Holdet 2024 la/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Mia Husted Hamborg
Hold 2024 la/2 (23 la/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Romersk historie
Titel 2 2. Romersk humor
Titel 3 3: Romersk magt i krig og fred

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Romersk historie

I dette introducerende forløb er eleverne blevet præsenteret for udvalgte, væsentlige dele af den romerske historie gennem konstruerede tekster.
I tilrettelæggelsen er det vægtet, at det er emner, vi tematisk vender tilbage til i de efterfølgende forløb med originaltekst, så det indledende forløb ikke kommer til at stå isoleret fra resten.
På den måde peger lektionen om grundlæggelsesmyter frem mod såvel 3. Romersk magt i krig og fred og 5. Romersk kærlighedspoesi, fordi vi har talt om myter som såvel propaganda som aitiologiske forklaringer.
Lektionen om Cicero peger frem mod 3. Romersk magt i krig og fred, fordi vi har haft fokus på Cicero som republikaner, modviljen mod "konger" og  republikkens fald. Derudover tages Cicero op igen i 2. Romersk humor og vi vil også komme til at anvende retorisk og stilistisk analyse som metode i tekstlæsningen i alle efterfølgende forløb.
Lektionen om badeanstalter peger frem mod såvel 3. Romersk magt i krig og fred og 4. Romersk filosofi, hvor vi skal læse uddrag af Senecas beretning om badeanstalten.
Blokken om mordet på Cæsar er på mange måder en opsamling på blokken om Cicero og et billede på den politiske uro, som vi vender tilbage til i forløb 3, hvor vi også skal læse uddrag af Gallerkrigen.
Blokken om Seneca og filosofi peger naturligvis frem mod 4. Romersk filosofi, men også 3. Romersk magt i krig og fred, hvor vi igen vil høre om Nero og Senecas rolle i forhold til ham.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Romersk humor

I dette forløb om romersk humor har der været fokus på forfatterne Martial og Phaedrus og genrerne epigram og fabel.
Vi har på indholdssiden læst teksterne med henblik på dels at se, hvad de siger om det romerske samfund, og dels for at gøre romerne mere levende og mere menneskelige og tilnærmelige. De gjorde også nar og skreg af grin!
Formmæssigt har vi haft fokus på forskellige elementer af stilistisk analyse, som et metodisk greb, vi også vil vende tilbage til i de efterfølgende forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Romersk magt i krig og fred

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige magtformer i overgangen til kejsertid og i den tidlige kejsertid.
Vi har således læst uddrag af Gallerkrigen af Cæsar som eksempel på militær magt og desuden læst os frem til romerske kernedyder i forhold til fremstillingen af hhv. de vilde gallere og romerne. Vi har også kort berørt patron-klient-systemet i forhold til at forstå Cæsars soldaters loyalitet overfor ham.
Derudover har vi stiftet bekendtskab med Augustus både i et mindre uddrag af Res Gestae og i forskellige monumenter. Her har vi set på propagandaformer som magtredskaber. Endelig har vi læst en del af juleevangeliet som juleafslutning og også her har vi truffet Augustus og den imperialistiske tankegang.
I forløbet er der også et gensyn med Martial, hvor vi nu læser uddrag af Liber Spectacolorum, der giver anledning til at tale om "brød og skuespil" og om at være forfatter i kejserens sold.
Endelig læser vi en lille smule Seneca som optakt til det efterfølgende forløb om romersk filosofi. Han skal give nogle nuancer på, hvordan kejseren kunne bruge sine rådgivere på en fornuftig måde - eller få dem dræbt!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer