Holdet 2024 ps5/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Ellen Beck Andreasen
Hold 2024 ps5/2 (23 ps5/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Kulturer og konflikter
Titel 2 #2 Sårbarhed og resiliens
Titel 3 #3 Unges udfordringer
Titel 4 #4 Kognition i et læringsperspektiv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Kulturer og konflikter

Vi har taget udgangspunkt i socialpsykologien og forsøgt at forstå, hvilke gruppemekanismer der er på spil i forskellige typer af konflikter. I forlængelse heraf har vi været omkring fordomme og stereotyper samt diskuteret, hvordan man mindsker disse.    

Massehypnose ((LeBon)
Gruppetyper (primær og sekundær gruppe, formel og uformel gruppe, medlems- og referencegruppe, egengruppe og fremmedgruppe)
Konformitet (Aschs forsøg)
Gruppetænkning
Gruppepolarisering
Robbers Cave
Roller
Holdninger
Kognitiv dissonans
Fordomme og stereotyper
Kontaktteori
Lewins ledelsestyper

Cases:
"Tøser der tæsker"
"To verdener" (uddrag 00:42-00-00:57)
"Konfrontation"
"Hjernevask - hvornår vil du skade et andet menneske?"

Eksperimenter og studier:
Sherif - Robbers Cave Experiment
Milgrams lydighedseksperiment
Asch's konformitetseksperiment
Levin: Ledelsesformer (autoritær, demokratisk, laissez faire)
Chokoladeeksperiment (Festinger, kognitiv dissonans)

Eksempler på psykologiske problemstillinger:
- Hvordan påvirkes man af gruppen til at indtage bestemte holdninger eller udføre bestemte handlinger?
- Hvilken betydning har det for et individ at høre til en gruppe?
- Hvordan kan fordomme op- og nedtrappes?
- Hvad får unge mennesker til at søge ind i ekstreme fællesskaber?
- Hvilken betydning kan en autoritetsperson have i en gruppe?
- Er alle mennesker i stand til at udføre onde handlinger?
- Hvordan opstår folkedrab?

Ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Sårbarhed og resiliens

Forløbet har haft et udviklingspsykologisk sigte med særligt fokus på, hvordan omsorg, tilknytning og affektive afstemninger får betydning for et barns udvikling.  

Følgende teoretikere og fagbegreber har været i spil:
- Freud (personlighedsmodellen)
- Eriksons psykosociale udviklingsteori (de 8 aldre, udviklingskriserne),
- Mahlers teori om den psykiske fødsel (symbiose >< separationsindividuation)
- Bowlby (tilknytning og adskillelse)
-  Ainthsworth (tilknytningsmønstre: "Fremmede-situationstesten")
- Harlows aber
- Stern (udvikling af selvet, lagdelt model, moderne spædbarnsforskning)
- Stilleface-eksperimentet (Tronick)
- Omsorgssvigt (de fire typer) samt reaktioner på- og konsekvenser som følge af omsorgssvigt (Killén)
- Spitz (spædbarnsdepression og hospitalisme)
- Sårbarhed og resiliens (Rutter, herunder hans længdesnitsundersøgelse: adoption af rumænske børnehjemsbørn)
- Werner og Smith: længdesnitsundersøgelse: Kauai-undersøgelsen (peger på ydre- og indre resiliensfaktorer)
Bandura (self-efficacy, modelindlæring)
Seligman (indlært hjælpeløshed)
Baumrind (opdragelsesstile)
I forlængelse af teorien har vi bl.a. set på individuelle forskelle indenfor sårbarhed og resiliens. Vi har undersøgt, hvorvidt nogle børn har bedre betingelser for en positiv udvikling end andre børn, og hvorvidt man kan rette op på en barndom med understimulation.
Der har været fokus på den metodiske udvikling indenfor udviklingspsykologien - fra faseteorier til moderne spædbarnsforskning. Vi har bl.a. set på, om den moderne spædbarnsforskning har givet ny viden på området. Vi har arbejdet et par forskellige længdesnitsundersøgelser i forsøget på at vurdere børns muligheder for en positiv udvikling.
Eleverne har arbejdet med forskelligt casemateriale - herunder "Er du mors lille dreng", og "Min barndom i helvede" (Lisbeth Zornig).

Cases:
"Er du mors lille dreng?"
"Sådan udvikler du dit barns hjerne bedst"
"Min barndom i helvede"
"Nu mestrer Moni sit liv"

Eksperimenter og undersøgelser:
Ainsworth, M. (1971): Fremmedsituationstesten
Harlow, H. (1958): The nature of love (Harlows aber)
Werner & Smith (1955): Kauai-undersøgelsen (mønsterbrydere)
Still face eksperimentet
Lorentz' gæs  

Eksempler på psykologiske problemstillinger:
- Hvordan påvirker arv og miljø personligheden?
- Hvad er afgørende for, at børn får en tryg tilknytning tidligt?
- Hvad er god opdragelse?
- Hvad betyder de tidligere relationer for ens relationer senere?
- Hvordan påvirkes børn af omsorgssvigt?
- Hvorfor klarer nogle børn sig trods omsorgssvigt?
- Er barndommen altafgørende for et individs fremtid?
- Hvordan skaber vi robuste børn og unge?

Ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Unges udfordringer

Eleverne har i dette forløb arbejdet med teorier, der kan forklare de udfordringer, som mange unge i dag lever med. Vi har talt om det senmoderne samfund, som er præget af valg og ansvarspres. De unge lever i konkurrencestaten, og oplever både krav fra deres omgivelser og dem selv.
Vi har i den forbindelse talt om unges trivsel og kigget på undersøgelser, der klart antyder, at ungdommen ikke er i trivsel. I forlængelse heraf har vi talt om, hvordan udviklingen kan vendes, om ungdommen i dag mangler robusthed og om der stilles for mange diagnoser.   

TEORI:
Giddens (identiteten som et refleksivt projekt, selvfortælling, sociale arenaer, ontologisk sikkerhed)
Ziehe (kulturel frisættelse)
Satre (eksistentialisme )
Bourdieu (kapital og habitus)
Erikson (fokus på hans 5. fase, jegidentitet og social identitet)
Gergen (det multible selv)
Riesmann (de tre socialkarakterer med fokus på det gruppestyrrede menneske)
Narcissisme
Stress (aktut og kronisk, indre og ydre faktorer, copingstrategier osv.)
Oplevelse af sammenhæng (Antonowsy)
Personlighedspsykologi (trækteori, herunder kort introduktion til The Big Five)
Høgh-Olesen (Den risikovillige typer >< den forsigtige type + optimalt stimulationsniveau (OSN))
Identitet i et kulturelt perspektv
Filterbobler og ekkokamre
Frontstage/backstage (mundtlig orientering)
Rotter: Locus of control

Artikler:
"Er det hårdere at være barn og ung i dag end tidligere?", Kristeligt dagblad (05.05.2017)
"Kun hver anden pige i 8. klasse er glad for, hvem hun selv er"
"Sundhedstyrrelsen og psykiatrifonden - statistik over angst blandt unge"
"Forældrenes betydning for unges uddannelsesvalg og inddragelse i vejledningen", Gymnasieskolen
"Selvværd på SoMe: Hvordan påvirker de sociale medier os?", psykolog Rikke Papsøe
"Unge i dag er ikke narcissister - de er pressede", www.videnskab.dk (2017)
"Jeg troede, jeg var lavet af jern"

TV-udsendelser:
"Amalie skal dø" (2023) (TV2)
"Kender du typen - med grill på badeværelset"
"Simon Sinek on Millenials in the Workplace" (youtube)

Eksempler på psykologiske problemstillinger:
- Hvorfor er især ungdommen kendetegnet ved identitetsforvirring?
- Hvorfor er et stigende antal unge stressede?
- Hvilke problemer skaber det senmoderne samfund?
- Hvordan påvirker konkurrencestaten unge menneskers trivsel?
- Hvilken rolle spiller sociale medier i unges identitetsdannelse?
- Er vores identitet fast eller foranderlig?
- Er det sværere at være ung i dag end tidligere?


Ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Kognition i et læringsperspektiv

Eleverne har i dette forløb haft fokus på, hvordan vi lærer. Forløbet har taget udgangspunkt i forskelle og ligheder mellem Piaget og Vygotsky. Derudover har vi haft stor fokus på, hvordan det digitaliserede samfund kan være en udfordring for elevernes læring. Vi har endvidere arbejdet med kulturelle forskelle i forhold til læring.  

Vigtige begreber:
- Switch-tasking
- Piaget og tænkningens udvikling (herunder kritik af teorien)
- Vygotsky (vs. Piaget)
- Motivation (indre og ydre faktorer)
- Tavs og sproglig viden
- Læringsformer (behavioristisk læringsteori, Piagets kognitive læringsteori)
- Qvortrups vidensformer (kvalifikation, kompetencer, kreativitet),
- Undervisningsformer
- Mesterlære
- Self-efficacy (Bandura)
- Locus of Control (Rotter)
- Indlært hjælpeløshed (Seligman)
- Intelligens (Gardners 7 intelligenser, Goleman og den følelsesmæssige intelligens)
- Hukommelse (sensorisk hukommelse, korttidshukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse og digital amnesi)
- Lewins ledelsestyper

Film og klip:

- TED talks: "How language shapes the way we think"
https://www.ted.com/talks/lera_boroditsky_how_language_shapes_the_way_we_think
- "Når mobilen tager magten" (1:2)
- "9.z mod Kina" (1:4)

Artikler:
- "Internettet ændrer din hjerne"
- "Når børn stiller diagnoser"
- "9.z mod Kina fem år senere"
- "Måske var 9.z slet ikke så dumme"
- "9.z mod eliteskole"


Eksperimenter:
TV2 (2015): Når mobilen tager magten (afsnit 1)
Lewins eksperiment med ledelsesformer fra 1968
"9.z mod Kina"

Eksempler på psykologiske problemstillinger:
- Lærer man bedst ved at udforske verden selv eller få hjælp af en voksen?
- Hvilke motivationsfaktorer har betydning for vores måde at lære på?
- Hvilke læringsformer fremmer bedst læring?
- Er der kulturelle forskelle på tilgang til læring og ønsket effekt af undervisning?
- Har vi alle lige forudsætninger for at lære?
- Hvordan påvirker SoMe vores hukommelse og dermed evnen til at lære i en undervisningssituation?
- Hvilken betydning har lærerens ledelsesform for læringen?

Ca. 20 %



Vi har arbejdet med Piaget og Vygotsky og deres ideer om tænkningens udvikling og læring. Desuden har vi kigget på forskellige læringsformer - herunder behavioristisk læringsteori og Piagets kognitive læringsteori. Derudover har vi talt om forskellige vidensformer ud fra bl.a. Qvortrups begreber om kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. Vi har i vores diskussioner kredset omkring undervisningen i gymnasiet, og hvordan denne bør foregå.
Derudover har vi beskæftiget os med intelligens og set på begrebets udvikling - fra g-faktor til flere intelligenser samt diskuteret forholdet mellem arv og miljø. Overordnet set har forløbets primære sigte været at fokusere på læring, intelligens og viden.
Afslutningsvis har vi studeret menneskets hukommelse.   

Cases:
"Når børn stiller diagnoser"

Antal læste sider: 53
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer