Holdet 3s ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jacob Højlund, Jacob Mølbjerg Jørgensen, Natasja Bøge Droob
Hold 2024 ks/s (2s ks, 2s ks hi, 2s ks re, 2s ks sa, 3s ks, 3s ks hi, 3s ks re, 3s ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 Kristendom
Titel 3 FF: USA - samfundsfag
Titel 4 USA & Religion
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 Vikingetiden
Titel 7 Hitlers vej til magten og Holocaust
Titel 8 Kulturmøder-KS (religion, samfundsfag og historie)
Titel 9 Velfærd og dansk økonomi
Titel 10 Forløb#4
Titel 11 Forløb#8
Titel 12 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet


I dette forløb har eleverne arbejdet med kriminalitet ud fra forskellige samfundsfaglige perspektiver.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor man bliver kriminel - Først med udgangspunkt i sociologiske teorier(viden om socialisation, A. Giddens, T. Ziehe og P. Bourdieu), og derefter med afsæt i SNAP-modellen og relevante kriminalitetsteorier(Merton, Sutherland og Hirschi) De har også lavet en karakteristik af kriminelle med udgangspunkt i kvantitativt materiale og viden om mørketal.

I anden del har eleverne tilegnet sig viden om det danske retssystem med inddragelse af viden om retsfølelse og retssikkerhed - samt forskellige former for straf i Danmark med inddragelse af viden om skærpende og formildende omstændigheder i straffeloven.
Derefter har eleverne diskuteret brugen af straf. De har set på fordele of ulemper ved hhv. strenge og milde straffe med inddragelse af viden om recidiv. Derefter blev disse holdninger koblet til viden om ideologier/ideologiske skillelinjer og aktuelle politiske tiltag med henblik på at mindske kriminaliteten i Danmark.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Som introduktion til religionsfaget har vi arbejdet med
- forskellige religionsdefinitioner
- Smarts 7 dimensioner
- Isbjerg modellen (religion som kultur)

For at skabe bevidsthed om kristendommens betydning i det danske samfund har vi set og arbejdet med
- Dokumentaren "Jagten på den kristne kulturarv" af Christian Leth (CFU).
- Teori om de tre samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne) med dertilhørende begreber (quizlet). Teorien er blevet anvendt på forskellige tekster, salmer, billeder mm.

Myter
- Præsentation af myteteori. Hvad ER en myte og hvad GØR en myte?
- Præsentation af kaos/kosmos model
- Præsentation af samfund/mytologi model ud fra indslag med Michael Rothstein: "Syndefaldsmytens langtidseffekt er moraliserende"
- Begrebsanalyse af skabelsesberetning og syndefaldsmyte (kosmologi, antropologi, teologi og ætiologi)
- Gennemgang af forskellige måder at læse en myte: Fundamentalistisk, symbolsk og historisk/kritisk.
- "So fucking special i USA" (CFU) som eksempel på hvilke konsekvenser det har, at læse sit helligskrift på en bestemt (her fundamentalistisk) måde.

Ritualer
- Præsentation af ritual teori: Hvad ER et ritual og hvad GØR et ritual?
- Præsentation af ritualtyper: Regelmæssigt vedligehold, afværge og overgangsritualer.
- 3 vigtige fokuspunkter til ritualanalyse: Det rituelle (indhold), det mytiske og  virkningens plan.
- Overgangsritualets tre faser: Sakralisering, liminal og inkorporationsfasen.
- Analyse af vielsesritual: Det nuværende samt ritualet fra 1897 - sammenligning og inddragelse af begreber fra de tre samfundstyper.

Pagtstanken i Gamle og Ny testamente
- 1. pagt med Abraham (omskærelse)
- 2. pagt med Moses (omskærelse + overholdelse af moselov)
- Den nye pagt (frelse ved tro)
- Problemmyten og løsningsmyten i kristendommen
- Se og arbejde med "Passion of the Christ" (sammenhæng med nadverritual)

Kristen etik ud fra bjergprædikenen
- to tolkninger af bjergprædiken: Uopfyldelighedsteorien (Luther) og interimsetik (Albert Schweitzer)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF: USA - samfundsfag

Forløbet i samfundsfag har omhandlet den amerikanske velfærdsmodel og hvilke fordele/ulemper denne har, med fokus på opnåelsen af Den Amerikanske Drøm, sammenlignet med den danske velfærdsmodel. Herunder er set på ginikoefficient, social arv og social mobilitet.

Der er blevet set på USA som en føderation og det politiske system, opbygningen ift. magtens tredeling, to-partisystemet med demokraterne og republikanerne, og deres holdning til udvalgte områder.
Lovgivningsprocessen er gennemgået, og der er set på, hvilke muligheder en præsident har for at få sin politik igennem, ift. opbygningen af Kongressen og dennes politiske sammensætning.

I forhold til opnåelsen af den Amerikanske Drøm er der set på raceforskelle, levevilkår, social mobilitet, social arv, og økonomisk ulighed (gini-koefficient), samt hvordan det er gået med ligestillingen mellem sorte og hvide efter borgerrettighedskampen i 1960'erne.

I forhold til racisme er der blevet arbejdet med særligt fokus på den strukturelle racisme i forhold til Black Lives Matter, men også symbolsk racisme er gennemgået. Ud fra små indslag er der set på, hvordan USAs finansiering af folkeskolen er, og hvordan det via strukturel racisme kan forklare uligheden mellem racerne og hvorfor det er svært for afroamerikanere at bryde ud af de dårlige levevilkår.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA & Religion

Vi har arbejdet med amerikansk selvforståelse og den grundlæggende høje grad af religiøsitet i USA.

- Analyse af Ritual for præsidentindsættelse (Joe Biden) som et udtryk for amerikansk selvforståelse og et eksempel på sammenblanding af religion og politik (Gud og præsidentembede)

- Tekster fra Det Gamle Testamente om pagtstanken (den gamle pagt), udfrielsen fra Egypten (film) og erobringen af "The promised land" (Israel) med henblik på at redegøre for den jødiske selvforståelse og koble dette og fortællingen sammen med den puritanske (og dermed den amerikanske) selvforståelse.

- Puritanerne som en vigtig historisk forklaring på amerikansk selvforståelse og religions særlige placering i USA.

- Sekulariseringsbegrebet. Hvad betyder det? På hvilke niveauer kan man tale om sekularisering? Hvad er sekulariseringstesen? Hvordan forholder det sig med sekularisering i USA sammenlignet med Danmark?

- Phil Zuckermans 4 sociologiske forklaringer på religiøsitet i USA og Danmark.
- Civilreligion i USA. Hvad er civilreligion, hvordan kommer det til udtryk og hvorfor er dette fænomen særligt tydeligt i USA?

Følgende materiale er anvendt til årsprøve:
Maleri: Going Home, 1867 (ca. 0,5 ns)
Uddrag: Andreas Fugl Thøgersen: Amerika under huden, 2021 (audiobog) (ca. 1,34 ns)
Religion i Amerika (lagkagediagram) (USA – historie, samfund og religion s. 145) (ca. 0,5 ns)
Uddrag: Den første sorte Harvardprofessor i økonomi[, Glenn Loury]: Racisme er ikke det største problem for sorte i USA, Information, 2021 (ca. 1,7 ns)
Uddrag af artiklen: Guds udvalgte folk, Information, 2007 (ca. 0,48 ns)
Ku Klux Klan vokser sig større i USA, TV2-nyheder, 2016 (ca. 1,9 ns)
Tilbage til USA (USA – historie, samfund og religion s. 173) (ca. 1 ns)Figur: Fattigdom opgjort på racer i USA, Columbus, 2020 (ca. 0,5 ns)

Bilag til den interne eksamen:

Bilagssæt 3:
Bilagsliste:
Bilag 1: Politiken den 30/10-21: Uddrag fra artiklen: Nu får amerikanske børnefamilier en smagsprøve på velfærdsstaten (2,9 ns)
Bilag 2: Religion.dk den 7/10-09: Den amerikanske kristendom er blevet civil. https://www.religion.dk/kristendom/den-amerikanske-kristendom-er-blevet-civil (2 ns)
Bilag 3: Econlib – den 08/11-22: Plakat: The Shining City on a Hill: Commentary on Regan.  https://www.econlib.org/archives/2017/12/the_city_on_a_h.html (0,5 ns)
Bilag 4: Jeppe Bæk Meier m.fl.: USA’s tilblivelse, Columbus 2019. Tekst 1.1 Mayflowerpagten, 1620. (0,7 ns)
Bilag 5: Jeppe Bæk Meier m.fl.: USA’s tilblivelse, Columbus 2019. Tekst 1.5 Alexis de Tocqueville om puritanerne og demokrati, 1835. (0,7 ns)
Bilag 6: Thor Hansen m.fl.: USA – historie, samfund og religion, Systime 2015. A Manifest Destiny – USA udvider sig. (0,5 ns)
Bilag 7: Cepos den 26/6-23: Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene. https://cepos.dk/abcepos-artikler/0004-danmark-har-den-7-laveste-ulighed-blandt-oecd-landene (0,4 ns)
Bilag 8: Danmarks statistik 2/11-20: Danmark vs USA. (0,3 ns)

Bilagssæt 4:
Bilag 1: Kristelig Dagblad den 22/1-21: Debatindlæg af Esben Lunde Larsen: Der gik en klar kristelig tråd igennem Joe Bidens indsættelse.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/esben-lunde-larsen-der-gik-en-klar-kirkelig-traad-igennem-bidens-indsaettelse (1,3 ns)
Bilag 2: Statistik 2: What Americans Believe: http://www.barna.com/research/state-church/state-church-2016/  (0,3 ns)
Bilag 3: Statistik 3: Epinion for DR: ”Min religion er meget vigtig i mit liv”. http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/flertal-af-danskerne-religion-er-ikke-meget-vigtig-i-mit-liv (0,2 ns)
Bilag 4: Fyns Amts Avis 30/9- 23: Artikel: Hadet mod alt det etablerede er den stærkeste strømning i Amerika overhovedet. (2,7 ns)
Bilag 5: Statistik fra artiklen Politiken den 19/1-17: Obamas æra kogt ned for nørder: 14 grafer om fedme, fængsler og frustrerede arbejdere (0,4 ns)
Bilag 6: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Billede: slaveaktion i Virginia. Illustrated London News 16.2.1861. (0,5 ns)
Bilag 7: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Tekst 4: lov om forbud mod at lære slaver at læse og skrive. (0,6 ns)
Bilag 8: Karl-Johann Hammersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002. Tekst 8: William Lloyd Garrison: intet kompromis med slaveriets ondskab, 1854. (0,9 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

Vi skal arbejde med følgende:
- Anatman - har vi et jeg? Hume og Buddha fra "Sofies Verden"
- Buddhisme i øst og vest med inddragelse af mindfullness
- Karmisk, nirvanisk og apotropæisk buddhisme
- Ritualteori og metode til ritualanalyse
- Analyse af Monlamfesten, som et overgangsritual
- Myteteori
- Analyse af Buddhalegenden ud fra tekst og film (afsnit fra filmen "Lille Buddha")
- De fem skandhaer
- Livshjulet
- Middelvejen
- Analyse af Benarestalen (de fire ædle sandheder om lidelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vikingetiden

Formål:
Eleverne skulle opnå viden om vikingetiden herunder historiebrug. Vi har set afsnittet om vikingetiden fra serien "Historien om Danmark" for at få et overblik over vikingetiden. Vi har dernæst arbejdet med historiebrug og været omkring vikingetogter, vikingesamfundet, trelleborgene og overgangen fra asatro til kristendom. Vi afsluttede forløbet med, at eleverne skulle øve sig i at skrive en dokumenteret redegørelse, som de skal senenere i deres historieopgave.


Kernestof:
- dansk historie og identitet
- historiebrug
- historiefaglige metoder

Materiale:
- Afsnittet vikingetiden i serien historien om Danmark på dr1, 2017.
- Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, kilde 27: Lindisfarne. 1999.
- Scene fra serien Vikings om angrebet på Lindisfarne https://www.youtube.com/watch?v=5FwKE-qzWII
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 2: Ibn Fadlan om vikingerne. Columbus 2022.
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 6: Svend Tveskægs erobring af England. Columbus 2022.
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 8 En arabisk købmand i Hedeby. Columbus 2022.
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 9: Poppos jernbyrd. Columbus 2022.
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, kilde 10: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. Columbus 2022.
- Reklamefilm fra Rådet for sikker trafik https://video.sikkertrafik.dk/video/66797982/hjelm-har-alle-dage-vaeret-en-god
- Hvervemærkat fra 1930'erne
Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
- Valgplakat Dansk Folkeparti fra 2005 Fra: Det Kongelige Bibliotek
- Plakat fra DNSAP’s landsstævne 1938 Fra: Nationalmuseet  
- Varemærke for GØL, 1961
Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
- Varemærke for Stryhn's, ca. 1960
Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
- Dansk pas Fra: https://www.berlingske.dk/samfund/stor-opbakning-til-kors-i-dansk-pas
- Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie. Columbus 2022. Side 24-47.
- Handout - scenarier for brug af Wikipedia fra historielærerens øvelsesbog. Columbus 2017.  
- Om trelleborgene fra https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/
- Om trelleborgene og magten i Danmark i verden af Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm. Columbus 2011. Side 28-29.
- ”Gammel vikingekonges gigantiske byggeprojekter var vildt PR-stunt”, artikel i Jyllandsposten, 15.01.2019.
- Uddrag af Nils Hybels bog: Danmark i verden 750-1300, Museum Tusculanums Forlag 2003. Side 80-82.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Kulturmøder-KS (religion, samfundsfag og historie)

Vi har arbejdet med islam med fokus på kulturmødet i Danmark.
- Huntington: Civilisationernes sammenstød
- Grundlæggende sider af Islam
- De seks trosartikler
- De fem søjler
- Sharia. Hvad er sharia og hvordan kommer det til udtryk?
- Islam i forskellige udgaver: Fundamentalisme, Modernisme, Traditionalisme og Sekularisme
- Muhammeds betydning for muslimer og islams grundlæggelse, herunder begrebet Jihad i forskellige betydninger.

Bilagsliste til prøvesynopsis:
Bilag 1: Viborg Stifts Folkeblad  den  21. oktober 2017  af Stine Elkær: hvad jeg skal svare, når jeg bliver spurgt, om jeg føler mig dansk? (2,5 ns)
Bilag 2: Det nationale integrationsbarometer  https://integrationsbarometer.dk/ (set den 27.9 2023) (0,5 ns.)
Bilag 3: BT den 5. Aug. 2023: Måling: knap halvdelen af den danskerne støtter Koranindgreb (o,7 ns.)
Bilag 4: Berlingske den 4. sept. 2008: Ingen integration uden assimilation - tegning: Claus Bigum (0,4 ns)
Bilag 5: Danmarks historien.dk: Indlæg på Folketingets talerstol af Hanne Reintoft, Danmarks Kommunistiske Parti: Om indvandrere som løntrykkere, 16. december 1970, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hanne-reintoft-dkp-om-indvandrere-som-loentrykkere-1970 (1,2 ns)
Bilag 6: tekst 1:Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på sekulær islam, Politiken 08.02.08 og
Tekst 2: Hizb ut-Tahrirs mål, hizb- ut- tharir.dk 02.02.11 (1 ns.)
Bilag 7: Kilde: Islam.dk: Hvad er ramadan og faste? (1,5 ns.)
Bilag 8: Plakat fra Dansk Folkepartiets ungdom, deres Facebookside (set 27.9 2023): Dit Danmark? (0,2 ns)

Bilag til den interne eksamen:

Bilagssæt 1:
Bilag 1: Jyllands-Posten den 26/3-23: Ny dansk koranafbrænding skaber røre i Tyrkiet.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE15445981/ny-dansk-koranafbraending-skaber-roere-i-tyrkiet/ (1,5 ns)
Bilag 2: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Foto: Afbrænding af Dannebrog. (0,5 ns)
Bilag 3: Henrik Arbo-Bähr m.fl.: Samfundsstatistik 2022: fig. 4.2 a: Religion: hvor troende er du? Og fig. 4.2 b: Religion: Hvor ofte deltager du i religiøse ceremonier. (0,6 ns)
Bilag 4: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Kilde 23 - Ugebrev fra Pia Kjærsgaard 2006. (1,5 ns)
Bilag 5: Berlingske den 5/7-14: Det er min pligt som muslim. https://www.berlingske.dk/samfund/det-er-min-pligt-som-muslim (1,7 ns)
Bilag 6: Integrationsinfo den 18/7-22: Uddrag fra artiklen: Forskellige værdier er årsag til integrationsproblemer. (2,2 ns)

Bilagssæt 2:
Bilag 1: Kristeligt Dagblad den 18/1-23: uddrag fra artiklen: Nyt studie gør op med myte: Veluddannede muslimske kvinder holder fast i islam. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/nyt-studie-goer-op-med-myte-veluddannede-muslimske-kvinder-holder-fast-i-islam (1,9 ns)
Bilag 2: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Tabel 1: Antal af gæstearbejdere med arbejdstilladelse i Danmark 1962-1971. (0,5 ns)
Bilag 3: Satiretegning: Velkommen Mustafa – Efter fyraften. https://danmarkshistorien.lex.dk/%E2%80%9EVelkommen,_Mustafa%E2%80%9D (0,5 ns)
Bilag 4: Karsten Nielsen: Den ny indvandring, Systime 2021. Kilde 7 - Udenlandske arbejderes forhold i Danmark i 1971. (0,8 ns)
Bilag 5: Jens Fisker: Uddrag: Velkommen Mustafa.  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970  (1,1 ns)
Bilag 6: Altinget den 25/5-22: Zainab Nasrati: Medicinstuderende får likvideret deres medborgerskab, når religionsfriheden begrænses. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/muslimer-faar-likvideret-deres-medborgerskab-naar-religionsfriheden-begraenses (2,0 ns)
Bilag 7: Al-Bukhari: Hadith-samlingen uddrag ved Esben Andreasen m.fl., Systime 2007. Menstruation. (0,4 ns)
Bilag 8: Mandagmorgen den 21/10-19: Statistik fra artiklen: Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark. https://www.mm.dk/artikel/hver-fjerde-dansker-muslimer-skal-ud-af-danmark (0,5 ns)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer