|
Titel
1
|
1: Romersk historie - introforløb
I dette introducerende forløb er eleverne blevet præsenteret for udvalgte, væsentlige dele af den romerske historie gennem konstruerede tekster.
I tilrettelæggelsen er det vægtet, at det er emner, vi tematisk vender tilbage til i de efterfølgende forløb med originaltekst, så det indledende forløb ikke kommer til at stå isoleret fra resten.
På den måde peger hver af de fem lektioner frem mod andre forløb senere på året:
1. blok om grundlæggelsesmyter frem mod såvel "3. Romersk magt i krig og fred" og "5. Romersk kærlighedspoesi", fordi vi har talt om myter som såvel propaganda som aitiologiske forklaringer.
2. lektion om Cicero peger frem mod ”3. Romersk magt i krig og fred”, fordi vi har haft fokus på Cicero som republikaner, modviljen mod "konger" og republikkens fald. Derudover tages Cicero op igen i ”2. Romersk humor” og vi vil også komme til at anvende retorisk og stilistisk analyse som metode i tekstlæsningen i alle efterfølgende forløb.
3. lektion om badeanstalter peger frem mod såvel ”3. Romersk magt i krig og fred” som eksempel på gaver til folket og ”4. Romersk filosofi”, hvor vi skal læse uddrag af Senecas beretning om badeanstalten.
4. blok om mordet på Cæsar er på mange måder en opsamling på blokken om Cicero og et billede på den politiske uro, som vi vender tilbage til i ”3. Romersk magt i krig og fred”, hvor vi også skal læse uddrag af Gallerkrigen.
5. blok om Seneca og filosofi peger naturligvis frem mod ”4. Romersk filosofi”, men også ”3. Romersk magt i krig og fred”, hvor vi igen vil høre om Nero og Senecas rolle i forhold til ham.
|