Holdet 3 Ps/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anja Engedal, Nanna Løgkær Høgh
Hold 2025 Ps/1 (3 Ps/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unge, identitetsdannelse og sociale medier
Titel 2 Stærke fællesskaber - på godt og ondt
Titel 3 Robusthed, livsduelighed og relationer
Titel 4 Psykologiske undersøgelsesmetoder
Titel 5 En verden i forandring-krise, krig og konsekvenser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unge, identitetsdannelse og sociale medier

I dette forløb har fokus været på undersøgelse af unges brug af sociale medier set i lyset af ungdom og senmodernitet, social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion under inddragelse af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Vi har haft fokus på videnskabsteori og spørgeskema- og interviewmetoden samt undersøgt forskning på området.
I forløbet har vi koblet en naturvidenskabelig vinkel på emnet og inddraget dele af neuropsykologien. Vi har kigget på hjernens opbygning og funktion samt forskning om mobilafhængighed. Vi har herunder undersøgt, hvad smartphonen og sociale medier gør ved vores hjerner, belønningssystem og nervesystem.
I forløbet har vi desuden undersøgt, hvilke konsekvenser brugen af smartphone/computer har for unges kognitive funktioner. Vi har inddraget teori om menneskets informationsprocesser med særligt fokus på opmærksomhed, hukommelse og multitasking.
I forløbet har vi også inddraget vi en samfundsfaglig - og humanvidenskabelig vinkel på emnet unge og sociale medier. Vi har undersøgt, hvilken påvirkning sociale medier kan have for unges måder at kommunikere med hinanden på og hvilke konsekvenser det kan have for relationen og for den enkelte, herunder med inddragelse af teori om kommunikation og social sammenligning. Endvidere har der i forlængelse heraf været fokus på, hvordan sociale medier kan bidrage til øget stress, ensomhed, depression og brugen af coping strategier hos unge set i lyset af diagnosesamfundet. Brinkmann og diagnosekulturen og udfordringerne.


Kernestof:
Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Kognition og læring:
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse)
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
Klinisk psykologi (diagnosticering og behandling af psykiske problemer, der skyldes almindelig stress og krise eller alvorlige psykiske lidelser, herunder også studier af årsagerne til psykiske problemer.)

Neuropsykologi (fokus på, hvordan strukturer og processer i hjernen regulerer adfærd og tænkning)

"Psykologiens veje", Ole S. Larsen (3. udgave):
Side 27 - 32 (Metode, empiri og teori, induktion og deduktion, kvantitativ og kvalitativ metode)
Side 42 - 44 (Spørgeskemaundersøgelse og korrelationsundersøgelse)
Side 50 - 52 (Interviewundersøgelse)
Side 176 – 179 (Opmærksomhed)
Side 189 – 192 (Hukommelse, den sensoriske hukommelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse)
Side 244 – 246 (Hjernens opbygning og funktioner)
Side 321 – 329 (Unge og senmodernitet)
Side 334 - 374 (Sociale arenaer, roller og identitet, den narcissistiske ungdom, unge i konkurrencestaten, D. Riesmann, kommunikation, transaktionsanalyse, Johari-vinduet, konflikter, konflikttrappen, mobilen og de sociale medier)
Side 405 - 410 (Festinger - Social sammenligning, selvforbedring, selvopfattelse og selvværd)
Side 433 - 436 (Etnicitet, ungdom og køn)
Side 439-458 (Stress og coping, akut og kronisk stress, indre og ydre faktorer, udbrændthed og Lazarus)

Supplerende uddrag fra "Psykologiens veje" - ibog:
Smalltalk og Facework (E. Goffman)
Hjernens belønningssystem

"Sluk - kunsten at overleve i en digital verden", I. Rashid:
Side 72-72 (Myten om multitasking)

Ny rapport om børn og unge og sociale medier. Børnsvilkår maj 2024.

Unge fortæller ærligt om deres falske liv på sociale medier, https://www.tv2ostjylland.dk/favrskov/unge-fortaeller-aerligt-om-deres-falske-liv-pa-sociale-medier

En undersøgelse af unges forhold til sociale medier.Tv2østjylland, 27.11.2017

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?,Videnslab.dk, 31. MAJ. 2017

https://psykologeridanmark.dk/2020/03/den-digitale-verden-beloenner-vores-hjerne-saa-hvorfor-aendre-adfaerd/

Live stream foredrag fra Folkeuniversitetet i Aarhus d.11.9.24 : ”Afhængighed” med Dr,med., Phd og psykolog Jacob Linnet.

Afhængig af sociale medier? Så har du højere risiko for at blive isoleret og ensom,
Syddansk universitet, Uge 18 2024

»Det er ikke en sygdom at have det svært«
Man kan altså godt have livsproblemer uden at være psykisk syg, siger Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet.
Politikken, DEBAT 19. OKT. 2010

"Hvad er din diagnose", (S. Brinkmann), http://www.b.dk/nationalt/hvad-er-din-diagnose

"Diagnoseudfordringerne" - interview med S. Brinkmann, STOF nr. 31, 218

Dokumentarer:
"Historien bag historien - De perfekte piger", 2015
"Presset ungdom" (Episode 1), TV2, 2023
"Alene hjemme på nettet" (Episode 1 + 2), DRTV, 2024

Film:
"Hvad vil folk sige?", 2017 (spændingsfelt mellem  to kulturer)

Omfang af fagligt stof: 25%
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Stærke fællesskaber - på godt og ondt

"Stærke fællesskaber - på godt og ondt" har været et forløb med særligt fokus på gruppepsykologien. Udvidet socialpsykologi - social adfærd, inklusion og eksklusion, social indflydelse, social kognition, stereotyper, fordomme og diskrimination. Endvidere har fokus været rettet mod kulturpsykologi og hvordan kultur, historie og andre kulturelle faktorer påvirker adfærd og psykologiske processer. Dette er blevet undersøgt ud fra forskellige psykologiske retninger som evolutionspsy., udviklingspsy. og neuropsykologien. Vi har været omkring teorier og fagbegreber som; Gruppen ifølge Sherif, gruppepres og socialkontrol (Asch´ konformitetseksperiment), gruppetænkning, gruppepolarisering, roller, ind- og udegrupper, intergruppekonflikter og den sociale identitetsteori (repetition c- niveau). Self-efficacy (anerkendelse og selvværd).
I dette forløb har vi endvidere arbejdet med begrebet "ondskab" ud fra forskellige psykologiske vinkler.
Vi har set på forskellige former for aggression og ondskab, psykologiske eksperimenter knyttet til emnet samt diskuteret forskellige virkelige fænomener i et forsøg på at definere, om der har været tale om ondskab og i givet fald, hvilken form for ondskab. Vi har set på, hvordan opvækst, manglende empati og påvirkning fra omgivelserne kan føre til onde handlinger. Vi har arbejdet med Peter Madsen og Peter Lundin som cases, samt med dyssocial personlighedsstruktur og psykopati-tjeklisten. Hvordan kan man forstå dyssocial personlighedsstruktur? Vi har set på paragraffer indenfor strafferet og diskuteret, hvad der kan forhøje og formilde straffe i DK.
Vi har via kvantitative og kvalitative metoder undersøgt, hvad der driver unge mennesker ud i stærke fællesskaber såsom bande- og ungdomskriminalitet samt radikaliserede miljøer. Her har vi desuden inddraget en naturvidenskabelig tilgang til emnet og arbejdet med teorier om impulskontrol, selvkontrol og hjernens belønningssystem,  arbejdet med etiske problemstillinger i forløbet og afsluttet forløbet med udarbejdelsen af en træningssynopsis.

Kernestof:
Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenserne af globaliseringen for identitet og socialt samspil.

Kognition og læring:
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse)
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping.

Supplerende stof:
- klinisk psykologi
- retspsykologi.

"Psykologiens veje", Ole S. Larsen (3. udgave):
Side 108 - 110 (Ydre kontrol til selvkontrol)
Side 113 - 114 (Aggression og raseri)
Side 250 - 258 (Den emotionelle hjerne)
Side 304 - 305 (Maslows behovspyramide)
Side 375 – 386 (Socialpsykologi - massehypnose, grupper, gruppepres og social kontrol, S. Asch, gruppetænkning og gruppepolarisering)
Side 391 - 403 (Intergruppekonflikter, den social identitetsteori (Tajfel) og roller)
Side 426 - 428 (Stereotyper og fordomme)
Side 462 - 467 (Aggressionens natur, fravær af empati, C. Goldberg)
Side 470 - 486 (Lydighedens dilemma - Milgram)

”Psykologiens Veje”, Ole S. Larsen, iBog:
"Det onde som frihed", L. Svendsen.
"Fravær af empati", S. Baron-Cohen.
"Moralsk frakobling".

"Ondskabens psykologi", R. Kuschel & F. Zand (2004):
"Personorienterede forklaringsforsøg", s. 27-34 (Carl Goldberg mm.)
"Psykologiske påvirkningsstrategier der fremmer ondskab", s. 55-62.

Fællesskaber får dig til at leve længere – og bedre
Psykologidanmark.dk, 2022, Mette Thingstrup, Autoriseret psykolog og erhvervspsykolog

Ny forskning om unge og fællesskaber, Videnscenter.dk, 2022

"Tøser der tæsker", case

"Martin", case

"Den unge – Ungdomskriminalitet  - et indblik i forskningen"
Kilde: Dkr.dk (Det kriminalpræventive råd), 2024

"Neurovidenskaben bag impulsiv beslutningstagning"
2022, Psykolog Sven-Erik May

"Jacob har 'vold på hjernen': Jeg vil gerne vide, hvad der er galt med mig"
Dr.dk, 27.maj, 2017

"Hvorfor bliver nogle kvinder tiltrukket af forbrydere som Peter Madsen", https://www.kristeligt-dagblad.dk/hvorfor-bliver-nogle-kvinder-tiltrukket-af-forbrydere-som-peter-madsen

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2018-04-23-peter-madsens-mentalerklaering-han-er-det-man-tidligere-kaldte-en-psykopat

https://nyheder.tv2.dk/udland/2012-08-24-massakren-paa-utoeya-time-for-time

https://www.information.dk/kultur/2013/11/hvem-anders-breiviks-mor

"ADHD og kriminalitet", https://adhd.dk/for-voksne/udfordringer/adhd-og-kriminalitet/

"Dyssocial personlighedstruktur" - læreroplæg

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2018-04-23-peter-madsens-mentalerklaering-han-er-det-man-tidligere-kaldte-en-psykopat

"Det ondes ansigt - Peter Lundin-sagen", https://dansk-politi.dk/nyheder/politihistorie-ondes-ansigt-peter-lundin-sagen

https://nyheder.tv2.dk/video/2022-07-02-peter-madsens-forklaringer-efter-ubaadsdrama-6308943471112

"Terroristers sjæl - når maskerne falder", Af Sven Arvid Birkeland, Politiken.dk 18.10.2006

"Vold på hjernen", dokumentar, 2017

"To verdener", film, 2008

"En morder vender hjem", dokumentar, 2000

"Victors hellige krig", dokumentar, 2016

"Kerim var håndlager for kriminelle, 2024, https://www.youtube.com/watch?v=LTPvmD1SyM8

"Bandekrigerne - En insider åbner op", dokumentar, 2013

"En morder vender hjem", dokumentar, 2000

"Forelsket i en morder", dokumentarserie (Episode 1), 2020

Omfang af fagligt stof: 25 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Robusthed, livsduelighed og relationer

I dette forløb har vi arbejdet vi med udviklingspsykologien primært ud fra et neuropsykologisk perspektiv. Vi har arbejdet med Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi samt repeteret og inkorporeret teoretiker, der har været gennemgået på c-niveau (M. Mahler, E. Erikson, D. Stern, J. Bowlby og M. Ainsworth, kritisk af faseteorierne samt centrale begreber vedr. resiliens og social arv samt Vi har i kobling med teorierne set på forskellige eksperimenter på området; Stillface-eksperimentet, fremmed-situationstesten (Ainsworth), Harlows aber (studier af moderafsavn hos rhesusaber).). Eleverne har her gruppevis fremlagt de vigtigste begreber og psykologiske problemstillinger.

Vi har i arbejdet med Susan Harts teori taget udgangspunkt i MacLeans teori om den tredelte hjerne; det autonome-, det limbiske og det præfrontale niveau og undersøgt hvilken betydning stimulation og regulering af barnet har på de tre niveauer. Vi har arbejdet med Susan Harts begreber; samhørighedsbånd, synkronisering, mikro-/makroregulering, spejlneuroner, mentalisering og "Windows of Opportunities". Endvidere har vi haft fokus på Heinz Kohuts teori – Selvpsykologi med fokus på narcissisme, empati og selvobjekter.

I forløbet har vi desuden undersøgt børns muligheder for at overvinde omsorgssvigt - herunder har vi også set på medfødte sårbarheder hos børn og betydning af behovet for regulering og stimulation. Vi har inddraget resiliensforskningen og undersøgt forståelsen af begrebet gennem tiden. Vi har arbejdet med Ann Masten og hendes forståelse af resiliensbegrebet samt Rutter, og Dion Sommer). Der har været fokus på begrebet sensorisk deprivation med fokus på omsorgssvigt og kognitive konsekvenser, herunder problemer med hukommelse, perception, opmærksomhed og indlæringsevne. Vi har arbejdet med Thomas og Chess studie af temperament og Schultz Jørgensen model om samspillet ml belastning og risiko. Vi har undersøgt terapiformen Theraplay, der bl.a. arbejdes med på forskellige familie-institutioner i Danmark.

Kernestof:
Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet:
- selv, identitet og personlighed

Kognition og læring:
- psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- følelser og kognition
- perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Supplerede stof:
Pædagogisk psykologi
Børne- og familiepsykologi

Fra: "Psykologi - aktuelle teorier og nyere forskning", Ulla Søgaard, 2013:
"Sensorisk deprivation", side 62-66.
"Daniel Sterns udviklingsteori", side 120-137
"Heinz Kohuts teori om selvet og selvets udvikling", side 138-145.

Fra: "Psykologi - fra celle til selfie", Flemming Ravn & Troels Wolf, 2015:
"D. Winnicott og tilknytning", side 24-27
"Erikson - livslang identitetsdannelse", side 32-39

Fra: "Kulturen og det sociale liv", Flemming B. Olsen, 2007:
"Den kognitive udvikling fra 2-7 år - udviklingen af småbørns evne til at småbørns evne til  at se andres rumlige synsvinkel", side 211-215
"Social arv, mønsterbryder og fejltilpasning", side 216-222

Fra: ”Psykologiens veje”, Ole S. Larsen, iBog:
"Margaret Mahler", kapitel 6.
"Faseteorier", kapitel 6
"John Bowlby og M. Ainsworth", kapitel 6
"Sigmund Freud, psykoanalyse, personlighedsmodel og forsvarsmekanismer", Kapitel 16, (uddrag).

"Social udvikling", Rudolph H. Schaffer, 1999:
"Udviklingspsykologiens 2 spor" (Empirisk udviklingspsykologi og Den klinisk orienterede udviklingspsykologi)

"Psyke & Logos", 2011, 43:
"Resiliens", af Dion Sommer, side 372-378

"Adoptionens pris", 2012, dokumentar (fokus på et svigtende system for både børn og biologiske forældre)

"Udsatte børn har mindre hjerner", Charlotte Ringmose, fra "Asterisk", marts 2012.

"Inside Resilient Children", video med Ann Masten, https://www.youtube.com/watch?v=GBMet8oIvXQ&t=149s

"Tætte relationer fremmer resiliens hos flygtninge børn", interview med Ann Masten, fra "Asterisk", marts 2016.

"Neuroaffektiv udviklingspsykologi - til gymnasiet", Susan Hart, 2016:
Indledning (Sammenspil mellem arv og miljø for følelsesmæssig udvikling), side 9-10
Den treenige hjerne, Paul MacLeans forståelse af hjernen som et hierarkisk system, de mentale organiseringsniveauer, kritiske modnings perioder og den nærmeste udviklingszone - Lev Vygotsky, side 23-36

"Forskning i særligt sensitive: Særligt Sensitive Børn og Prosocial Adfærd", Kinesisk forskning fra 2023, https://sensitiv.dk/forskning-2024/

"De voksne børn - om omsorgssvigt og resiliens", Inger Thorsen, 2009:
"Sammenspillet mellem belastning og risiko - en teoretisk model" af Per S. Jørgensen mf., side 44-46.

"Psykologiens veje", Ole S. Larsen (3. udgave):
"Medfødte forskelle" (Temperament og længdesnitsundersøgelse af Thomas og Chess), side 71-74

”Theraplay – leg for alvor”, Socialpædagogen, 6 dec., 201), artikel

Utube-link: ”Metoder og tilgange: Therapy”, https://www.youtube.com/watch?v=CP3Vcl0wXK8

Omfang af fagligt stof: 20%
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Psykologiske undersøgelsesmetoder

I dette forløbet er der yderligere fokus på psykologiens forskningsmetoder og en indsigt i, hvordan disse metoder skiller sig ud fra hinanden afhængigt af, hvilket videnskabsområde, der arbejdes med indenfor psykologien. Forløbet har fokuseret på følgende metoder; eksperiment-, observation-, interview-, og spørgeskemametoden. Eleverne har her vurderet den metodiske tilgang til et problemfelt (Kvantitativ og/eller kvalitativ tilgang) og undersøgelsens værdi (fejlkilder, relevans, validitet og reliabilitet). I forløbet har vi desuden diskuteret etik og moral grundet det menneskelige genstandsfelt.
Eleverne har udarbejdet et feltprojekt i grupper, de har forholdt sig kritisk til den valgte undersøgelse og om de med fordel har kunne anvende andre metodiske tilgange til det problemfeltet.

Kernestof:
Psykologisk metode:
- undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Omfang af fagligt stof: 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 En verden i forandring-krise, krig og konsekvenser

Vi har i forløbet haft fokus på "En verden er i forandring" og hvordan dette påvirker den menneskelige tankevirksomhed, psyke og adfærd. Eleverne har ud fra denne psykologiske problemstilling arbejdet med teori og forskning på området. Vi har inddraget eksistenspsykologien og dens grundtemaer; angst, døden, valget og ansvar. Vi har undersøgt menneskelige relationer, når mennesker rammes af usikkerhed med fokus på teori om altruisme og hjælpsomhed samt om holdninger, holdningsændringer og handlemåde.
I forløbet har vi haft fokus på, hvordan stress, coping og traumatiske kriser handler om en alvorlig psykiske belastning, hvor en person ikke kan håndtere situationen med sine hidtidige ressourcer. Vi har arbejdet med teorier om traumatisering, hvad der definerer en traumatiske krise, symptomer herpå, kriseforløbet (Johan Cullberg) og hvordan man selv og omgivelserne kan håndtere en traumatisk krise. Vi har kigget på kriseterapi, PTSD, sorg og krise og patologisk sorg. Vi har kigget på kognitiv adfærdsterapi (KAT) og den specielle metode kaldet Traumefokuseret KAT.

Vi har undersøgt individuelle faktorer med fokus på teorier om The Big Five, Høgh-Olesens personlighedstyper; den forsigtige og den risikovillige type. Vi har inddraget teori om forsvarsmekanismer samt undersøgt begrebet krisementalitet ud fra psykolog Jesper Dammyers forskning og set på, hvordan krisementalitet, kriserespons og personlighedstræk hænger sammen. Eleverne har arbejdet med frygt, symptomer på angst, forskellige typer angst og hvornår angst bliver en sygdom.

Kernestof:
Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer
– kommunikation i sociale sammenhænge

Kognition og læring:
– følelser og kognition

Personlighed og identitet:
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
Klinisk psykologi (diagnosticering og behandling af psykiske problemer, der skyldes almindelig stress og krise eller alvorlige psykiske lidelser, herunder også studier af årsagerne til psykiske problemer.)

"Psykologiens veje", Ole S. Larsen, iBog:
Kapitel 16: Freud, psykoanalysen, personlighedsmodellen, angst og forsvarsmekanismer.
Kapitel 18: Personlighedspsykologi (uddrag): The Big Five samt Högh-Olesen og personlighedstyper.
Kapitel 25: Psykiske lidelser (uddrag). WHO ICD-10, mildere og sværere psykiske lidelser, nervøse tilstande, angstens bestanddele, fobiske angsttilstande, panikangst og generaliseret angst.
Kapitel 28: Kriser og kollektive katastrofer: Johan Cullberg , 2 slags kriser og kriseforløbet i den aktuelle krise, kroniske traumatiske kriser, kollektive katastrofer, PTSD, at komme sig over krisen, sårbarhed og modstandsdygtighed og hjælp i krisesituationer.

"Psykologiske perspektiver", Ole S. Larsen, 1996:
Side 68-73 (Eksistentiel psykologi)

Fra: "Kulturen og det sociale liv", Flemming B. Olsen, 2007:
Side 124-131: Social væremåde, holdning-ogholdningsændring, altruisme og hjælpsomhed.

"The bystander effect is complicated--here's why", TED-talk. Ken Brown, https://www.youtube.com/watch?v=Ufs8cKyzLvg

Podcast fra ”Psykiatrifonden” – Susanne fortæller om sit liv med PTSD.
https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/ptsd?gad_source=1&gad_campaignid=23623069380&gbraid=0AAAAACXjs67Sl1AB3vYB2cv14XEG5CJ0e&gclid=EAIaIQobChMI--Od6PL0kwMV0BCiAx3i2TVVEAMYASAAEgL7lfD_BwE#toc-symptomer

"Angst - Forbandelsen for moderne mennesker", DR2, 2007 (dokumentar)

”Forsker: bare rolig det er godt at bekymre sig”, Videnslab.dk, 2022

”Tankemylder – Hvad kan jeg selv gøre?”, Psykologidanmark.dk, 2022

Podcast: Brainstorm: ”Prepper eller benægter: hvilken krisetype er du?”, 5.9.2024

"Tema: Kriser og alt det vi kan lære – Københavns Universitet", https://nyheder.ku.dk/kriser (video med psykologiprofessor Jesper Dammeyers 4 kriser-typer)

"De efterladte" - TABU med Rune Klan, TV2- dokumentar, 2024



Omfang af fagligt stof: 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer