Holdet 23 fi/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Rasmus Bukhave
Hold 2025 fi/1 (23 fi/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Introduktion til filosofi: undren og erkendelse
Titel 2 2: "Vores vilde naboer" - Etik
Titel 3 3: Epistemologi
Titel 4 4: Kærlighedens filosofi
Titel 5 5: Etik
Titel 6 6: Bevidsthedsfilosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Introduktion til filosofi: undren og erkendelse

Introduktion til filosofi

Materialer:
- Platon, Hulelignelsen, Kend dig selv, Jørgen Mejer og Christian Gorm Tortzen (ca. 7 ns.)
- Aristoteles, Om den menneskelige funktion, tekstuddrag i Refleksion s.17-18 (ca. 2 ns.)
- Grundbog til filosofi – Mennesket i verden, SYSTIME 2016, Afsnit: Platon – Al magt til filosofferne (ca. 7 ns.)
- Refleksion, Gyldendal 2018, s.6-16, 227-230, 262-263 (ca. 15 ns)

Forløbsindhold:
Introduktion til filosofi som fag og i praksis. Vi undersøger, hvad det vil sige ”at tænke”, for hvad betyder det egentlig, når vi taler om ”at tænke i filosofi. Hvordan filosoferer man? Vi arbejder os ind i nogle af de filosofiske metoder (måder hvorpå man kan komme i gang med at tænke som en filosof). Vi skal bl.a. undersøge hvordan og hvilke filosofiske metoder de store filosoffer anvender/anvendte for at nå frem til erkendelser eller ikke erkendelser. Endvidere får vi opbygget et begyndende fagsprog i faget.

Fokuspunkter:
- Hvad er humanisme?
- At tvivle
- Filosofiske metoder (lænestolsmetoden, dialogen, logikken, begrebsanalyse, fænomenologi, hermeneutik, strukturalisme)
- Inspiration og træning i at læse filosofiske tekster
- Læsestrategi, tekstspørgsmål, SENAT(M) & “peu à peu”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: "Vores vilde naboer" - Etik

Vores vilde naboer

Et samtaleforedrag om de vilde dyr, som bor i vores byer.

v. biolog Sussie Pagh og filosof Jes Lynning Harfeld

’Filosofaen’ danner ramme om en spændende samtale mellem en biolog og en filosof med fokus på de vilde dyr, som lever side om side med os i byerne. Vi vil både tale om filosofiske teorier om dyr som en slags borgere med rettigheder og om dyrenes biologi og adfærd, når de lærer at leve i en natur, der består af huse og haver. Og der bliver selvfølgelig også tid til spørgsmål fra eleverne.

Materialer:
Refleksion (Grundbog), s.48-53 (ca. 6 ns)
Artikler:
- Den vilde fauna i byen - om zoonoser og risici for både dyr og mennesker
- Holdninger til byræve Vulpes vulpes i et villakvarter i Århus, Sussie Pagh1
- Mary Midgley og de blandede fællesskaber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Epistemologi

Forløbet skal ses og tænkes som en "del-II" af det første forløb: Introduktion til filosofi/epistemologi. Vi arbejder videre med Platon og tager fat i David Foster Wallaces: Dette er vand i en perspektivering til Platon.

Materialer:
D. Wallace, Dette er vand (ca. 16 ns)

Fokuspunkter:
- Filosofisk tænkning
- Filosofisk metode fx gennem analogier, tankeeksperimenter samt inspiration fra tidligere filosoffer
- Humanisme og rationalitet
- SENAT(M) med fokus på argumentation, begreber, filosofihistorie, etik, fagets identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Kærlighedens filosofi

Materialer:
    • Rangvad, M., Kærlighedens filosofi, Systime 2016 (grundbog)
Fordybning i følgende:
- Metafysik, Essens/accidens, Essentialisme og konstruktivisme, Frihed og determinisme, Subjekt og objekt, Sex & Gender. Kærlighedens filosofi s. 8-14 (ca.6 ns.)
- Introduktion til Platons Symposion s.16-18 (ca. 2 ns)
- Analyse af Platons Symposium (uddrag ca.4 ns.)
- Analyse af Rousseaus Emile + introduktion (uddrag ca. 8 ns)
- Analyse af Søren Kierkegaard af et uddrag af Kjærligheden Gjerninger (ca. 7 ns)
- Analyse af J. P. Jacobsen, artikel: Parringsvalget (uddrag, ca. 4 ns)
- Analyse af Nietzsches: Aforismer om kvinden og parforholdet (uddrag, ca. 5 ns)
- Analyse af artiklerne: Fysikalisme & Oxytosin - kælekemikaliet (uddrag, ca. 7 ns)
- Analyse af T. Nørretranders, Det generøse menneske (uddrag, ca. 8 ns)
- Elevarbejder med Naja Marie Aidt: Stjernehimmel (5 ns)
- Analyse af S. Beauvoir, Det andet køn (uddrag, ca. 7 ns.)

- Dokumentarfilm: Skovens liderligste dyr (DR)
- Filmen: HER, 2014

Forløbsindhold:
Vi skal i dette forløb arbejde med fænomenet ”kærlighed”. Vi stiller spørgsmålet: ”hvad er kærlighed”? Gennem arbejdet med læsning, analyser og diskussioner over grundbogens teksteksempler, kommer vi måske nærmere på nogle svar til det undersøgende spørgsmål.
Vi behandler filosoffer som: Platon, Rousseau, Kierkegaard, Darwin, Nietzsche, Nørretranders, Freud, De Beuvoir og Foucault.
I perspektivering arbejder vi med tekstmaterialer fra vores grundbog (se ovenfor) og film (se ovenfor).

Fokuspunkter:
    • Hvad kærlighed er i en filosofisk betragtning.
    • Køn.
    • Filosofihistorisk kronologi over emnet: ”Kærlighed”
    • Hvordan man filosoferer over emnet: ”Kærlighed”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Etik

Etik - Refleksion

Materialer:
Refleksion – Grundbog i filosofi, T. F. Larsen & Michael Rasmussen, Gyldendal 2017

- Refleksion s.48-53: Etisk teori – introduktion
- Refleksion s.54-57 (øverst), s.60 (øverst) & s.78-81: Fokus på Jeremy Bentham og dennes idé om nytteetik eller utilitarisme.
- Refleksion s.57-67: Tortur og terror, QALY, Kritik af utilitarismen og introduktion til pligtetikken.
- J. Bentham: En indføring i principperne for moral... (Refleksion s. 78-81, ca. 2 ns)
- Tekstuddrag af Immanuel Kant: Grundlæggelsen af sædernes metafysik (1785), Refleksion s. 84-86 (ca. 2 ns).
- Refleksion s.70-77: Aristoteles, dydsetikken og kritikken heraf.
- Aristoteles: uddrag af Den nicomachæiske etik (Refleksion s.86-88, ca. 2 ns)
- Værklæsning af S. Brinkmann, Menneskeetik (uddrag s.19-145, ca. 120 ns)

Andet: Besøg hos S. Brinkmann - dialog over etik og Menneskeetik

Forløbsindhold:
Hvad er etik og hvorfor er det relevant at fordybe sig i denne disciplin? Det er dette, vi forsøger at finde ud af i dette etik-forløb, hvor vi skal arbejde med forskellige etisk-teorier udtænkt af forskellige ”kanon-etikere”; altså filosoffer der har opstillet teorier over etik og hvordan man som menneske kan anvende etik i livet.

Fokuspunkter:
    • Etik og moral
    • Etik teori
    • Etikkens tre niveauer
    • Konsekventialisme
    • Etisk egoisme
    • QALY
    • Utilitarisme
    • Pligtetik
    • Dydsetik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6: Bevidsthedsfilosofi

Materialer:
Film: The Matrix (1999)
    •
Refleksion – Grundbog i filosofi, T. F. Larsen & Michael Rasmussen, Gyldendal 2017
    • S.192-209: Fokus på bevidsthed og den menneskelige hjerne.
    • s.210-211: Descartes: uddrag af 6. meditation
    • s.211-212: Hilery Putnam: uddrag af Hjerner i et kar
      
Forløbsindhold:
Bevidsthedsfilosofi er en central disciplin inden for filosofien, der undersøger sindet, mentale begivenheder, bevidsthed og deres forbindelse til den fysiske krop – særligt hjernen. Disciplinen beskæftiger sig med nogle af de mest grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske: Hvordan opstår bevidsthed? Hvad er forholdet mellem sind og krop? Kan bevidsthed forklares udelukkende som fysiske processer i hjernen, eller er der mere på spil? Disse spørgsmål har optaget filosoffer i århundreder og er stadig højaktuelt i dag, ikke mindst i lyset af moderne hjerneforskning og debatter om kunstig intelligens.
Filosofihistorisk placering
Bevidsthedsfilosofien har rødder helt tilbage til antikken, hvor filosoffer som Platon diskuterede sjælens natur og dens forhold til kroppen. I 1600-tallets Europa blev disciplinen systematiseret, og René Descartes formulerede den klassiske dualisme: at sind og krop er to adskilte substanser. Senere har filosoffer som Baruch Spinoza, Franz Brentano, og i nyere tid Daniel Dennett bidraget med alternative teorier, der spænder fra monisme (at alt er fysisk) til mere komplekse forståelser af bevidsthedens natur.
Vigtige filosoffer og teorier
    • Platon og Descartes er centrale for dualismen, der adskiller sind og krop.
    • Spinoza argumenterede for monisme, hvor sind og krop er to sider af samme substans.
    • Franz Brentano lagde grunden for fænomenologien, der fokuserer på bevidsthedens intentionalitet – at bevidsthed altid er rettet mod noget.
    • Hilary Putnam er især kendt for at udvikle teorien om funktionalisme. Ifølge funktionalismen skal bevidsthedstilstande forstås som funktioner af hjernens virksomhed – på samme måde som en computers software er en funktion af dens hardware. Putnam sammenlignede bevidsthed med en computers kunstige intelligens: Bevidsthed er ikke afhængig af, hvad hjernen er lavet af, men af, hvordan den fungerer og organiserer information.
    • Daniel Dennett og andre moderne filosoffer har udfordret traditionelle opfattelser og integreret naturvidenskabelig viden i forståelsen af bevidsthed.
Hvorfor er bevidsthedsfilosofi central?
Bevidsthedsfilosofien er afgørende, fordi den hjælper os med at forstå, hvad det vil sige at være menneske. Det er bevidstheden, der gør, at vi har drømme, håb og kan reflektere over os selv og verden. Disciplinen er også central i moderne debatter om kunstig intelligens: Kan maskiner udvikle ægte bevidsthed? Og hvad betyder det for vores selvforståelse og etik? Bevidsthedsfilosofien udfordrer os til at tænke kritisk over vores plads i verden og de etiske konsekvenser af fx ny teknologi.

Fokuspunkter:
    • Mueller-Leyer-illusion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer