Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Karina Bastholm Kristensen, Mette Stensøe Sterndorff, Sofie Hust Augustesen
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 EF: Vikingetiden (historie)
Titel 3 EF: Israel-Palæstina-konflikten (historie)
Titel 4 EF: Hitlers vej til magten og Holocaust (historie)
Titel 5 EF: Introduktion til religion
Titel 6 EF: Kriminalitet & straf (samfundsfag)
Titel 7 EF Religion: Kristendom
Titel 8 FF: USA
Titel 9 FF: Kulturmøder
Titel 10 EF: Kvindekamp
Titel 11 EF: Økonomi & velfærd (samfundsfag)
Titel 12 EF: Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

I dette forløb stifter vi kendskab med centrale begreber fra historiefaget og danner os et overblik over den europæiske historie i meget korte træk.

Vi har været på ekskursion til Aalborg midtby, hvor vi har været på byvandring og på besøg på Aalborg historiske museum og Gråbrødreklostret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EF: Vikingetiden (historie)

Vi tager udgangspunkt i myterne og elevernes forestillinger om vikingerne.
Derefter ser vi på vigtige begivenheder i vikingetiden og arbejder med følgende temaer:
1) Periodisering, kildemateriale, fordomme og forestillinger om vikingerne
2) Vikingetidens samfundsstruktur
3) Statsmagten i vikingetiden og Trelleborgene
4) Karakteristika ved den nordiske mytologi
5) Overgangen fra asatro til kristendom
6) Nutidens brug af vikingerne og vikingetiden

Kernestof:
- dansk historie og identitet
̶- historiebrug
̶- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EF: Israel-Palæstina-konflikten (historie)

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EF: Hitlers vej til magten og Holocaust (historie)

Forløbet leder op til historieopgaven i februar og studieturen i marts.
Vi har undersøgt de politiske og økonomiske omstændigheder i Tyskland i Mellemkrigstiden og hvilken baggrund der var for Hitlers og nazisternes magtovertagelse. Vi arbejder også med antisemitisme og nazisternes forfølgelse og udryddelse af jøderne. Som afslutning på forløbet undersøger vi de danske jøders forhold i Danmark, jødeaktionen i oktober 1943 og de danske jøders ophold i Theresienstadt.

I uge 11 tager vi på studietur til Tjekkiet, hvor vi bl.a. besøger Terezin (Theresienstadt) og den jødiske bydel i Prag.

Kernestof:
̶  forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶  ideologiernes kamp i det 20.århundrede
̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 EF: Kriminalitet & straf (samfundsfag)

I dette forløb har eleverne arbejdet med kriminalitet ud fra forskellige samfundsfaglige perspektiver.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor man bliver kriminel - Først med udgangspunkt i sociologiske teorier (viden om socialisation, A. Giddens og P. Bourdieu), og derefter med afsæt i SNAP-modellen og relevante kriminalitetsteorier (Merton, Sutherland og Hirschi)

I anden del har eleverne tilegnet sig viden om det danske retssystem med inddragelse af viden om retsfølelse og retssikkerhed - samt forskellige former for straf i Danmark med inddragelse af viden om skærpende og formildende omstændigheder i straffeloven.
Derefter har eleverne diskuteret brugen af straf. De har set på fordele og ulemper ved hhv. strenge og milde straffe med inddragelse af viden om recidiv. Derefter blev disse holdninger koblet til viden om ideologier/ideologiske skillelinjer og aktuelle politiske tiltag med henblik på at mindske kriminaliteten i Danmark.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 FF: USA

Man hører ofte sætningerne: ”Amerikanerne er Guds eget folk” og ”USA er mulighedernes land, hvor alle kan blive en del af den amerikanske drøm”.  Der er mange opfattelser af den amerikanske drøm, men at udleve drømmen er ikke lige let for alle.
Vi har i forløbet undersøgt følgende:
Hvilke årsager og begivenheder i historien har været med til at skabe den amerikanske drøm og hvordan kommer den politisk og religiøst til udtryk i det amerikanske samfund i dag.

Problemstillinger:
- Hvad er den amerikanske drøm og hvor kommer forestillingerne om den amerikanske drøm fra?
- Hvad er civilreligion? Og hvilken rolle spiller det i opretholdelsen af den amerikanske drøm?
- Hvilke muligheder er der for at opnå den amerikanske drøm i dag og hvilken rolle spiller den etniske baggrund?


I historie har vi arbejdet med:
- Den amerikanske identitet/den amerikanske drøm
- Puritanerne
- Frontier-tesen
- Manifest Destiny
- Fra koloni til selvstændig nation, herunder uafhængighedskrigen
- Udvandringen fra Danmark til USA
- Slaveri, modstandere og tilhængere af slaveriet
- Raceadskillelse/segregation
- Borgerrettighedsbevægelsen, herunder vigtige frontfigurer Martin Luther King, Malcolm X og Rosa Parks

I religion har vi arbejdet med:
- Amerikansk religionshistorie del 1+2
- Den gamle (GT) og den nye pagt (NT)
- Puritanerne
- Amerikansk selvforståelse som det udvalgte folk
- Max Weber og den protestantiske etik
- Vækkelsesbevægelser
- Wall of separation – regler for religion i USA
- Kristen amerikansk fundamentalisme og millenialisme
- Evangelikal og Mainline Protestantisme
- Sekularisering i USA vs. DK
- Civilreligion i USA – fx højtider, ritualer, symboler, præsidentens rolle


I samfundsfag har vi arbejdet med:
Forløbet i samfundsfag har omhandlet den amerikanske velfærdsmodel og hvilke fordele/ulemper denne har, med fokus på opnåelsen af Den Amerikanske Drøm, sammenlignet med den danske velfærdsmodel. Herunder er set på ginikoefficient, social arv og social mobilitet.

Der er blevet set på USA som en føderation og det politiske system, opbygningen ift. magtens tredeling, to-partisystemet med demokraterne og republikanerne, og deres holdning til udvalgte områder.
Lovgivningsprocessen er gennemgået, og der er set på, hvilke muligheder en præsident har for at få sin politik igennem, ift. opbygningen af Kongressen og dennes politiske sammensætning.

I forhold til opnåelsen af den Amerikanske Drøm er der set på raceforskelle, levevilkår, social mobilitet, social arv, og økonomisk ulighed (gini-koefficient), samt hvordan det er gået med ligestillingen mellem sorte og hvide efter Martin Luther Kings tale "I have a dream" (der er læst uddrag af denne)

I forhold til racisme er der blevet arbejdet med særligt fokus på den strukturelle racisme i forhold til Black Lives Matter, men også symbolsk racisme er gennemgået. Ud fra små indslag er der set på, hvordan USAs finansiering af folkeskolen er, og hvordan det via strukturel racisme kan forklare uligheden mellem racerne og hvorfor det er svært for afroamerikanere at bryde ud af de dårlige levevilkår.



Materiale til øvesynopsis:
1. Statistik over ulighed mellem racerne. Figurer fra ”Dream On” af Nina Holst, Christopher Bisgaard Olesen og Kjeld Mazanti Sørensen
2. Artikel (uddrag): ”Guds udvalgte folk”, af Kirsten Sterling, 16. november 2007 i Dagbladet Information
3. Billeder:
a. ”God bless America” (ukendt kilde, måske et ældre postkort)
b. John Gast: American Progress (maleri fra 1872). Kopieret fra https://picturinghistory.gc.cuny.edu/wp-content/uploads/2016/02/gast-hi-res.png
4. Uddrag af Martin Luther Kings tale: I have a Dream, 1963. Kopieret fra http://www.detnyforlag.dk/netopgaver_del4/12.2.%20Taleanalyse.pdf
5. Artikel: Ét år efter George Floyds død: Racisme forbliver en amerikansk forbandelse. Kristeligt Dagblad d. 24.05.21


Materiale fra intern fællesfaglig eksamen:
Sæt 1:
• ”I USA kan man nærmest ikke blive valgt som politiker eller præsident, hvis man afviser troen på Gud”, Kristeligt Dagblad 18.10.24
•”Jeg var ved at blive skudt under raceopgør efter politidrab på Floyd. Trump tager i dag hævn”. Jyllands-Posten 29.maj 2025
• Fattigdom opgjort på racer i USA. Fra ”USA's udfordringer” 4.udgave. Udarbejdet ud fra statista.com
• Michael Bach Henriksen: ”Den universelle drøm”, Kristeligt Dagblad, 4.7.15
• Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse (1956) Uddrag fra Pauli Murray: ”Proud Shoes”, 1956
• ”The pledge” https://thehill.com/opinion/education/431719-can-schools-require-students-to-say-the-pledge-of-allegiance 15.11.2021
• Taylor: ”American Slave Market” Maleri fra 1852 https://www.digitalhistory.uh.edu/exhibits/ahd/  slavery9b.html
• ”USA’s sorte frihedskamp” Minuttal 45:40-50:20, BBC-dokumentar 2021https://www.dr.dk/drtv/se/usas-sorte-frihedskamp_472683

Sæt 2:
• Indkomstfordeling fordelt på indkomstgrupper, Bearbejdning af engelsksproget data, https://www.statista.com/statistics/203961/wealth-distribution-for-the-us/
• Debat: “Average Joe” der stemte på Trump, kommer til at leve i et endnu mere skævt USA, Politiken d. 10.november 2024
• Explainer: ”Er den amerikanske drøm død?”, Camilla Stage m.fl., dr.dk
https://www.dr.dk/stories/1288510966/explainer-er-den-amerikanske-drm-dd,  Længde: 2 min.
• The Landing of the Pilgrim Fathers, America, A.D. 1620 Af Charles Lucy 1850, http://www.artoftheprint.com/artistpages/mcrae_john_landing_pilgrim_fathers.htm
• Trump vil rykke Guds eget land tættere på Gud. Af Jakob Slyngborg Trolle. https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-vil-rykke-guds-eget-land-taettere-paa-gud
• Edsaflæggelse. Donald Trump Is Sworn in as 47th U.S. President: Full Oath of Office. https://www.youtube.com/watch?v=VIvhmRjzeYk
• ”Hvad er en amerikaner?”, Uddrag af Crèvecouers bog ”Letters From an American Farmer”, 1782
• De begrænsede muligheders land (uddrag), Anne Mørk, Information, 9.11.2016
https://www.information.dk/debat/2016/11/begraensede-muligheders-land



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 FF: Kulturmøder

Alle tre fag har arbejdet ud fra problemformuleringen:
Hvornår er et kulturmøde vellykket?

Og ud fra nedenstående problemstillinger:
• Hvilke faktorer forhindrer en vellykket integration?
• Hvad kendetegner de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres sociale og økonomiske position i Danmark.
• Hvilke måder kan man integrere på, og hvilken identitet kan indvandrerne skabe sig?
• Hvorfor er der indvandrere og flygtninge i Danmark, og hvordan/hvorfor har holdningen til dem ændret sig?
• Hvilken rolle spiller nationalisme og etnocentrisme i kulturmødet mellem indvandrere og etniske danskere?
• Er religion en faktor, der hindrer eller styrker integration i Danmark?
• Hvilken rolle spiller islam i kulturmøder i Danmark?
• Hvordan kan forskellige tolkninger (typologier/idealtyper) inden for islam være medvirkende til kulturmøder og kultursammenstød?

I fagene har vi bl.a. set på:

Religion:
- Clash mellem civilisationer eller clash mellem et sekulært og et religiøst verdensbillede?
- Clash mellem senmoderne og traditionelt forhold til religion?
- Clash mellem religiøsitet/ikke-religiøsitet?
- Clash mellem fundamentalistisk læsning og modernistisk?
Generel viden om islam:
- Iman (troen): de 6 trosartikler = Gud, englene, profeterne, skrifterne, dommedag, forudbestemmelsen
- Ibadat (de religiøse pligter overfor Allah): De 5 søjler – Trosbekendelsen, Bønnen, Almissen, Fasten og Pilgrimsrejsen + bestemmelser om halal og haram (renhed vs. urenhed)
- Muamalat (Forpligtelser overfor medmennesker/samfundet). Islamisk etik og lov, fx forskellige syn på Shari’a = den islamiske lov (islamformer) + præ-islamiske traditioners (ære og skam) indflydelse på tørklædet, kønsroller osv.
- Muhammad som forbillede i Hadith-tekster
- Forskellig læsning af Korantekster (Hjärpe)
- Forveksling mellem religion og kultur/tradition

Samfundsfag:
• De tre forskellige samfundstyper og hvordan det kan være svært at komme fra en samfundstype til en anden.  
• Push/pull-faktorer
• Integrationstyper (pluralistisk, assimilation, segregation) og fordelene/ulemperne herved
• Socialisation (primær, sekundær, dobbelt) og identitetsdannelse. Hvilke faktorer former os som individer? Herunder forskellige former for identitet i forbindelse med integration (Kreolsk, bindestreg, ren identitet)
• Sociale og kulturelle forskelle i Danmark med fokus på muslimer i Danmark. (Jeg- vs- vi-kultur)
• Anerkendelsens betydning i forhold til integration. (Honneths teorier)
• Medborgerskab og modborgerskab.  
• Partiernes holdning til integration + værdi/fordelingspolitik
• De 7 kriterier for en god/vellykket integration

Historie:
• Eksempler på kulturmøder og kultursammenstød
• De tyrkiske gæstearbejdere (herunder feltarbejde i Den Gamle By), Danmark i 1960’erne og 1970’erne, push- og pull-faktorer
• Fremmedsyn
• Danskhed (etnisk og territoriel forståelse af at være dansk)
• Nationalisme (inkluderende og ekskluderende nationalisme)
• Fjendebilleder, etnocentrisme og identitetstyper
• Flygtninge til Danmark i 1980’erne-2000’erne
• Udviklingen af synet på indvandrere og flygtninge samt den historiske baggrund for denne udvikling

Som en del af forløbet har vi været på feltarbejde i Aarhus, hvor vi har besøgt en moske, en gæstearbejderbolig i Den Gamle By og Bazar Vest i Gellerup.
Vi afslutter forløbet med projektarbejde (synopsisskrivning) i uge 40-41.

Materiale fra øvesynopsis:
1. Tabel 6.1: ”I hvilken grad forskellige handlinger er i orden. Gennemsnit” fra Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport 2007
2. Tekst: Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund vil gerne arbejde. Kvinfo 8.april 2021
3. Interview: Halils jagt på et godt liv startede i en dansk skurvogn: ”Du kan ikke bare ligge og sprælle, når livet gør ondt”. Af Trine Hørlyck Bech, DR.DK, 6. november 2019
4. Uddrag af Yildiz Akdogan: ”Fra gæstearbejder til muslim”, Information 23.08.2011
5. Tekst: ”Mødet med islam” fra KS-bogen s. 129 (2015) af Maria Madsen m.fl. Forlaget Colombus
6. Tekst: Aminah Tønnesen om tørklædet, KS-bogen s. 138. (årstal ukendt)
7. Kampagneplakat fra DF 2018: Smid tørklædet og meld din ind i Danmark.

Materiale fra intern fællesfaglig eksamen:
Sæt 3:
• Af Perry MacLeod Ringblom Sherin Khankan: ”At forbyde sharia svarer lidt til at ville forbyde De Ti Bud”, Kristeligt Dagblad 25.10.24
• Vibeke Kaiser-Hansen: ”Da tyrkerne kom til Randers - en interviewundersøgelse af de første tyrkiske gæstearbejdere i Randers og børn” (uddrag) Kulturhistorisk Museum Randers. Nyhedsbrev 2005.
• Billeder af gæstearbejdere/ fremmedarbejdere, www.denstoredanske.dk  www.velkommenher.dk
• ”Erkan Özden hylder gæstearbejdergenerationen i Danmark”. Nyhedsmediet Dansk Business, 20/10/2025
• Jeg har følt mig uønsket, siden jeg var barn, Jyllands-Posten 14.oktober 2024, Ny undersøgelse: Vi har et helt skævt billede af indvandring og integration ,
• Danskeres syn på integration kontra fakta, Mandag Morgen 29/11 2021.

Sæt 4:
• ”Knap en million indvandrere og efterkommere bor i Danmark”, Af Tobias Bundolo,  Kristeligt Dagblad, 23.09.24
• ”Mange danske muslimer er ikke særligt religiøse”, Af Britta Søndergaard, Kristeligt Dagblad, 08.07.11
• ”Debat: Vi skal tage opgøret med sejlivede parallelsamfund”. Jyllands-Posten 6.maj 2023
• ”Uenige Sammen: Hvornår er man ægte dansker?”, DR-Tema ”Uenige Sammen”, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/hvornaar-er-man-aegte-dansker-dit-pas-goer-dig-ikke-noedvendigvis-til#!/
• “Værdikløften” Grafik fra hjemmesiden Integrationsinfo.dk, https://integrationsinfo.dk/forskelle-i-vaerdier-er-aarsag-til-integrationsproblemerne/
• ”Sådan fordeler danskerne sig religiøst”. Kristeligt Dagblad d. 9.september 2021 med udgangspunkt i Den Danske Værdiundersøgelse, 2017.
• ”Integration, andelen af indvandrere og efterkommere i procent”, Samfundsstatistik 2023, Columbus
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EF: Kvindekamp

Vi har i forløbet sat fokus på de to første bølger af kvindekampen i Danmark. Bølge 1 op til vedtagelsen af kvinders valgret i 1915 og bølge 2 i 1960'erne og -70'erne med Rødstrømpernes kamp for bl.a. fri abort, lige løn og mere ligeværdige mande- og kvinderoller.
Vi har undersøgt hvilke aktører og strukturer, der har haft betydning for kvindekampens udvikling, ligesom vi har set på kvindekampen i lyset af Danmarks udvikling fra et traditionelt til et senmoderne samfund.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 EF: Økonomi & velfærd (samfundsfag)

I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende elementer i økonomisk teori med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Første del af forløbet har fokuseret på de økonomiske mål og hvordan den økonomiske situation med udgangspunkt i dem har det. Den økonomiske situation er forklaret vha det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Der er ligeledes set på, hvordan de økonomiske mål kan påvirkes via finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik og hvordan der kan opstå målkonflikter.

I anden del af forløbet har eleverne arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på den universelle velfærdsstat og hvordan denne er påvirket af både interne og eksterne udfordringer (velfærdsklemmer mm). Eleverne har undersøgt løsninger for velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer