Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jacob Højlund, Michael Brix Blensner, Stine Lykke Hagerup
Hold 2024 ks/r (1r ks, 1r ks hi, 1r ks re, 1r ks sa, 2r ks, 2r ks hi, 2r ks re, 2r ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til KS og historiefaget
Titel 2 EF: Historisk oversigtsforløb
Titel 3 Vikingetiden
Titel 4 Hitlers vej til magten og Holocaust
Titel 5 Ulighed og velfærd
Titel 6 Kristendom
Titel 7 USA
Titel 8 USA & Religion
Titel 9 Det splittede USA
Titel 10 Kulturmøder religion
Titel 11 Velfærdsstaten og kulturmøder
Titel 12 Kulturmøder samfundsfag
Titel 13 Den kolde krig
Titel 14 Den kolde krig
Titel 15 Buddhisme
Titel 16 Danske økonomi og velfærd
Titel 17 Forløb#11
Titel 18 Velfærdsstaten og kulturmøder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til KS og historiefaget

Eleverne bliver introduceret til, hvad KS indeholder samt en intro til historiefaget, hvor de bliver introduceret til flere historiefaglige begreber.

Materiale:

Fra rigsarkivets hjemmeside er følgende anvendt:
- Guldbogen
- Kildekritik handout
- Kildekritisk øvelse: Spadeslaget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EF: Historisk oversigtsforløb

Vi arbejder med de historiske perioder fra antikken til i dag med fokus på 1) karakteristika ved perioden 2) kildemateriale fra perioden, både skriftlige og ikke-skriftlige 3) forskellige typer historieformidling.

Kernestof:
̶  nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶  natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶  styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Materiale:

- Dokumentar: hvordan grækerne ændrede verden på DRkultur, 2016.
- Pave Urban II's tale i Clermont
- Afsnittet om reformationen i programmet den sorte skole. https://www.dr.dk/studie/historie/den-sorte-skole
- Om Luther: side 239-240 og 245-246 i Vores verdenshistorie 1 af Peter Frederiksen, Columbus, 2019 (både kilde og fremstillingstekst).
- Om Columbus: side 185-190 i Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund af Peter Frederiksen m.fl., Systime, 2013 (både kilde).
- Om enevælden: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=925
- Uddrag af Thomas Hobbes (1588-1679): ”Leviathan” (1651).
- PDF Aalborg under industrialiseringen.
- Video: Turning Points in History - Industrial Revolution https://www.youtube.com/watch?v=3Efq-aNBkvc
- Video: European Imperialism in Africa https://www.youtube.com/watch?v=OJe1W_HIWmA
- Uddraget af Tintin i Congo fra 1930/1931.
- Cecil Rhodes om engelsk overherredømme.
- Ulrik Grubb m.fl.: Overblik. Gyldendal, 2005. Side 25-28, 53-53, 56-57, 57-60, 68, 76-78, 102-106, 114-115, 130-131 og 140.
Billeder:
- slaveskibe og slaver
- Ludvig den 14.
- Versailles
- Kleroterion: en antik stemmemaskine
- Kyskhedsbælte
- det feudale system
- Gutenbergs trykpresse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetiden

Formål:
Eleverne skulle opnå viden om vikingetiden herunder historiebrug. Vi har set afsnittet om vikingetiden fra serien "Historien om Danmark" for at få et overblik over vikingetiden. Vi har dernæst arbejdet med historiebrug og været omkring vikingetogter, vikingesamfundet, trelleborgene og overgangen fra asatro til kristendom. Vi afsluttede emnet med en ekskursion til Lindholm Høje, hvor elever fik en guidet tur rundt på museet og på højen og dernæst skulle løse nogle opgaver.


Kernestof:
- dansk historie og identitet
- historiebrug
- historiefaglige metoder

Materiale:
- Afsnittet vikingetiden i serien historien om Danmark på dr1, 2017.
- Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, kilde 27: Lindisfarne. 1999.
- Scene fra serien Vikings om angrebet på Lindisfarne https://www.youtube.com/watch?v=5FwKE-qzWII
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 2: Ibn Fadlan om vikingerne. Columbus 2022.
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 6: Svend Tveskægs erobring af England. Columbus 2022.
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 8 En arabisk købmand i Hedeby. Columbus 2022.
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 9: Poppos jernbyrd. Columbus 2022.
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 10: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. Columbus 2022.
- Reklamefilm fra Rådet for sikker trafik https://video.sikkertrafik.dk/video/66797982/hjelm-har-alle-dage-vaeret-en-god
- Hvervemærkat fra 1930'erne
Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
- Valgplakat Dansk Folkeparti fra 2005 Fra: Det Kongelige Bibliotek
- Plakat fra DNSAP’s landsstævne 1938 Fra: Nationalmuseet  
- Varemærke for GØL, 1961
Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
- Varemærke for Stryhn's, ca. 1960
Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
- Dansk pas Fra: https://www.berlingske.dk/samfund/stor-opbakning-til-kors-i-dansk-pas
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie. Columbus 2022. Side 24-47.
- Handout - scenarier for brug af Wikipedia fra historielærerens øvelsesbog. Columbus 2017.  
- Om trelleborgene fra https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/
- Om trelleborgene og magten i Danmark i verden af Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm. Columbus 2011. Side 28-29.
- ”Gammel vikingekonges gigantiske byggeprojekter var vildt PR-stunt”, artikel i Jyllandsposten, 15.01.2019.
- Uddrag af Nils Hybels bog: Danmark i verden 750-1300, Museum Tusculanums Forlag 2003. Side 80-82.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hitlers vej til magten og Holocaust

Forløbet leder op til historieopgaven i februar og studieturen i marts.
Vi har undersøgt de politiske og økonomiske omstændigheder i Tyskland i Mellemkrigstiden og hvilken baggrund der var for Hitlers og nazisternes magtovertagelse. Vi har også arbejdet med antisemitisme og nazisternes forfølgelse og udryddelse af jøderne. Som afslutning på forløbet har vi undersøgt de danske jøders forhold i Danmark, jødeaktionen i oktober 1943 og de danske jøders ophold i Theresienstadt.

Vi har desuden lavet et mindre projektarbejde, hvor eleverne har undersøgt andre folkedrab og præsenteret dem for hinanden.

Kernestof:
̶  forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶  ideologiernes kamp i det 20.århundrede
̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug

Materiale:
- Ulrik Grubb: Overblik. Gyldendal 2005. Side 146-148.
- Elevfilm om dolkestødslegenden: https://www.youtube.com/watch?v=-itKbSGUcHM
- Lars Andersen: fra krig til velfærd. Gyldendal 2006. Side 15-16.
- Bryld: verden efter 1914. Gyldendal 2006. S. 94-94 og 96-99.
- Statistik over mandantfordelingen i den tyske nationalforsamling 1919 og Rigsdag 1920-33.
- Fire økonomiske faser 1918-39.
- Statistik over den tyske stats indtægter og udgifter 1919-23.
- Statistik over arbejdsløshed og industriproduktion 1928-33.
- Statistik over markens værdi i forhold til dollars 1914-23.
- Dokumentar: Hitlers Holocaust - beslutningen del 2. DR2 2007
- En tysk skolepiges syn på jøderne (1935)
- Uddrag af Nürnberglovene
- Dokumentar: Theresienstadt - danske børn i nazistisk fangenskab (kapitel 1, 2, 3, 6, 8, 16) https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se
- Dokumentar: nat og tåge af Alain Resnais 1955
- Video: The Main Principles of Nazi Ideology https://www.youtube.com/watch?v=dwiYofBwKbc
- Uddrag af NSDAP’s partiprogram 1920
- Jacob Halvas Bjerre: Holocaust. Frydenlund 2010. Side 13-14, 28-31, 53-54, 58-59, 70-71, 77, 97, 106-111, 123-128.
- Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale
- Retsopgøret: forfølgelse og straf. Nürnbergretssagen http://www.holocaust-uddannelse.dk/eftertid/ansvarskyld.asp
- FN's folkedrabskonvention https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
- Retsopgøret efter besættelsen https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/retsopgoeret
- Om tilgivelse https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-tilgives#toc-arbejdssp-rgsm-l
- Nazistiske propagandaplakater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed og velfærd

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene.
Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer,  og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

De faglige mål: - At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof
: - Sociale og kulturelle forskelle - Politiske ideologier - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom

Som introduktion til religionsfaget har vi arbejdet med
- forskellige religionsdefinitioner
- Smarts 7 dimensioner
- Isbjerg modellen (religion som kultur)

For at skabe bevidsthed om kristendommens betydning i det danske samfund har vi set og arbejdet med
- Dokumentaren "Jagten på den kristne kulturarv" af Christian Leth (CFU).
- Teori om de tre samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne) med dertilhørende begreber (quizlet). Teorien er blevet anvendt på forskellige tekster, salmer, billeder mm.

Myter
- Præsentation af myteteori. Hvad ER en myte og hvad GØR en myte?
- Præsentation af kaos/kosmos model
- Præsentation af samfund/mytologi model ud fra indslag med Michael Rothstein: "Syndefaldsmytens langtidseffekt er moraliserende"
- Begrebsanalyse af skabelsesberetning og syndefaldsmyte (kosmologi, antropologi, teologi og ætiologi)
- Gennemgang af forskellige måder at læse en myte: Fundamentalistisk, symbolsk og historisk/kritisk.
- "So fucking special i USA" (CFU) som eksempel på hvilke konsekvenser det har, at læse sit helligskrift på en bestemt (her fundamentalistisk) måde.

Ritualer
- Præsentation af ritual teori: Hvad ER et ritual og hvad GØR et ritual?
- Præsentation af ritualtyper: Regelmæssigt vedligehold, afværge og overgangsritualer.
- 3 vigtige fokuspunkter til ritualanalyse: Det rituelle (indhold), det mytiske og  virkningens plan.
- Overgangsritualets tre faser: Sakralisering, liminal og inkorporationsfasen.
- Analyse af vielsesritual: Det nuværende samt ritualet fra 1897 - sammenligning og inddragelse af begreber fra de tre samfundstyper.

Pagtstanken i Gamle og Ny testamente
- 1. pagt med Abraham (omskærelse)
- 2. pagt med Moses (omskærelse + overholdelse af moselov)
- Den nye pagt (frelse ved tro)
- Problemmyten og løsningsmyten i kristendommen
- Se og arbejde med "Passion of the Christ" (sammenhæng med nadverritual)

Kristen etik ud fra bjergprædikenen
- to tolkninger af bjergprædiken: Uopfyldelighedsteorien (Luther) og interimsetik (Albert Schweitzer)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA

Vi har i dette forløb arbejdet ud fra følgende problemformulering:
Hvad kendetegner amerikansk selvforståelse, og hvad er forudsætningerne for samt konsekvenserne af denne?

Kernestof i historie:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Temaer og begreber der er berørt i historie:
- Puritanerne
- Den amerikanske identitet/den amerikanske drøm
- Frontier-tesen (1893) (pionerånden), Manifest Destiny (1845), exceptionalisme, melting pot,
- Fra koloni til selvstændig nation, herunder uafhængighedskrigen (1775-1783)
- Udvandringen fra Danmark til USA
- Slaveri, The ”Mudsill” Theory, raceadskillelse forskel på nord og syd, bomuldsindustrien og borgerkrigen (1861-65)
- Borgerrettighedsbevægelsen, herunder Martin Luther King
- Afroamerikanernes forhold i nutidens USA, herunder black lives matter-bevægelsen

Materiale i historie:
- Dokumentar: USA’s historie del 1. DR2 2011
- Reimick, Sofie m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog. S. 142-145
- Uddrag fra Faktalink-artiklen ”Den amerikanske drøm” Af journalist Lasse Wamsler, i Bureauet/Dagbladet Information. September, 2014
https://faktalink.dk/titelliste/den-amerikanske-drom
- Billede: American Progress
- Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik - verdenshistorien i korte træk. Gyldendal 2005. s. 117-119
- Uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring i Henriksen, Michael Bach: USA i det 20. århundrede, Gyldendal 2002
- Uddrag fra hjemmesiden https://henningbender.dk/emigration om dansk udvandring til USA
- Bjerre-Poulsen, Niels: USA – historie og identitet. S. 37-45
- Uddrag af Anti-slaveribevægelsens Frihedsbrev
- James Henry Hammond – The ”Mudsill” Theory
- USA’s historie del 4. DR2 2011
- Afsnittene indledning, ”Hvilke uenigheder udviklede sig mellem stater og politiske fløje i årene op til borgerkrigen?” og ”Hvad udløste krigen?” fra https://faktalink.dk/titelliste/den-amerikanske-borgerkrig
- Film: the butler, 2013 på filmstriben
- Tilføjelse 13, 14 og 15 til den amerikanske forfatning
- Uddrag af Martin Luther Kings tale I have a dream, 1963
- Frygten for den sorte mand stortrives i USA
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/frygten-den-sorte-mand-stortrives-i-usa
- Glenn Loury: Racisme er ikke det største problem for sorte i USA
https://www.information.dk/udland/2021/02/foerste-sorte-harvardprofessor-oekonomi-racisme-stoerste-problem-sorte-usa
- Black lives matter:
https://lex.dk/Black_Lives_Matter

Materiale brugt ved årsprøven:
1. Statistik over indkomstudvikling, formuefordeling blandt befolkningsgrupper, fattigdom og levevilkår, Andre M. Perry m.fl., 9. januar 2024
2. Artikel: ”Guds udvalgte folk”, af Kirsten Sterling, 16. november 2007 i Dagbladet Information
3. Billeder:
a. ”God bless America” (ukendt kilde, måske et ældre postkort)
b. Fanny Palmer, ”Emigrants crossing the Plains”. (1866)
4. Uddrag af Martin Luther Kings tale: I have a Dream, 1963. Kopieret fra http://www.detnyforlag.dk/netopgaver_del4/12.2.%20Taleanalyse.pdf
5. Artikel: Ét år efter George Floyds død: Racisme forbliver en amerikansk forbandelse. Kristeligt Dagblad d. 24.05.21
6. Artikel: Imam skal bede for Trump: Indsættelse emmer af religion og politik
Kristeligt Dagblad, 18/1 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA & Religion

Vi har arbejdet med amerikansk selvforståelse og den grundlæggende høje grad af religiøsitet i USA.

- Analyse af Ritual for præsidentindsættelse (Joe Biden) som et udtryk for amerikansk selvforståelse og et eksempel på sammenblanding af religion og politik (Gud og præsidentembede)

- Tekster fra Det Gamle Testamente om pagtstanken (den gamle pagt), udfrielsen fra Egypten (film) og erobringen af "The promised land" (Israel) med henblik på at redegøre for den jødiske selvforståelse og koble dette og fortællingen sammen med den puritanske (og dermed den amerikanske) selvforståelse.

- Puritanerne som en vigtig historisk forklaring på amerikansk selvforståelse og religions særlige placering i USA.

- Sekulariseringsbegrebet. Hvad betyder det? På hvilke niveauer kan man tale om sekularisering? Hvad er sekulariseringstesen? Hvordan forholder det sig med sekularisering i USA sammenlignet med Danmark?

- Phil Zuckermans 4 sociologiske forklaringer på religiøsitet i USA og Danmark.
- Civilreligion i USA. Hvad er civilreligion, hvordan kommer det til udtryk og hvorfor er dette fænomen særligt tydeligt i USA?

Følgende materiale er anvendt til årsprøve:
Maleri: Going Home, 1867 (ca. 0,5 ns)
Uddrag: Andreas Fugl Thøgersen: Amerika under huden, 2021 (audiobog) (ca. 1,34 ns)
Religion i Amerika (lagkagediagram) (USA – historie, samfund og religion s. 145) (ca. 0,5 ns)
Uddrag: Den første sorte Harvardprofessor i økonomi[, Glenn Loury]: Racisme er ikke det største problem for sorte i USA, Information, 2021 (ca. 1,7 ns)
Uddrag af artiklen: Guds udvalgte folk, Information, 2007 (ca. 0,48 ns)
Ku Klux Klan vokser sig større i USA, TV2-nyheder, 2016 (ca. 1,9 ns)
Tilbage til USA (USA – historie, samfund og religion s. 173) (ca. 1 ns)Figur: Fattigdom opgjort på racer i USA, Columbus, 2020 (ca. 0,5 ns)

Bilag til den interne eksamen:

Bilagssæt 3:
Bilagsliste:
Bilag 1: Politiken den 30/10-21: Uddrag fra artiklen: Nu får amerikanske børnefamilier en smagsprøve på velfærdsstaten (2,9 ns)
Bilag 2: Religion.dk den 7/10-09: Den amerikanske kristendom er blevet civil. https://www.religion.dk/kristendom/den-amerikanske-kristendom-er-blevet-civil (2 ns)
Bilag 3: Econlib – den 08/11-22: Plakat: The Shining City on a Hill: Commentary on Regan.  https://www.econlib.org/archives/2017/12/the_city_on_a_h.html (0,5 ns)
Bilag 4: Jeppe Bæk Meier m.fl.: USA’s tilblivelse, Columbus 2019. Tekst 1.1 Mayflowerpagten, 1620. (0,7 ns)
Bilag 5: Jeppe Bæk Meier m.fl.: USA’s tilblivelse, Columbus 2019. Tekst 1.5 Alexis de Tocqueville om puritanerne og demokrati, 1835. (0,7 ns)
Bilag 6: Thor Hansen m.fl.: USA – historie, samfund og religion, Systime 2015. A Manifest Destiny – USA udvider sig. (0,5 ns)
Bilag 7: Cepos den 26/6-23: Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene. https://cepos.dk/abcepos-artikler/0004-danmark-har-den-7-laveste-ulighed-blandt-oecd-landene (0,4 ns)
Bilag 8: Danmarks statistik 2/11-20: Danmark vs USA. (0,3 ns)

Bilagssæt 4:
Bilag 1: Kristelig Dagblad den 22/1-21: Debatindlæg af Esben Lunde Larsen: Der gik en klar kristelig tråd igennem Joe Bidens indsættelse.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/esben-lunde-larsen-der-gik-en-klar-kirkelig-traad-igennem-bidens-indsaettelse (1,3 ns)
Bilag 2: Statistik 2: What Americans Believe: http://www.barna.com/research/state-church/state-church-2016/  (0,3 ns)
Bilag 3: Statistik 3: Epinion for DR: ”Min religion er meget vigtig i mit liv”. http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/flertal-af-danskerne-religion-er-ikke-meget-vigtig-i-mit-liv (0,2 ns)
Bilag 4: Fyns Amts Avis 30/9- 23: Artikel: Hadet mod alt det etablerede er den stærkeste strømning i Amerika overhovedet. (2,7 ns)
Bilag 5: Statistik fra artiklen Politiken den 19/1-17: Obamas æra kogt ned for nørder: 14 grafer om fedme, fængsler og frustrerede arbejdere (0,4 ns)
Bilag 6: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Billede: slaveaktion i Virginia. Illustrated London News 16.2.1861. (0,5 ns)
Bilag 7: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Tekst 4: lov om forbud mod at lære slaver at læse og skrive. (0,6 ns)
Bilag 8: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Tekst 8: William Lloyd Garrison: intet kompromis med slaveriets ondskab, 1854. (0,9 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det splittede USA

Samfundsfag:
Forløbet i samfundsfag har omhandlet den amerikanske velfærdsmodel og hvilke fordele/ulemper denne har, med fokus på opnåelsen af Den Amerikanske Drøm, sammenlignet med den danske velfærdsmodel. Herunder er set på ginikoefficient, social arv og social mobilitet.

Der er blevet set på USA som en føderation og det politiske system, opbygningen ift. magtens tredeling, to-partisystemet med demokraterne og republikanerne, og deres holdning til udvalgte områder.
Lovgivningsprocessen er gennemgået, og der er set på, hvilke muligheder en præsident har for at få sin politik igennem, ift. opbygningen af Kongressen og dennes politiske sammensætning.

I forhold til opnåelsen af den Amerikanske Drøm er der set på raceforskelle, levevilkår, social mobilitet, social arv, og økonomisk ulighed (gini-koefficient), samt hvordan det er gået med ligestillingen mellem sorte og hvide efter Martin Luther Kings tale "I have a dream" (der er læst uddrag af denne)

I forhold til racisme er der blevet arbejdet med særligt fokus på den strukturelle racisme i forhold til Black Lives Matter, men også symbolsk racisme er gennemgået. Ud fra små indslag er der set på, hvordan USAs finansiering af folkeskolen er, og hvordan det via strukturel racisme kan forklare uligheden mellem racerne og hvorfor det er svært for afroamerikanere at bryde ud af de dårlige levevilkår.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder religion

Vi har arbejdet med islam med fokus på kulturmødet i Danmark.
- Huntington: Civilisationernes sammenstød
- Grundlæggende sider af Islam
- De seks trosartikler
- De fem søjler
- Sharia. Hvad er sharia og hvordan kommer det til udtryk?
- Islam i forskellige udgaver: Fundamentalisme, Modernisme, Traditionalisme og Sekularisme
- Muhammeds betydning for muslimer og islams grundlæggelse, herunder begrebet Jihad i forskellige betydninger.

Bilagsliste til prøvesynopsis:
Bilag 1: Viborg Stifts Folkeblad  den  21. oktober 2017  af Stine Elkær: hvad jeg skal svare, når jeg bliver spurgt, om jeg føler mig dansk? (2,5 ns)
Bilag 2: Det nationale integrationsbarometer  https://integrationsbarometer.dk/ (set den 27.9 2023) (0,5 ns.)
Bilag 3: BT den 5. Aug. 2023: Måling: knap halvdelen af den danskerne støtter Koranindgreb (o,7 ns.)
Bilag 4: Berlingske den 4. sept. 2008: Ingen integration uden assimilation - tegning: Claus Bigum (0,4 ns)
Bilag 5: Danmarks historien.dk: Indlæg på Folketingets talerstol af Hanne Reintoft, Danmarks Kommunistiske Parti: Om indvandrere som løntrykkere, 16. december 1970, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hanne-reintoft-dkp-om-indvandrere-som-loentrykkere-1970 (1,2 ns)
Bilag 6: tekst 1:Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på sekulær islam, Politiken 08.02.08 og
Tekst 2: Hizb ut-Tahrirs mål, hizb- ut- tharir.dk 02.02.11 (1 ns.)
Bilag 7: Kilde: Islam.dk: Hvad er ramadan og faste? (1,5 ns.)
Bilag 8: Plakat fra Dansk Folkepartiets ungdom, deres Facebookside (set 27.9 2023): Dit Danmark? (0,2 ns)

Bilag til den interne eksamen:

Bilagssæt 1:
Bilag 1: Jyllands-Posten den 26/3-23: Ny dansk koranafbrænding skaber røre i Tyrkiet.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE15445981/ny-dansk-koranafbraending-skaber-roere-i-tyrkiet/ (1,5 ns)
Bilag 2: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Foto: Afbrænding af Dannebrog. (0,5 ns)
Bilag 3: Henrik Arbo-Bähr m.fl.: Samfundsstatistik 2022: fig. 4.2 a: Religion: hvor troende er du? Og fig. 4.2 b: Religion: Hvor ofte deltager du i religiøse ceremonier. (0,6 ns)
Bilag 4: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Kilde 23 - Ugebrev fra Pia Kjærsgaard 2006. (1,5 ns)
Bilag 5: Berlingske den 5/7-14: Det er min pligt som muslim. https://www.berlingske.dk/samfund/det-er-min-pligt-som-muslim (1,7 ns)
Bilag 6: Integrationsinfo den 18/7-22: Uddrag fra artiklen: Forskellige værdier er årsag til integrationsproblemer. (2,2 ns)

Bilagssæt 2:
Bilag 1: Kristeligt Dagblad den 18/1-23: uddrag fra artiklen: Nyt studie gør op med myte: Veluddannede muslimske kvinder holder fast i islam. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/nyt-studie-goer-op-med-myte-veluddannede-muslimske-kvinder-holder-fast-i-islam (1,9 ns)
Bilag 2: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Tabel 1: Antal af gæstearbejdere med arbejdstilladelse i Danmark 1962-1971. (0,5 ns)
Bilag 3: Satiretegning: Velkommen Mustafa – Efter fyraften. https://danmarkshistorien.lex.dk/%E2%80%9EVelkommen,_Mustafa%E2%80%9D (0,5 ns)
Bilag 4: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Kilde 7 - Udenlandske arbejderes forhold i Danmark i 1971. (0,8 ns)
Bilag 5: Jens Fisker: Uddrag: Velkommen Mustafa.  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970  (1,1 ns)
Bilag 6: Altinget den 25/5-22: Zainab Nasrati: Medicinstuderende får likvideret deres medborgerskab, når religionsfriheden begrænses. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/muslimer-faar-likvideret-deres-medborgerskab-naar-religionsfriheden-begraenses (2,0 ns)
Bilag 7: Al-Bukhari: Hadith-samlingen uddrag ved Esben Andreasen m.fl., Systime 2007. Menstruation. (0,4 ns)
Bilag 8: Mandagmorgen den 21/10-19: Statistik fra artiklen: Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark. https://www.mm.dk/artikel/hver-fjerde-dansker-muslimer-skal-ud-af-danmark (0,5 ns)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Velfærdsstaten og kulturmøder

Formål:

Vi startede ganske kort med at arbejde med den danske velfærdsstats begyndelse i 1800-tallet, og hvordan den blev udbygget i 1960erne og 1970erne for at få en forståelse for det samfund, som de tyrkiske gæstearbejdere kom til. Vi dykkede derefter ned i kulturmødet mellem danskerne og de tyrkiske gæstearbejdere i 1960erne og 1970erne samt de politiske flygtninge i 1980erne. Vi arbejdede også med integration og udfordringerne derved. Vi har også haft fokus på kulturmøder vs. kultursammenstød – her har vi også arbejdet med kulturmødet/kultursammenstødet mellem de kristne og muslimerne i middelalderen med fokus på Pave Urban ll’s tale i 1095 samt Muhammed-krisen i 2005 og koranafbrænderinger i 2023.
Vi har været på feltarbejde i den gamle by, hvor eleverne besøgte en gæstearbejderlejlighed.
Undervejs i forløbet snakkede vi om, hvilke erhverv, der især bidrager til velfærdsstaten, og om eleverne kunne se sig selv i disse erhverv.

Fokuspunkter – historie:

- Hvad er velfærd?
- Velfærdsstaten udbygges
- Kvinderne og gæstearbejderne på arbejdsmarkedet
- Gæstearbejderne  
- Tyrkere og efterkommere i Danmark i dag
- Politiske flygtninge + fjendebilleder
- Dansk indvandringspolitik
- Kultursammenstød + Pave Urban II’s tale
- Muhammed-krisen + koranafbrændinger
- Fra gæstearbejder til muslim

Begreber - historie:

- Isbjergmodellen og kulturel programmering
- Push- og pull-faktorer
- Kulturmøde og kultursammenstød
- Fjendebilleder, venner og ofre
- Etnocentrisme
- Identitetstyper (kreolsk, bindestregs og ren identitet)
- Integrationsformer (pluralistisk integration, smeltedigelintegration, segregation og assimilation)


Materiale:

Fremstillingstekster:
- Jensen, Jeppe: Veje til velfærdsstaten. Columbus, 2024. Side 6-7, 16, 34-37, 40, 58, 62
- Hansen-Gudbjerg, Suzanne m.fl.: Flere sider af KS. Velfærdsstaten – rødder og perspektiver. Lindhardt og Ringhof, 2017. Side 44
- Chakravarty, Dorthe; Mortensen, Hanne: De danske kvinders historie. Systime, 2021. Side 74
- Reimick, Sofie: Kultur og samfund. Systime, 2009. Side 18-22
- Jacobsen, Jørgen Vestergård: Kultur og samfundsfagsbogen. Columbus, 2009. Side 21-23
- Dokumentar: Indvandringens historie, del 5 (gæsterne der blev). DR2 2011
- Dokumentar: Indvandringens historie, del 6 (politiske flygtninge til Danmark. DR2 2011
- Madsen, Maria: KS-bogen. Columbus, 2018. (fjendebilleder, etnocentrisme, identitetstyper og integrationstyper) Side 102, 113, 115, 123
- Andersen, Lars: Fokus 3 - fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2006. (Muhammed-krisen). Side 149
- Pihl, Michael og Rosenløv, Jesper: Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv. Frydenlund, 2016. Side 213-215
- Steffensen, Jens M.: Islam - fra Beduinkult til verdensreligion. Systime, 2001. Side 22-23

Kilder:
- Jensen, Jeppe: Veje til velfærdsstaten. Columbus, 2024. Kilde 7 og 8 side 37 og 38 (værdigt eller uværdigt trængende), kilde 23 side 84 (kildeskatten løber løbsk)
- Danmarks statistik: Statistik over arbejdsløshed i Danmark fra 1930-40
- Hansen-Gudbjerg, Suzanne m.fl.: Flere sider af KS. Velfærdsstaten – rødder og perspektiver. Lindhardt og Ringhof, 2017. Statistik over offentligt ansatte 1950-1975. Side 44
- Olsen, Anne og Knud: Når lyset bryder frem. Systime, 1981. Statistik over ansatte i industri, landbrug og det offentlige. Side 12
- Chakravarty, Dorthe; Mortensen, Hanne: De danske kvinders historie. Systime, 2021. Tabel over ændring i antal tekniske apparater til hjemmet i procenttal for hele landet. Side 72
- Reimick, Sofie: Kultur og samfund. Systime, 2009. Figur af isbjergmodellen. Side 19
- Nikolajsen, Karsten m.fl.: Den ny indvandring. Systime, 2021. Push- og pull-faktorer. Side 29
- Årbog 2003 - da tyrkerne kom til Randers. En interviewundersøgelse . Kulturhistorisk museum Randers
- Artikel: for de tyrkiske indvandrere er Danmark aldrig blevet det eventyr, de håbede. Kristeligt dagblad, 2017
- Plakater fra Dansk Folkepartis Ungdom 2001 og Dansk Folkeparti 2001
- Avisartikel fra 24/12 1999 af Morten Jastrup i Informationen: Udlændingeloven er strammet fire gange
- Udlændingeloven, § 9a, 2010
- Pave Urban II’s tale
- Artikel: Jyllandspostens begrundelsen af at bringe Muhammed-tegningerne. 2007
- Artikel: Muhammedkrisen: Anders Fogh Rasmussens interview til Al-Arabiya. 2006
- Kronik i Informationen fra 2/8 2011 af Yildiz Akdogan: Fra gæstearbejder til muslim

Materiale brugt ved prøveeksamen:

Bilag 1 (2,4 ns): “Integration giver stadig massive problemer. Vi tør bare ikke tale om det” AItinget 16. april, 2024
Bilag 2 (1,3 ns): “Om indvandrere som løntrykkere” Indlæg på folketingets talerstol, www.danmarkshistorien.lex.dk 16. december, 1970
Bilag 3 (1 ns): “Tolerante og intolerante vers i koranen” Fra bogen: “Radikalisering og terrorisme” Ole Bjørn Petersen og Hans Henrik Fafner Systime, 2016
Bilag 4 (1,5 ns): “Kan jeg nøjes med at faste 12 timer i døgnet?” Brevkasse fra Religion.dk 6. juli, 2015
Bilag 5 (0,5 ns): Plakat fra Dansk Folkepartis ungdom Dansk Folkepartis Ungdoms facebookside (2001)
Bilag 6 (0,5ns): Push- og pull-faktorer, model Fra bogen “Den ny indvandring” Karsten Nikolajsen m.fl Systime, 2021
Bilag 7 (0,5 ns): “Gennemført uddannelse”, Statistik Udlændingedatabase, Danmarks Statistik, 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kulturmøder samfundsfag

Samfundsfag:

Sociale og kulturelle forskelle i Danmark
Med afsæt i årsagerne til indvandring, identitetsdannelsen i de forskellige samfundstyper har vi undersøgt hvilke faktorer der former os som individ.
Hvad er danskhed, Anerkendelsens betydning i forhold til integration, identitetsvalg
Medborgerskab og modborgerskab.  
Integrationsformer og parties holdning til integration med inddragelse af den værdi- og fordelingspolitiske akse.
Klassen har været på studietur til Århus (Gellerup, Fredens Moske, Den gamle by),  hvor de med afsæt i kvalitativ metode har lavet interview med borgere af anden etnisk herkomst, om  integration i Danmark..
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Den kolde krig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Den kolde krig

Fokus på 2. verdenskrigs afslutning, USA og Sovjet som stater (ideologier, militæralliancer, mål for Europa, økonomisk system), på kanten af atomkrig, Cubakrisen og Berlin som brændpunkt, samt årsager til den kolde krig og Rusland-Ukraine i dag. Vi vil også kaste et blik på Danmark under den kolde krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Buddhisme

Vi skal arbejde med følgende:
- Anatman - har vi et jeg? Hume og Buddha fra "Sofies Verden"
- Buddhisme i øst og vest med inddragelse af mindfullness
- Karmisk, nirvanisk og apotropæisk buddhisme
- Ritualteori og metode til ritualanalyse
- Analyse af Monlamfesten, som et overgangsritual
- Myteteori
- Analyse af Buddhalegenden ud fra tekst og film (afsnit fra filmen "Lille Buddha")
- De fem skandhaer
- Livshjulet
- Middelvejen
- Analyse af Benarestalen (de fire ædle sandheder om lidelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Danske økonomi og velfærd

I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende sammenhænge i økonomien og hvad der kendetegner den gode økonomi med afsæt i den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Første del af forløbet har fokuseret på det økonomiske kredsløb,, udbud og efterspørgsel,  økonomiske mål og hvordan den økonomiske er. Den økonomiske situation er forklaret vha det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Der er ligeledes set på, hvordan de økonomiske mål kan påvirkes via finanspolitik og pengepolitik og hvordan der kan opstå målkonflikter.

I anden del af forløbet har eleverne arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på den universelle velfærdsstat og hvordan denne er påvirket af både interne og eksterne udfordringer (velfærdsklemmer mm). Eleverne har undersøgt løsninger for velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Velfærdsstaten og kulturmøder

Formål:
Vi startede ganske kort med at arbejde med den danske velfærdsstats begyndelse i 1800-tallet, og hvordan den blev udbygget i 1960erne og 1970erne for at få en forståelse for det samfund, som de tyrkiske gæstearbejdere kom til. Vi dykkede derefter ned i kulturmødet mellem danskerne og de tyrkiske gæstearbejdere i 1960erne og 1970erne samt de politiske flygtninge i 1980erne. Vi arbejdede også med integration og udfordringerne derved. Vi har også haft fokus på kulturmøder vs. kultursammenstød – her har vi også arbejdet med kulturmødet/kultursammenstødet mellem de kristne og muslimerne i middelalderen med fokus på Pave Urban ll’s tale i 1095 samt Muhammed-krisen i 2005 og koranafbrænderinger i 2023.
Vi har været på feltarbejde i den gamle by, hvor eleverne besøgte en gæstearbejderlejlighed.
Undervejs i forløbet snakkede vi om, hvilke erhverv, der især bidrager til velfærdsstaten, og om eleverne kunne se sig selv i disse erhverv.

Fokuspunkter – historie:
- Hvad er velfærd?
- Velfærdsstaten udbygges
- Kvinderne og gæstearbejderne på arbejdsmarkedet
- Gæstearbejderne  
- Tyrkere og efterkommere i Danmark i dag
- Politiske flygtninge + fjendebilleder
- Dansk indvandringspolitik
- Kultursammenstød + Pave Urban II’s tale
- Muhammed-krisen + koranafbrændinger
- Fra gæstearbejder til muslim

Materiale:
Fremstillingstekster:
- Jensen, Jeppe: Veje til velfærdsstaten. Columbus, 2024. Side 6-7, 16, 34-37, 40, 58, 62
- Hansen-Gudbjerg, Suzanne m.fl.: Flere sider af KS. Velfærdsstaten – rødder og perspektiver. Lindhardt og Ringhof, 2017. Side 44
- Chakravarty, Dorthe; Mortensen, Hanne: De danske kvinders historie. Systime, 2021. Side 74
- Reimick, Sofie: Kultur og samfund. Systime, 2009. Side 18-22
- Jacobsen, Jørgen Vestergård: Kultur og samfundsfagsbogen. Columbus, 2009. Side 21-23
- Dokumentar: Indvandringens historie, del 5 (gæsterne der blev). DR2 2011
- Dokumentar: Indvandringens historie, del 6 (politiske flygtninge til Danmark. DR2 2011
- Madsen, Maria: KS-bogen. Columbus, 2018. (fjendebilleder, etnocentrisme, identitetstyper og integrationstyper) Side 102, 113, 115, 123
- Andersen, Lars: Fokus 3 - fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2006. (Muhammed-krisen). Side 149
- Pihl, Michael og Rosenløv, Jesper: Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv. Frydenlund, 2016. Side 213-215
- Steffensen, Jens M.: Islam - fra Beduinkult til verdensreligion. Systime, 2001. Side 22-23
Kilder:
- Jensen, Jeppe: Veje til velfærdsstaten. Columbus, 2024. Kilde 7 og 8 side 37 og 38 (værdigt eller uværdigt trængende), kilde 23 side 84 (kildeskatten løber løbsk)
- Danmarks statistik: Statistik over arbejdsløshed i Danmark fra 1930-40
- Hansen-Gudbjerg, Suzanne m.fl.: Flere sider af KS. Velfærdsstaten – rødder og perspektiver. Lindhardt og Ringhof, 2017. Statistik over offentligt ansatte 1950-1975. Side 44
- Olsen, Anne og Knud: Når lyset bryder frem. Systime, 1981. Statistik over ansatte i industri, landbrug og det offentlige. Side 12
- Chakravarty, Dorthe; Mortensen, Hanne: De danske kvinders historie. Systime, 2021. Tabel over ændring i antal tekniske apparater til hjemmet i procenttal for hele landet. Side 72
- Reimick, Sofie: Kultur og samfund. Systime, 2009. Figur af isbjergmodellen. Side 19
- Nikolajsen, Karsten m.fl.: Den ny indvandring. Systime, 2021. Push- og pull-faktorer. Side 29
- Årbog 2003 - da tyrkerne kom til Randers. En interviewundersøgelse . Kulturhistorisk museum Randers
- Artikel: for de tyrkiske indvandrere er Danmark aldrig blevet det eventyr, de håbede. Kristeligt dagblad, 2017
- Plakater fra Dansk Folkepartis Ungdom 2001 og Dansk Folkeparti 2001
- Avisartikel fra 24/12 1999 af Morten Jastrup i Informationen: Udlændingeloven er strammet fire gange
- Udlændingeloven, § 9a, 2010
- Pave Urban II’s tale
- Artikel: Jyllandspostens begrundelsen af at bringe Muhammed-tegningerne. 2007
- Artikel: Muhammedkrisen: Anders Fogh Rasmussens interview til Al-Arabiya. 2006
- Kronik i Informationen fra 2/8 2011 af Yildiz Akdogan: Fra gæstearbejder til muslim
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer