Holdet 2024 re/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Sofie Hust Augustesen
Hold 2024 re/b (3b re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion i det senmoderne samfund
Titel 2 Buddhisme
Titel 3 Samtidsreligion i det senmoderne samfund
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Islam

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion i det senmoderne samfund

Forløbet introducerer til religionsfagets overordnede begreber og metoder og sætter samtidig fokus på, hvad der karakteriserer religion i det senmoderne samfund.

Vi har været omkring:
- religionsdefinitioner, hvad er religion?
- Verdensreligionerne og deres indbyrdes sammenhæng
- Hvordan arbejder man med religion - de to tilgange: religionsfænomenologi og religionssociologi.
- Grundlæggende begreber til kildearbejde - repræsentativitet, ud fra Indefra/Udefra, Elite/mainstream, Maksimalisme/minimalisme, os/dem, Inklusiv/eksklusiv, konversion.
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- 4 sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse
- De 3 samfundstyper: det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Begreber: sekularisering, affortryllelse, genfortryllelse, afsekularisering, refleksivitet, individualisering, selviscenesættelse , eklekticisme, synkretisme osv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,50 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Buddhisme

Formålet med forløbet har været at få forståelse for buddhismens kernebegreber, kosmologi og menneskesyn. Vi har sidenløbende fået indarbejdet teori om fænomener som myte, ritualer, det hellige osv. Vi startede ud med et eksempel på buddhisme i en senmoderne dansk kontekst og sluttede forløbet af med en diskussion om forskellen på østlig og vestlig buddhisme.

Indhold i forløb:
- Klassisk lærebogsbuddhisme, som udtrykkes i Buddhas dharma i bl.a. sutraer ud fra begreber som triratna - de 3 juveler, nirvana, samsara, karma, dharma, buddha, bodhisattva, sangha, middelvejen, de 4 ædle sandheder, den 8-ledede vej, de 5 skandhaer, anatman m.m.
- Elite vs. folkelig (mainstream) buddhisme, udtrykt i nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme
- Forskelle hos de tre hovedretninger: Theravada, Mahayana og Vajrayana - vi har haft størst fokus på den sidste, som vi har dykket lidt mere ned i i forhold til begreber, praksis og blanding med bön-religionen.
- Østlig vs. vestlig buddhisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Samtidsreligion i det senmoderne samfund

Forløbet har sammen med introduktionsforløbet om religion i det senmoderne samfund fungeret som 4. emne. Det har fokuseret på de mange modsatrettede tendenser, der findes indenfor senmoderne samtidsreligion i Danmark.

Vi har især arbejdet med buddhismens popularitet i vesten, specielt begrebet mindfulness og dens indblanding i ikke-religiøse, men også kristne sammenhænge.

Nogle af de ting, vi har været omkring:
- Forskellige begreber om samtidsreligion fx forskellen på lærebogsreligion og levende religion, altså religiøsitet som den rent faktisk kommer til udtryk og ikke hvordan den idealistisk ser ud.
- sekularisering og afsekularisering.
- Mange begreber, der beskriver den senmoderne religiøsitet.
- Tv-program: Hedningen, heksen og hyldemor (1) med fokus på: spiritualitet, shamanisme og animisme + hvorfor er personerne i udsendelsen religiøse(spirituelle) eller tiltrukket af det? Hvorfor nu – tidsaspekt, senmodernitet.
- Moderne tendenser som: søgen efter det autentiske selv fx vha. synkretisme og eklekticisme, en moderne opgradering af gamle religioner som Asa-tro, Redefinering af gamle traditioner/nyritualisering, flirten med spiritualitet på forskellige niveauer, ateisme eller fundamentalisme.  

Eleverne har lavet en skriftlig diskussionsøvelse (i forbindelse med akademisk skrivning) i forløbet ud fra spørgsmålet: hvorfor buddhismen har så forskelligt udtryk i øst og vest, og om den ene måde er mere buddhistisk end den anden?
Kildemateriale:
1. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/buddhismens-fremtid-ligger-i-vesten
2. https://videnskab.dk/kultur-samfund/zen-buddhisme-stoeves-af-i-oesten/
3. https://www.dr.dk/mitliv/morten-blev-buddhist-som-21-aarig-foer-var-jeg-hurtig-til-skyde-skylden-paa-andre
4. https://mogenssmogensen.wordpress.com/2013/02/19/mindfulness-reincarnated/
5. https://www.religion.dk/religionsanalysen/mindfulness-er-et-tegn-p%C3%A5-tids%C3%A5nden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Formålet med forløbet har været at nuancere elevernes forståelse af kristendommen, inklusiv men også ud over hvad de kan møde i den danske Folkekirke.

Emner i forløbet:
- Kristen religiøs praksis i form af sakramenterne, med speciel fokus på forskellige forståelser af nadveren og en forståelse for, hvad der er det hellige i kristendommen.
- Kristendommens hovedretninger - hovedsageligt forskellen på katolsk og Luthersk-protestantisk kristendom.
- Skabelse og Syndefald (problemmyten) i forskellige læsninger (symbolsk, historisk-kritisk og fundamentalisme), samt forskellige nutidige holdninger til forholdet mellem kristendom og naturvidenskab.
- Den gamle og den nye pagt - forskellen mellem indholdet i GT og NT og overgangen fra Israels religion/Gammeltestamentlig religion til jødedom og tidlig kristendom.
- Øvelser til at forstå bibelen (NT) i forhold til Jesus vs. farisæerne, ansvaret for henrettelsen af Jesus og evangelisternes forskellige særpræg.
- Den historiske og mytiske Jesus. Jesus og løsningsmyten. Jesu forkyndelse om guds rige, guds krav og guds kærlighed.
- Kristen etik og tankelov.
- Investerings- og provokationskristendom, forskellige veje ud af bibelen.

Vi har været omkring følgende bibeltekster:
GT:
- 1. Mos. 1-3 (Skabelse og Syndefald)
- 1. Mos. 17, 1-14 (Pagtsløftet til Abraham)
- 2. Mos. 6, 2-13 (Herrens løfte om Israels udfrielse)
- 2. Mos. 20, 1-21 (de ti bud)
- 2. Mos. 24, 1-8 (Pagtslutningen på Sinaj)
- 3. Mos. 26 (Lønnen for at overholde loven + straffen for at bryde loven)
- 3. Mos. 35, 1-13 (Overholdelse af sabbaten)
- Es. 9, 1-6
- Es. 52, 13-53, 12 (Herrens lidende tjener)

NT:
- Diverse tekststeder i forb. m. øvelser om Jesus vs. farisæerne, Ansvaret for henrettelsen af Jesus + Evangeliernes mærkesager
- Matt. 12, 9-14 (Helbredelsen af manden med den visne hånd)
- Matt. 13, 24-43 (Lignelsen om ukrudtet i hveden og om sennepsfrøet og om surdejen)
- Matt. 25, 31-46 (Verdensdommen)
- Matt. 5, 17-48 (Bjergprædikenen)
- Matt. 22, 1-14 (Lignelsen om Kongesønnens bryllup)
- Mark. 16, 1-8 (Graven var tom)
- Luk. 2, 1-14 (Julevangeliet)
- Luk. 10, 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
- Luk. 15, 11-32 (Lignelsen om den fortabte søn)
- Rom. 3, 19-26 (Om Jesus som frelsens grundlag)
- Rom. 6, 1-14 (Om frelsens konsekvenser - frihed fra synden)
- 1. kor. 15, 5-9 (Jesus viste sig for en række vidner)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam

Formålet med forløbet har været en nuancering af elevernes forståelse af islam - at man kan være muslim på mange måder. At det ud over personlig reference/religiøsitet også handler om, hvor man er vokset op og i hvor høj grad, man lever i en kontekst, hvor præislamiske traditioner som ære og skam, har lige så stor om ikke mere betydning  end religionen for den måde, man lever og fortolker sit liv på.

Forløbet har været struktureret efter islams tre aspekter: Iman = troen, Ibadat = de rituelle forpligtelser overfor Gud og Ibadat = Dagligdags pligter eller forpligtelser overfor medmennesker.

Vi har været omkring:
- Islams selvforståelse som den oprindelige af de tre Abrahamsreligioner
- De 6 trosartikler
- De fem søjler
- Sura-læsning og særlige Koran-træk, samt forskellen på indhold i forhold til mekkansk eller medinesisk.
- Jan Hjärpes udvidede model for maksimalisme og minimalisme
- Shari'a-lovgivningen i klassisk forstand (lovens 4 rødder, herunder læsning af hadith) og i moderne tid, udtrykt i de fire idealtyper.
- De præislamiske traditioner om ære og skam med fokus på kønsrollemønsteret i islam.
- Den store og den lille jihad.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer