Holdet 2025 fy/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Helge Bjørn-Jensen
Hold 2025 fy/a (2a fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi
Titel 2 Bølger og lys
Titel 3 Bølger og lyd
Titel 4 Den nære astronomi og universets udvidelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi

Brydensholt m.fl.:  "Orbit C", Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag  

Siderne: 45-55, 59-69, 74, 78-87


Følgende er behandlet

Rapport- og journalskrivning, fysiske størrelser og enheder.
Elektrisk energi og effekt
Termisk energi, fordampning/fortætning, smeltning/størkning.
Energiformer og energiomsætninger, brændværdi
Omregning mellem Kelvin og grader Celcius
Varmefylde (specifik varmekapacitet) og varmekapacitet
Nyttevirkning
Mekanisk energi: Kinetisk og potentiel energi
Vi har regnet på vandkraftværket på øen El Hierro (bæredygtig energi)


Vi har fælles målt:

Vands varmefylde (tilført energi og set på sammenhæng mellem tilført energi og temperaturstigning)
Vands fordampningsvarme (kogekande på vægt)

Journal:
Effektmåling af husholdningsapparater
(Med elmåler. Omregning mellem Joule og kWh)
Nyttevirkning af husholdningsapparater (dyppekoger) og ved afbrænding af stearin.

Fysikrapport:
Varmefylde for messing og aluminium
Isens smeltevarme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølger og lys

Brydensholt m.fl.:  "Orbit C", Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag  

Siderne: 94-103, 105m-116, 225m-228m, 323-324m.


Indhold: indledende bølgelære: Længdebølger og tværbølger. Frekvens, bølgelængde og bølgehastighed. Lydens hastighed. Temperaturens betydning for lydens hastighed. Bølgeligningen. Grafiske afbildninger af en bølge: En hvor stedet er fast og tiden er ud af x-aksen, (Periode kan aflæses)
En anden graf hvor tiden er "frosset" og vi har stedet ud af x-aksen. (Bølgelængde kan aflæses)

Lysets brydning og lidt teori om linser (geometrisk optik), synet og øjet.
Afbøjning af lys i et gitter. Gitterligningen
elektromagnetiske bølger og det elektromagnetiske spektrum.
Vi har talt om Bohrs atommodel, absorption- og emissionsspektre i slutningen af året i forbindelse med emnet kosmologi


Eksperimentelt arbejde:
Måling af lydens fart (klaptræ og to mikrofoner)
Journal: Brydning af lys i plexiglas (brydningsloven)
Rapport: Bestemmelse af bølgelængden for en laser (Gitterligningen)

Derudover er der arbejdet med øjets virkemåde og korrektion af langsynethed og nærsynethed vha. linser. Dette er der afleveret en lille opgave om.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bølger og lyd

Brydensholt m.fl.:  "Orbit C", Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag  

Siderne: 97-104 (side 104 blev også vist som animation), 117-120m,
122m-125, 192-220 (Sammenhæng mellem overtoners frekvenser og grundtonens frekvens i åbent rør og halvåbent rør er mere simpelt forklaret for eleverne sammenlignet med bogens noget matematiske udledning).


Indhold: Frekvens, bølgelængde og bølgehastighed. Lydens hastighed.
repetition af grafer for bølger: ( x, udsving )-graf, hvor bølgelængden kan aflæses og (t, udsving)-graf, hvor perioden kan aflæses.
Interferens, stående bølger, grundtone, overtoner, resonans i åbent og halvåbent rør (kvart og halvbølgeresonator). Stående bølger på en streng. Overtoner (partialtoner) og musikinstrumenters klang.

Eksperimentelt arbejde:
Måling på lyd fra stemmegaffel med mikrofon tilkoblet computer med LoggerPro. Ud fra grafen skulle periode og frekvens bestemmes.
Fælles: Måling af lydens hastighed (klaptræ og 2 mikrofoner).
Fælles: Måling med LoggerPro og 2 mikrofoner foran en højttaler. Den ene mikrofon flyttes indtil lydbølgerne fra de to mikrofoner igen er i fase (bølgetop ud for bølgetop). Derved kan bølgelængden måles som afstand mellem mikrofonerne.
Fælles: Observere stående bølger på en lang elastisk streng belyst med stroboskoblys.

Journaler/rapporter:
Stående bølger på en streng.
Resonans i halvåbent rør: (FFT graf i Logger pro, hvor resonansfrekvenser i røret kunne aflæses, idet rørets effektiver længde måles kendes bølgelængderne for resonanstonerne og lydens hastighed kunne beregnes og sammenlignes med tabelværdien. Vi arbejdede her med rørene kaldet "Boomwhackers")

Der er gjort en del ud af at forklare teorien med resonans. Opgaveregning i dette emne er også vægtet højt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den nære astronomi og universets udvidelse

Lærebog: Brydensholt m.fl.:  "Orbit C", Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag  

siderne: 15-25m, 28m-32, 130-131, 136n-141ø, 148-158m

Dopplereffekt rødforskydning Hubbles lov.

https://www.youtube.com/watch?v=LqBcl1RKexI

Eratostenes måling af jordens omkreds
https://www.youtube.com/watch?v=Mw30CgaXiQw

Indhold

Forløbet begyndte med at løse nogle opgaver om jorden og månen med udgangspunkt i den igangværende Artemis II mission.

Døgnet og årets gang. Jordaksens hældning og solhøjden i DK om vinteren og sommeren, årstiderne,
Månen: Faser og omløbstid (siderisk og synodisk). Solformørkelse, total og delvis.
Vi gik en tur på Planetstien i Golfparken i Aalborg (tæt på Gymnasiet). Forinden havde alle målt hvor lange skridt, de tog. På stien blev afstandende målt vha. antal skridt.
afstandende til "solen" for de planeterne på stien blev herefter sammenlignet med det faktiske størrelsesforhold og afstandende i solsystemet.

Afstand til nære stjerner, Parallakse for en nær stjerne. Galakser. Enheden lysår. og parsec. Rødforskydning og Hubbles Lov. Universets udvidelse og Big Bang.

Eksperimentelt arbejde:

- Måling af spektret fra Hydrogen-lampe (fælles)
- Universets udvidelse illustreret ved strækning af elastik.
(filen "kosmologiC.pdf")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer