Lindner
Hold 2023 SA/w (1w SA, 2w SA, 3w SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 (U)lykkelig ungdom
Titel 3 Dansk politik i en opbrudstid
Titel 4 Introduktion til økonomi
Titel 5 Hvilke muligheder er der for ligestilling i DK?
Titel 6 Præsidentvalget i USA
Titel 7 Beregninger
Titel 8 Introduktion til IP med fokus på USA del 1
Titel 9 Hvor er EU på vej hen?
Titel 10 Økonomi for øvede
Titel 11 Sport - En politisk kampplads?
Titel 12 Klima pg bæredygtighed 2025
Titel 13 Kommunalvalg 2025 + dansk politik del 2
Titel 14 IP del 2 - Den forandrede verdensorden
Titel 15 Økonomi for eksperter del 3
Titel 16 Kort om forskellige former for ulighed
Titel 17 Repetition + forberedelse til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet

I grundforløbet har eleverne arbejdet med kriminalitet ud fra forskellige samfundsfaglige perspektiver.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor man bliver kriminel - Først med udgangspunkt i sociologiske teorier(viden om socialisation, P. Bourdieu), og derefter med afsæt i SNAP-modellen og relevante kriminalitetsteorier(Merton, Sutherland og Hirschi) De har også lavet en karakteristik af kriminelle med udgangspunkt i kvantitativt materiale og viden om mørketal.

I anden del har eleverne tilegnet sig viden om det danske retssystem med inddragelse af viden om retsfølelse og retssikkerhed - samt forskellige former for straf i Danmark med inddragelse af viden om skærpende og formildende omstændigheder i straffeloven.
Derefter har eleverne diskuteret brugen af straf. De har set på fordele of ulemper ved hhv. strenge og milde straffe med inddragelse af viden om recidiv. Derefter blev disse holdninger koblet til viden om ideologier/ideologiske skillelinjer og aktuelle politiske tiltag med henblik på at mindske kriminaliteten i Danmark.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 (U)lykkelig ungdom

Dette forløb handlede om hvilke udfordringer unge står overfor i dag. Forløbet startede med repetition af socialisering og teoretikerne Giddens og Ziehe. Herefter besvarede eleverne nogle af de sammen spørgsmål, som blev anvendt i udsendelsen "Presset ungdom", som eleverne efterfølgende så.

Herefter arbejdede eleverne med teoretikere der kan begrunde hvorfor unge har det svært i det senmoderne samfund. Rosa med accelerationssamfundet og efterfølgende fokus på unges adfærd på sociale medier (Goffman, Meyrowitz), kropsidealer (Honneth, Lasch og Reckwitz). Eleverne har skulle holde fokus på hvilke aspekter der er udfordrende for unge i 2023 og koblet teoretikerne på.

Herefter arbejde eleverne med et perspektiv på ulighed og hvad den kan have af betydning for mistrivslen samt lighedsbegreber, ulighedsteorier og ideologiernes syn på ulighed.

Eleverne har selv skulle udføre en undersøgelse omkring antal notifikationer samt reduceret skærmtid over 24 timer. Her skulle eleverne overveje hvilke konsekvenser dette har for deres hverdag samt de positive og negative påvirkninger.

Forløbet afsluttes med at eleverne skulle lave et projekt omkring unge i 2023 og med fokus på hvad der skal til, for at unge for det bedre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik i en opbrudstid

Forløbet har fungeret som en form for oversigtsforløb, hvor eleverne har undersøgt folketingets partiers holdninger til politiske emner. Hele forløbet har forholdt sig til om dansk politik er i en opbrudstid.

Forløbet blev indledt med repetition af politiske ideologier og en præsentation af ideologiske forgreningerne. Herefter blev det politiske skillelinjer (værdi- og fordelingspolitik) koblet på partierne og eleverne undersøgte herefter resultaterne for folketingsvalget 2022 sammenlignet med aktuelle meningsmålinger. Eleverne har forhold sig til meningsmålingerne samt hvilke faktorer der har indflydelse på resultaterne.


Dernæst har eleverne arbejdet med vælgeradfærd, og herunder en undersøgelse og karakteristik af partiernes kernevælgere med inddragelse af vælgeradfærdsteorier og Minervamodellen. Derefter har eleverne undersøgt partiernes adfærd, og brugt hhv. Down, Strøm og Molins teorier til at forklare forskellige partiers adfærd.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Introduktion til økonomi

I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende elementer i økonomisk teori med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Forløbet startede induktivt, hvor eleverne har undersøgt den aktuelle situation i dansk økonomi ud fra forskellige aspekter.
Derefter har de forklaret det nuværende billede vha. markedet (udbud, efterspørgsel, markedsmekanismen og prisdannelse) det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Derefter har de arbejdet med de økonomiske mål og målkonflikter. De har undersøgt partiernes prioritering af økonomisk vækst kontra klima. Afslutningsvist har eleverne arbejdet med, hvordan de økonomiske mål kan opnås vha. økonomisk politik med fokus på en samlede forståelse af forløbet.

Faglige mål i forløbet.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:

Økonomi
̶  velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶  makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvilke muligheder er der for ligestilling i DK?

Forløbet er todelt med hvert sit fokus.
I første del af forløbet har eleverne undersøge social ulighed. De har arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). I den forbindelse har eleverne undersøgt ideologiernes syn på ulighed, og koblet dette til hhv. Struktur- og aktørperspektivet. Efterfølgende har eleverne forklaret årsager til ulighed vha. Pierre Bourdieu og Basil Bernsteins teorier. Endelig har eleverne undersøgt, hvordan man kan måle uligheden, og diskuteret hvilke styrker og svagheder, der er ved gini-koefficienten som mål for ulighed, og hvordan uligheden i et samfund kan bekæmpes.

I anden del af forløbet har fokus været på ligestilling. Med udgangspunkt i de samme teorier har eleverne undersøgt status på ligestillingen i Danmark. Her er også inddraget viden om magt, vertikal- og horisontal arbejdsdeling, socialisation og kønsteorier. Også her har eleverne undersøgt ideologiernes holdning til ligestilling, og hvordan denne kan øges med afsæt i lighedsbegreberne fra første del af forløbet.
Forløbet blev afsluttet med udarbejdelse af en synopsis, hvor eleverne selv har valgt fokus på enten ulighed eller ligestilling.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd  
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Præsidentvalget i USA

I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske præsidentvalg.

Forløbet blev indledt med en undersøgelse af USA med fokus på ulighed og den amerikanske velfærdsmodel.

Derefter fokuserede forløbet på indledningen til det amerikanske valg ( hvordan fungere valget, de politiske institutioner og demokrati - herunder magtens tredeling ) hvad kendetegner de to kandidater (Karmala Harris og Donald Trump) og deres ideologiske ståsted. Derudover hvilke mærkesager der er vigtige for vælgerne.

Forløbet har haft fokus på at forklare valget af Donald Trump som den næste præsident med fokus på  vælgeradfærdsteorier og partiadfærd.

Forløbet afsluttes med fokus på hvad de næste fire år bringer for USA både indenrigs og kort udenrigs. Herunder hvilken regering Trump vil udpege og hvad der kendetegner den.

I forløbet har eleverne deltaget i en fællestime om Præsidentvalget og skolens 'Election Night'

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Introduktion til IP med fokus på USA del 1

Dette forløb har fungeret som en introduktion til International politik, der bygges videre på i 3.g.

Forløbet er lavet i forlængelse af præsidentvalget i USA og derfor har fokus været på USA og konflikten om Arktis.

Eleverne lært om grundlæggende teori i international politik med fokus på opbrug i den verdens orden vi kender. De har i den forbindelse undersøgt udviklingen i polaritet, magthierarkiet, IP-teorierne; realisme og idealisme, forskellige magtformer i IP (Hård, blød, smart), forskellige former for trusler, forskellige måder at opnå sikkerhed på), samt Huntington(The Clash of civilizations) og Fukuyamas teorier (The end of History).

Eleverne har fokuseret på USA udfordringer som hegemoni og de undenrigspolitiske mål for USA.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvor er EU på vej hen?

Det overordnede fokus i forløbet er hvor er EU på vej hen?

Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.

Dernæst var der fokus på ideologiernes holdning til EU og dernæst de danske partier holdning til EU.

Derefter arbejdede eleverne med forskellige former for integration og integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet. Denne viden blev derefter koblet til danske partiers + ideologiers holdning til EU.

I sidste del af forløbet var fokus på hvilke udfordringer EU står overfor samt hvor EU er på vej hen.


Faglige mål i forløbet
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Økonomi for øvede

Forløbet bygger ovenpå første del af forløbet fra 1.g.

Forløbet indledes med en repetition af det økonomiske kredsløb med fokus på indløb og afløb. Derefter har eleverne arbejdet med de økonomiske mål og målkonflikter, og hvordan opfyldelsen af disse vil påvirke den økonomiske aktivitet i det økonomiske kredsløb. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet med og undersøgt forskellige former for økonomisk politik, og hvordan disse former kan bruges i fht. at opnå de økonomiske mål (inkl. ulemper ved de enkelte tiltag). Eleverne har også arbejdet med hvordan økonomien skal styres med udgangspunkt i de økonomiske skoler(Adam Smith, J.M Keynes og monetarismen). Markedsmekanismen kobles til det økonomiske kredsløb.

Forløbet blev afsluttet med et fokus på den danske velfærdsstat - herunder hvile udfordringer velfærdsstaten står overfor og hvordan den fremtidssikres med afsæt i politiske budskaber f.eks. at danskerne skal arbejde mere.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sport - En politisk kampplads?

Dette forløb handler om sportens verden set med samfundsfaglige briller.
Forløbet blev indledt med en undersøgelse af danskernes (primært danske unges) idrætsdeltagelse og udviklingen i denne. Dette forklarede eleverne med viden om socialisation og Giddens og Ziehes teorier om det senmoderne samfund.
Derefter undersøgte eleverne ulighed og ligestilling i sportens verden. Her brugte eleverne Bourdieus teori til at forklare forskelle i idrætsdeltagelse og levealder med afsæt i baggrundsvariable som indkomst, etnicitet og uddannelsesniveau. Derefter undersøgte eleverne ligestilling (eller mangel på samme) i sportens verden. Med viden om kønsroller og forventninger til kønnenes egenskaber fandt eleverne eksempler på manglende ligestilling i sportens verden.

Dernæst havde forløbet et mere politisk og økonomisk perspektiv, hvor det blev undersøgt hvilke politiske funktioner sport kan have - både nationalt og internationalt. Der blev blandt andet inddraget viden om idrætspolitik, sportswashing og blød magt i IP-sammenhæng. Til sidst undersøgte eleverne globalisering som fænomen, og hvordan denne udvikling også kan ses i sportens verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Klima pg bæredygtighed 2025

Klimaforandringer - årsager hertil i et samfundsfagligt perspektiv; politisk, sociologisk og økonomisk.
Danskernes forbrug og klimahandlinger - og mismatchet mellem disse, med inddragelse af rational choice/homo economicus-teori samt Maslows behovspyramide.
Faktorer der påvirker klimaadfærd; intra-, interpersonlige samt eksterne (strukturelt).
Socialisering + Bourdieu + køn/alder/uddannelse som forklaring.

Afgifter, holdning til afgifter, civilsamfundets rolle, det økonomiske kredsløb og målkonflikter heri med afkobling af BNP og CO2-udledning.

Statens rolle: Muligheder for grøn vækst og positive eksternaliteter via politiske initiativer; herunder strukturpolitik og finanspolitik.

Cirkulær økonomi
Den danske klimalov - hockeymodellen.

Kort intro til FN og FNs klimamål, Parisaftalen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kommunalvalg 2025 + dansk politik del 2

Det overordnede formål med forløbet har været at give eleverne en indsigt i det danske politiske system – herunder alle de politiske niveauer, der er i dansk politik.

Eleverne arbejdet med det forestående kommunal- og regionsrådsvalg. De har undersøgt det politiske system i kommunerne, og hvilke kandidater/lister/partier, der stiller op til hhv. kommunal- og regionsrådsvalget. Derefter har eleverne arbejdet videre med den viden om ideologier og ideologiske forgreninger, som de fik i 1.g. De har også arbejdet med parti- og vælgeradfærd.

Eleverne har også prøvet at forudsige valgresultatet af både kommunalvalget og et kommende folketingsvalg vha. beregninger af konfidensintervaller.

Eleverne har lavet deres egen undersøgelse på valgdagen. Eleverne udformede spørgeskemaer og var ude på forskellige valgsteder fordelt rundt i Aalborg.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode:
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 IP del 2 - Den forandrede verdensorden

Dette forløb bygger videre på IP forløbet fra 2.g.

Eleverne lært/repeteret grundlæggende begreber og teori i international politik med fokus på opbrug i den verdens orden vi kender. Klassen har i den forbindelse undersøgt udviklingen i polaritet (herunder adaptionsmodellen), magthierarkiet, IP-teorierne; realisme og idealisme, forskellige magtformer i IP, former for trusler, forskellige måder at opnå sikkerhed på), de udenrigspolitiske skoler samt Huntington(The Clash of civilizations) og Fukuyamas teorier (The end of History).

Forløbet har haft fokus på USA´s udenrigspolitik, med fokus på Venezuela og USA´s ønske om at købe Grønland. Herefter kobles Danmarks udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.
Eleverne undersøgt udvalgte landes udenrigspolitik USA og Kina. Her har eleverne undersøgt de to lande og deres forhistorie samt viden om Præsident Donald Trump, som kan påvirke landenes syn på deres rolle i det internationale system. Eleverne har også undersøgt hvilke udenrigspolitiske mål og muligheder de enkelte lande har, og hvordan dette påvirker den internationale verdensorden.

Eleverne har kort undersøgt Rusland, Indien og EU's udenrigspolitik og deres rolle i og påvirkning af det internationale system.

Faglige mål i forløbet:
- Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Eleverne lært om grundlæggende teori i international politik med fokus på opbrug i den verdens orden vi kender. De har i den forbindelse undersøgt udviklingen i polaritet, magthierarkiet, IP-teorierne; realisme og idealisme, forskellige magtformer i IP (Hård, blød, smart), forskellige former for trusler, forskellige måder at opnå sikkerhed på), samt Huntington(The Clash of civilizations) og Fukuyamas teorier (The end of History).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Økonomi for eksperter del 3

Dette forløb bygger ovenpå de første to dele fra hhv. 1. og 2.g.

Forløbet startede med en repetition væsentlige pointer fra 1.g + 2.g. Eleverne undersøgte endvidere den aktuelle diskussion om den danske velfærdsstat, og hvordan denne skal finansieres i fremtiden. Herunder en undersøgelse af det danske arbejdsmarked inkl. viden om 'Den danske model', Flexicurity, Fagforeningers rolle og om EU-borgere fra kan være en del af løsningen qua 'Den frie bevægelighed'.

I den sidste del af forløbet har eleverne arbejdet med international økonomi. Eleverne har arbejdet med globalisering – og hvilken betydning denne har på lande på forskellige udviklingstrin – samt hvordan globaliseringen påvirker konkurrenceevnen. Derefter har eleverne undersøgt hvorfor lande vælger at handle med hinanden vha. forskellige handelsteorier og kobling til viden om markedsmekanismen, globalisering og viden fra international politik. Derefter har eleverne undersøgt det modsatte - hvorfor lande vælger ikke at handle med hinanden med afsæt i viden om forskellige typer for handelshindringer med kobling til aktuelle eksempler fra EU, USA, Rusland og Kina. Dette er endvidere koblet til viden om international politik.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet i forløbet:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer