Holdet 2qr Ps2/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Birgitte Tidemand Rubak
Hold 2025 Ps2/2 (2qr Ps2/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grupper og stærke fællesskaber
Titel 2 Unge og sociale medier
Titel 3 Den følsomme hjerne - neuroaffektiv udvikl.psy.
Titel 4 Feltprojekt - Psykologiske undersøgelsesmetoder
Titel 5 Undervisning og læring i en digital tid
Titel 6 Unge og sociale medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grupper og stærke fællesskaber

"Stærke fællesskaber" har været et forløb med særligt fokus på gruppepsykologien - hvad kendetegner en gruppe, er mennesker afhængige af fællesskaber. Dette er blevet undersøgt ud fra forskellige psy. retninger som evolutionspsy. og udviklingspsy. Vi har været omkring teorier og fagbegreber som; Gruppen ifølge Sherief, gruppepres og socialkontrol (Asch´ konformitetseksperiment), gruppetænkning, gruppepolarisering, roller, ind- og udegrupper. Intergruppekonflikter og den sociale identitetsteori, holdninger, kognitiv dissonans, stereotyper og fordomme, Self-efficacy (herunder anerkendelse og selvværd), og imitation  (Bandura) OAS, herunder eksistenspsykologien (at søge, vælge og finde en mening med livet). Vi har via kvantitative og kvalitative metoder undersøgt, hvad der driver unge mennesker ud i stærke fællesskaber såsom bande- og ungdomskriminalitet.
Her har vi desuden inddraget en naturvidenskabelig tilgang til emnet og arbejdet med teorier om impulskontrol, selvkontrol og hjernens belønningssystem.
Vi har arbejdet med etiske problemstillinger i forløbet og afsluttet forløbet med synopsis.
Vi har i forløbet arbejde med følgende materiale:
"Die welle"
"Konfrontation"
"Vold på hjernen" - Forskningsprojekt fra Rigshospitalet - hjernescanninger af kriminelle unge fra den lukkede afd.
"Kerim var håndlanger for de kriminelle"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge og sociale medier

Unge og sociale medier.
Teorier om unge, identitet og senmodernitet; herunder Ziehe, Giddens, Sartre, Bourdieu.
Identitetsbegrebet ifølge Erikson, Giddens, og Gergen, Goffman.
Vi har i forløbet undersøgt unges brug af sociale medier via kvantitative og kvalitative metoder. Vi har haft fokus på spørgeskema- og interviewmetoden.
I forløbet har vi koblet en naturvidenskabelig vinkel på emnet og inddraget dele af Neuropsykologien. Vi har kigget på hjernens opbygning og funktion og inddraget Morten Fengers forskning om mobilafhængighed. I forlængelse af denne forskning har vi hørt foredrag med psykolog og dr.med. Jacob Linnert om afhængighed og hjernens belønningssystem "Afhængighed - din hjerne snyder dig".
Vi har i forløbet også inddraget en samfundsfaglig - og humanvidenskabelig vinkel på emnet unge og sociale medier. Vi har undersøgt hvilken påvirkning sociale medier kan have for unges identitetsdannelse og unges måder at være i fællesskaber på - herunder måder at kommunikere med hinanden på. Herunder har vi inddraget teori om kommunikation og social sammenligning. Vi har arbejdet med Thuns kommunikationskvadrat, konflikttrappen og Vincent Hendricks teori om ansigtsløs kommunikation samt Festingers teori om social sammenligning (selvevaluering, selvforbedring, selvopfattelse og selvværd). Som afslutning på forløbet har eleverne udarbejdet en synopsis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den følsomme hjerne - neuroaffektiv udvikl.psy.

I dette forløb har vi arbejdet med udviklingspsykologien ud fra et neuropsykologisk perspektiv. Vi har arbejdet med Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi og suppleret med anden teori på området; Erikson (tillid/mistillid) Bowlby (tilknytning), Ainsworth (tilknytningsmønstre) og Stern (samspil, nonverbal kommunikation, ansigtsduetter, synkronisering og affektive afstemninger. Vi har i arbejdet med Susan Harts teori taget udgangspunkt i MacLeans teori om  den tredelte hjerne; det autonome-, det limbiske og det præfrontale niv. og undersøgt hvilken betydning stimulation og regulering af barnet har på de tre niveauer Vi har arbejdet med Susan Harts begreber; samhørighedsbånd, synkronisering, mikro-/makroregulering, spejlneuroner, mentalisering og "windows of opportunities".  
Vi har i kobling med teorierne set på forskellige eksperimenter på området; Stillface-eksperimentet, Visuel kløft, fremmed-situationstesten (Ainsworth), Harlows aber (studier af moderafsavn hos rhesusaber).
I forløbet har vi desuden undersøgt børns muligheder for at overvinde omsorgssvigt - herunder har vi også set på medfødte sårbarheder hos børn og betydning af behovet for regulering og stimulation. Vi har inddraget resiliensforskningen og undersøgt forståelsen af begrebet gennem tiden (Rutter, Dion sommer). Vi har arbejdet med længdesnitsundersøgelser (Kauriundersøgelsen, Er du mors lille dreng - fra fødsel-20 år (fra psy c-niv.). Thomas og Chess studie af temperament. Vi har arbejdet med Schultz Jørgensen model om samspillet ml belastning og risiko.
Vi undersøgt terapiformen Theraplay, som der bl.a. arbejdes med på forskellige familie-institutioner i Danmark. Eleverne har som afslutning på forløbet lavet et miniprojekt i grupper, hvor hver gruppe har været i dialog med en familieinstitution eller et opholdssted for danske børn og unge med omsorgssvigt. Eleverne har via interviewmetoden undersøgt hvilke udviklingspsykologiske teorier der arbejdes ud fra, dagligdagen på opholdsstederne og været i dialog omkring børnenes grader af omsorgssvigt og muligheder for positiv udvikling. Eleverne har herunder i deres miniprojekt arbejdet med etiske problemstillinger i relation til psykologisk metode.

I forløbet vi set følgende to dok.prog.:
"Sådan udvikler du dit barns hjerne bedst", DR2
"Lille menneske - hvad føler jeg"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Feltprojekt - Psykologiske undersøgelsesmetoder

Forløbet har været en introduktion til psykologiens forskningsmetoder, og en indsigt i, hvordan disse metoder skiller sig ud fra hinanden afhængigt af, hvilket videnskabsområde, der arbejdes med indenfor psykologien. Forløbet har fokuseret på følgende metoder; eksperiment-, observation-, interview-, og spørgeskemametoden. Eleverne har arbejdet med forskellige undersøgelser, for herigennem at vurdere den metodiske tilgang til et problemfelt (Kvantitativ og/eller kvalitativ tilgang) og undersøgelsens værdi (fejlkilder, relevans, validitet og reliabilitet). I forløbet har vi desuden diskuteret etik og moral i relation til forskellige undersøgelser, grundet det menneskelige genstandsfelt.

Eleverne har som afslutning på forløbet udarbejdet et feltprojekt i grupper, hvor de har arbejdet med forskellige undersøgelsesmetoder. Eleverne har indsamlet egen empiri og forholdt sig kritisk til undersøgelsen og dens resultater. Eleverne har vurderet nytteværdien af deres psykologiske undersøgelse, forholdt sig kritisk til, om de med fordel har kunne anvende andre metodiske tilgange til problemfeltet og afslutningsvis vurderet etiske problemstillinger i relation til deres feltprojekt. Gruppernes feltprojektet er blevet præsenteret, diskuteret og evalueret på klassen. Udover den mundtlige præsentation, har grupperne afleveret en skriftlig rapport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Undervisning og læring i en digital tid

Forløbet har været en introduktion til, og en forståelse, af den kognitive psykologi med fokus på emnerne opmærksomhed, hukommelse, læring og digitalisering. Følgende emner, fagbegreber, teorier/teoretikere har været i spil; Den kognitive psykologis historie - den kognitive psykologis placering og bidrag, Ebbinghaus og Bartlett, gestaltpsykologi, kognitive skemaer, studiet af menneskets informationsprocesser herunder; opmærksomhed, perception og hukommelse (sensoriskhuk-, korttidshuk/arb.huk. og langtidshuk., genkaldelse, mnemoteknikker, Viden og læringsterorier (Qvortrups videns- og undervisningsformer, behavioristisk- og kognitiv læringssteori, Illeris´ læringstrekant, Banduras sociale læringsteori (imitation og betydningen af self-efficacy), Samspilsprocesser (Vygotsky - herunder Zone for nærmeste udvikling og stilladsering) motivationsprocesser (indre- og ydre motivation, selvbestemmelsesteorien), læringsstile (Dunn & Dunn). Neuropsy (inddragelse af flere sanser i læringssituationen).
Vi har diskuteret hvad der hæmmer og fremmer læring. Hvilken rolle spiller motivation i en læringsproces? Hvordan lærer man bedst? Kan man tale om den optimale læring, eller er læring et individuelt fænomen? Hvad kan forstyrre læring i nutidens samfund? Er digitalisering en fordel eller en ulempe for individets læring? Hvilen roller spiller AI for unges læringsproces. Vi har i den forbindelse haft besøg af to speciale studerende fra Aalborg universitet, som netop er ved at lave forskning om forskellen på undervisning med og uden brug af AI forskellige måder at gøre brug af AI.  
Vi har undersøgt hvorvidt mennesket i stand til at kunne multimaske?
Eleverne har lavet egne eksperimenter indenfor emnet, har reflekteret over egen læring og læringsstile samt arbejdet med cases og forskningsartikler indenfor emnet. Vi har set dok.pog. "Når mobilen ta´r magten" (1), TV2, 2015.
I dette forløb har vi ligeledes haft fokus på psykologisk metode og kritisk tænkning i henhold til de undersøgelser og det casemateriale, som vi har arbejdet med.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Unge og sociale medier

Unge og sociale medier.
Vi har i forløbet undersøgt unges brug af sociale medier via kvantitative og kvalitative metoder. Vi har haft fokus på spørgeskema- og interviewmetoden. Vi har undersøgt forskning på området og eleverne har udarbejdet egne undersøgelser (spørgeskema og interview).
I forløbet har vi koblet en naturvidenskabelig vinkel på emnet og inddraget dele af Neuropsykologien. Vi har kigget på hjernens opbygning og funktion og inddraget Morten Fengers forskning om mobilafhængighed. Herunder har vi undersøgt hvad smartphonen og sociale medier gør ved vores hjerner og nervesystem. I forlængelse af denne forskning har vi hørt foredrag med psykolog og dr.med. Jacob Linnert om afhængighed og hjernens belønningssystem "Afhængighed - din hjerne snyder dig".
I forløbet har vi desuden undersøgt hvilke konsekvenser brugen af smartphone/computer har for unges kognitive funktioner, herunder læring. Vi har inddraget teori om Menneskets informationsprocesser med særligt fokus på opmærksomhed og hukommelse. Vi har undersøgt, om det er muligt at multitaske. Vi har set på forskning på området og lavet egne eksperimenter.
Vi har i forløbet også inddraget en samfundsfaglig - og humanvidenskabelig vinkel på emnet unge og sociale medier. Vi har undersøgt hvilken påvirkning sociale medier kan have for unges måder at kommunikere med hinanden på og hvilke konsekvenser det kan have for relationen og for den enkelte . Herunder har vi inddraget teori om kommunikation og social sammenligning. Vi har arbejdet med Thuns kommunikationskvadrat og Vincent Hendricks teori om ansigtsløs kommunikation samt Festingers teori om social sammenligning (selvevaluering, selvforbedring, selvopfattelse og selvværd). Som afslutning på forløbet har vi været i Nord Kraft og set filmen "Kontra" (2024). Derudover har eleverne udarbejdet synopsis i forløbet.
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer