Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Mette Stensøe Sterndorff
|
|
Hold
|
2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ungdomskriminalitet
I dette forløb har eleverne arbejdet med kriminalitet ud fra forskellige samfundsfaglige perspektiver.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor man bliver kriminel - Først med udgangspunkt i sociologiske teorier (viden om socialisation, A. Giddens og P. Bourdieu), og derefter med afsæt i SNAP-modellen og relevante kriminalitetsteorier (Merton, Sutherland og Hirschi)
I anden del har eleverne tilegnet sig viden om det danske retssystem med inddragelse af viden om retsfølelse og retssikkerhed - samt forskellige former for straf i Danmark med inddragelse af viden om skærpende og formildende omstændigheder i straffeloven.
Derefter har eleverne diskuteret brugen af straf. De har set på fordele og ulemper ved hhv. strenge og milde straffe med inddragelse af viden om recidiv. Derefter blev disse holdninger koblet til viden om ideologier/ideologiske skillelinjer og aktuelle politiske tiltag med henblik på at mindske kriminaliteten i Danmark.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
OBS: For materiale anvendt i dette fag; se særskilt på undervisningsbeskrivelsen for hvert grundforløb.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Et multikulturelt Danmark
Først har eleverne undersøgt, hvem det er, der kommer til Danmark, hvor de kommer fra, og hvorfor de kommer.
Der er blevet arbejdet med kendetegnene for de tre samfundstyper og hvordan samfundstyperne kan påvirke integrationen. Der er her arbejdet med Giddens teorier for det senmoderne samfund.
Næste del af forløbet havde et mere sociologisk fokus på selve integrationsprocessen, og hvorfor denne kan være vanskelig. Her har eleverne arbejdet med socialisation (herunder Yvonne Mørks teori om jeg- og vi-kultur), Identitetsformer, integrationsformer og fællesskabssøgende strategier, som indvandrere kan vælge. Eleverne har også undersøgt anerkendelsens (Honneth) betydning for en vellykket integration, og hvilken betydning denne spiller i fht. udviklingen af modborgerskab. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvorfor integration kan være svært med afsæt i Hofstedes løgmodel og kulturelle dimensioner. Derudover er der via statistisk arbejde set på hvordan det går i DK i forhold til opnåelsen af de "syv kriterier for god integration", og hvilken rolle staten, markedet og særligt civilsamfundet kan spille for opnåelsen af god integration.
Den næste del havde et mere politisk sigte. Her har eleverne arbejdet med diskursen omkring indvandrere - og hvornår man anses som værende dansk (nok). Eleverne har også undersøgt politiske holdninger til integration og hvordan disse kan forklares ud fra partiadfærdsmodeller.
Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
.
International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi & velfærd 1.0
I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende elementer i økonomisk teori med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmark.
Første del af forløbet har fokuseret på de økonomiske mål og hvordan den økonomiske situation med udgangspunkt i dem har det. Den økonomiske situation er forklaret vha det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Der er ligeledes set på, hvordan de økonomiske mål kan påvirkes via finanspolitik og pengepolitik.
I anden del af forløbet har eleverne arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på den universelle velfærdsstat og hvordan denne er påvirket af både interne og eksterne udfordringer (velfærdsklemmer mm). Eleverne har undersøgt løsninger for velfærdsstaten (herunder også regeringens ønske om at vi skal arbejde mere), partiernes holdninger til velfærdsstat/konkurrencestat og hvordan den danske velfærdsmodel opfylder behovene i Maslows behovspyramide.
Faglige mål i forløbet.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
(U)lykkelig ungdom
Dette forløb har omhandlet forskellige aspekter af at være ung i Danmark – med særligt fokus på unges stigende mistrivsel. Følgende er inddraget i forløbet, for at behandle forskellige aspekter af ungdomslivet i Danmark anno 2024.
Der har været fokus på teorier om det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Rosa). Endvidere er elementer som forskellige former for socialisation, familietyper og social arv(Bourdieu), Adfærd på sociale medier og unges mistrivsel(Goffman, Meyrowitz, Honneth, Reckwitz).
Faglige mål i forløbet
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Valg i USA
I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske præsidentvalg.
Forløbet startede op med at se på USAs politiske sammensætning og hvordan det politiske system fungerer.
Derudover har fokus været på at forklare valget af Donald Trump som den næste præsident. Dette har de undersøgt vha. viden om ideologier, de politiske partiers placering på den værdi- og fordelingspolitiske skala – herunder en undersøgelse af Harris og Trumps valgløfter, samt det politiske system (partisystemet, valgsystemet og de politiske institutioner), demokrati (herunder magtens tredeling)
Endelig har eleverne undersøgt baggrunden for vælgernes valg af Donald Trump med afsæt i vælgeradfærdsteorier.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Ulighed
Forløbet er todelt med hvert sit fokus.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt social ulighed. De har arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). I den forbindelse har eleverne undersøgt ideologiernes syn på ulighed, og koblet dette til hhv. Struktur- og aktørperspektivet. Efterfølgende har eleverne forklaret årsager til ulighed vha. Pierre Bourdieu og Basil Bernsteins teorier samt Lars Olsens ressourcebeholdere fra "Den nye ulighed". Endelig har eleverne undersøgt, hvordan man kan måle uligheden, og diskuteret hvilke styrker og svagheder, der er ved gini-koefficienten som mål for ulighed, og hvordan uligheden i et samfund kan bekæmpes. Under ulighed har eleverne set på forskellige former for fattigdom (aboslut- og relativ fattigdom samt indkomst-, budget og afsavns-metoden) og diskuteret hvorvidt der findes fattige i Danmark.
Under undersøgelsen af ovenstående er også inddraget viden omkring social arv, mønsterbrydere og socialiseringsformer.
I anden del af forløbet har fokus været på ligestilling. Med udgangspunkt i de samme teorier har eleverne undersøgt status på ligestillingen i Danmark. Her er også inddraget viden om magt, vertikal- og horisontal arbejdsdeling, socialisation og kønsteorier. Også her har eleverne undersøgt ideologiernes holdning til ligestilling, og hvordan denne kan øges med afsæt i lighedsbegreberne fra første del af forløbet.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
EU
Det overordnede fokus i dette forløb har været, hvordan EU er blevet til det, vi kender i dag, og hvordan EU vil udvikle sig i fremtiden.
Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.
Derefter arbejdede eleverne med forskellige former for integration og integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet. Denne viden blev derefter koblet til danske partiers + ideologiers holdning til EU.
Derefter har eleverne undersøgt hvordan EU vil se ud i fremtiden med afsæt i en diskussion om, hvordan EU i kølvandet på krigen i Ukraine rykker sammen.
Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dansk økonomi & velfærd 2.0
Forløbet bygger ovenpå første del af forløbet fra 1.g.
Forløbet indledes med en repetition af det økonomiske kredsløb. Derefter har eleverne arbejdet med de økonomiske mål og målkonflikter, og hvordan opfyldelsen af disse vil påvirke den økonomiske aktivitet i det økonomiske kredsløb. I forlængelse af dette har eleverne undersøgt forskellige former for økonomisk politik, og hvordan disse former kan bruges i fht. at opnå de økonomiske mål (inkl. ulemper ved de enkelte tiltag).
Eleverne har også undersøgt, hvilken betydning Danmarks medlemsskab af EU har for mulighederne for at føre økonomisk politik i Danmark. Dette blev koblet til synet på, hvordan økonomien skal styres med udgangspunkt i de økonomiske skoler(Adam Smith, J.M Keynes og monetarismen).
Forløbet blev afsluttet med et fokus på den danske velfærdsstat - herunder hvordan denne kan fremtidssikres, herunder med fokus på stat, marked og civilsamfund og velfærdsmodeller (Velfærdsprincipper)
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Klima & bæredygtighed
Klimaforandringer - årsager hertil i et samfundsfagligt perspektiv; politisk, sociologisk og økonomisk.
Danskernes forbrug og klimahandlinger - og mismatchet mellem disse, med inddragelse af rational choice/homo economicus-teori samt Maslows behovspyramide.
Faktorer der påvirker klimaadfærd; intra-, interpersonlige samt eksterne (strukturelt).
Socialisering + Bourdieu + køn/alder/uddannelse som forklaring.
Afgifter, holdning til afgifter, civilsamfundets rolle, det økonomiske kredsløb og målkonflikter heri med afkobling af BNP og CO2-udledning.
Statens rolle: Muligheder for grøn vækst og positive eksternaliteter via politiske initiativer; herunder strukturpolitik og finanspolitik.
Cirkulær økonomi
Den danske klimalov - hockeymodellen.
Kort intro til FN og FNs klimamål, Parisaftalen.
Hvad er bæredygtighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lektion 1.docx
-
I timen ses "Jorden kalder: Klima på catwalken?" (DR 24.marts 2025
-
Lektion 2.docx
-
Vi ser de sidste 15 minutter af "Jorden kalder - Klima på catwalken" - jer der ikke var der tirsdag; få gerne set de første 15 minutter hjemmefra, så I kan være med til opgaverne efterflg.
-
Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene.pdf
-
Lektion 3.docx
-
Klima og bæredygtighed s. 46-64.pdf
-
Lektion 4.docx
-
Lektion 5.docx
-
Analyse af jeres interviews skal være færdiggjort. Se opgaverne på "Dagens dokument" fra fredagens lektion!
-
Lektion 6.docx
-
Kig på tabellerne fra dagens dokument i tirsdags, og brug den faglige viden til at argumentere for de tendenser der fremkommer i statistikkerne. OBS: Nyt dokument fra lektion 5 tilføjet lektionen, da der er fejl i de gamle tabeller!
-
Eksternaliteter – endnu et økonomisk begreb, du bør kende
-
Økonomibogen 1.udg; sider: 58-64
-
Klima og bæredygtighed, afsnit 3.2.1, 2.udg 2025.docx
-
Lektion 7.docx
-
Tænkeskrivning til Aflevering 2.docx
-
Arbejder med næste aflevering - sørg for at have opgavesættet hentet ned og have kikket på tabellerne.
-
Opgaverne fra Lektion 6 SKAL være færdige!
-
Noter til de forskellige skriftlige genrer i Samfundsfag
-
Lektion 8.docx
-
Klima og bæredygtighed 2.udg s. 116-117, 119, 122-136, 138.pdf
-
Klimapsykolog: Tre psykologiske smutveje holder os fra klimavenlig adfærd
-
Lektion 9.docx
-
Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene s. 80-89 (minus s. 82).pdf
-
Den cirkulære økonomi: Definition, betydning og fordele
-
Hvad gør EU for at få en cirkulær økonomi fra 2050?
-
BNP og CO2udledning beregningsopgave lektion 9 elever.xlsx
-
Tænkeskrivning til Aflevering 3 diskussion.docx
-
Lektion 10.docx
-
Husk at have set "klippet" i den kommende aflevering. Forhold jer gerne til de forskellige udsagn fra Aalborg Portland og Jeppe Bruus (skatteminister)
-
Klima og bæredygtighed 2.udg s. 161-163, 165-166.pdf
-
Parisaftalen om klimaændringer
-
DRTV - Explainer: Kan regeringen redde klimaet med en hockeystav?
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Undersøgelse (modsat fra årsprøven)
|
27-08-2025
|
|
Undersøgelse (Klima)
|
12-09-2025
|
|
Diskussion (Klima)
|
29-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Demokratiets udfordringer
Forløbet starter med at se på forskellige demokratiformer; konkurrence-, deltagelses, og deliberativt demokrati, og hvordan borgerne og politikkerne i dag lever op til idealerne for disse, samt hvilke rettigheder og pligter vi har.
Derefter er der med udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde set på, hvordan aktører kan påvirke magten og om det er demokratisk eller udemokratisk. Her er blandt andet set på interesseorganisationer, magteliten, FN, Mennskerettigheder og globaliseringen.
Efterflg. er der set på mediernes rolle i demokratiet. Hvilken betydning har medialiseringen for demokratiet og hvordan kan medierne agere som vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund, samt mediernes forskellige måder at kommunikere nyheder på, fx via framing og priming.
Hvilken rolle spiller SoMe for demokratiet og for den måde politikkerne fører deres politik på, og på den måde borgerne er på?
Forløbe sluttede af med en mindre kreativ opgave hvor eleverne lavede et lille politisk opslag/film til en bestemt målgruppe fra en bestemt afsender.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kommunalvalg 2025
Med udgangspunkt i Kommunal- og regionsrådsvalget har eleverne arbejdet med arbejdsdelingen mellem staten, regionerne og kommunerne.
Der er set på hvorvidt de opstillede partier i nærområdet flugter med landspolitikken, eller om partiernes adfærd mere kan forklares ud fra lokale forhold.
Eleverne har arbejdet med forskellige vælgeradfærdsteorier og partiadfærdsmodeller.
Centrale begreber og teorier:
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrati.
Budgetlov
Udligningsreform og det kommunale selvstyre
Marginalvælger
Kernevælger
Splitvoting
Parti- eller kandidatvælger
Landspolitisk valgvind
Borgmestereffekten
Rational-choice
Issuevoting
Minervamodellen
Naboeffekten
Gruppemodel/opinionsleder
Molins model og Strøms model (Partiadfærd)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Demokratiets udfordringer 9.docx
-
Fredagens "arbejd selv" skal være færdig
-
Jeres lille "politikker-indslag" I har arbejdet med skal være færdig.
-
Lektion 1 Konfidensintervaller.xlsx
-
Kommunalvalg 1.docx
-
Demokrati magt og politik i Danmark s. 147-151.pdf
-
DRTV - Explainer: Så meget bestemmer din kommune
-
Dit Demokrati | Hvem bestemmer hvad?
-
Kommunalvalg 2.docx
-
Byrådet, magt og politik i baghaven, s. 33-37, ideologi eller geografi.pdf
-
Ser klip fra Bykongerne fra TV2 News d. 27.10.25
-
Kandidatfortegnelse til Kommunalvalg 2025
-
Kommunalvalg 3.docx
-
Byrådet, magt og politik i baghaven, s.24-32, vælgeradfærd.pdf
-
Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i
-
Ny måling: Kommunalvalg er og bliver et valg om velfærd, mens den grønne dagsorden ser ud til at tabe pusten - Altinget
-
Kommunalvalg 4.docx
-
Byrådet Kap.6 Konstituering spillet om magten.pdf
-
Byrådet Kap.2 Byrådsvalget.pdf
-
'Kunstigt' flertal i fem kommuner: Jeg synes, at en stemme burde være en stemme
-
Orienter jer gerne lidt om KV-resultatet i nyhederne.
-
Kommunalvalg 6.docx
-
Færdiggør jeres research-opgaver fra onsdagens lektion. Sørg fortsat for, at have opdateret viden omkring KV-resultatet.
-
Kommunalvalg 7.docx
-
Fredagens beregningsopgaver skal være færdige. Dvs. alle opgaverne der var på Dagens Dokument.
-
Forstå udligningsreformen: Her er 5 centrale punkter
-
Byrådet s 66-67Udligningsreformen.pdf
-
Dit postnummer afgør din velfærd - Mandag Morgen
-
Betaler andre en del af regningen for dig? Tjek din kommune her
-
Lektion 8.docx
-
DRTV - Deadline: Socialdemokratisk blodbad
-
DRTV - P3 Essensen: Her bor de rigeste og fattigste danskere
-
Husk at få lavet opgaverne fra tirsdag omkring udligningsreformen
-
Kommunalvalg 9.docx
-
Velfærdsbussen.docx
-
Vi ser første afsnit af "Alt for meget velfærd".
-
Medbring "IP-bogen"
-
Kommunalvalg 10.docx
-
Medbring "MetodeNU".
-
Vi ser resten af "Velfærdsbussen"
-
MetodeNU; sider: 39-43, 50, 52-57
-
Kommunalvalg 11.docx
-
Medbring "MetodeNU"
-
Husk at lave flg. opgaver fra onsdag:
-
Kommunalvalg 12.docx
-
Løkke bejler nu også til SF: "Jeg holder meget af Pia Olsen Dyhr", lyder det
-
HUSK: International Politik Bogen (Jer der ikke har afleveret)
-
Kom gerne med input til forløb til efter jul :)
-
Prøve 3m SA.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
En ny verdensorden?
Forløbet tager afsæt i hvordan den liberale verdensorden forandrer sig i takt med Trumps ageren på den internationale scene.
Eleverne har lært om grundlæggende teorier og begreber i international politik med udgangspunkt i Danmarks udenrigspolitik. I den forbindelse har de undersøgt Danmarks udenrigspolitiske mål og muligheder.
Eleverne har i den forbindelse undersøgt udviklingen i det internationale system - herunder polaritet, magthierarkiet, magtformer (Hård, blød, smart), adaptationsmodellen samt IP-teorierne; realisme, neorealisme, idealisme og konstruktivisme.
Endelig har eleverne undersøgt IGO’erne; NATO, FN og EUs udenrigspolitik og deres rolle i og påvirkning af det internationale system.
Eleverne har også undersøgt hvilke udenrigspolitiske mål og muligheder USA + Kina har og deres opdaterede sikkerhedspolitiske kurs, og hvordan dette påvirker den internationale verdensorden. Denne er afsluttet med en undersøgelse af, hvordan forholdet mellem USA og Kina er.
Faglige mål i forløbet:
- Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
InternationalPolitikNU. S. 23-25.pdf
-
Udenrigspolitik
-
Global Politik Grundbog i IP 4.udgave s. 242-245.pdf
-
Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi - Altinget
-
Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi lektion 2.docx
-
Global Politik Grundbog i IP 4.udgave s. 10,12-23.pdf
-
Undersøg hjemmefra hvad der kendetegner en "liberal vestlig Verdensorden".
-
I timen lyttes til "Verden i følge Gram - Da Trump skød illusionen om en verdensorden ned" fra minut 23 - slut.
-
International Politiks Kernestof; sider: 10-21, 29-30, 73-79, 94-96, 127-128, 134-138, 144-146, 158-162
-
Forstå international politik - Klassisk Realisme
-
Forstå international politik - Neo Realisme
-
Forstå international politik - Liberalisme
-
Tabel 2 Udvalgte landes militærudgifter_1989-2024.xlsx
-
En ny verdensorden 6.docx
-
IP-bogen s. 27-31.pdf
-
Global Soft Power Index 2025: The shifting balance of global Soft Power
-
Together, keeping our people safe
-
DRTV - Explainer: Hvordan kan Rusland true mægtige Nato?
-
Explainer: Hvorfor har Nato brug for Sverige og Finland?
-
Løkke er klar til at granske EU's husregler og tage hul på følsom diskussion
-
Fakta og nøgletal | Den Europæiske Union
-
USAs udfordringer_4.udgave_192-194_OCR De fire P'er.pdf
-
2025 National Security Strategy.pdf
-
DRTV - Deadline: Krig i Mellemøsten - Hvad gør Danmark?
-
DRTV - Explainer: Hvorfor har nogle lande mere magt end andre?
-
Kina vil være en supermagt: Her er planen, der skaber bekymring i Europa og frygt i USA
-
Kina
-
DRTV - P3 Essensen: Derfor låner Kina penge til hele verden
-
DRTV - Explainer: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?
-
IP-bogen 1.udg. s. 150-154.pdf
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Dansk økonomi & velfærd 3.0
Dette forløb bygger ovenpå de første to dele fra hhv. 1. og 2.g.
Forløbet startede med en repetition af økonomiske mål, økonomisk politik og velfærdsmodeller. Eleverne undersøgte endvidere den aktuelle diskussion om den danske velfærdsstat, og hvordan denne skal finansieres i fremtiden. Herunder en undersøgelse af det danske arbejdsmarked inkl. viden om 'Den danske model', Flexicurity, Fagforeningers rolle og om EU-borgere kan være en del af løsningen qua 'Den frie bevægelighed'.
I den sidste del af forløbet har eleverne arbejdet med international økonomi. Eleverne har arbejdet med globalisering – og hvilken betydning denne har på lande på forskellige udviklingstrin – samt hvordan globaliseringen påvirker konkurrenceevnen. Herunder hvilke former for konkurrenceevne der er, hvordan disse kan sikres vha. økonomisk politik, og hvordan status er for Danmarks konkurrenceevne med afsæt i viden fra Porters diamant. Derefter har eleverne undersøgt hvorfor lande vælger at handle med hinanden vha. forskellige handelsteorier og kobling til viden om markedsmekanismen, globalisering og viden fra international politik. Derefter har eleverne undersøgt det modsatte - hvorfor lande vælger ikke at handle med hinanden med afsæt i viden om forskellige typer af handelshindringer med kobling til aktuelle eksempler fra EU, USA, Rusland og Kina. Dette er endvidere koblet til viden om international politik.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet i forløbet:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Links til eksamen
Til den skriftlige eksamen må flg. hjemmeside tilgås:
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Herunder undersiderne til:
1: At bruge excel
2: Vækst i procent
3: Gennemsnitlig vækst
4: Fremskrivning af vækst
5: Indekstal
6: Andelsberegning
7: Lineær regression
8: Statistisk usikkerhed
9: Grafisk fremstilling
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62643900462",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62643900462",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62643900462"
}