Holdet 2024 ps4/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Birgitte Tidemand Rubak
Hold 2024 ps4/2 (23 ps4/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Os og dem -  Gruppe- og kulturpsykologi
Titel 2 Det livsnødvendige samspil - Udviklingspsykologi
Titel 3 Unges trivsel i det senmoderne samfund
Titel 4 Opmærksomhed, motivation og læring - Kognitionspsy

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Os og dem - Gruppe- og kulturpsykologi

Forløbet er en introduktion til, og en forståelse af, socialpsykologiens fagområde og forskningsmetoder.
Forløbet har fokus på ind- og udegrupper og hvilke gruppepsykologiske spændinger, der er opstå ml forskellige grupper, Forløbet har bl.a. fokus på kulturmøder.
Følgende teoretikere, fagbegreber og socialpsykologiske eksperimenter har været i spil;
Gruppebegrebet (Sherif), forskellige former for grupper - herunder bl.a. ind- og udegrupper, gruppepåvirkning og socialkontrol (herunder Asch´s konformitets forsøg, Robbers cave (Sherif) og Milgrams lydighedseksperiment), intergruppekonflikter (den realistiske gruppekonflikt og den sociale identitetsteori), gruppetænkning, gruppepolarisering, roller, holdninger, kognitiv dissonans (Festinger), stereotyper, fordomme, diskrimination, kulturmøder, etnocentrisme, kulturrelativisme, minoritet, majoritet, tilpasningsprocesser (assimilation, integration, segregation), Kontaktteorien (Allport).

Eleverne får kendskab til socialpsykologiens metode- og videnskabsområde, hvor der i dette forløb vil være særligt fokus på eksperimenter indenfor samfundsvidenskab. Vi vil diskutere etik og moral i relation til soc.psykologiske eksperimenter og arbejde med kritisk tænkning. Eleverne skal arbejde med forskellige former for casearbejde, hvor både den kvantitative og den kvalitative metode vil blive  præsenteret og diskuteret. Eleverne skal bl.a. arbejdet med dok.prog."Konfrontation" (TV2 dok.2006)og spillefilmen "The wave" på baggrund af et socialpsykologisk skoleeksperiment i USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 2 Det livsnødvendige samspil - Udviklingspsykologi

Forløbet har været en introduktion til, og en forståelse, af udviklingspsykologien med særligt fokus på hvordan omsorg, tilknytning og affektive afstemninger for betydning for et barns udvikling.  Følgende teoretikere og fagbegreber har været i spil;
Erikson (de 8 aldre, udviklingskriserne med særligt fokus på de første leveår), Bowlby (tilknytning), Ainthsworth (tilknytningsmønstre, : "Fremmede-situationstesten", Stern (udvikling af selvet, lagdeltemodel, moderne spædbarnsforskning), Stilleface-eksperimentet (Tronick), omsorgssvigt - reaktioner på- og konsekvenser som følge af omsorgssvigt (Killén), sårbarhed og resiliens (Rutter, herunder hans længdesnitsundersøgelse: adoption af rumænske børnehjemsbørn, Werner og Smith: længdesnitsundersøgelse: Kauri-undersøgelsen (peger på ydre- og indre resiliensfaktorer), omsorgens betydning for børns hjerneudvikling, Schultz Jørgensens model om samspillet mellem belastning og risiko.

I forlængelse af teorien har vi bl.a. set på historiske-, kulturelle- og individuelle forskelle indenfor sårbarhed og resiliens. Vi har undersøgt hvorvidt nogle børn har bedre betingelser for en positiv udvikling end andre børn og vurderet om man kan rette op på en barndom med omsorgssvigt og mangel på stimulation.
Der har været fokus på den metodiske udvikling indenfor udviklingspsykologien - fra faseteorier til moderne spædbarnsforskning. Vi har bl.a. set på, om den moderne spædbarnsforskning har givet ny viden på området. Vi har arbejdet med flere forskellige længdesnitsundersøgelser i forsøget på at vurdere børns muligheder for en positiv udvikling. Eleverne har arbejdet med forskellige kvantitative og kvalitative tilgange til emnet i form af casemateriale, forskningsartikler, filmklip og de har bl.a. lavet skriftlige analyser af dok.prog. "Er du mors lille dreng", og "Min barndom i helvede" (Lisbeth Zornig).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 3 Unges trivsel i det senmoderne samfund

Forløbet har været en indsigt i unges trivsel i det senmoderne samfund. Vi har ud fra forskellige metodiske tilgange undersøgt, hvordan unge trives i dag og har teoretisk forsøgt at finde årsager til resultaterne. Vi har beskæftiget os med teorier om ungdom, identitet og senmodernitet. Derudover har vi set på konsekvenser ved unges mistrivsel.

Teoretisk har vi arbejdet med følgende emner, fagbegreber og teoretikere; Ungdom, identitet, senmodernitet, kulturel frisættelse og formbarhed (Ziehe), sociale arenaer, valg, muligheder, øget refleksivitet, ontologisk sikkerhed (Giddens), Kapital og habitus (Bourdieu), Identitetsdannelse, jeg- og socialidentitet, identitetssøgen, identitetsforvirring (Erikson), Gergen (multiple selv), holdninger, kognitiv dissonans, social sammenligning, selvevaluering, selvforbedring, selvopfattelse og selvværd (Festinger), sociale medier, anerkendelse, præstationskultur, perfekthedskultur, konkurrencestaten (Willig), senmoderne samfunds acceleration, effektivisering, tidshunger, omstillingsparathed, social acceleration, psykologiske konsekvenser (Rosa), personlighedstyper; forsigtige- overfor den risikovillige type, OSN (Høgh-Olesen), Bandura (self-efficacy), Stress (symptomer, årsager, og konsekvenser (krav-kontrolmodellen), coping (Lazarus), OAS: oplevelse af sammenhæng (Antonovsky).

I forløbet har vi undersøgt hvilken betydning kultur, miljø og personlighed har for unges identitetsdannelse og trivsel. Vi har set på hvilke forandringer det senmoderne samfund har skabt for unges identitetsdannelse og trivsel i sammenligning med tidligere.
Vi har arbejdet med kvantitative og kvalitative metoder til emnet i form af forskningsartikler, undersøgelser og casearbejde, herunder bl.a. TV2´s nye dokumentarserie "Presset ungdom (2023).  Vi har i diskussionen og vurderingen af resultaterne om unges trivsel arbejdet med kritisk tænkning. Vi har vurderet hvorvidt de metodiske tilgange har givet anledning til fejlkilder i resultaterne. Vi har vurderet undersøgelsernes validitet, reliabilitet og relevans.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opmærksomhed, motivation og læring - Kognitionspsy

Forløbet har været en introduktion til, og en forståelse, af den kognitive psykologi med fokus på emnerne opmærksomhed, motivation og læring. Følgende emner, fagbegreber, teorier/teoretikere har været i spil; Den kognitive psykologis historie (den kognitive psykologis placering og bidrag, Ebbinghaus og Bartlett), gestaltpsykologi, kognitive skemaer, studiet af menneskets informationsprocesser herunder; opmærksomhed, perception og hukommelse (sensoriskhuk-, korttidshuk/arb.huk. og langtidshuk., genkaldelse, mnemoteknikker, Viden og læring (forskellige lærings- og vidensformer herunder behavioristiske læringsstil og den kognitive læringsstil, Samspilsprocesser (Vygotsky, Zone for nærmeste udvikling og stilladsering) motivationsprocesser (indre- og ydre motivation), læringsstile (Dunn & Dunn).
Vi har diskuteret hvad der hæmmer og fremmer læring. Hvilken rolle spiller motivation i en læringsproces? Hvordan lærer man bedst? Kan man tale om den optimale læring, eller er læring et individuelt fænomen? Hvad kan forstyrre læring i nutidens samfund? Er digitalisering en fordel eller en ulempe for individets læring? Er mennesket i stand til at kunne multimaske? Hvad peger forskningen på?
Eleverne har lavet egne eksperimenter indenfor emnet, har reflekteret over egen læring og læringsstile samt arbejdet med cases og forskningsartikler indenfor emnet. Vi har set følgende to dok.ptog. i forløbet; "Hukommelse", DRK, 2017 og "Når mobilen ta´r magten" (1), TV2, 2015.
I dette forløb har vi ligeledes haft fokus på psykologisk metode og kritisk tænkning i henhold til de undersøgelser og det casemateriale, som vi har arbejdet med.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer