Holdet 2022 SA/3a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Luise Vorgod
Hold 2022 SA/3a (3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 2: Dansk politik og demokrati
Titel 2 Forløb 3: Ulighed
Titel 3 EU (et underemne til Dansk politik og demokrati)
Titel 4 Dansk økonomi - intro. Bruges på tværs af emner
Titel 5 Forløb 4: Klima
Titel 6 Case: Primærvalg i USA
Titel 7 Forløb 5: Ung i konkurrencesamfundet
Titel 8 Forløb 6: Kriminalitet i Danmark
Titel 9 Forløb 7: Velfærdsstat eller konkurrencestat
Titel 10 Case: Valg i USA
Titel 11 Forløb 8 International Politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 2: Dansk politik og demokrati

Vi startede forløbet ud FV'22 og arbejdede med politik generelt (ideologier og politikområder), parlamentarisme vs. præsidentielt system, vælgere og deres adfærd fx teorier om vælgeradfærd og partier og deres adfærd fx teorier om partiadfærd. Vi arbejde med Dahls kriterier for demokrati og forskellige forståelse af demokrati - deltagelses/samtaledemokratiet og konkurrence/elitedemokrati samt direkte/ indirekte demokrati og valgmåder (flertalsvalg i enkelt mandskredse og forholdstalsvalg). Da vi vendte tilbage til emnet i marts 2023 koblede vi forståelser af magt på og inddrog også Eastons model.

I starten af 2g koblede vi EU på for at få en forståelse for dette og afsluttede forløbet her med at se på vælgere og vælgeradfærd samt de danske politiske partiers holdninger til EU. 2a blev også introduceret til konfindensintervaller i dette forløb. Vi sluttede af i maj med en blok om opsamling på FV'22 fra valgforskere og EP'24.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 3: Ulighed

Da vi arbejdede med dette forløb havde vi iBogen Luk samfundet op 4. udgave, så derfor er der ikke sideantal på. Se i din fysiske "Luk Samfundet op" bog og brug kapiteltitlerne som guide - så finder du de samme afsnit i dén bog.

Vi arbejdede med livsformer, livsstile, socialisering og levekår. Vi brugte Bourdieu og Bernstein som de bærende sociologiske tænkere og koblede også VS-modeller og disses udfordringer på, da vi også arbejde med "En syg forskel" fra DR 2016 - forskel i sundhed mellem Aalborg Øst og Hasseris.

I maj 2024 var emnet her også en del af SRO, hvor vi arbejdede med ulighed i USA. Her blev ulighedsopgørelser repeteret, måling af ulighed (fx Ginikoefficient) og forskellige former for racisme inddraget.

I 3g arbejdede vi først med ulighed i forbindelse med globalisering - hvem er vindere og tabere. Dernæst repeterede vi forløb fra B-niveau (Ulighed er godt/skidt --> politik (ideologi)), ligestilling mellem kønnene (, etnicitet, deltagelse i valg (husk på DKs stemmeprocent fx i fbm. EPvalg i udsatte boligområder), - stemmeprocents betydning for demokratiet / opbakning til demokratiet.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EU (et underemne til Dansk politik og demokrati)

Dette forløb blev brugt som en del af dansk politik og demokrati.
Vi startede med EUs start og oprindelse. Dernæst så vi på hvilke institutioner der er, og hvem der gør hvad. Så arbejdede vi med integrationsteorier (ultra kort - det er der i grundbogen Samf på B.) og om der er demokratisk underskud i EU, de fire friheder i EU og danskernes EU-skepsis. Vi sluttede af med at se på, hvordan partierne forholder sig til EU og hvilke skillelinjer der er for vælgerne, når der drejer sig om EU.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi - intro. Bruges på tværs af emner

Dette forløb var et introduktion til økonomi og økonomiske politik, som også var en slags brush up fra 1g. forløb om VS.
Vi startede med definition af økonomi og typer af økonomi, U/E, det økonomiske kredsløb og konjunkturer, de samfundsøkonomiske mål og mål konflikt, ligesom vi var inde over finans- og pengepolitik samt strukturpolitik som arbejdsmarkedspolitik og flexicurity-modellen.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4: Klima

Forløbet her blev opstartet med et spørgsmål om "hvem har ansvaret? vi har derfor også arbejdet kort med magt. Dernæst en kort intro til COPmøder.
Vi har også arbejdet en del med aktør-struktur-forholdet både mht. ansvarsplacering men også ifht. klimaadfærd.

I et sociologisk spor arbejdede vi med forskellige forklaringer på, hvorfor vi ikke ændrer adfærd, når det gælder klimaet. Vi har bla. arbejdet med rationelle, habituelle og værdimæssige forklaringer og Stoknes's syn på at fokusere på det gode og de synlig resultater. Vi har også arbejdet med Ulrich Becks teori om risikosamfundet og Hartmut Rosa teori om accelerationssamfundet.

Ifht. det politiske spor har vi arbejdet med skillelinjen klima / natur og set på, hvordan de danske partier i Folketinget forholder sig til dette engang så tydelige værdipolitiske område til en nu mere fordelingspolitisk aspekt. Hvilke aktører er i spil (partiers og politikeres adfærd). Desuden har vi arbejdet med politiske beslutninger i et demokrati (bl.a. Eastons model) og hvilken rolle demokratisk deltagelse spiller samt politiske frihedsrettigheder.

I 3g har vi haft en ultra kort økonomisk blok om markedsfejl om hvordan forurening ses som markedsfejl.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Case: Primærvalg i USA

I dette ultra korte forløb blev vi klogere på hvorfor der skal afholdes primærvalg i USA. Vi arbejdede også med de to partier og disses typiske vælgere fx så Vi kort på hvor stort et spænd disse partier har i fht. de danske partier, og hvilken udvikling de er gennemgået - geografi og mærkesager.
Dernæst så vi på hvordan de amerikanske valgsystem fungerer (= valgmåder  hhv. flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. forholdstalsvalg (som er en rep. fra 1g)), og de strukturelle problemer omkring at registrere sig som vælger, afgive stemme som amerikansk vælger og Gerrymandering.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 5: Ung i konkurrencesamfundet

I dette forløb blev klassen sat til at arbejde meget selvstændigt, så vi lagde ud med det redegørende aspekt, hvor 2a skulle tilegne sig viden om sociologi. Dernæst arbejdede vi med det undersøgende aspekt og sluttede af med det næste taksonomiske niveau; diskussion.

Vi har arbejdet med mange forskellige sociologiske teorier og forklaringer på hvorfor unge er så ramt af dårligdomme i konkurrencesamfundet. Vi har naturligvis også arbejdet med forskellen på en VS og en Konk.stat.
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 6: Kriminalitet i Danmark

Forløbet her blev startet op med at se på, hvordan det egl. går med kriminaliteten i DK. Så arbejdede vi med hvem er kriminel, hvem bliver kriminel (via kriminalitets teorier og sociologi) og retssystemets opbygning. Dernæst så vi på retspolitik, retsfølelse og anerkendelse (herunder med- og modborgere), og hvorfor vi straffer bla. forskelige teorier om straf). Vi rundede forløbet af med at se på, hvordan det går med recidiv, og hvordan vores VS er gearet til at tage imod løsladte.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 7: Velfærdsstat eller konkurrencestat

Dette forløb bygger ovenpå det det tværgående økonomiforløb, som var en del af 2g.
I 3g startede vi ud med at genopfriske grundlæggende økonomi (udbud og efterspørgsel og markedsforståelse, men dykker ned i flere detaljer som elasticitet. Det er et mikroøkonomisk perspektiv.
Dernæst dykkede vi dybere ned i de samfundsøkonomiske mål, mål konflikt og kort økonomisk politik (som vi også arbejdede med i 2g), men især hvad der presser / vil presse den universelle velfærdsmodel.
Det store omdrejningspunkt i dette emne vil være forståelse af / holdningen til, om vi har en velfærdsstat eller en konkurrencestat. Her arbejdede vi fx arbejdsudbud, menneskerne som ressource, nye jobtyper, tilknytning til arbejdsmarkedet og flexicuritymodellen. Vi arbejdede også med Hartmut Rosa teori om accelerationssamfundet og kort om Hannah Arendt forståelse af work og labour.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer