Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mads Nielsen, Rune Hildebrand
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrættet
Titel 2 Grammatikkursus
Titel 3 Nyhedsforløb - optakt
Titel 4 Journalistik og nyhedsformidling (værklæsning)
Titel 5 Argumentation og Retorik
Titel 6 Danmark besat (inkl. værklæsning: digtsamling)
Titel 7 Krimi
Titel 8 Slægten overfor individet.
Titel 9 Romantikken ,(inkl. værk 3 - litterært)
Titel 10 Det moderne gennembrud (værk 4 - litterært)
Titel 11 Dokumentar (værklæsning 5)
Titel 12 Forløb#12 Realisme vs. modernisme (værklæsning 6)
Titel 13 Forløb#13 Ny dansk klasselitteratur
Titel 14 Hjemmesider til terminsprøve og eksamen
Titel 15 Ny dansk klasselitteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrættet

Vi har fokus på at lave beskrivelser, så vi kan give et portræt af en af vores klassekammerater. Senere i forløbet inddrager vi også skriftlighed, og laver en analyse af Thomas Korsgaards "Lasagne" med fokus på miljø- og personbeskrivelser. I forløbet har vi kigget på personkarakteristik, ydre og indre beskrivelser samt værdier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Nyhedsforløb - optakt

Som optakt til PP1, så når vi lige at arbejde med nyheder og kommunikation på nettet. Vi ser på Laswells kommunikationsmodel, Ciceros pentagram,  og arbejder med aspekter af kommunikation på SoMe: Flertalsmisforståelse, tilskuereffekt, lemmingeffekt, social samhørighed og digital identitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Journalistik og nyhedsformidling (værklæsning)

I dette forløb har vi arbejdet med journalistik og nyhedsformidling. Eleverne har tilegnet sig viden om den traditionelle journalistik og nyhedsformidling, herunder nyhedstrekanten, nyhedskriterier, nyhedsmediers vinkling og den borgerlige offentlighed. Eleverne har arbejdet med reportagegenren, hvor de har arbejdet med Herman Bangs ”Branden” (1884), hvilket er startskuddet på det, som senere bliver til new journalism, der først for alvor vinder indpas i 1960’erne.
Dernæst har eleverne fået et kendskab til den medieudvikling som journalistikken og nyhedsmedierne gennemgår, hvor man er gået fra gatekeeping til gatewatching. I dag er den borgerlige offentlighed presset, hvilket blandt andet skyldes de løgnagtige nyheder, som den enkelte mediebruger kan publicere ud i mediemøllen. Her har vi arbejdet med begreberne fake news og satirisk fake news. Vi har set på nyhedshistorier, der har vist sig at være fake news, heriblandt Væggelus-epidemien i Paris, hvor det viste sig at være Rusland, der spredte misinformation. Denne historie er et skræmmende eksempel på, at man skal være yderst kritisk ift., hvad det er man læser på internettet. Desuden har Morten Messerschmidts fake news-oplag på nyhedsmediet X skabt en del debat ift., hvor grænsen går mellem fake news og satirisk fake news.   
Produktivt arbejde: Som afslutning på forløbet har eleverne udarbejdet deres egne fake news-historier, som tager udgangspunkt i deres teoretiske viden.

Teori:
- ”Perspektiver i dansk. Grundbog” s. 270-277, 280-284, 286, 292-293, 295-299  (Rangvid & Sørensen 2018)
- ”Perspektiver i dansk. Antologi” (Rangvid & Sørensen 2018, s. 105-107).  
- Louise Brix Jacobsen: Forelæsning om "Fake news – løgn og satire", Aalborg Universitet, AAU Play. https://www.youtube.com/watch?v=LQ8asSQVctg

Tekster:
- Herman Bang – ”Branden” (1884).
- Videnskab.dk: "Sådan undgår du at sprede falske nyheder": https://videnskab.dk/kultur-samfund/ugens-podcast-saadan-undgaar-du-at-sprede-falske-nyheder/
Satirisk fake news:
-       Rokokoposten: Satire: Brad Pitt og Anelina Jolie løser flygtningekrisen: https://rokokoposten.dk/2016/02/21/brad-pitt-angelina-jolie-loeser-flygtningekrisen-adoptere-syriske-boern/
- Kristeligt Dagblad.dk: Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen i flere byer: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/koensneutrale-trafiklys-er-paa-dagsordenen
-       DR P3 Satire - Trafiksymbolpolitik: https://www.youtube.com/watch?v=dBk1ahv20H8
- DR Adnan på tværs - Ingen arabiske tal tak!: https://www.youtube.com/watch?v=Y1GKdYUhGwY
- DR - Messerschmidt overvejede at melde falske Facebook-opslag til politiet: Nu laver han selv deepfake med Mette Frederiksen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-overvejede-melde-falske-facebook-opslag-til-politiet-nu-laver-han-selv
-       Morten Messerschmidt på X: "Mine mareridt med den her regering bliver altså stadig mere uhyggelige. Nu også med Mette F og hendes pressemøder 😱 #bededag #helligdage #dkpol: https://x.com/MrMesserschmidt/status/1783882247323492725
Fake news:
- DR - "Væggelus vælter frem i Paris med under 300 dage til OL": https://www.dr.dk/sporten/ol/vaeggelus-vaelter-frem-i-paris-med-under-300-dage-til-ol
- TV2 - "Rusland stod bag skadedyrspanik i Europa, siger minister": https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-03-03-rusland-stod-bag-skadedyrspanik-i-europa-siger-minister
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Argumentation og Retorik

Vi har i dette forløb arbejdet med argumentation og retorik. I den forbindelse har eleverne fået deres første introduktion til kommunikation og argumentation. Eleverne har arbejdet med Ciceros retoriske pentagram, Stephen Toulmins udvidede argumentationsmodel, samt de diverse stilistiske og retoriske analysebegreber, herunder appelformer og argumentationsgreb. Desuden har eleverne også forholdt sig kritisk-analytisk i diverse kommunikationssituationer, hvor de blandt andet skulle vurdere argumentationens hæderlighed og vægt. Eleverne har arbejdet med forskellige former for tekster i forskellige medier, herunder audiovisuelle medietekster, sproglige tekster og litterære tekster. Vi har arbejdet med et fokus på sproglige og retoriske analyser og set eksempler på både argumenterende tekster, reklamer og kampagner. I forløbet blev der stillet en skriftlig opgave, hvor eleverne skulle skrive en analyserende artikel om argumentationen i en transskriberet tale af Leonardo DiCaprio (2014).

Teori: ”Argumentation og kampagner ”-kompendie. (”Argumenter for forandring” i Perspektiver i Dansk Grundbog 2018).

Materiale:
- Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2017.
- Socialdemokratiets kamppagnevideo 2020.
- Trump politiske tale: We Need Some Global Warming (2016).
- Reklamevideo: Schulstad (2019).
- Debatindlæg: "Planeten står ved en skillevej" (Altinget 2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmark besat (inkl. værklæsning: digtsamling)

Vi har i dette DHO-forløb arbejdet med Danmark under besættelsen, herunder et særligt fokus på modstandsbevægelsen. I den forbindelse er der lagt vægt på forskellige genrer og medier for at vise danskfagets mangfoldighed i et tværfagligt samarbejde med historiefaget. Der er således arbejdet med genrerne: prosa, lyrik og spillefilm. Inden for disse genrer har vi metodisk arbejdet med genre- og tekstanalyse. Desuden har vi arbejdet med en spillefilm, hvor der har været et særligt fokus på de filmiske virkemidler, og deres betydning i en social, kulturel og historisk sammenhæng.
I samspillet mellem tekst, kultur og samfund fremkommer modstandskampen tydeligt i den danske litteratur, hvor vi har stiftet bekendtskab med forfattere som Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen og kanonforfatter Martin A. Hansen. Vi har desuden arbejdet med kontekstens betydning for sproget i en tid med censur. Derudover har vi også arbejdet med kanonforfatter Klaus Rifbjerg i forbindelse med de konsekvenser og den pessimisme, der opstår efter en endt krig. I forløbet er der indgået et overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, især med konfrontationsmodernismen. Dernæst har vi også set på de litteraturhistoriske udviklingstendenser, der går forud for besættelsestiden. I den forbindelse har arbejdet med et uddrag fra Emil Bønnelyckes "Spartanerne" (1919), hvor teksten kobles til den litterære retning, ekspressionisme.
I forløbet er der skabt en metodiskbevidsthed ift. den biografiske - og socialhistoriske metode, samt den medieanalytiske metode.
Som en del af afleveringsopgaven har eleverne arbejdet produktivt med medieudtryk, da eleverne fik til opgave om at lave en remediering med udgangspunkt i de tekster, som vi har arbejdet med. Her har eleverne tilegnet sig kreative færdigheder i at overføre et medie til et andet. Det er resulteret fine i collager, kortfilm og sange.  


Materiale:
- Emil Bønnelycke: ”Spartanerne” (1919) – uddrag.
- Morten Nielsen: ”Riget af tusind Aar” (1943), ”Døden” (1943) ”Det Hellige Mod”(1945), ”Skæbne” (1945).
- Morten Nielsen – Samlede digte. (2002). København: Gyldendal. - Værklæsning, hvor der er lagt vægt på den biografiske metode ift. Nielsens oplevelse af besættelsestiden.
- Halfdan Rasmussen: ”Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden” (1942).
- Martin A. Hansen: ”Dialog om drab og ansvar” (1944). - Kanonforfatter.
- Klaus Rifbjerg: ”Støvlerne” (1967). - Kanonforfatter.
- De forbandede år (2020) - spillefilm.

Teori:
Litteraturportalen.dk – ”Censur under besættelsen”.
Lyrik (gymdansk.dk)
Lyrikanalyse (gymdansk.dk)
Billedsprog - troper (gymdansk.dk)
Opslag: Eksistentialisme | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Introduktion til perioden: Konfrontation og virkelighed | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Det absurde og virkeligheden | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Martin A. Hansen | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Klaus Rifbjerg | Litteraturportalen (gyldendal.dk)
Morten Nielsen. Forfatterweb.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Krimi

Vi har i dette forløb arbejdet med krimigenren. Først har vi arbejdet med krimigenren bredt, hvor eleverne blev introduceret til krimigenrens historie og udvikling. Eleverne har blandt andet arbejdet med krimiteori af Hejlsted (Hejlsted, A. 2009). Denne teori blev suppleret med teori om suspense, surprise og aktører i genren. Eleverne har anvendt denne teori på de litterære tekster: White Christmas (Dan Turéll 1989), En flinker fyr (Pia Juul 2005). Desuden har de også arbejdet med en audiovisuel medietekst: Rejseholdet (2002, afsnit 25). I den forbindelse har eleverne suppleret deres teoretiske viden sammen med teori om de filmiske virkemidler samt fakta – og fiktionskoder.
Efterfølgende har vi zoomet ind på krimiens undergenre: ”den skandinaviske femi-krimi” på baggrund af Hejlsteds teori. I forbindelse med denne teori har eleverne arbejdet med første kapitel af Sara Blædels Grønt støv (2004). Derudover har eleverne også arbejdet med den audiovisuelle medietekst: tv-serien Dicte (2013-2016), sæson 1, episode 1 og 2. Her har eleverne både anvendt teorien om femi-krimi og arbejdet med de filmiske virkemidler.
Forløbet blev afsluttet med en skriftlig opgave, hvor elevene skulle skrive en analytisk artikel på baggrund af den litterære tekst: "Et løb før døden" (1987) af Anders Bodelsen.

Teori:
- Hejlsted, A. (2009) Den skandinaviske femi-krimi - definition og historiske aner. I Ikke angivet (s. 1-26). krimiforsk.aau.dk. Krimi og kriminaljournalistik i Skandinavien. Arbejdspapir Nr. 9.)

Tekster:
- Dan Turéll - White Christmas (1989)
- Pia Juul - En flinker fyr (2005)
- Sara Blædel - Grønt støv (kap. 1) (2004)

Film:
- TV!TV!TV! - krimi (DR2 2011)
- Rejseholdet afsnit 25 (DR 2002)
- Dicte afsnit 1 og 2 (TV2 2013)

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danmark besat 27-04-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Slægten overfor individet.

Vi har i dette forløb arbejdet med ”slægt overfor individ”. I den forbindelse har vi arbejdet med individets udvikling gennem tiden, hvor vi anskuer identitet på forskellige måder gennem tiden, herunder:

1) Slægten som identitet: Her har eleverne arbejdet med folkevisen som genre, og derigennem anskuet middelalderens syn på identitet, herunder hvordan slægten spiller en afgørende rolle for individet.

2) Identitet som essens: Her har eleverne arbejdet med dramaet som genre, herunder komedien, og derigennem anskuet oplysningstidens tanker om individets selvudvikling.

3) Identitet som social konstruktion: Her har eleverne arbejdet med to af Vita Andersen digte fra Tryghedsnarkomaner (1977). I den forbindelse har vi set på, hvordan bekendelseslitteratur i 1970’erne anskuer identitet som social konstruktion. I det analytiske arbejde har eleverne også stiftet bekendtskab med begrebet ”det mandlige blik” (The male gaze), som er et centralt begreb, der bl.a. tematiserer kvindens undertrykkende rolle i samfundet.  

4) Identitet gennem et selvstændigt, frit individ: Eleverne har undersøgt individets rolle i et afsnit af dokumentarserien De dyre piger (DRTV 2023). Her har eleverne anvendt Erving Goffmans teoretiske begreber: Scene/”Frontstage” vs. Bagscene/”Backstage”, samt Joshua Meyrowitz' begreb midterscene/”Middlestage” (middle region), der er en videreudvikling af Goffmans teori med hensyn til de elektroniske mediers tilblivelse.

Genre: Folkevise, Drama (komedie), Digte og ét afsnit af en dokumentarserie (dokumentar)

Litteraturhistoriske nedslag: Middelalderen, Oplysningstiden, 70’ernes bekendelseslitteratur og det senmoderne samfund som vi har i dag.

Teori:
- Erving Goffmans scene-teori (Scene/ Frontstage vs. Bagscene/ Backstage) og Joshua Meyrowitz’ midterscene/ Middlestage (middle region) https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=224
- Det mandlige blik (The male gaze):
Link 1:
https://nyheder.tv2.dk/2021-01-27-keira-knightley-dropper-noegenscener-paa-grund-af-the-male-gaze-men-hvad-er-det
Link 2:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/maend-som-maaske-er-gode-til-vaere-sande-og-ogsaa-ser-lidt-godt-u  

Materiale:
- Germand Gladensvend (ukendt)
- Ebbe skammelsen (ukendt)
- Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723, 2. og 3. akt)
- Vita Andersen: ”Hun er ser godt ud” og ”Jeg er forelsket i dig” fra digtsamlingen Tryghedsnarkomaner (1977)
- De dyre piger (DRTV 2023, sæson 3, episode 2)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 22-08-2025
Aflevering 2 08-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantikken ,(inkl. værk 3 - litterært)

Romantikken (inkl. Værklæsning).
I dette forløb har vi stiftet bekendtskab med romantikken og dens strømninger, herunder universalromantikken, nationalromantikken, biedermeier og romantismen. I den forbindelse har vi arbejdet med Schack Von Staffeldt, Emil Aarestrup og de store kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og St. St. Blicher. Eleverne har tilegnet sig viden om organisme- og dualismetanken. Derudover har eleverne arbejdet med forskellige fædrelandssange ifm. nationalromantikken. Dernæst har eleverne også arbejdet med tekster fra romantismen, også kaldet for den ”mørke” romantik. Til slut i forløbet har vi arbejdet med St. St. Blichers ”Sildig opvågnen” som værk. Her har eleverne fordybet sig i værket, hvor de har arbejdet med værket på forskellige måder. Værklæsningens teoretiske indsigt er skabt med udgangspunkt i bogen fra Dansklærerforening: ”Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning” (Moltsen & Møller 2020).

Teori:
Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning
https://www.gymdansk.dk/billedsprog---troper.html  
Periodenoter: Romantikken | Litteraturportalen (systime.dk)
Periodenoter: Romantisme | Litteraturportalen (systime.dk)
7. Romantikken | Litteraturportalen (systime.dk)
Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning (Moltsen & Møller 2020)

Materiale:
- Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1805). - Nyplatonisme
- H.C. Andersen: ”Klokken" (1845)
- N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820). - Nationalromantik
- Adam Oehlenschläger: ”Fædrelandssang”  (1823). - Nationalromantik
- N.F.S Grundtvig: ”Nu falmer skoven trindt om land” (1844) - Panteisme.
- Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838). - Romantisme.
- St. St. Blicher: ”Sildig opvågnen” (1828) – Værklæsning: Vi har arbejdet med teksten som værk, hvor fokusområderne har været følgende: fortællerpositionen, miljø, personkarakteristik, tematik, komposition og perspektivering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne gennembrud (værk 4 - litterært)

Vi har i dette forløb arbejdet med Det moderne gennembrud, herunder et særligt fokus på de tre k’er: køn, kirke og klasse. I den forbindelse er der lagt vægt på forskellige genrer og medier for at vise danskfagets mangfoldighed. Der er således arbejdet med genrerne: prosa, lyrik og Tv-serie. Indenfor disse genrer har vi metodisk arbejdet med genre- og tekstanalyse. Dernæst har vi arbejdet med forskellige skrivestile såsom: ”Kritisk realisme, naturalisme og impressionisme. Der er blandt andet blevet set på den kritiske realisme, der kommer særligt til udtryk i den ironiske sprogbrug, som man ser i Henrik Pontoppidans forfatterskab. Sideløbende har vi i forløbet set på, om de tematiske aspekter fortsat har en betydning i dag. Her er der inddraget samfundskritiske raptekster fra henholdsvis Suspekts ”Proletar” (2007) og Tessas: ”Glo på mig” (2020).
Derudover har vi arbejdet med "Et dukkehjem" (1879) af Henrik Ibsen, optrykt efter originaludgaven, med særligt henblik på at afdække persongalleriet og værkets centrale konflikt, herunder de traditionelle kønsroller. Som afslutning på forløbet er der foretaget en komparativ analyse til den norske Tv-serie: ”SKAM” (NRK 2016-2017), hvor der er et særligt fokus på fremstilling af køn i ungdomsserien.  
Materiale:
- Georg Brandes: ”Indledning til hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” – uddrag.  (Fra Romantik til Det moderne gennembrud)
- J.P. Jacobsen: ”To Verdener” (1879). – naturalisme.
- Henrik Pontoppidan: ”Ane-Mette” (1887). – Kritisk realisme. (Klasse, kirke og køn)
- Amalie Skram: ”Constance Ring” (1885) – (Køn)
- Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887) – Impressionisme.
- Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879) – værklæsning.
- NRK: ”SKAM” (2016-2017) – (S1, E7 08:33-10:40 + 14:26-17:09), (S1, E8 10:51-12:34) og  (S2 E.12, 25:50-32:00)

Perspektivering til nutiden:
- Suspekt: ”Proletar (2007). – (Klasse)
- Tessa: ”Glo på mig (2020). (Køn)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentar (værklæsning 5)

Vi har i dette forløb arbejdet med dokumentargenren. Her har vi fået en forståelse for genren ud fra Bill Nichols' teoriforståelse. Dernæst har vi set på de forskellige undergenrer inden for hovedgenren, herunder den dybdeborende, den observerende, den poetiske, den deltagende og den dramatiserende dokumentar. Eleverne har tilegnet sig viden inden for specifikke filmiske og dramaturgiske virkemidler, hvor disse har indgået i en analyse og fortolkning. Dernæst har eleverne tilegnet sig viden om autenticitetsbegrebet, herunder fakta- og fiktionskoder.

Undervisningsmateriale:
- https://www.gymdansk.dk/dokumentarfilm-bill-nichols.html
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog i dansk" (2015) side 223-227 + 284-287.
- Danske mord sæson 4, afsnit 1: "En Seriemorders Signatur" (TV2 2022).
- "Operation X - Fødevarefusk i Domino's" (TV2 2018). - den deltagende dokumentar.
- "Amardillo" (Metz 2010). - den observerende dokumentar.
- "Røgsløret fra tobaksindustrien" (TV2 2023). den dybdeborende dokumentar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Realisme vs. modernisme (værklæsning 6)

I dette forløb har vi stiftet bekendtskab med realisme og modernisme som overordnede litterære hovedretninger i 1900-tallet, Forløbet har haft et litteraturhistorisk fokus, hvor realisme og modernisme er behandlet som paraplybetegnelser for en række understrømninger, der afspejler forskellige syn på mennesket, samfundet og erkendelsen.

I arbejdet med realismen har eleverne beskæftiget sig med det folkelige gennembrud og socialrealismen. Her har fokus været rettet mod litteraturens samfundsskildrende og socialkritiske funktion, hvor mennesket forstås i relation til miljø, klasse og sociale vilkår. Eleverne har i den forbindelse arbejdet med Martin Andersen Nexøs Lønningsdag og tekster fra Tove Ditlevsens forfatterskab, hvor sprog, identitet og klasseproblematikker står centralt.

I arbejdet med modernismen har eleverne beskæftiget sig med litteraturens opgør med den realistiske fremstillingsform og forestillingen om en entydig, objektiv virkelighed. Eleverne har læst tekster fra det sjælelige gennembrud hos Johannes V. Jensen, ekspressionismen hos Tom Kristensen og den eksistentialistiske litteratur hos Karen Blixen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Forløbet har endvidere inddraget storbymodernismen i Michael Strunges lyrik samt minimalismen hos Helle Helle, som bevæger sig i spændingsfeltet mellem realisme og modernisme.

Desuden har eleverne også fået et indblik i den ekspressionistiske malerkunst, idet ekspressionistiske værker af Jais Nielsen og George Grosz er blevet inddraget som perspektiveringstekster. Derudover har eleverne også arbejdet med Søren Kierkegaards stadielære som teoretisk grundlag for forståelsen af den eksistentialistiske litteratur i Blixens ”Ringen” (1958) og Peter Seebergs ”Patienten” (1958).

Sidst, men ikke mindst, har eleverne fået genopfrisket deres metodebevidsthed i faget, idet vi har foretaget en tematisk (eksistentiel) analyse af Karen Blixens “Ringen”. Derudover har eleverne fået et indblik i andre fortolkningsmuligheder af teksten, da vi har stiftet bekendtskab med forskellige metodiske læsninger af teksten, herunder kristen-eksistentiel, ideologikritisk og psykoanalytisk analyse.

Teori:
- Dokument: ”3u Eksistentialisme og Karen Blixen” – hentet fra Litteraturportalen.
- PDF-dokumentet: ”Eksistentialisme” hentet fra ”Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard”.
- Litteraturportalen.dk
- Bogen: ”Danskfaglige metoder”.
- Søren Kierkegaard: ”Stadielæren”.
- Dokument: ”Minimalisme – en enkel, underforstået stil” + https://indidansk.dk/tomme-pladser

Materiale:

Realistiske tekster:
- Martin Andersen Nexø – ”Lønningsdag” (1900). – Det folkelige gennembrud.
- Tove Ditlevsen – ”Det tidlige forår” (uddrag, 1967), ”Barndommens gade” (uddrag, 1943) og digtet ”Barndommens gade” (1942). – Socialrealisme.

Modernistiske tekster:
- Johannes V. Jensen – ”På Memphis Station” (1906). – Det sjælelige gennembrud.
- Tom Kristensen – ”Nat i Berlin” (1927). – Ekspressionisme.
- Karen Blixen – ”Ringen” (1958) – Eksistentialisme.
- Peter Seeberg – ”Patienten” (1962) – Eksistentialisme.
- Klaus Rifbjerg – ”Livet i badeværelset” (1960) - Eksistentialisme
- Michael Strunge – ”Natmaskinen” (1981). – storbysmodernisme.
- Helle Helle – ”Film” (1996).  En hybrid, der bevæger sig i spændingsfeltet ml. realisme og modernisme. (Minimalistiske noveller er realistiske i deres handling og miljø, men modernistiske i deres fortælleteknik og erkendelsesform, idet det væsentlige ofte ligger implicit og må fortolkes af læseren).

Værklæsning - Janne Tellers roman "Intet" (2010). Som afslutning på værklæsning har eleverne set filmatiseringen af "Intet" fra (2022). "Intet" er en eksistentiel fortællingen, der sætter spørgsmålstegn med meningen med livet. En gruppe unge jagter meningen med tilværelsen, men det ender ud i moralsk forfald i form af en fælles ondskab blandt de unge. Tematisk har vi fokuseret på unges identitet, meningen med livet og gruppepres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13 Ny dansk klasselitteratur

Forløbet "Ny dansk klasselitteratur" tager udgangspunkt i den baggrund, som individet er rundet af, herunder økonomisk, social og kulturel kapital (jf. Bourdieus kapitalteori). Klassebegrebet lever fortsat i litteraturen, medierne og populærkulturen, om end ofte skjult bag andre fremtrædelsesformer, eksempelvis forskellige forståelsesformer, stereotyper og kulturelle referencer såsom sprog, forbrugsmønstre, værdier og livsstil, jf. Det skjulte klassesamfund.

I dette forløb undersøger vi, hvordan klasse tematiseres, samt hvordan klasseidentitet manifesterer sig, performeres, forhandles og reproduceres politisk, kulturelt og æstetisk. Forløbet bevæger sig både horisontalt og vertikalt i spændingsfeltet mellem storbyen, udkantsdanmark og ghettoerne i forstæderne (horisontalt) samt forholdet mellem overklasse og underklasse (vertikalt). Derudover berører vi individets sociale mobilitet i klassesamfundet. I Danmark hylder vi individets sociale opstigning, men denne kan samtidig resultere i en følelse af rodløshed.

Endvidere inddrager vi Guy Standings begreb "det prekariserede sind", hvor sindet kan påvirkes på fire måder: vrede, normløshed, bekymring og fremmedgørelse.

Derudover - Ghettoen", beskæftige os med sproglingvistikken indenfor dansk klasselitteratur, herunder ghettoens stemmer.
Gennemgående er sprogtonen inden for ghettolitteratur vred og subversiv, og ghettoens stemmer bruger multietnolekt til at udtrykke deres oplevelser af marginalisering, racisme, social og økonomisk ulighed i samfundet.

Sidst men ikke mindst er materialet blandt andet udvalgt til at afdække dansk klasselitteratur fra 2010'erne frem til i dag.

- Thomas Korsgaard: “Snak” fra novellesamlingen Snydt ud af næsen (2024)

- Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (et uddrag, 2019)

Ghettolitteratur:
- Yahya Hassan - Digte fra digtsamlingen "Yahya Hassan" (2013)
- Haidar Ansari - Digte fra digtsamlingen Institutionaliseret (2022)



Vi arbejder med rapteksterne:
Sivas feat. Gilli: "D.a.u.d.a." (2013)
Tessa feat. Orgi-E.: Blæstegnen" (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hjemmesider til terminsprøve og eksamen

Hjemmesider I må tilgå i forbindelse med terminsprøve og eksamen:
- www.Ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Ny dansk klasselitteratur

Forløbet "Ny dansk klasselitteratur" tager udgangspunkt i den baggrund, som individet er rundet af, herunder økonomisk, social og kulturel kapital (jf. Bourdieus kapitalteori). Klassebegrebet lever fortsat i litteraturen, medierne og populærkulturen, om end ofte skjult bag andre fremtrædelsesformer, eksempelvis forskellige forståelsesformer, stereotyper og kulturelle referencer såsom sprog, forbrugsmønstre, værdier og livsstil, jf. Det skjulte klassesamfund.

I dette forløb undersøger vi, hvordan klasse tematiseres, samt hvordan klasseidentitet manifesterer sig, performeres, forhandles og reproduceres politisk, kulturelt og æstetisk. Forløbet bevæger sig både horisontalt og vertikalt i spændingsfeltet mellem storbyen, udkantsdanmark og ghettoerne i forstæderne (horisontalt) samt forholdet mellem overklasse og underklasse (vertikalt). Derudover berører vi individets sociale mobilitet i klassesamfundet. I Danmark hylder vi individets sociale opstigning, men denne kan samtidig resultere i en følelse af rodløshed.

Endvidere inddrager vi Guy Standings begreb "det prekariserede sind", hvor sindet kan påvirkes på fire måder: vrede, normløshed, bekymring og fremmedgørelse.

Derudover - Ghettoen", beskæftige os med sproglingvistikken indenfor dansk klasselitteratur, herunder ghettoens stemmer.
Gennemgående er sprogtonen inden for ghettolitteratur vred og subversiv, og ghettoens stemmer bruger multietnolekt til at udtrykke deres oplevelser af marginalisering, racisme, social og økonomisk ulighed i samfundet.

Sidst men ikke mindst er materialet blandt andet udvalgt til at afdække dansk klasselitteratur fra 2010'erne frem til i dag.

- Thomas Korsgaard: “Snak” fra novellesamlingen Snydt ud af næsen (2024)

- Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (et uddrag, 2019)

Ghettolitteratur:
- Yahya Hassan - Digte fra digtsamlingen "Yahya Hassan" (2013)
- Haidar Ansari - Digte fra digtsamlingen Institutionaliseret (2022)



Vi arbejder med rapteksterne:
Sivas feat. Gilli: "D.a.u.d.a." (2013)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer