Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Cilie Schirmer Lindner, Jacob Højlund, Rune Hansen
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EF Kriminalitet
Titel 2 Kristendom
Titel 3 USA & Religion
Titel 4 FF: USA og samfundsfag
Titel 5 Kulturmøder religion
Titel 6 FF Kulturmøder
Titel 7 Buddhisme
Titel 8 Det gode samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EF Kriminalitet

Enkeltfagligt forløb.
Forløbet skal give eleverne en sociologisk og politisk forståelse for kriminalitet i det danske
samfund + kobling til det amerikanske retssystem.
Eleverne vil arbejde med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, teorier om kriminalitet og
straf, den sociale baggrunds betydning og de politiske parters holdninger til straf og retspolitik.
Faglige mål:
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved
anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
• undersøge sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser ved brug af begreber samt kvalitative
og kvantitative data.
Kernestof:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisation
• sociale og kulturelle forskelle.
Politik
•politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Oversigt over forløbet ”Kriminalitet” (Enkeltfagligt forløb i samfundsfag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Som introduktion til religionsfaget har vi arbejdet med
- forskellige religionsdefinitioner
- Smarts 7 dimensioner
- Isbjerg modellen (religion som kultur)

For at skabe bevidsthed om kristendommens betydning i det danske samfund har vi set og arbejdet med
- Dokumentaren "Jagten på den kristne kulturarv" af Christian Leth (CFU).
- Teori om de tre samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne) med dertilhørende begreber (quizlet). Teorien er blevet anvendt på forskellige tekster, salmer, billeder mm.

Myter
- Præsentation af myteteori. Hvad ER en myte og hvad GØR en myte?
- Præsentation af kaos/kosmos model
- Præsentation af samfund/mytologi model ud fra indslag med Michael Rothstein: "Syndefaldsmytens langtidseffekt er moraliserende"
- Begrebsanalyse af skabelsesberetning og syndefaldsmyte (kosmologi, antropologi, teologi og ætiologi)
- Gennemgang af forskellige måder at læse en myte: Fundamentalistisk, symbolsk og historisk/kritisk.
- "So fucking special i USA" (CFU) som eksempel på hvilke konsekvenser det har, at læse sit helligskrift på en bestemt (her fundamentalistisk) måde.

Ritualer
- Præsentation af ritual teori: Hvad ER et ritual og hvad GØR et ritual?
- Præsentation af ritualtyper: Regelmæssigt vedligehold, afværge og overgangsritualer.
- 3 vigtige fokuspunkter til ritualanalyse: Det rituelle (indhold), det mytiske og  virkningens plan.
- Overgangsritualets tre faser: Sakralisering, liminal og inkorporationsfasen.
- Analyse af vielsesritual: Det nuværende samt ritualet fra 1897 - sammenligning og inddragelse af begreber fra de tre samfundstyper.

Pagtstanken i Gamle og Ny testamente
- 1. pagt med Abraham (omskærelse)
- 2. pagt med Moses (omskærelse + overholdelse af moselov)
- Den nye pagt (frelse ved tro)
- Problemmyten og løsningsmyten i kristendommen
- Se og arbejde med "Passion of the Christ" (sammenhæng med nadverritual)

Kristen etik ud fra bjergprædikenen
- to tolkninger af bjergprædiken: Uopfyldelighedsteorien (Luther) og interimsetik (Albert Schweitzer)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USA & Religion

Vi har arbejdet med amerikansk selvforståelse og den grundlæggende høje grad af religiøsitet i USA.

- Tekster fra Det Gamle Testamente om pagtstanken (den gamle pagt), udfrielsen fra Egypten (film) og erobringen af "The promised land" (Israel) med henblik på at redegøre for den jødiske selvforståelse og koble dette og fortællingen sammen med den puritanske (og dermed den amerikanske) selvforståelse.

- Puritanerne som en vigtig historisk forklaring på amerikansk selvforståelse og religions særlige placering i USA.

- Sekulariseringsbegrebet. Hvad betyder det? På hvilke niveauer kan man tale om sekularisering? Hvad er sekulariseringstesen? Hvordan forholder det sig med sekularisering i USA sammenlignet med Danmark?

- Phil Zuckermans 4 sociologiske forklaringer på religiøsitet i USA og Danmark.
- Civilreligion i USA. Hvad er civilreligion, hvordan kommer det til udtryk og hvorfor er dette fænomen særligt tydeligt i USA?

Følgende materiale er anvendt til årsprøve:
1. Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) (uddrag)
2. Abraham Lincoln: Gettysburg-talen (1863)
3. John Gast: American Progress (1872)
4. Frederick Jackson Turner om grænsen for civilisation
5. Danmarks og USA's parlamentariske system
6. Ideologiske orienteringer i amerikansk og dansk politik
7. Imam skal bede for trump: Indsættelse emmer af religion og politik, Kr. Dagblad, 18/1 025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FF: USA og samfundsfag

Samfundsfag:
Forløbet i samfundsfag har omhandlet den amerikanske velfærdsmodel og hvilke fordele/ulemper denne har, med fokus på opnåelsen af Den Amerikanske Drøm.

Der er blevet set på det politiske system, opbygningen ift. magtens tredeling, to-partisystemet med demokraterne og republikanerne, og deres holdning mærkesager ved præsidentvalget 2024.
Lovgivningsprocessen er gennemgået, og der er set på, hvilke muligheder Trump har for at få sin politik igennem som ny præsident, ift. opbygningen af Kongressen.

I forhold til opnåelsen af den Amerikanske Drøm er der set på raceforskelle, levevilkår, social mobilitet, social arv, og økonomisk ulighed.
Racisme og USA som immigrantland med integrationsformer er kort gennemgået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder religion

Vi har arbejdet med islam med fokus på kulturmødet i Danmark.
- Huntington: Civilisationernes sammenstød
- Grundlæggende sider af Islam
- De seks trosartikler
- De fem søjler
- Sharia. Hvad er sharia og hvordan kommer det til udtryk?
- Islam i forskellige udgaver: Fundamentalisme, Modernisme, Traditionalisme og Sekularisme
- Muhammeds betydning for muslimer og islams grundlæggelse, herunder begrebet Jihad i forskellige betydninger.

Bilagsliste til prøvesynopsis:
1. Det grønne område 11/11-20: Fem år efter flygtningekrisen: ”nu er vi en del af Danmark”
2. Tabel: Indvandrere fra ikke-vestlige lande efter oprindelsesland og opholdsgrundlag. 2016
3. Moustapha Kassem m.fl: Vi tror på en sekulær islam, Politiken 08.02.08
4. Hizb ut-Tahrirs om synet på samfundet, hizb-ut-tahrir.dk, 02.03.11
5. Jens Fisker (Dansk Arbejdsgiverforening): ”Velkommen Mustafa” (1970)
6. Statistik: Beskæftigelsesfrekvenser for mænd og kvinder
7. Erik Lund i læserbrev i Fagbladet den 10. februar 1970. Fremmedarbejderen — en konkurrent


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FF Kulturmøder

Forløbet handler om kulturmøder i DK, hvor eleverne arbejder med følgende problemstillinger:

Hvornår er et kulturmøde vellykket?
Hvilke faktorer forhindrer en vellykket integration?
Hvad kendetegner de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres sociale og økonomiske position i Danmark.
Hvorfor er der indvandrere og flygtninge i Danmark, og hvordan/hvorfor har holdningen til dem ændret sig?
Hvilken rolle spiller nationalisme og kultur?

I fagene skal vi bl.a. se på:

Religion:
Grundlæggende islam: religionens grundlæggelse, Koranen som helligskrift, Profeten Muhammed, de 5 søjler, Umma, gudsopfattelse, menneskesyn
Moskeen som helligsted (feltarbejde i Grimhøjmoskeen)
Religion og identitet
Muslimer som minoritet i Danmark
Islam i Danmark. De forskellige fremtrædelsesformer (Bl.a. Hizb-ut-tahrir og Demokratiske muslimer). Her med fokus på forskellige tolkninger af sharia.
De fire typologier (traditionalister, modernister, fundamentalister, sekularister)
Islam og demokrati, kort præsentation af euroislam (Tariq Ramadan). Er islam og demokrati foreneligt? Forskellige tolkninger heraf.

Samfundsfag:
Sociale og kulturelle forskelle i Danmark med fokus på muslimer i Danmark.
Socialisation og identitetsdannelse. Hvilke faktorer former os som individer?
Anerkendelsens betydning i forhold til integration.
Medborgerskab og modborgerskab.  
Debatten om strukturel racisme i Danmark.
Den danske udlændingepolitik
Køn, ligestilling og etnicitet
Hvornår er integrationen i Danmark vellykket?

Historie:
Hvad er danskhed?
Nationalisme, nationalfølelse og nationale værdier i en globaliseret verden
Eksempler på kulturmøder
Isbjergmodellen og kulturel programmering
De tyrkiske gæstearbejdere (herunder feltarbejde i Den Gamle By)
Flygtninge til Danmark i 1980’erne-2000’erne
Udlændingepolitik i Danmark efter 2. Verdenskrig
Fjendebilleder
- Kulturmøder og fremmedbilleder
- Danmarks rolle som kolonimagt og slaveriet i kolonierne.
- Historiske gæstearbejdere og flygtninge (hollændere på Amager, polske roearbejdere, svenske arbejdere, gæstearbejdere i industrien, flygningekrisen)
- Gæstearbejdere i Danmark 1967-nu
- Indvandringspolitikken i historisk perspektiv
- Sange om indvandring (kildekritik og tendens)
- Indvandring og statistikker
- "Brev til Matias Tesfaye" hvori statistikkerne benyttes
Læst materiale:
Rostgaard & Schou: "Kulturmøder - i dansk kolonihistorie", Gyldendal 2010: side 9-11,20-21
Kilder: Rostgaard og Schou: "kilder til kapitel 3": Kilde 1, 2, 9, 10, "kilder til kapitel 4, kilde 12
Indvandring til Danmark efter 1945: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/
Kilder: "Jens Fisker: Velkommen Mustafa" (1970) & Erik Lund: Fremmedarbejderen en konkurrent (1970)
(ca. 21 sider)


Forløbet blev afsluttet med et feltarbejde i Aarhus, hvor vi besøgte en moske, gæstearbejderbolig i Den Gamle By, Bazar Vest, Gellerupplanen og et projektarbejde. Her udarbejdede eleverne en synopsis ud fra et bilagssæt.
Oversigt over bilag i øvesæt:

Oversigt over forløbet ”Kulturmøder” (samfundsfag)

• Findes strukturel racisme i Danmark?
• Socialisation, herunder primær og sekundær socialisation
• Normer og værdier
• Kulturelle koder
• Social kontrol og negativ social kontrol
• Hofstedes kulturdimensioner
• Pluralistisk integration
• Assimilation
• Segregation
• Viden om partiernes fordelingspolitik og værdipolitik
• Ghettokriterier
• VLAK-Regeringens ghettoudspil fra 2018
• Viden om partiernes udlændingepolitik/værdipolitik
• Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Viden om partiernes integrationspolitik
• Hvorfor er anerkendelse vigtigt for det enkelte individ?
• Hvilken rolle spiller anerkendelse i integration af ikke-vestlige indvandrere i DK.
• Hvordan måles integration i DK
• Anerkendelse i privatsfæren, retslige sfære og den solidariske sfære.
• Individet kan ikke selv sikre sig anerkendelse, men er afhængig af anerkendelse i alle tre sfærer.
• Hvilke ligestillingsproblemer findes i DK?
• Hvorfor klarer piger med ikke-vestlig baggrund sig markant bedre i uddannelsessystemet end drenge med ikke-vestlig baggrund.
• Anvendelse af integrationsbegreberne.
• De tre identitetstyper: Kreolsk, ren identitet, bindestregsidentitet.
• Hvad kendetegner de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres sociale og økonomiske position i Danmark.

Materiale til fællesfagligt projekt om Kulturmøder:
Tekster:
- Tekst 1: Berlingske Tidende 17/4-2021: Indvandrerkvinder falder fra job og uddannelse efter ægteskab
- Tekst 2: Tabel 1.1. Indvandrere fra ikke-vestlige lande efter oprindelsesland og opholdsgrundlag. 2016
- Tekst 3: Moustapha Kassem m.fl: Vi tror på en sekulær islam, Politiken 08.02.08
- Tekst 4: Hizb ut-Tahrirs mål, hizb-ut-tahrir.dk, 02.03.11
- Tekst 5: Jens Fisker (Dansk Arbejdsgiverforening): ”Velkommen Mustafa” (1970)
- Tekst 6: Erik Clausen & Leif Sylvester Petersen: Gæstearbejderens Farvel (1978)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Buddhisme

Vi skal arbejde med følgende:
- Anatman - har vi et jeg? Hume og Buddha fra "Sofies Verden"
- Buddhisme i øst og vest med inddragelse af mindfullness
- Karmisk, nirvanisk og apotropæisk buddhisme
- Myteteori
- Analyse af Buddhalegenden ud fra tekst og film (afsnit fra filmen "Lille Buddha")
- De fem skandhaer
- Dukha
- De 4 ædle sandheder
- Middelvejen
- Analyse af Benarestalen (de fire ædle sandheder om lidelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det gode samfund

Undervisningsforløbets formål, at introducerer til økonomi og økonomiske
begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt:
- velfærdsmodeller
- velfærdsprincipper
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål
- Konjunktur svingninger
- økonomiske styringsinstrumenter

Primært kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Sekundært kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og
diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder
betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle
mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige
materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale
hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med
anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og
indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer