|
Titel
8
|
8: Aristeia – når helten stråler
Oldtidskundskab – forløbsbeskrivelse og -plan:
Materialeoversigt
Kernestof:
"Iliaden" af Homer, Oversat af Otto Steen Due
• 1. sang, v. 1 – 611 = ca. 16 ns
• 2. sang, v. 1-332 = ca. 13 ns
• 4. sang, v. 422-544 = ca. 4 ns
Supplerende stof:
Fra "Paideia" af Jens Refslund m.fl. Systime 2012
• s. 11-19, 23-29 & 31-37
Perspektiverende stof:
• Disposable Heroes, Metallica, Album: Master of Puppets (1986) – ca. 1 ns
Særlige fokuspunkter
Vi har beskæftiget os med epos som genre:
• mundtlig tradition
◦ daktylisk heksameter
◦ patronymikon
◦ epiteton ornans
◦ formelvers og tekst
◦ homeriske lignelser
◦ rhapsoderne
• mythos
• timé, areté & kleos
• det aristokratiske bondesamfund
• hybris - nemesis, moira, tyké
• antropomorfe guder og deres indflydelse på mennesket
Hvad
I forløbet: Aristeia - helteforbilledet sætter vi fokus på Homers fortælling om heltene – fremstillingen af heltene og tager diskussion om hvorfor denne fremstilling. Vi forsøger at favne alle de storslåede til de lidende lige fra manden, helten, kvinderne, børne og forældrene sådan som de bliver fremstillet i Homers Iliade.
I forløbet præsenteres og undersøges også en lang række af de græske ”kræfter”: heroer/helte og guder. Eleverne opnår gennem forløbet indsigt i bl.a. Guders og menneskers indbyrdes relation i myten, herunder viden om ”den græske religiøse praksis”. Der er særligt fokus på helten og dennes rolle som individ og som aktiv part/del af samfundet: individ versus oikos. Der arbejdes med spørgsmål som fx: Hvad gør en til en hero og hvad gør bestemt ikke? Hvordan anvendes vrede, bøn, kærlighed og hævn som overlevelsesmekanismer i Iliaden? Der diskuteres tematikker som: Overmod, galskab, storhedsvanvid, overlevelse, familie, kærlighed, hævn, gæstevenskab (filoxenia), slægt (oikos/polis), kærlighed og begær, hovmod og straf (hybris/nemesis), kaos overfor kosmos m.m.
Eleverne opnår viden om værkets kulturhistoriske indflydelse som myte, litterærkomposition og som fundament og inspiration for mange senere fortællinger frem til i dag (der ligger i kravet om arbejdet med perspektiveringsmateriale). Perspektiveringen er i høj grad bearbejdet i det mundtlige på klassen, men også gennem tekstarbejder med perspektiverende materiale.
Hvorfor
Hvorfor fokusere på gammelt, støvet og ubrugeligt pladder, som de antikke græske myter, ville nogle måske sige? Svaret ligger lige for. Jo, det er gammelt, meget gammelt endda. Men det er langt fra støvet, faktisk er meget af den tekst vi arbejder med stadigvæk meget aktuel, hvori der behandles tematikker, som vi kender fra forskellige genrer af film, litteratur og kunst. Der er ofte megen ”knald og tjubang” med masser af sex og vold, som vi kender det fra fx Hollywoods filmindustri. De gamle grækere havde altså fat i noget, da de gik rundt og tumlede med Epos, tragedier og filosofi. Vi finder de græske tanker og ytringer overalt (stort set) i den vestlige kultur, og det har derfor også været med til at forme os til dem vi er, ligesom vi er medvirkende til at tage den græske arv på os, bearbejde den og bringe den videre – og det uden vi egentlig tænker over det i det daglige.
Hvordan
Vi lægger ud med induktiv tilgang til værket, retter fokus mod begrebet Aristeia og vil gennem tekstlæsning, analyse og fortolkning af Homers Iliade finde eksempler på aristeia. Vi afslutter med en perspektivering til Froissarts: Om våbenbrug og heltebedrifter samt til vietnamkrigsfilmen Platoon.
Vi arbejder ad fontes dvs. til kilderne; altså med tekster og ytringer fra antikken. Metodikken er hermeneutisk – analyse og fortolkning eller det vi også kalder autopsi i faget.
|