Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Anna Louise Autzen, Kim Krog Larsen
|
|
Hold
|
2025 ng1/2 (23 ng1/2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Hvordan skabes vejr og klima?
Forløbet har fokus på de grundlæggende vejr- og klimabegreber og problemstillinger i sammenhængen. Der ses på klima- og plantebælter, atmosfærens opbygning, globale tryk- og vindsystemer og nedbørsdannelse, undersøger udvalgte hydrotermfigurer og undersøger albedoværdier i lokalområdet ved gymnasiet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2: Hvordan sikrer vi os mod jordkælv og vulkaner?
Forløbet har fokus på Jordens opbygning, det geologiske kredsløb, den pladetektoniske model, jordskælvs opståen og med fokus på dannelsen af forskellige vulkantyper og lavabjergarter.
Forsøg og andet empirisk arbejde:
Forløbet dækker følgende kernestofpunkter:
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 Hvorfor Global opvarmning?
I dette forløb arbejdes der med frem mod en forståelse af konsekvenser af klimaforandringer (global opvarmning) på både lokalt og globalt plan. Der tages udgangspunkt i beskrivelser af forskellige teorier om klimaforandringer og bygges videre på elevernes viden om klima- og plantebælter, atmosfærens opbygning, globale tryk- og vindsystemer og nedbørsdannelse fra det tidligere forløb. Der arbejdes således med konsekvenser af øget havspejl i nærområdet (omkring Aalborg) og ændring i Golfstrømmen ved isafsmeltning. Derefter arbejdes med forskellige energityper og deres anvendelse. Fossile og vedvarende energityper i det danske energisystem undersøges, og det afprøves hvorvidt en vindmølle vil kunne placeres i skolens nærområde eller ved Bulbjerg. Vindmøller og de geografiske forhold der er omkring danske vindmøller er omdrejningspunktet i dette emne. Der arbejdes kort med Power 2 X.
Forsøg;
Kalkbjergarters porøsitet
Oliemigration
Placér en vindmølle (feltarbejde)
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport: Hvor skal vindmøllerne være?
|
04-01-2026
|
|
Rapport: Bjergarters porøsitet
|
21-01-2026
|
|
Eksamensøvelse Indvinding af olie fra skrivekridt
|
23-01-2026
|
|
Eksamensøvelse: oliemigration
|
02-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4 Hvordan sikrer vi rent drikkevand?
Her ses på vandets kredsløb med særligt fokus på landskabets betydning for grundvand og vandløbene og landskabet; infiltrationshastighed, porøsitet og permeabilitet, det naturlige vandløbs form, vandhastighed, bundsediment og vandføring og det opland der leder vand til vandløbet. Det udrettede vandløbs kendetegn. Vi laver undersøgelser af den nærliggende Østerå, hvor vi bestemmer vandføringen i åen og ser på vandløbets form og bundsediment i relation til vandhastigheden. Udover dette arbejdes der bl.a. med databehandling og udarbejdelse af kurver og diagrammer i Excel/Maple/GeoGebra. Eleverne opnår kendskab til hvorfor de danske vandløb er blevet reguleret og gen-slynget. Der ses på landskabets dannelse (istid) og forhold der skaber konflikt om vandressourcer - fx forurening af drikkevand med nitrat samt adgangen til vand i Cape Town i Sydafrika.
Forsøg/ andet empiribaseret arbejde:
- Vandløbsundersøgelse (feltarbejde)
- Nitratindhold i vandprøver (laboratorie-arbejde)
- Nedsivning af vand gennem jordprøver (laboratoriearbejde)
- Vandforsyning i Cape Town (delvis Google Earth analyse af vand-niveau) (andet empiribaseret arbejde)
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71824603288",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71824603288",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71824603288"
}