Holdet 2024 fy/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Helge Bjørn-Jensen
Hold 2024 fy/a (2a fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi
Titel 2 Bølger og lyd
Titel 3 Bølger og lys
Titel 4 Den nære astronomi og universets udvidelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi

Brydensholt m.fl.:  "Orbit C", Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag  

Siderne: 45-55, 59-69, 74, 78-87


Følgende er behandlet

Rapport- og journalskrivning, fysiske størrelser og enheder.
Elektrisk energi og effekt
Termisk energi, fordampning/fortætning, smeltning/størkning.
Energiformer og energiomsætninger, brændværdi
Omregning mellem Kelvin og grader Celcius
Varmefylde og varmekapacitet
Nyttevirkning
Mekanisk energi: Kinetisk og potentiel energi

Vi har fælles målt:

Vands varmefylde
Vands fordampningsvarme (kogekande på vægt)

Journal:
Effektmåling af husholdningsapparater
(Med elmåler. Omregning mellem Joule og kWh)
Nyttevirkning af husholdningsapparater
Hoppende bolde (omsætning af mekanisk energi. Analyse af optagelse på mobiltelefon af hoppende bold.)
Isens smeltevarme

Fysikrapport:
Varmefylde for messing og aluminium

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølger og lyd

Brydensholt m.fl.:  "Orbit C", Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag  

Siderne: 97-104 (side 104 blev også vist som animation), 117-120m,
122m-125, 192-220 (Sammenhæng mellem overtoners frekvenser og grundtonens frekvens i åbent rør og halvåbent rør er mere simpelt forklaret for eleverne sammenlignet med bogens noget matematiske udledning).


Indhold: Længdebølger og tværbølger. Frekvens, bølgelængde og bølgehastighed. Lydens hastighed. Temperaturens betydning for lydens hastighed. Bølgeligningen. Grafiske afbildninger af en bølge: En hvor stedet er fast og tiden er ud af x-aksen, (Periode kan aflæses)
En anden graf hvor tiden er "frosset" og vi har stedet ud af x-aksen. (Bølgelængde kan aflæses)
Interferens, stående bølger, grundtone, overtoner, resonans i åbent og halvåbent rør (kvart og halvbølgeresonator). Stående bølger på en streng. Overtoner (partialtoner) og musikinstrumenters klang.

Eksperimentelt arbejde:
Fælles: Måling af lydens hastighed (klaptræ og 2 mikrofoner).
Fælles: Måling med LoggerPro og 2 mikrofoner foran en højttaler. Den ene mikrofon flyttes indtil lydbølgerne fra de to mikrofoner igen er i fase (bølgetop ud for bølgetop). Derved kan bølgelængden måles som afstand mellem mikrofonerne.
Fælles: Observere stående bølger på en lang elastisk streng belyst med stroboskoblys.

Journaler:
Stående bølger på en streng.
Resonans i halvåbent rør: (FFT graf i Logger pro, hvor resonansfrekvenser i røret kunne aflæses, idet rørets effektiver længde måles kendes bølgelængderne for resonanstonerne og lydens hastighed kunne beregnes og sammenlignes med tabelværdien. Vi arbejdede her med rørene kaldet "Boomwhackers")

Der er gjort en del ud af at forklare teorien med resonans. Opgaveregning i dette emne er også vægtet højt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bølger og lys

Brydensholt m.fl.:  "Orbit C", Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag  

Siderne: 94-103, 105m-116, 225m-228m, 323-324m, 325m-325n
samt dokumentet: Spektrum_varmestråling.pdf (ligger på blokken 11/3)

Indhold:
Videre arbejde med begreberne indenfor bølgelære.
Lysets brydning og lidt teori om synet og øjet.
Afbøjning af lys i et gitter. Gitterligningen
elektromagnetiske bølger og det elektromagnetiske spektrum, , lys som partikler, fotonenergi, Bohrs atommodel for brintatomet, emission og absorption af lys, linjespektrum. Wiens forskydningslov for varmestråling. Planck-kurve for solen og for en glødepære.

Eksperimentelt arbejde:

Journal: Brydning af lys i plexiglas
Rapport: Bestemmelse af bølgelængden for en laser (Gitterligningen)

Fælles:
- Beregning af bølgelængder i et emissionsspektrum fra en kviksølvlampe (fælles). Vi målte på spektret som via linser og et gitter blev kastet op på en hvid væg.
- Måling på lys fra Hydrogenlampe (Balmerserien). I den forbindelse blev Bohrs atommodel og fotonernergier gennemgået.
- Måling af rilleafstand på en CD
- Måling af temperaturen af en glødepære ved hjælp af Wiens forskydningslov.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den nære astronomi og universets udvidelse

Lærebog: Brydensholt m.fl.:  "Orbit C", Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag  

siderne: 15-25m, 28m-32, 130-131, 136n-139m, 148-158m

Dopplereffekt rødforskydning Hubbles lov.

https://www.youtube.com/watch?v=NOog6NJmHj0

Eratostenes måling af jordens omkreds
https://www.youtube.com/watch?v=Mw30CgaXiQw

Carl Sagan - Cosmology

https://www.youtube.com/watch?v=G8cbIWMv0rI

Indhold

Døgnet og årets gang. Jordaksens hældning og solhøjden i DK om vinteren og sommeren, årstiderne,
Månen: Faser og omløbstid (siderisk og synodisk). Solformørkelse, total og delvis.
Vi gik en tur på Planetstien i Golfparken i Aalborg (tæt på Gymnasiet) for at få en fornemmelse af afstande og størrelsesforhold i solsystemet.

Afstand til nære stjerner, Parallakse for en nær stjerne. Galakser. Enheden lysår. og parsec. Rødforskydning og Hubbles Lov. Universets udvidelse og Big Bang.

Eksperimentelt arbejde:
- Måling af solens diameter og døgnets længde (Vejledning inspirereret af lærebogen: "Vejen til Fysik C", Forlaget HAX)

- Universets udvidelse illustreret ved strækning af elastik.
(filen "kosmologiC.pdf")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer