Holdet 2024 fi/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Rasmus Bukhave
Hold 2024 fi/2 (23 fi/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Introduktion til filosofi
Titel 2 2: Sprogfilosofi
Titel 3 3: Filosofisymposium 2024: AI & filosofi
Titel 4 4: Hvad er etik?
Titel 5 5: Teknologi og filosofi - AI
Titel 6 6: Transhumanisme og etik
Titel 7 7: Opsamling og gennemgang af året med filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Introduktion til filosofi

Materialer:
- David Foster Wallace, Dette er vand (tale – pdf.) s.15-31 (ca. 15 ns)
- Platon, Hulelignelsen, Kend dig selv, Jørgen Mejer og Christian Gorm Tortzen (ca. 7 ns.)
- Aristoteles, Om den menneskelige funktion, tekstuddrag i Refleksion s.17-18 (ca. 2 ns.)
- Grundbog til filosofi – Mennesket i verden, SYSTIME 2016, Afsnit: Platon – Al magt til filosofferne (ca. 7 ns.)
- Refleksion, Gyldendal 2018, s.6-16, 262-263 (Kapitel: Introduktion til filosofi)
- The Matrix (1999)


Forløbsindhold:
Introduktion til filosofi som fag og i praksis. Vi undersøger, hvad det vil sige ”at tænke”, for hvad betyder det egentlig, når vi taler om ”at tænke i filosofi. Hvordan filosoferer man? Vi arbejder os ind i nogle af de filosofiske metoder (måder hvorpå man kan komme i gang med at tænke som en filosof). Vi skal bl.a. undersøge hvordan og hvilke filosofiske metoder de store filosoffer anvender/anvendte for at nå frem til erkendelser eller ikke erkendelser. Endvidere får vi opbygget et begyndende fagsprog i faget.
Fokuspunkter:
- Hvad er humanisme?
- At tvivle
- Filosofiske metoder (lænestolsmetoden, dialogen, logikken, begrebsanalyse, fænomenologi, hermeneutik, strukturalisme)
- Inspiration og træning i at læse filosofiske tekster
- Skriveøvelse: komparativ analyse af The Matrix, Platons Hulelignelse og D. F. Wallaces Dette er vand (en lille stilladsseret opgave)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Sprogfilosofi

Materialer
• George Orwell, 1984 (uddrag om Newspeak)
• J.L. Austin, Ord der virker (uddrag: s. 35-38, 132)
• Tekstuddrag og cases om aktuelle emner (fx koranloven og hadtale)
• Artikel om Gettier-problemet (Refleksion s. 245-247)
• Refleksion, Gyldendal (uddrag s. 221-224)

Forløbsindhold
Forløbet introducerer eleverne til sprogfilosofi som en central disciplin inden for filosofi. Eleverne undersøger, hvordan sproget former vores virkelighed, hvordan det bruges som et værktøj til at skabe betydning og magt, og hvordan det kan have konkrete konsekvenser gennem talehandlinger og hadtale. Gennem både klassiske og moderne tekster samt aktuelle eksempler lærer eleverne at analysere sprogets funktion, dets grænser og dets rolle i samfundet.

Forløbet består af tre blokke, der dækker:
1. Introduktion til sprogfilosofi: sprogets grænser og betydning.
2. Sprog, sandhed og viden: Gettier-problemet og kritik af JTB-modellen.
3. Hadtale og sprogets magt: talehandlingsteori og eksempler på ytringer som handlinger.

Fokuspunkter
• Hvordan former sproget vores opfattelse af verden? (Wittgenstein)
• Hvordan kan sproget bruges til at udtrykke, påvirke og handle? (Austin)
• Hvorfor er nogle ytringer ikke dækket af ytringsfriheden? (Hadtale og magtstrukturer)
• Hvordan kan vi forstå og analysere komplekse filosofiske problemstillinger gennem sprogfilosofi?
• Begrebsanalyse og kritisk refleksion over sprogets rolle i samfundet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Filosofisymposium 2024: AI & filosofi

Vi tager afsæt i Hans Jonas: "Hen imod en teknologietik" (1979). Teksten og Hans Jonas behandles forud for deltagelse i Filosofisymposiet 2024, hvor teksten skal behandles sammen med elever fra andre gymnasier.

Efterfølgende arbejdes der med AI og filosofi gennem deltagelse i symposiet, hvor en række filosoffer og andre vil give deres bud på filosofiens rolle i forhold til AI.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Hvad er etik?

Forløbet er en introduktion til forskellige etiske retninger ("de tre store"). Forløbet er afviklet af praktikanter fra Anvendt filosofi under vejledning af Rasmus.

Materialerne anvendt i forløbet kommer fra vores grundbog i filosofi: Refleksion. Ydermere har eleverne arbejdet med problemstillinger ift. forskellige dilemmaer (se herunder).

Dydsetik - v. Mathias
Refleksion - Grundbog i filosofi: side 70-73

Utilitarisme - v. Halgir
Refleksion - Grundbog i filosofi: side 51-56, 60, 62-62
øvelse - byggeprojekt.pdf
øvelse - sundhedsvæsnet.pdf (QALY)

Pligtetik - v. Emil
Refleksion - Grundbog i filosofi: side 63-70
Pligtetik.docx 'Trolley Problemer'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Teknologi og filosofi - AI

Teknologi og filosofi - AI

Hvad sker der, når vores grænser rykkes? Hvad sker der, når vi mennesker udvikler teknologi som fx AI, der åbner op for et væld af nye muligheder? Skal vi bare "køre på" lade teknologien styre os eller skal vi forsøge at styre den? Skal vi udvikle bare fordi vi kan?
Ovenstående er bare nogle få af alle de mange spørgsmål, der kan knytte sig til den filosofiske disciplin: etik. I dette forløb sætter vi fokus på om vi som mennesker skal begrænse os selv i vores "teknologiforelskelse" og vi sætter spørgsmål til dette i relation til de etiske dilemmaer, der kan knytte sig til emnerne.
           
Teknologi og filosofi 2:
s.10-27

Primærtekster (i uddrag):
- Immanuel Kant: Grundlæggelsen af sædernes metafysik.
- Jeremy Bentham: Indføring i principperne for moral og lovgivning.
- K. E. Løgstrup: Den etiske fordring.
- K. E. Løgstrup: Ophav og omgivelse.
- Hans Jonas: Hen imod en teknologi etik.

           
Forløbet vil udfordre jer til at tænke kritisk og kreativt om fremtidens muligheder og udfordringer, og det vil give dem værktøjer til at engagere sig i aktuelle debatter over vores sameksistens med AI.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6: Transhumanisme og etik

Transhumanisme:

I dette filosofi-forløb dykker vi ned i den fascinerende og kontroversielle verden som kendetegner transhumanisme. Transhumanisme er en bevægelse,  der søger at forbedre den menneskelige tilstand gennem avancerede teknologier, såsom genetisk modifikation, kunstig intelligens og nanoteknologi.
Forløbet vil udforske de etiske, sociale og filosofiske implikationer af disse teknologier og deres potentielle indflydelse på vores fremtidige samfund.
           
Teknologi og filosofi 2:
s.77-94

Primærtekster (i uddrag):
- Kasper Lippert-Rasmussen: Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?
- Den transhumanistiske erklæring.
- Hans Jonas: Mennesket som teknikkens objekt
- Francis Fukuyama: Verdens farligste idé.
- Nick Bostrom: Transhumanisme - verdens farligste idé?

           
Gennem en kombination af teoretiske tekster, debatter og praktiske eksempler vil I få mulighed for at reflektere over spørgsmål som:
           - Hvad betyder det at være menneske i en teknologisk forstærket verden?
           - Hvilke etiske dilemmaer opstår, når vi forsøger at forlænge livet eller forbedre vores fysiske og kognitive evner?
           - Hvordan påvirker transhumanisme vores forståelse af identitet, frihed og lighed?
           
Forløbet vil udfordre jer til at tænke kritisk og kreativt om fremtidens muligheder og udfordringer, og det vil give dem værktøjer til at engagere sig i aktuelle debatter om teknologi og menneskelig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7: Opsamling og gennemgang af året med filosofi

Opsamling og arbejder med studieplanen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer