Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Latin C
|
Lærer(e)
|
Mia Husted Hamborg
|
Hold
|
2024 la/1 (23 la/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1. Romersk historie
I dette introducerende forløb er eleverne blevet præsenteret for udvalgte, væsentlige dele af den romerske historie gennem konstruerede tekster.
I tilrettelæggelsen er det vægtet, at det er emner, vi tematisk vender tilbage til i de efterfølgende forløb med originaltekst, så det indledende forløb ikke kommer til at stå isoleret fra resten.
På den måde peger lektionen om grundlæggelsesmyter frem mod såvel 3. Romersk magt i krig og fred og 5. Romersk kærlighedspoesi, fordi vi har talt om myter som såvel propaganda som aitiologiske forklaringer.
Lektionen om Cicero peger frem mod 3. Romersk magt i krig og fred, fordi vi har haft fokus på Cicero som republikaner, modviljen mod "konger" og republikkens fald. Derudover tages Cicero op igen i 2. Romersk humor og vi vil også komme til at anvende retorisk og stilistisk analyse som metode i tekstlæsningen i alle efterfølgende forløb.
Lektionen om badeanstalter peger frem mod såvel 3. Romersk magt i krig og fred og 4. Romersk filosofi, hvor vi skal læse uddrag af Senecas beretning om badeanstalten.
Blokken om mordet på Cæsar er på mange måder en opsamling på blokken om Cicero og et billede på den politiske uro, som vi vender tilbage til i forløb 3, hvor vi også skal læse uddrag af Gallerkrigen.
Blokken om Seneca og filosofi peger naturligvis frem mod 4. Romersk filosofi, men også 3. Romersk magt i krig og fred, hvor vi igen vil høre om Nero og Senecas rolle i forhold til ham.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
2. Romersk humor
I dette forløb om romersk humor har der været fokus på forfatterne Martial og Phaedrus og genrerne epigram og fabel.
Vi har på indholdssiden læst teksterne med henblik på dels at se, hvad de siger om det romerske samfund, og dels for at gøre romerne mere levende og mere menneskelige og tilnærmelige. De gjorde også nar og skreg af grin!
Formmæssigt har vi haft fokus på forskellige elementer af stilistisk analyse, som et metodisk greb, vi også vil vende tilbage til i de efterfølgende forløb.
Statarisk læste tekster med særlig vægt:
Martial 7.3 (Bøger)
Martial 11.64 (Breve til piger)
Martial 6.60 (Mit Rom)
Phaedrus 1.1: Lupus et Agnus
Phaedrus 1.5: Vacca, Capella, Ovis et Leo
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Latinbogen; sider: 79-86, 94-95, 98-99, 103-105, 109-110, 114-116, 137-138, 190-195
-
Opsamling fra sidst: Oversæt dine/jeres to linjer i digtet "Misundelse" Husk passiv! Gloser s. 119 (max 5 min)
-
Baggrundslæsning om Phaedrus og fabelgenren
-
Oversættelse i "Lupus et agnus" (på kopi, nogle elever har særligt ansvar for visse linjer!)
-
Fortsæt læsningen af Lupus et agnus fra sidst - brug cirka 15 minutter på oversættelse
-
I skal gøre, hvad I kan for at nå i mål med oversættelsen af Lupus et Agnus.
-
Phaedrus' fabler; sider: 12-13, 20
-
2.6 Rana rupta et bos 2024 20 elever.docx
-
2.7 Vacca, capella, ovis et leo 20 elever 2024.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
3: Romersk magt i krig og fred
I dette forløb har vi arbejdet med forskellige magtformer i overgangen til kejsertid og i den tidlige kejsertid.
Vi har således læst uddrag af Gallerkrigen af Cæsar som eksempel på militær magt og desuden læst os frem til romerske kernedyder i forhold til fremstillingen af hhv. de vilde gallere og romerne. Vi har også kort berørt patron-klient-systemet i forhold til at forstå Cæsars soldaters loyalitet overfor ham.
Derudover har vi stiftet bekendtskab med Augustus både i et mindre uddrag af Res Gestae og i forskellige monumenter. Her har vi set på propagandaformer som magtredskaber. Endelig har vi læst en del af juleevangeliet som juleafslutning og også her har vi truffet Augustus og den imperialistiske tankegang.
I forløbet er der også et gensyn med Martial, hvor vi nu læser uddrag af Liber Spectacolorum, der giver anledning til at tale om "brød og skuespil" og om at være forfatter i kejserens sold.
Endelig læser vi en lille smule Seneca som optakt til det efterfølgende forløb om romersk filosofi. Han skal give nogle nuancer på, hvordan kejseren kunne bruge sine rådgivere på en fornuftig måde - eller få dem dræbt!
Statarisk læste tekster med særlig vægt:
Cæsar: Commentarii de bello Gallico: 1.1, stk. 1-4 og 5.44, stk. 1-14
Martial: Liber Spectacolorum XVIII
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
4: Romersk Filosofi
I dette forløb har vi nærmet os romernes verdensbillede ved at se på de to filosofiske retninger epikuræisme og stoicisme. Vi har arbejdet med nøglebegreber fra begge filosofiske retninger og set eksempler på dem udfoldet i både filosofiske tekster og desuden set, hvordan et bestemt filosofisk synspunkt (i vores eksempler epikuræismen) kan komme til udtryk i poesi. VI har forsøgt at se filosofiske tanker udfoldet som konkret livsførelse ved at læse uddrag af Senecas brev 56 og set eksempler på, hvad der foregår på en romersk badeanstalt.
Forløbet har ligeledes givet anledning til at tale om indflydelsen fra den græske kultur og vi har også trukket tråde til nutiden ved at diskutere, hvilke tanker fra hhv. den epikuræiske og stoiske filosofi vi kan bruge som moderne mennesker.
Statarisk læste tekster med særlig vægt:
Martial 5.58 (I morgen)
Catul 5 (Lad os leve og lad os elske)
Seneca brev 56, stk. 1 (Badeanstalten)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
5: Romersk kærlighedspoesi
I dette forløb har vi primært arbejdet med digterne Catul og Ovid, men også inddraget Sextus Propertius som eksempel på en rendyrket elegiker, og brugt begreber fra den elegiske digtning i analysen af indhold og stilistik i de læste tekster.
Forløbet har fokuseret på at se forskellige sider af kærligheden - både den dybe og inderlige (og også smertelige) hos Catul og den mere kødelige hos Ovid. Endelig har vi læst et par af Metamorfoserne for at se, hvordan kærlighedstematikken dér kobles med forvandlingsmetaforikken.
Vi har også brugt forløbet til at få en kunstnerisk oplevelse af at læse smuk verdenslitteratur, selvom vi skal arbejde grundigt sprogligt for at nå til forståelsen af teksterne.
Statarisk læste tekster med særlig vægt:
Catul 51 (Ille mi par esse…)
Catul 58 (Caeli, Lesbia nostra, …)
Catul 85 (Odi et amo)
Ovid Metamorphoses IV, v. 142-150 (Pyramus og Thisbe)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
5.1 Indholdsanalyse og stilistisk analyse Catul 5.docx
-
I kan godt glæde jer til mit absolutte yndlingsforløb!
-
Brug ca. 20 minutter på at komme ind i Catul 5 igen (Vivamus, mea Lesbia...)
-
Læs så meget, som I kan nå på Catul 51. Sammenlign med Sapphos Fragment 31 undervejs. Husk at medbringe den lille Catul-bog, så I har gloser ved hånden.
-
Læs (=oversæt) så meget, som I kan nå på de to små digte på kopien (Catul 58 og 85)
-
Oversæt jeres gruppes del af digtet - Der er gloser s. 235-236 i bogen (Medbring også bogen til timen)
-
Til en af de næste gange (I bestemmer selv med jeres egen tidsplan) skal I finde og høre afsnit 7 af Kongerækken "Helte og Sex"
-
Kig på jeres eget afsnit igen og sammenlign med tegneserien.
-
Øv jer på bøjningen af 1. deklination femininum, fx med puella som eksemplet. Gør det ikke KUN som en remse, men også så, I fx kan hive dativ singularis frem uden at skulle igennem "fra toppen"
-
Læs indledning på s. 1 og første del af Pyramus og Thisbe, v. 55-62 på s. 3 i kopierne.
-
Øv jer på bøjningen af maskulinum 2. deklination.
-
I kompendiet med Pyramus og Thisbe s. 7/de skivevenlige "B":
-
Øv også bøjningen af 2. deklination neutrum (n2, fx templum)
-
Brug ca 20. min på at oversætte i Narcissus-myten
-
Medbring også den sidste del af Pyramus og Thisbe, så vi får de sidste vers med.
-
Øv også på at kende forskel på tiderne: Præsens, imperfektum og perfektum - sådan i grove træk :) Og husk som altid grundbog og grammatikhæfte :)
-
Vi går videre med Narcissus, så dem, der ikke præsenterede sidst skal være klar.
-
Vi ser "Ved det grønne bord". Eleven er til eksamen i en tekst af Martial, som I har læst i efteråret. Den hedder "Misundelse" og er i jeres bog. Vi læste den dog kun kursorisk. Medbring evt. noter til den.
-
Vi laver det sidste på Narcissus og gør klar inden eksamen
-
Kig de vedhæftede filer igennem og se, om de giver anledning til spørgsmål :) Husk også, at I altid kan google læreplanen!
-
Eksamen i latin c køreplan til print 2025.docx
-
Oversigt over statarisk læste tekster med særlig vægt 2025.docx
-
Pensumoverblik latin c 2025.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64733711042",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64733711042",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64733711042"
}