Holdet 2p Ps1/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Ellen Beck Andreasen
Hold 2025 Ps1/2 (2p Ps1/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Krig, kultur og konflikter
Titel 2 #2 Robusthed og livsduelighed
Titel 3 #3 Unges udfordringer i en digitaliseret verden
Titel 4 #4 Psykologiske undersøgelsesmetoder
Titel 5 #5 Køn - et repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Krig, kultur og konflikter

Vi har taget udgangspunkt i socialpsykologien og forsøgt at forstå, hvilke gruppemekanismer der er på spil i fx mobning, krige og andre mere dagligdagsorienterede konflikter. I forlængelse heraf har vi været omkring fordomme og stereotyper samt diskuteret, hvordan man mindsker disse.
Vi har desuden arbejdet med emnet ondskab og talt om, hvornår en handling kan karakteriseres som ond.
    

Massehypnose ((LeBon)
Gruppetyper (primær og sekundær gruppe, formel og uformel gruppe, medlems- og referencegruppe, ind- og udgruppe)
Konformitet (Aschs forsøg)
Gruppetænkning
Gruppepolarisering
Mobning
Social eksklusionsangst
Robbers Cave
Bystander-effekten
Roller
Rosenthal-effekten
Holdninger
Kognitiv dissonans
Attribuering
Fordomme og stereotyper
Kontaktteori
Ondskab og aggression (Konrad Lorantz)
Opvækstens betydning for ondskab (Carl Goldberg)
Empati (Simon Baron-Cohen)
Milgram og lydighedens dilemma
Zimbardo og Standford Prison Experiment
Moralsk frakobling (Bandura)
Det naturligt onde og det moralsk onde (sadistisk, instrumentel, idealistisk og dum ondskab) (Svendsen)

Cases:
"Tøser der tæsker"
"To verdener" (uddrag 00:42-00-00:57)
"Den menneskelige zoo", afsnit 2
"Konfrontation"
"Menneskedyret" (1)
"Ondskan" (spillefilm)
"Hjernevask - hvornår vil du skade et andet menneske?"
"Ond, ondere, ondest" (DR)
"Danske mord: Når flokken dræber"

Andet:
"Deadline", 25.06.2018, 14:08-33:08 - kritik af Zimbardos eksperiment
Interview med Zimbardo https://www.youtube.com/watch?v=z-EAaemR1sk
"Milgrams tvivlsomme eksperiment" (2021, Psykologernes fagmagasin)

Eksperimenter og studier:
Sherif - Robbers Cave Experiment
Milgrams lydighedseksperiment
Asch's konformitetseksperiment
Bystandereffekten
Levin: Ledelsesformer (autoritær, demokratisk, laissez faire)
Chokoladeeksperiment (Festinger, kognitiv dissonans)
Stanford Prisson Experiment (Zimbardo)

Eksempler på psykologiske problemstillinger:
- Hvordan påvirkes man af gruppen til at indtage bestemte holdninger eller udføre bestemte handlinger?
- Hvilken betydning har det for et individ at høre til en gruppe?
- Hvordan kan fordomme op- og nedtrappes?
- Hvad får unge mennesker til at søge ind i ekstreme fællesskaber?
- Hvilken betydning kan en autoritetsperson have i en gruppe?
- Er alle mennesker i stand til at udføre onde handlinger?
- Hvordan opstår folkedrab?

Ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Robusthed og livsduelighed

Forløbet har haft et udviklingspsykologisk sigte med særligt fokus på, hvordan omsorg, tilknytning og affektive afstemninger får betydning for et barns udvikling. Vi har desuden talt om den senmoderne familie og daginstitutionens betydning.  

Følgende teoretikere og fagbegreber har været i spil:
- Freud (personlighedsmodellen)
- Eriksons psykosociale udviklingsteori (de 8 aldre, udviklingskriserne),
- Mahlers teori om den psykiske fødsel (symbiose >< separationsindividuation)
- Bowlby (tilknytning og adskillelse)
-  Ainthsworth (tilknytningsmønstre: "Fremmede-situationstesten")
- Harlows aber
- Stern (udvikling af selvet, lagdelt model, moderne spædbarnsforskning)
- Stilleface-eksperimentet (Tronick)
- Temperament (lette, besværlige og langsomme børn)
- Emotionsregulering  
- Omsorgssvigt (de fire typer) samt reaktioner på- og konsekvenser som følge af omsorgssvigt (Killén)
- Spitz (spædbarnsdepression og hospitalisme)
- Sårbarhed og resiliens (Rutter, herunder hans længdesnitsundersøgelse: adoption af rumænske børnehjemsbørn)
- Werner og Smith: længdesnitsundersøgelse: Kauai-undersøgelsen (peger på ydre- og indre resiliensfaktorer)
- Schultz Jørgensens begreb om livsduelighed og robusthed
- Susan Harts Neuroaffektive udviklingspsykologi (samhørighedsbånd, mikro- og makroregulering, "windows of opportunity", selvreguleringskompetencer).
Bandura (self-efficacy, modelindlæring)
Seligman (indlært hjælpeløshed)
Selvværd vs. selvtillid

I forlængelse af teorien har vi bl.a. set på historieske-, kulturelle- og individuelle forskelle indenfor sårbarhed og resiliens. Vi har undersøgt, hvorvidt nogle børn har bedre betingelser for en positiv udvikling end andre børn, og hvorvidt man kan rette op på en barndom med understimulation.
Der har været fokus på den metodiske udvikling indenfor udviklingspsykologien - fra faseteorier til moderne spædbarnsforskning. Vi har bl.a. set på, om den moderne spædbarnsforskning har givet ny viden på området. Vi har arbejdet med flere forskellige længdesnitsundersøgelser i forsøget på at vurdere børns muligheder for en positiv udvikling.
Eleverne har arbejdet med forskellige kvantitative og kvalitative tilgange til emnet i form af casemateriale, forskningsartikler, filmklip og de har bl.a. lavet analyser af dok.prog. "Er du mors lille dreng", og "Min barndom i helvede" (Lisbeth Zornig).

Eleverne har desuden udarbejdet små pjecer til førstegangsforældre med gode råd til, hvad der er vigtigt i et barns liv.

Cases:
"Er du mors lille dreng?"
"Sådan udvikler du dit barns hjerne bedst"
"Min barndom i helvede"
"Lille menneske - hvad føler jeg?"
"Case: Sam og Heidi (Mahler)"
"Sådan er det bare. Hvorfor vil du ikke passe dine egne børn?"
"Nu mestrer Moni sit liv"
"Sårbarhed: Forkælede drømmebørn har ondt i selvværdet"
"Har du haft øjenkontakt med dit barn i dag?"

Eksperimenter og undersøgelser:
Ainsworth, M. (1971): Fremmedsituationstesten
Harlow, H. (1958): The nature of love (Harlows aber)
Werner & Smith (1955): Kauai-undersøgelsen (mønsterbrydere)
DR1 (2007): Lille menneske, hvad føler jeg? (mange små eksperimenter om småbørns personlighed, temperament, gener og adfærd)
"Øjenkontakt med spædbørn får hjernebølgerne til at svinge i takt"
Still face eksperimentet
"Hundeeksperiment" (Indlært hjælpeløshed)
Bobo doll eksperimentet
Lorentz' gæs  

Eksempler på psykologiske problemstillinger:
- Hvordan påvirker arv og miljø personligheden?
- Hvad er afgørende for, at børn får en tryg tilknytning tidligt?
- Hvad er god opdragelse?
- Hvad betyder de tidligere relationer for ens relationer senere?
- Hvordan påvirkes børn af omsorgssvigt?
- Hvorfor klarer nogle børn sig trods omsorgssvigt?
- Er barndommen altafgørende for et individs fremtid?
- Hvordan skaber vi robuste børn og unge?
- Er det skidt at sende sine børn i daginstitution?

Ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Unges udfordringer i en digitaliseret verden

Eleverne har i dette forløb arbejdet med teorier, der kan forklare de udfordringer, som mange unge i dag lever med. Vi har talt om det senmoderne samfund, som er præget af valg og ansvarspres. De unge lever i konkurrencestaten og oplever både krav fra deres omgivelser og dem selv.
Vi har i den forbindelse talt om unges trivsel og kigget på undersøgelser, der klart antyder, at ungdommen ikke er i trivsel. I forlængelse heraf har vi talt om, hvordan udviklingen kan vendes, om ungdommen i dag mangler robusthed og om der stilles for mange diagnoser.   
Med afsæt i ovenstående har vi desuden kigget på, hvordan digitale og kulturelle forhold, der præger det senmoderne samfund har betydning for læring, opmærksomhed, motivation og hukommelse.

TEORI:
Giddens (identiteten som et refleksivt projekt, selvfortælling, sociale arenaer, ontologisk sikkerhed)
Ziehe (kulturel frisættelse)
Satre (eksistentialisme )
Beck (institutionaliseret individualisering)
Bourdieu (kapital og habitus)
Erikson (fokus på hans 5. fase, jegidentitet og social identitet)
Gergen (det multible selv)
Riesmann (de tre socialkarakterer med fokus på det gruppestyrrede menneske)
Deci og Ryan: Selvbestemmelsesteori
Narcissisme
Stress (aktut og kronisk, indre og ydre faktorer, copingstrategier osv.)
Oplevelse af sammenhæng (Antonowsy)
Personlighedspsykologi (trækteori, herunder kort introduktion til The Big Five)
Høgh-Olesen (Den risikovillige typer >< den forsigtige type + optimalt stimulationsniveau (OSN))
Identitet i et kulturelt perspektv
Metakognitiv terapi
Frontstage/backstage (forklaret mundtligt)
Individualistisk og kollektivistisk kultur
Tokulturel livsform
Symbolsk etnicitet
Hukommelse (sensorisk hukommelse, kortidshukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse)
Digital amnesi (eksperiment)
Den plastiske hjerner (stier som metafor for hjernens strukturer - "use it or loose it")
Opmærksomhed (selektiv opmærksomhed, ufrivillig opmærksomhed, automatiserede og kontrollerede processer, delt opmærksomhed/switch tasking, uopmærksom blindhed)
Læringsformer (Behavioristisk læringsteori, Piagets kognitive læringsteori)
Assimilation og akkommodation
Qvortrups vidensformer (kvalifikationer, kompetencer og kreativitet)
Vygotsky (Zone for Nærmeste Udvikling --> ZNU)
Bandura (Imitation og self-efficacy )
Kurt Lewins ledelsestyper (autoritær, demokratisk og laissez-faire)




Artikler:
"Sundhedsstyrelsen og psykiatrifonden - statistik over angst blandt unge"
"Kun hver anden pige i 8. klasse er glad for, hvem hun er"
"Er det hårdere at være barn og ung i dag end tidligere?", Kristeligt dagblad (05.05.2017)
"Jeg troede, jeg var lavet af jern"
"Hvad er din diagnose?"
"Det er ikke en sygdom at have det svært"
"Flere unge har ondt i livet: kan det faktisk hjælpe at mærke mindre efter?" (2023)

TV-udsendelser:
"Tværs: Alexander er en fiasko" (2021, DR)
"Amalie skal dø" (2023) (TV2)
"Kender du typen? Med grill på badeværelset"
"Døde pigers dagbog"
"Danske mord: Når flokken dræber" (DR)
"Hvordan ville Helmuth Nyborg klare sig i Sahara?"
"9.Z mod Kina" (3)
"How language shapes the way we think (TED Talk)
"Hjernevask: Kan du stole på din hukommelse?" (DR)


Eksempler på psykologiske problemstillinger:
- Hvorfor er især ungdommen kendetegnet ved identitetsforvirring?
- Hvorfor er et stigende antal unge stressede?
- Hvilke problemer skaber det senmoderne samfund?
- Hvordan påvirker konkurrencestaten unge menneskers trivsel?
- Hvilken rolle spiller sociale medier i unges identitetsdannelse?
- Er vores identitet fast eller foranderlig?
- Er det sværere at være ung i dag end tidligere?


Ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Psykologiske undersøgelsesmetoder

Eleverne har arbejdet metodisk med forskellige velkendte psykologiske eksperimenter og undersøgelser - herunder klassiske socialpsykologiske eksperimenter som Milgram,

Vi har bl.a. talt om:
- De tre videnskabelige traditioner
- Kvalitativ og kvantitativ metode
- Interview
- Spørgeskema (sample, selvrapportering, åbne og lukkede spørgsmål osv.)
- Eksperiment (laboratorie-, felt- og naturligt eksperiment)
- Validitet (intern, ekstern og økologisk)
- Reliabilitet
- Fejlkilder
- Kulturel blindhed
- Længdesnitsundersøgelser  

Eleverne har undervejs selv foretaget små undersøgelser og afslutningsvis lavet et feltprojekt, som de også har fremlagt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Køn - et repetitionsforløb

Eleverne er blevet introduceret til faget gennem temaet køn. Vi har primært beskæftiget os med en diskussion af, om køn er et resultat af biologi eller kultur. I den forbindelse er eleverne kort blevet introduceret til forskellige psykologske retninger - herunder evolutionspsykologi, neuropsykologi, kognitiv psykologi, socialpsykologi og postmodernistisk psykologi. Vi har blandt andet talt om kønshormoner, kognitive skemaer, fordomme og stereotyper, teorier om såkaldte pigehjerner og drengehjerner, opdragelse, identitet m.m.
Eleverne har endvidere diskuteret den heteronormative diskurs, hvor man tager  det for givet, at køn ér en binær ting alene med faste, stereotype rammer for kønsroller, samt at heteroseksualitet er et universelt forekommende fænomen. I den forbindelse har vi talt om queerteori som en mere moderne og tidssvarende opfattelse af køn. Eleverne har i forlængelse heraf undersøgt legetøjskataloger i hhv. Danmark og Sverige.  

Sundhedsstyrelsen og psykiatrifonden: statistik over angst hos unge

Vi berører følgende teoretikere og begreber indenfor psykologien:
Opdragelsesstile
Kognitive skemaer
Assimilation og akkomodation
Stereotyper og fordomme
Banduras modellæring og self-efficacy-begreb
Butlers poststrukturalistiske tilgang til køn og heteronormativitet
Giddens refleksivitetsbegreb
Biologisk køn (kønnene er grundlæggende forskellige)
Socialkonstruktivistisk køn (kønnene skabes af samfundet)
Kønsidentitet, kønsroller og kønnet opdragelse
Køn som resiliensfaktor
Kønsskifte: Juridisk, biologisk, psykologisk
Eriksons identitetsdimensioner: Jegidentitet og social identitet

Eksperimenter:
Legetøjstest med Emil/Emilie
TV2 (2005): Menneskedyret (afsnit 2)
Forsøg med rotters nervemønstre via testosteron (Fra celle til selfie)
Undersøgelse om kønsstereotyper (gennemgået metodisk under forløbet "Psykologiske undersøgelsesmetoder)

Cases:
TV2 (2005): Drengen uden penis
DR1 (2022): Et helt menneske (afsnit 1 og 5)
DR1 (2012): Thailands tredje køn
TV2 (2017): Drengene mod pigerne (afsnit 1)
Hansen, K. D. (2006): Kønsopdelt undervisning vinder frem
"Teflon-teorier" af Cordelia Fine
"Den lille forskel" af Simon Baron-Cohen
"Drengehjerner og skoleliv"
"Når transtoget er kørt" (weekendavisen)
"Hvorfor trives drenge bedre end piger? Eksperter har et bud" (DR, 2023)

Eksempler på psykologiske problemstillinger:
- Er køn genetisk eller socialt bestemt?
- Hvorfor klarer piger sig bedre i uddannelsessystemet end drenge?
- Hvilken betydning har opdragelse for køn?
- Hvad sker der med et individs identitet, hvis vedkommende skifter køn?
- Hvordan hjælper man bedst transkønnede til et bedre liv?
- Er det etisk forsvarligt at lade et barn skifte køn?

Ca. 15%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer