Holdet 2024 ol/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sofie Hust Augustesen
Hold 2024 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Oldtidskundskab
Titel 2 Antigone - et klassisk drama
Titel 3 Antik kunst - Skulpturer
Titel 4 Iliaden og den homeriske helt
Titel 5 Skæbnen - menneskets vilkår?
Titel 6 Stoicisme i antikken - og som senmoderne løsning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Oldtidskundskab

Forløbet har været en introduktion til faget og indgår ikke som en del af eksamensmaterialet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antigone - et klassisk drama

I forløbet har vi læst Sofokles Antigone. Vi har læst om det antikke drama og tragedien i Paideia. Vi har arbejdet med Aristoteles' begreber fra Poetikken og brugt begrebsapparatet i vores læsning af Antigone.

Antigone er et møde mellem to verdener - Kreons og Antigones, to sæt værdier og principper, som hver især har deres berettigelse. Tragedien bliver en kamp mellem stat (polis)/pligten som borger i en stat og familiebånd (oikos)/forpligtelsen til at vise loyalitet overfor sin familie og overfor de religiøse pligter/traditionen.
Udover det politiske tema om, hvordan et godt samfund skal styres, er der også et der et kønspolitisk tema og et tema om generationskløft.
Vi stillede også spørgsmålene:
Hvem er hovedpersonen i Antigone - Kreon eller Antigone? Hvem er den tragiske helt?

Aristoteles-begreber, vi har arbejdet med i forb. m. analyse af det antikke værk, teaterstykket og den moderne film Antigone:
Værk-æstetiske dele i den gode tragedie:
- mytos og etos
- desis og lysis
- Peripeteia/peripeti
- anagnórisis
Virknings-æstetiske dele i den gode tragedie:
- fóbos og éleos
- Hamartia
- Katarsis

Antik basistekst:
Antigone, Sofokles, overs. af Marcel Lysgaard Lech Hans Reitzels Forlag, 2019.
(45 sider)

Perspektivtekster:
Filmen: Antigone (2019) instrueret af Sophie Deraspe. Klassen har lavet en skriftlig aflevering, der bl.a. gik ud på at sammenligne karaktererne i originaltekst og film + hvorvidt de to versioner hver især lever op til Aristoteles' æstetiske begreber for en god tragedie.

Supplerende materiale:
Glyptotekets podcast: Græske klassikere. Antigone:https://open.spotify.com/episode/3Hoa33XSr0C19NC5FxyAml?si=1f3b16b247024543
Antigone som teaterstykke: Opført i en gendigtning af Teater 2 tusind.

Andreasen og Poulsen, Paideia s. 101-108, 115-116.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antik kunst - Skulpturer

Forløbet er en gennemgang af stilistiske træk i græsk-romersk skulptur fra arkaisk til romersk tid. Der er fokus på rundskulpturer. Tilslut har vi arbejdet med nedslag i senere kunsthistoriske perioder for at undersøge, hvordan antikkens formsprog har præget senere skulpturer. Vi beskæftigede os med renæssance, barok, nyklassicisme og modernisme.
Undervejs lavede vi et projektarbejde om skulpturanalyse. Klassen var i den forbindelse på besøg på Glyptoteket, hvor eleverne i grupper skulle udvælge skulpturer, som de skulle fremlægge analyser af i undervisningen.

Antikke monumenter (fra power points og Paideia):
Auxerrekoren ca.640-630
Kouros, New York ca.600 fvt.
Koúros fra Poseidonhelligdommen på Kap Sounion 590-580 fvt.
Anavyssos'-kouros 530-520 fvt.
Peplos-koren ca.530 fvt.
Kore fra Akropolis ca.510 fvt.
Kritiosdrengen ca.490-489 fvt.
Vognstyreren fra Delfi ca.475 fvt.
Zeus eller Poseidon i Bronze ca.460 fvt.
Diskoskasteren ca.450 fvt.
Spydbæreren. Polyklét. ca. 440 fvt.
Hermes med Dionysosbarnet. Praxiteles. ca. 350 fvt.
Afrodite fra knidos. Praxitales ca.350 fvt.,
Apollon fra Belvedere 2. årh. fvt., romersk kopi af bronzestatue fra 350-325 fvt.
Skraberen. ca.330 fvt.
Thermebokseren, Enten fra 200-tallet f.v.t. eller 80 f.v.t.
Galler, der dræber sig selv og sin hustru, ca. 230-200 f.Kr.
Fordrukken gammel kvinde 3. -2. årh. fvt.
Galler der dræber sin hustru ca.230 fvt.
Nike fra Samothrake, ca. 200 f.v.t.
Den kapitolinske Afrodite ca.200 fvt.
Venus fra Milo ca.100 fvt.
Laokoongruppen ca. 100 fvt.
Romersk verisme - gammel mands ansigt, fyldt med rynker
Augustus - Prima Porta 13 fvt.
Kejser Claudius som Jupiter
Diverse Augustus-portrætter, bl.a. buster

Perspektivmonumenter:
Stillbillede fra Leni Riefenstahls dokumentarfilm "Olympia" (1936)
David. Michelangelo (1501-1504)
Pluto og Proserpina. Bernini 1621-1622.
Napoleon som Mars. Antonio Canova. (1802-1806)
Jason og det gyldne skind. Thorvaldsen, 1803.
Venus fra Milo med skuffer. Salvador Dali, 1936.
Laokoon. Alexander Liberman 1982.


Supplerende materiale:
Andreasen og Poulsen: Paidaia s. 45-50, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254.
Diverse Powerpoints fra undervisningen

Eksamen tager udgangspunkt i en kendt antik skulptur og en ukendt perspektivskulptur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Iliaden og den homeriske helt

Indføring i det græske epos, i dets genremæssige træk og i det homeriske univers med særligt henblik på det homeriske heltebegreb  og de tilhørende begreber (areté, timé, klèos, aidos osv.) og Iliadens primære tema vrede. Vi har også arbejdet med kønsroller - forventninger til den mandlige helt vs. hans kvinde(r), samt det religiøse aspekt af fortællingen med rituelle handlinger og forholdet med guder og mennesker.

Antik basistekst:
Homers Iliade, Oversat af Steen Otto Due.
1. sang vers 1-611 (hele sangen)
3. sang vers 1-120 + 314-447
6. sang vers 312-529
9. sang,  uddrag af vers 225-306 + 308-429 ( Odysseus' appel og Achilleus' svar)
16. sang, uddrag af vers 21-45 + 48-100 (Patroklos'  bønfaldelse og Achilleus' svar)
18. sang 1-368
(normalsider 50 sider)
NB! Uddraget af 9. og 16. sang findes i dokumentet: Achilleus reaktion og skyld i Patroklos' død - tekstnedslag

Perspektiverende tekst:
"Hverdagsheltene skaber en moderne mytologi", Kristeligt Dagblad, 02.06.18. Brugt til at diskutere, hvordan heltebegrebet har udviklet sig fra Homer og op til moderne tid.

Supplerende materiale:
Andreasen og Poulsen, Paideia s. 11-19, 23-29.
Powerpoint fra undervisningen: Introduktion Homer og Iliaden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skæbnen - menneskets vilkår?

Forløbet har med udgangspunkt i Herodots "Historie" behandlet temaet om skæbnen, som en del af det antikke menneskes vilkår. Vi har placeret Herodot i overgangen fra Mythos og logos og fokuseret på de historiografiske træk, som kommer til udtryk hos Herodot. Vi lagt størst vægt på Kroisos-logos, som en model for, hvordan mennesket får tildelt en skæbne, fx pga. slægtsskyld eller overmodige handlinger, dels bliver ramt af tilfældet og bør handle i overenstemmelse med mådehold/sofrosyne for at undgå at gøre sin skæbne værre. Fokus har altså været på, hvorvidt mennesket har en fastlagt skæbne, og om man kan forværre den - også i nutiden, hvor vi har hørt og diskuteret Podcasten Elnas spådom som perspektiv. Vi har også i opsamlingen inddraget andre antikke personligheder til sammenligning fra tidligere forløb fx Kreon, Antigone, Agamemnon og Acheilleus.



Antik basistekst:
Herodots Historie,
- Kroisos-logos fra 1. Bog, § 1,5-13, 26-45, 71, 75, 84-91, pdf skabt ud fra bogen Herodot i Udvalg, overs. Hastrup og Hjortsø, Gyldendal, s. 7-27.
- Polykrates-logos fra 3. Bog, § 39-43, 120-125. Fra bogen "Hellenere og barbarer ved Hastrup, Hjortsø og Jorsal, 2007, s. 45-48 og 52-55.

(27 normalsider)

Perspektivtekst:
- Podcast: Elnas Spådom: https://www.dr.dk/lyd/p1/radiofortaellinger/radiofortaellinger-2020-05-15

Supplerende materiale:
Andreasen og Poulsen, Paideia, s. 58-61, 64-71, 75-80.
Power point fra undervisningen Herodot - historiens fader
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Stoicisme i antikken - og som senmoderne løsning

Forløbet har taget udgangspunkt i stoicismens genkomst i den senmoderne samfund, som en form for løsning på det moderne menneskes  livsudforinger, specifikt de unge menneskers lidelser. Vi startede således ud med en TV-udsendelse om håndtering af vrede ud fra Senecas filosofi. Herefter har vi arbejdet med stoicismen og dens begreber, som udtrykt hos de romerske filosoffer Seneca og Epiktet. Vi har også set stoiske tanker brugt i nutiden hos Niels Overgaard, Svend Brinkmann og den amerikanske komiker Louis C. K.

Antikke basistekster:
- Seneca: Om vrede. 2. bog I-IV. Oversat af Villy Sørensen.
- Seneca brev 16 (Man må filosofere), oversat af Gregersen og Madsen i "Breve fra Seneca". Klassikerforeningens kildehæfter 2010. s. 36-38.
- Seneca brev 47 (Slavebrevet), AIGIS 12, 1., oversat af Madsen og Gregersen.
- Seneca brev 61, AIGIS 12,1., oversat af Madsen og Gregersen.
- Epiktet § 1, 8 og 14. Fra bogen "Stoiske leveregler. En håndbog fra antikken." Oversat af Scwarz og Bloch. 2022, s. 47-48, 65 og 77.
(ca. 14 normalsider)

Perspektiv materiale:
- Svend Brinkmann om skæbnen: https://da-dk.facebook.com/dr2tv/videos/debatten-hvad-har-vi-mistet-dr2/213981422933887/
- Niels Overgaards 5 stoiske grundprincipper (klip fra Youtube)
Tekst: " Vi er unge og deprimerede, og kuren hedder stoicisme". Berlingske, 7/4-22.

Supplerende materiale:
Andreasen og Poulsen, Paideia s. 159-163.
Uddrag fra "Det hele handler ikke om dig", Niels Overgaard, People's Press, 2020, s. 31-37.
Podcast - DR Genstart "De unge menneskers lidelser", 25/3 2022: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022-03-25
Komiker Louis C. K. on Suicide: https://www.youtube.com/watch?v=fr7z1YiAWiI
DR2 dokumentar Seneca om vrede.
Info om Senecas breve: "Brevkursus i det rette liv", af Søren Hindsholm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer