Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Mette Stensøe Sterndorff
|
|
Hold
|
2023 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ungdomskriminalitet
I dette forløb har eleverne arbejdet med kriminalitet ud fra forskellige samfundsfaglige perspektiver.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor man bliver kriminel - Først med udgangspunkt i sociologiske teorier (viden om socialisation, A. Giddens og P. Bourdieu), og derefter med afsæt i SNAP-modellen og relevante kriminalitetsteorier (Merton, Sutherland og Hirschi)
I anden del har eleverne tilegnet sig viden om det danske retssystem med inddragelse af viden om retsfølelse og retssikkerhed - samt forskellige former for straf i Danmark med inddragelse af viden om skærpende og formildende omstændigheder i straffeloven.
Derefter har eleverne diskuteret brugen af straf. De har set på fordele og ulemper ved hhv. strenge og milde straffe med inddragelse af viden om recidiv. Derefter blev disse holdninger koblet til viden om ideologier/ideologiske skillelinjer og aktuelle politiske tiltag med henblik på at mindske kriminaliteten i Danmark.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
OBS: For materiale anvendt i dette fag; se særskilt på undervisningsbeskrivelsen for hvert grundforløb.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dansk politik i en opbrudstid 1
Forløbet tager udgangspunkt i valget 2022 med dannelsen af en flertalsregering og hvilke muligheder og udfordringer det giver med en bred regering.
Eleverne har i begyndelsen af forløbet arbejdet med de tre store ideologier; socialisme, konservatisme og liberalisme, samt ideologiske forgreninger (primært nationalkonservatisme, socialdemokratisme, neoliberalisme, socialliberalisme, reformistisk socialisme), for derefter videre at arbejde med værdi- og fordelingspolitik og koble det sammen med ideologierne.
Der er blevet set på valgresultatet 2022 og de vælgertyper der kan koble sig til et valg (Marginal, kerne, issue, retnings- og nærhedsvælger, classvoter) og set på, hvordan mandaterne vil fordele sig hvis der var valg ”i dag” og hvordan dette bl.a. kan forklares via Eastons model og vælgeradfærd.
Venstres modstand op mod valget og den efterflg. dannelse af en bred flertalsregering er undersøgt vha. partiadfærdsmodeller (Downs, Molins og Strøm)
Slutteligt er der set på, hvorfor det går den nuværende regering dårligt i meningsmålingerne og hvordan den tilegnede viden kan forklare det.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Et multikulturelt Danmark
Først har eleverne undersøgt, hvem det er, der kommer til Danmark, hvor de kommer fra, og hvorfor de kommer.
Der er blevet arbejdet med kendetegnene for de tre samfundstyper og hvordan samfundstyperne kan påvirke integrationen. Der er her arbejdet med Giddens teorier for det senmoderne samfund.
Næste del af forløbet havde et mere sociologisk fokus på selve integrationsprocessen, og hvorfor denne kan være vanskelig. Her har eleverne arbejdet med socialisation (herunder Yvonne Mørks teori om jeg- og vi-kultur), Identitetsformer, integrationsformer og fællesskabssøgende strategier, som indvandrere kan vælge. Eleverne har også undersøgt anerkendelsens (Honneth) betydning for en vellykket integration, og hvilken betydning denne spiller i fht. udviklingen af modborgerskab. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvorfor integration kan være svært med afsæt i Hofstedes løgmodel og kulturelle dimensioner. Derudover er der via statistisk arbejde set på hvordan det går i DK i forhold til opnåelsen af de "syv kriterier for god integration", og hvilken rolle staten, markedet og særligt civilsamfundet kan spille for opnåelsen af god integration.
Den næste del havde et mere politisk sigte. Her har eleverne arbejdet med diskursen omkring indvandrere - og hvornår man anses som værende dansk (nok). Eleverne har også undersøgt politiske holdninger til integration og hvordan disse kan forklares ud fra partiadfærdsmodeller.
Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
.
International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dansk økonomi og velfærd
I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende elementer i økonomisk teori med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmark.
Første del af forløbet har fokuseret på de økonomiske mål og hvordan den økonomiske situation med udgangspunkt i dem har det. Den økonomiske situation er forklaret vha det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Der er ligeledes set på, hvordan de økonomiske mål kan påvirkes via finanspolitik og pengepolitik.
I anden del af forløbet har eleverne arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på den universelle velfærdsstat og hvordan denne er påvirket af både interne og eksterne udfordringer (velfærdsklemmer mm). Eleverne har undersøgt løsninger for velfærdsstaten (herunder også regeringens ønske om at vi skal arbejde mere), partiernes holdninger til velfærdsstat/konkurrencestat og hvordan den danske velfærdsmodel opfylder behovene i Maslows behovspyramide.
Faglige mål i forløbet.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
(U)lykkelig ungdom
Dette forløb har omhandlet forskellige aspekter af at være ung i Danmark – med særligt fokus på unges stigende mistrivsel. Følgende er inddraget i forløbet, for at behandle forskellige aspekter af ungdomslivet i Danmark anno 2024.
Der har været fokus på teorier om det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Rosa). Endvidere er elementer som forskellige former for socialisation, familietyper og social arv(Bourdieu), Adfærd på sociale medier og unges mistrivsel(Goffman, Meyrowitz, Honneth, Reckwitz).
Faglige mål i forløbet
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Valg i USA
I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske præsidentvalg.
Forløbet startede op med at se på USAs politiske sammensætning og hvordan det politiske system fungerer.
Derudover har fokus været på at forklare valget af Donald Trump som den næste præsident. Dette har de undersøgt vha. viden om ideologier, de politiske partiers placering på den værdi- og fordelingspolitiske skala – herunder en undersøgelse af Harris og Trumps valgløfter, samt det politiske system (partisystemet, valgsystemet og de politiske institutioner), demokrati (herunder magtens tredeling)
Endelig har eleverne undersøgt baggrunden for vælgernes valg af Donald Trump med afsæt i vælgeradfærdsteorier.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ulighed
Forløbet er todelt med hvert sit fokus.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt social ulighed. De har arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). I den forbindelse har eleverne undersøgt ideologiernes syn på ulighed, og koblet dette til hhv. Struktur- og aktørperspektivet. Efterfølgende har eleverne forklaret årsager til ulighed vha. Pierre Bourdieu og Basil Bernsteins teorier samt Lars Olsens ressourcebeholdere fra "Den nye ulighed". Endelig har eleverne undersøgt, hvordan man kan måle uligheden, og diskuteret hvilke styrker og svagheder, der er ved gini-koefficienten som mål for ulighed, og hvordan uligheden i et samfund kan bekæmpes. Under ulighed har eleverne set på forskellige former for fattigdom (aboslut- og relativ fattigdom samt indkomst-, budget og afsavns-metoden) og diskuteret hvorvidt der findes fattige i Danmark.
Under undersøgelsen af ovenstående er også inddraget viden omkring social arv, mønsterbrydere og socialiseringsformer.
I anden del af forløbet har fokus været på ligestilling. Med udgangspunkt i de samme teorier har eleverne undersøgt status på ligestillingen i Danmark. Her er også inddraget viden om magt, vertikal- og horisontal arbejdsdeling, socialisation og kønsteorier. Også her har eleverne undersøgt ideologiernes holdning til ligestilling, og hvordan denne kan øges med afsæt i lighedsbegreberne fra første del af forløbet.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
EU
Det overordnede fokus i dette forløb har været, hvordan EU er blevet til det, vi kender i dag, og hvordan EU vil udvikle sig i fremtiden.
Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.
Derefter arbejdede eleverne med forskellige former for integration og integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet. Denne viden blev derefter koblet til danske partiers + ideologiers holdning til EU.
Derefter har eleverne undersøgt hvordan EU vil se ud i fremtiden med afsæt i en diskussion om, hvordan EU i kølvandet på krigen i Ukraine rykker sammen.
Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Dansk økonomi & velfærd 2.0
Forløbet bygger ovenpå første del af forløbet fra 1.g.
Forløbet indledes med en repetition af det økonomiske kredsløb. Derefter har eleverne arbejdet med de økonomiske mål og målkonflikter, og hvordan opfyldelsen af disse vil påvirke den økonomiske aktivitet i det økonomiske kredsløb. I forlængelse af dette har eleverne undersøgt forskellige former for økonomisk politik, og hvordan disse former kan bruges i fht. at opnå de økonomiske mål (inkl. ulemper ved de enkelte tiltag).
Eleverne har også undersøgt, hvilken betydning Danmarks medlemsskab af EU har for mulighederne for at føre økonomisk politik i Danmark. Dette blev koblet til synet på, hvordan økonomien skal styres med udgangspunkt i de økonomiske skoler(Adam Smith, J.M Keynes og monetarismen).
Forløbet blev afsluttet med et fokus på den danske velfærdsstat - herunder hvordan denne kan fremtidssikres
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60370230247",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60370230247",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60370230247"
}