Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Lena Bro
Hold 2024 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet i Danmark
Titel 2 Valg, demokrati og politisk deltagelse
Titel 3 Et multikulturelt Danmark
Titel 4 Dansk økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet i Danmark

Forløbet skal give eleverne en sociologisk og  politisk forståelse for kriminalitet  i det danske samfund.
Eleverne vil  arbejde med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, teorier om kriminalitet og straf, den sociale baggrunds betydning og de politiske parters holdninger til straf og retspolitik.  I slutningen af forløbet arbejder eleverne med velfærdsstatens betydning for kriminalitet, hvorved forløbet får en mere økonomisk vinkel.

Faglige mål:
• anvende og kombinere grundlæggende viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegære for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
• påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• formulere viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og indgå i dialog derom.

Kernestof:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisation
  • levevilkår.
Politik  
•politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

Alt materialet til forløbet ligger i en zipfil under dokumenter og vedhæftet til den første time i studieretningsforløbet
Kernestof:
Luk Samfundet op, 4. udgave, af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, s. 196-204.
Sociologiske steder: Fængslet,af Johannes Andersen, Anders Hedegaard Kristiansen og Rune Valentin Gregersen, s. 210-215.
Luk samfundet op, 3. udgave, s. 38-42, Socialisation.
Fri eller fortabt,  af Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup, 2019, s. 195 og s. 183-186, s. 197-199.
Fra drengestreger til bandekrig, 1. udgave, af Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov, 2018, s. 27-37 og s. 102-103.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Valg, demokrati og politisk deltagelse

Forløbet har sammenlignet Danmark og USA på forskellige punkter. Fokus har været at give eleverne en forståelse for hvordan hhv. USA og Danmarks politiske system fungerer, herunder magtens tredeling og hvad de forskelllige politiske institutioner har af funktioner, herunder også parlamentarisme og præsidentialisme). En definition på demokrati, som tog undgangspunkt i folkestyret og hvordan USA og Danmark har valg til de forskellige politiske institutioner (forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse). Eleverne undersøgte selv hvordan USA og Danmark havde det ift. politisk deltagelse.
Eleverne bleve derudover introduceret til Bourdieus kapitalbegreb, habitus og segmenter, med fokus på Minervamodellen, hvor vi se "Signe Molde på Udebane", som viste livsstilen blandt specielt republikanske vælgere.
Derefter bevægede vi os mod de klassiske ideologier, hvor vi undersøgte om de klassiske ideologier stadig var relevante i danske partier i dag, denne time fungerede som sammenligning til næste time hvor vi kiggede på ideologerne bag de amerikanske partier, men også introducerede begreberne nationalisme, populisme og identitetspolitik, socialliberalisme, socialkonservatisme og neolibelisme. Værdi- og fordelingspolitik blev repeteret fra grundforløbet.
Begreberne social mobilitet (karriere og generationsmobilitet) og klasserne blev brugt til at sammenligne social mobilitet i Danmark og USA, her blev velfærdsmodellerne fra grundforløbet gentaget sammen med de klassiske ideologier.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Et multikulturelt Danmark

Først har eleverne undersøgt, hvem det er, der kommer til Danmark, hvor de kommer fra, og hvorfor de kommer.

Der er blevet arbejdet med kendetegnene for de tre samfundstyper og hvordan samfundstyperne kan påvirke integrationen. Der er her arbejdet med Giddens teorier for det senmoderne samfund.  

Næste del af forløbet havde et mere sociologisk fokus på selve integrationsprocessen, og hvorfor denne kan være vanskelig. Her har eleverne arbejdet med socialisation (herunder Yvonne Mørks teori om jeg- og vi-kultur), Identitetsformer, integrationsformer og fællesskabssøgende strategier, som indvandrere kan vælge. Eleverne har også undersøgt anerkendelsens (Honneth) betydning for en vellykket integration, og hvilken betydning denne spiller i fht. udviklingen af modborgerskab. Denne del blev afsluttet med en undersøgelse af, hvorfor integration kan være svært med afsæt i Hofstedes løgmodel og kulturelle dimensioner. Derudover er der via statistisk arbejde set på hvordan det går i DK i forhold til opnåelsen af de "syv kriterier for god integration", og hvilken rolle staten, markedet og særligt civilsamfundet kan spille for opnåelsen af god integration.  

Den næste del havde et mere politisk sigte. Her har eleverne arbejdet med diskursen omkring indvandrere - og hvornår man anses som værende dansk (nok). Eleverne har også undersøgt politiske holdninger til integration og hvordan disse kan forklares ud fra partiadfærdsmodeller.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
.
International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi og velfærd

I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende elementer i økonomisk teori med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Første del af forløbet har fokuseret på de økonomiske mål og hvordan den økonomiske situation med udgangspunkt i dem har det. Den økonomiske situation er forklaret vha det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Der er ligeledes set på, hvordan de økonomiske mål kan påvirkes via finanspolitik og pengepolitik og hvordan der kan opstå målkonflikter.

I anden del af forløbet har eleverne arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på den universelle velfærdsstat og hvordan denne er påvirket af både interne og eksterne udfordringer (velfærdsklemmer mm). Eleverne har undersøgt løsninger for velfærdsstaten (herunder også regeringens ønske om at vi skal arbejde mere), partiernes holdninger til velfærdsstat/konkurrencestat.


Faglige mål i forløbet.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Politik
̶  politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi
̶  velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶  makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer