Holdet 2025 Ps2/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Birgitte Tidemand Rubak
Hold 2025 Ps2/2 (2qr Ps2/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grupper og stærke fællesskaber
Titel 2 Unge og sociale medier
Titel 3 Den følsomme hjerne - neuroaffektiv udvikl.psy.
Titel 4 Feltprojekt - Psykologiske undersøgelsesmetoder
Titel 5 Undervisning og læring i en digital tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grupper og stærke fællesskaber

Teoretisk fokus i forløbet:
"Grupper og Stærke fællesskaber" har været et forløb med særligt fokus på gruppepsykologien - hvad der kendetegner en gruppe og miljøet i stærke grupper på godt og ondt. Der har været fokus på socialkontrol, konformitet og roller. Forløbet har mundet ud i en undersøgelser af miljøet i kriminelle ungdomsbander, hvor vi har undersøgt emnet ud forskellige videnskabelige områder indenfor psykologien.
Vi har inddraget følgende teorier/fagbegreber i forløbet:
Gruppebegrebet ifølge Sherief, gruppepres og socialkontrol (Asch´ konformitetseksperiment), gruppetænkning, gruppepolarisering, roller (bl.a.lederen, medløberen), ind- og udegrupper. Intergruppekonflikter og den sociale identitetsteori, holdninger, kognitiv dissonans, stereotyper og fordomme, kontaktteorien (Allport),
social indlæringsteori (Bandura: om imitation og modelindlæring (andre som rollemodel), selvkontrol, prosocial adfærd og emotionel kontrol (Schaffer), Baumrinds opdragelsesstile (korrelationsundersøgelse af sammenhængen ml opdragelsesstil og bestemte karakteristika hos barnet), aggression, spejlneuroner og hjernens belønningssystem (dopamin).

Psykologiske problemstilliner (et udpluk):
Hvad kendetegner en gruppe og de dynamikker der i følge socialpsykologien synes at optræde i gruppesammenhænge? Hvorfor synes der at være en tendens til socialkontrol og konformitet i gruppesammengænge? Er roller medfødte eller tillærte og hvilke betydning spiller rolle i gruppesammenhænge - er roller og hierarkier positive eller negative for fællesskaber? Hvorfor synes der er opstå stereotype opfattelser og fordomme mod andre grupper og kan man komme disse til livs?
Hvad driver unge mennesker ud i kriminelle ungdomsmiljøer? Årsager til ungdomskriminalitet? Hvordan hænger konformitet, gruppepolarisering og graden af selvkontrol sammen? Er aggression, prosocial adfærd og selvkontrol medfødt eller tillært?

Dok.prog. / filmklip:
- Asch´s conformuty experiment (om gruppepres og konformitet)
- Elevator eksperimentet - Asch om konformitet før og i dag
- Milgram experiment (om autoritet og lydighed).
- "Die welle" - tysk spillefilm på baggrund af socialpsykologisk skoleeksperiment i     Californien i 1967
- "Konfrontation"
- "Den menneskelige zoo"
- "Kerim var håndlanger for de kriminelle" (youtubeklip)
"Vold på hjernen", DR1, 2017

Andet:
- Vi har arbejdet med etiske problemstillinger i psykologisk forskning.
- Vi har arbejdet med metodebegreberne kvantitative og kvalitative metoder og dertilhørende undersøgelsesmetoder (eksperiment, observation spørgeskema og interview), korrelation og kausalitet.
- Eleverne har udarbejdet synopsis i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge og sociale medier

Teoretisk fokus i forløbet:
Identitet og senmodernitet (aftraditionalisering, valg, muligheder, individualisering, præstationspres); herunder Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed), Giddens (refleksive projekt, ontologisk sikkerhed), Sartre (valg, ansvar, sit eget livs arkitekt). Bourdieu (kapital og habitus). Identitetsbegrebet ifølge Erikson (jeg- og socialidentitet, identitetssøger, identitetsforvirring) Giddens (refleksive projekt), og Gergen (multipleselv).
Digital identitet (Hendricks: medieret kommunikation, kommunikationskulturel gennem tiden, ansigtsløs kommunikation, synkron - og asynkron kommunikation, skærm relationer), Goffman (backstage og frontstage). Festingers teori om social sammenligning (selvevaluering, selvforbedring, selvopfattelse og selvværd), Konflikter - herunder konflikttrappen.
Neuropsykologi med fokus på hjernes belønningssystem og mobilafhængighed.
Morten Fengers forskning om mobilafhængighed og dens konsekvenser for menneskets mentale sundhed. Jacob Linnets forskning om afhængighed - forskellen på vaner og afhængighed.

Psykologiske problemstillinger i forløbet (et udpluk):
Hvilken rolle spiller sociale medier for unges identitetsdannelse?
Fordel og ulemper ved nutidens identitetsdannelse?
Har unge de samme valg og muligheder i dag?
Er unge i  dag mobilafhængige? Hvad er forskellige på vaner og afhængighed?
Konsekvenser ved mobilafhængighed?
Hvilken betydning har digitale fællesskaber for unges relationer i dag?
Fordele og ulemper ved skærmrelationer?
Bliver vi mindre sociale ved brugen af soc.med.?

Dok.prog. /filmklip:
- "Unge fortæller ærligt om deres falske liv på sociale medier", TV Østjylland, 20217
- "Hvem er Fie Laursen, og hvad driver hende?", Youtube-klip (5 min).
- "Når mobilen ta´r magten" (1), TV2, 2015.
- "Sådan påvirker digitale forstyrrelser din hjerne", hjerneforsker Troels Kjær, Youtube-klip (3 min).

Andet:
- Kvantitative og kvalitative analyser af unges brug af sociale medier.
- Podcast: "Smartphonens påvirkning af vores mentale sundhed", nr.6 15.freb.2022. (podcast Iphone). Med Morten Fenger (psykolog) som forsker i mobilafhængighed.
- Noter fra "Live stream foredrag fra Folkeuniversitet Aarhus om afhængighed af Jacob Linnet
- Eleverne har reflekteret over eget forbrug af sociale medier (fordele/ulemper, vurdering af mobilafhængighed).
- Eleverne har udarbejdet synopsis i forløbet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den følsomme hjerne - neuroaffektiv udvikl.psy.

Teoretisk fokus i forløbet:
I dette forløb har vi arbejdet med udviklingspsykologien ud fra et neuropsykologisk perspektiv. Vi har arbejdet med Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi og suppleret med anden teori på området; Erikson (tillid/mistillid) (Mahler kort: Normalautistisk fase), Bowlby (tilknytning, trygge-base), Ainsworth (fremmedesituationstesten: tilknytningsmønstre, tilknytning ifølge Harlow (eksperiment med rhesusaber),
Sterns lagdelte model med fokus på udvikling af selvet (Det vigtige samspil, ansigtsduetter, synkronisering, nonverbal kommunikation, empati, affektive afstemninger, social refereren, fremkaldt ledsager, R.I.G.´er. Stillface-eksperimentet. Vi har i arbejdet med Susan Harts teori taget udgangspunkt i MacLeans teori om  den tredelte hjerne; det autonome-, det limbiske og det præfrontale niv. og undersøgt hvilken betydning stimulation og følelsesmæssig regulering af barnet har på de tre niveauer. Vi har arbejdet med Susan Harts begreber; samhørighedsbånd, synkronisering, mikro-/makroregulering, spejlneuroner, mentalisering og kritiskeperioder: "windows of opportunities".  
Længdesnitsundersøgelsen Thomas og Chess´ studie af børns temperamentOmsorgssvigt herunder typer af omsorgssvigt og børns reaktioner på omsorgssvigt (Killén forskning). Risiko, sårbarhed og resiliens (Rutter, Schaffer (repetition fra forløbet Stærke fællesskaber: fra ydre kontrol til selvkontrol), Kauri-undersøgelsen (længdesnitsundersøgelse om sårbarhed og resiliens).
Theraplay: terapiform til omsorgssvigtede børn (Susan Hart).

Psykologiske problemstillinger i forløbet (et udpluk):
Hvilken betydning har det tidligere samspil ml barn og omsorgspersoner for barnets videre udvikling? Hvilke konsekvenser har manglende stimulering og nedsat følelsesmæssig regulering for barns videre udvikling? Kan børn overvinde omsorgssvigt?
Kan børn overvinde medfødte sårbarheder som fx et hidsigt temperament?

Dok.prog./filmklip:
- "Sådan udvikler du dit barns hjerne bedst", DR2, 2012
- "Lille menneske - hvad føler jeg", DR1, 2007
- Stillface-experiment (youtube-klip)
- Visuel cliff-experiment (youtube-klip) (social refereren: at blive vejledt af sine omsorgspers).
- Ansigtsduetter (mor i samspil med sine to tvillinger). (videoklip)
-Fremmedesituationstesten - Ainswort (tilknytningsmønstre) (youtube-klip)
- Harlows aber - eksperiment om betydningen af tilknytning hos rhesusaber (youtube-klip).
"Er du mors lille dreng", Tv2 1998
- Udpluk fra "Er du mors lille dreng - 10 år senere" (2008) + "Er du mors lille dreng - på egne ben" (2017).
- "Eksperimentet med vores børn", TV2, 2019

Andet:
- Eleverne har udarbejdet en lille kortfilm som introduktion til udviklingspsykologien og dens metoder gennem tiden (fra faseteorier til moderne spædbarnsforskning)
- Eleverne har arbejdet med forskellige undersøgelsesmetoder i forløbet; længdesnits- og tværsnitsundersøgelser, tvillingestudier (arv/miljøfaktorer?), kvalitative casestudier og eksperimenter.
- Vi har arbejdet med etiske problemstillinger i relation til metoderne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Feltprojekt - Psykologiske undersøgelsesmetoder

Forløbet har været en introduktion til psykologiens forskningsmetoder, og en indsigt i, hvordan disse metoder skiller sig ud fra hinanden afhængigt af, hvilket videnskabsområde, der arbejdes med indenfor psykologien. Forløbet har fokuseret på følgende metoder; eksperiment-, observation-, interview-, og spørgeskemametoden. Eleverne har arbejdet med forskellige undersøgelser, for herigennem at vurdere den metodiske tilgang til et problemfelt (Kvantitativ og/eller kvalitativ tilgang) og undersøgelsens værdi (fejlkilder, relevans, validitet og reliabilitet). I forløbet har vi desuden diskuteret etik og moral i relation til forskellige undersøgelser, grundet det menneskelige genstandsfelt.

Eleverne har som afslutning på forløbet udarbejdet et feltprojekt i grupper, hvor de har arbejdet med forskellige undersøgelsesmetoder. Eleverne har indsamlet egen empiri og forholdt sig kritisk til undersøgelsen og dens resultater. Eleverne har vurderet nytteværdien af deres psykologiske undersøgelse, forholdt sig kritisk til, om de med fordel har kunne anvende andre metodiske tilgange til problemfeltet og afslutningsvis vurderet etiske problemstillinger i relation til deres feltprojekt. Gruppernes feltprojektet er blevet præsenteret, diskuteret og evalueret på klassen. Udover den mundtlige præsentation, har grupperne afleveret en skriftlig rapport.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Undervisning og læring i en digital tid

Teoretisk fokus i forløbet:
Forløbet har været en introduktion til, og en forståelse, af den kognitive psykologi med fokus på emnerne opmærksomhed, hukommelse, motivation og læring. Følgende emner, fagbegreber, teorier/teoretikere har været i spil;
Den kognitive psykologis historie - den kognitive psykologis placering og bidrag, Ebbinghaus og Bartlett, gestaltpsykologi, kognitive skemaer, studiet af menneskets informationsprocesser herunder; opmærksomhed, perception og hukommelse (sensoriskhuk-, korttidshuk/arb.huk. og langtidshuk., genkaldelse, mnemoteknikker, Viden og læringsterorier (Qvortrups videns- og undervisningsformer, behavioristisk- og kognitiv læringssteori, Illeris´ læringstrekant.
Banduras sociale læringsteori (imitation og betydningen af self-efficacy i læringssammenhænge), Samspilsprocesser (Vygotsky - herunder Zone for nærmeste udvikling og stilladsering) motivationsprocesser (indre- og ydre motivation, selvbestemmelsesteorien), læringsstile (Dunn & Dunn).
Neuropsy (inddragelse af flere sanser i læringssituationen).

Psykologiske problemstillinger i forløbet (et udpluk):
Hvad hæmmer og fremmer læring? Hvilken betydning spiller forskellige brugen af forskellige sanser for individets indlæring? Kan man træne sin hukommelse? Hvilken rolle spiller motivation i en læringsproces? Hvordan lærer man bedst? Kan man tale om den optimale læring, eller er læring et individuelt fænomen? Hvad kan forstyrre læring i nutidens samfund? Er digitalisering, herunder AI, en fordel eller en ulempe for individets læring? Er mennesket i stand til at multitaske?
Har alle børn og unge de samme betingelser for læring?  

Dok.prog./filmklip i forløbet:
-"Hukommelse" - kan man træne sin hukommelse?, Hjerneforsker Peter Lund Madsen
- ("Når mobilen ta´r magten" (1), TV2, 2015.: perspektivering fra forløbet "Unge og sociale medier").
- Sådan udvikler du dit barns hjerne bedst"
- Interview med Ib Ravn: Motiver andre med selvbestemmelsesteorien (youtubeklip)
- "AI-en fremmede i familien"

Andet:
- Eleverne har foretaget egne eksperimenter indenfor hukommelse og multitasking.
- Eleverne har reflekteret over egen læringsproces med fokus på motivation og læringsstile.
-  Vi har haft besøg af to speciale studerende fra Aalborg universitet, som har givet os indblik i deres nuværende forskning om brugen AI og elevers læringsudbytte på på en ungdomsudd. Vi diskuterede forskningsresultater og metode med de specialestuderende.
- Eleverne har udarbejdet synopsis i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer